REFERAT AF BORGERMØDE

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON REFERAT AF BORGERMØDE EMNE Borgermøde om Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten TIDSPUNKT Torsdag den 23. april 2015 STED Charlottehaven, Hjørringgade 12C på Østerbro Antal deltagere: Ca. 150 personer Paneldeltagere: Helga Theil Thomsen (ordstyrer) Axel Thrige Laursen Niels Erik Andersen Niels Bak Henriksen Jeppe Grønholt-Pedersen Ole Kirk 1. VELKOMST Helga Theil Thomsen, VD, bød velkommen og orienterede om aftenens møde. HTT fortalte også at mødet bliver optaget på bånd fordi man gerne vil være sikker på at huske, hvad der bliver sagt. Mødet vil blive dokumenteret med et referat, som bliver lagt frem. 2. INTRODUKTION Aftenens program blev introduceret. Program: 19.00 Velkomst og Program, ordstyrer Helga Theil Thomsen, Vejdirektoratet 19.05 Indlæg KBH Kommune, Overborgmester Frank Jensen 19.15 Projekt og VVM, Ole Kirk, Vejdirektoratet 19.30 Dialog med Svanemøllegruppen, Jeppe Grønholt-Pedersen, KBH Kommune 19.40 Brugerrepræsentant Niels Erik Andersen, Sejlerne og Niels Bak Henriksen, Roerne 19.50 Østerbro Lokaludvalg, Axel Thrige Laursen 20.00 Pause 20.15 Spørgsmål 21.00 Afslutning

3. INDLÆG OVERBORGMESTEREN Overborgmester Frank Jensen: Jeg er glad for at se, at der er så mange der er mødt frem i aften for at give deres besyv med på et meget stort anlægsprojekt, som vi nu tager hul på borgerdialog omkring. Nordhavnstunnellen er en tunnel under Svanemøllebugten, og det er et gigantisk stort anlægsprojekt, en meget stor og vigtig investering for København. Jeg ved godt, det vil sætte sit præg på debatten på Østerbro i den kommende tid, og det skal det også gøre, fordi det ER en meget stor investering vi foretager fra KK s side, og så overdrages opgaven til VD til at sikre eksekvering af projektet for os. Jeg ved godt, at man kan ikke lave så stort et anlægsprojekt uden at det er til gene i anlægsfasen, og selvfølgelig i høj grad også til gene for dem, der er brugere af Svanemøllebugten til både sejlads med mastebåde, men også for andre sejlklubber, roklubber, kajakklubber som er i området. Det er vi fuldstændig bevidste om, at vi skal tage særligt hensyn til at finde løsninger, og det er selvfølgelig også en del af opgaven ved at bruge jer, inddrage jer i den proces, som vi nu tager hul på. Men som I ved, så er København inde i en fantastisk udvikling. København er mere populær end nogensinde. Vi vokser med 1000 nye indbyggere hver måned. Vi er blevet 50.000 flere københavnere over de sidste 5 år, og vi forventer at det fortsætter sådan, og i 2027 vil der være 100.000 flere københavnere. Det er selvfølgelig et udtryk for, at der er nogle ting, der er lykkedes i København. Det er lykkedes at gøre København til en fantastisk dejlig by at bo i. Vi er 3 gange inden for 6 år blevet rangeret som den allerbedste by i verden at bo i. Der er altså nogen udefra - i England, der sidder og ranker byer i forhold til det, de kalder livability, altså livskvalitet. Og det er jeg selvfølgelig som byens overborgmester stolt af. Og det er vigtigt, når vi laver store anlægsinvesteringer, at vi på et meget tidligt stadium hører og lytter på hinanden og inddrager gode løsninger, som imødekommer flest muligt. Men som alle ved, så kan man ikke imødekomme alle, og der er nogen der i en periode kommer til at blive påvirket, når vi laver de her store projekter. Vi er jo også i gang med at udvide København. Byen vokser ikke bare i befolkningstal, vi vokser også i rent fysisk forstand. Det er der nogle af jer, der bor tæt på Nordhavnen, som kan se i dag med opfyldningen ude i Nordhavnen, hvor vi opfylder sådan at vi forøger arealet i byen med 100 hektar. Det svarer til 200 fodboldbaner, som byen vokser med. Væksten i København betyder, at der skal bygges nye boliger, nye daginstitutioner, nye skoler. Men som sagt også nye erhvervsejendomme, og også ny infrastruktur. Og der skal bygges i nye områder. Ørestad kender I alle, også Sydhavnen, Teglholmen og Sluseholmen, og alt det der sker i den sydlige del af byen. Men som sagt, også her hvor vi er tæt på Nordhavnen. Og på længere sigt vil Nordhavnen udvikle sig til en vigtig bydel i København. Den master-plan, der ligger, giver mulighed for at der kan bo 40.000 mennesker i Nordhavnen og være 40.000 arbejdspladser. Så det er ikke et lille areal vi taler om, og det er ikke et lille ubetydeligt nyt kvarter der kommer til at skabes herude, det er et areal med et befolkningsunderlag, som er ligeså stort som Næstved by. Og vi vil være en grøn og bæredygtig by, vi vil være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Og Nordhavnen skal skabes allerede i sin start som en CO2-neutral bydel og gerne være et vindue ud til verden for, hvordan grønne byer kan udvikles. Det er noget vi bruger meget tid på at fortælle vore kolleger ude i verden. Alle borgmestre, mine kolleger sidder og skal finde løsninger på, hvordan de også kan reducere deres negative påvirkning af klimaet, og de kigger alle sammen mod København. Og det gør de fordi vi allerede har reduceret vores bys CO2-udledning med 40 % fra 1995 og frem til 2012, og det har vi bl.a. ved at 98 % af samtlige bygninger i København er koblet op på fjernvarme, og det giver nogle gode resultater for vores påvirkning på klimaet, og vi er dermed mere bæredygtige, også i forhold til vores investeringer i vedvareende energikilder, som også er en stor del af vores klimaplan. Som sagt, Nordhavnen skal være en CO2-neutral bydel allerede i sin start. Og Nordhavnen skal være en integreret del af Østerbro og af det øvrige København. Udviklingen i Århus-

gade-kvarteret, som jo allerede er i gang, og som mange af jer sikkert allerede har besøgt, hvor vi også har fået FN samlet på Marmormolen, FN s samlede aktiviteter, ikke bare i København men i Skandinavien. Og det er vi selvfølgelig også stolte af, at vi på den måde gøres til en del af verdenssamfundet, når det er under FN. Og så investerer vi 2,4 mia. kroner i en metro til Nordhavnen. Som I ved, så skal Nordhavnen Station være en kombineret metro- og S-togs-station, og den skal rykkes lidt hen mod Århusgade-kvarteret, og så åbner den nye metrostation på Orientkaj også i 2019. Det er også vigtigt at tænke cykelfaciliteter i en meget tidlig start her på Nordhavnen. Vi investerer i øjeblikket 2,2 mia. kroner i Nordhavnsvej, og det er den der i øjeblikket sætter sit tydelige præg på området herude. 2,2 mia. er også for kommunekassen mange penge, men det er også en vigtig omfartsvej for Østerbro. Når Nordhavnsvejen åbner i 2017, så vil den aflaste Østerbros gader. Det har nok stor betydning for mange af jer der er her i aften. Den vil aflaste gaderne for 15.000 biler i døgnet, og heraf et par tusinde lastbiler. Og cirka 600 af de daglige lastbiler kommer til og fra containerterminalen. Vi har som sagt ambitioner om at sikre en grøn og bæredygtig bydel i Nordhavnen, men vi må erkende, at vejforbindelsen til Nordhavnen er utilstrækkelig. Det oplever man jo allerede i dag i forhold til trafikken i Sundkrogsgade-krydset, som nærmest bryder sammen på travle dage, selv om vi også har prøvet at finde løsninger i forhold til Sundkrogsgade-krydset allerede nu. Men vi ved, at det ikke er løsninger der kan holde til den udbygning af Nordhavnen, som vil komme over de kommende år. Det siger sig selv, at det vejkryds, selv når metroen til Nordhavnen er på plads, ikke er tilstrækkeligt til at sikre at vi får en attraktiv og tilgængelig bydel i Nordhavnen. Derfor skal vi allerede nu i gang med at realisere Nordhavnstunnellen, så den kan betjene den nye bydel i Nordhavnen. Og Nordhavnstunnellen er ikke kun nødvendig for at sikre fremtidens byudvikling i Nordhavnen. Nordhavnstunnellen vil også sikre at den tunge trafik bl.a. fra containerterminalen og fra krydstogtsterminalen kan komme direkte og hurtigt ud til motorvejsvejnettet uden at belaste Østerbrovejnettet og også vejnettet i indre by. Dermed undgår vi unødig støj, trængsel og forurening fra lastbiler på gaderne her på Østerbro og i indre by. Og det er ikke noget der kun kommer københavnerne til gode, det kommer også vognmændene og virksomhederne, der leverer varer til og fra Nordhavnen til gode. Jeg er godt klar over at der vil være udfordringer mens Nordhavnstunnellen bliver bygget, det drejer sig først og fremmest om mulighederne for at opretholde de mange aktiviteter i Svanemøllehavnen, der er Danmarks største lystbådehavn med 1.400 både. Aktiviteterne i havnen har stor betydning for mange mennesker, både rekreativt, sportsligt og socialt. Og vi skal have en grundig dialog med jer, der er brugere af bådehavnen i Svanemøllehavnen, for I er jo dem der ved lokalt, hvad der kan lade sig gøre og har idéer til, hvordan vi kan sørge for midlertidigt at lave nogle løsninger, der imødekommer jeres behov. Og det har vi tid til. Det er ikke et projekt der pludseligt bliver truffet hurtige beslutninger omkring. Der er rigtig god tid sat af til borgerdialoger og involvering. Der er sat nogle år af til selve anlægsarbejdets start, og jeg så godt at der i Østerport Avis stod at vi gik i gang med anlægsarbejdet allerede i 2017. Det skal I ikke forvente. Det tager tid inden anlægsloven har passeret både borgerrepræsentationen og Folketinget. Jeg tror VD kan sige mere om det. Sådan som jeg har set planen så er det først i 2019 at selve anlægsarbejdet påbegyndes, men det kræver beslutning fra Borgerrepræsentationen inden det kan gå i gang der. Så der bliver god tid til at finde løsninger. Dialogen er allerede i gang, og den vil fortsætte både på mødet her i aften og i den kommende tid. Senere i aften skal vi høre indlæg både fra Østerbro Lokaludvalg og fra klubberne og fra dialoggruppen. Den dialoggruppe som KK har etableret sammen med repræsentanter for klubberne i Svanemøllebugten. Og jeg har stort fokus på at der bliver fundet en løsning, så sejlerne og roerne også kan komme på vandet under byggeriet. Forholdene i havnen vil også indgå som en central del af VVM-redegørelsen, som VD skal udarbejde før anlægsarbejdet kan gå i gang.

Jeg vil gerne opfordre jer alle til at tage aktiv del i dialogen, så alle idéer og forslag kommer på bordet og kan indgå i det videre arbejde. Endnu engang hjertelig velkommen til dette dialogmøde, og så er jeg selvfølgelig som Helga sagde indledningsvist, åben overfor at svare på nogle spørgsmål, hvis der skulle være nogen der allerede på dette stadium har nogle afklarende spørgsmål til den videre proces eller til indholdet i beslutningerne. Lars Christensen (LC) omtalte den trafikmæssige kaos på Østerbro og vil vide, om det skal fortsætte endnu 2 år indtil tunnelen åbner. Det skulle have været her midt i 2015. Jørgen Elgaard Larsen (JEL) vil spørge, om der på nuværende tidspunkt er en afklaring på, om og hvornår man vil fortsætte vejforbindelsen. Maja Somme (MS) omtaler tung trafik på Strandboulevarden og Nordhavnsvej. Hvis anlægsarbejdet først går i gang i 2019, vil den tunge trafik så fortsætte? bliver den ledt af den nuværende Nordhavnsvej eller vil den stadigvæk gå igennem Strandboulevarden? det er mange år endnu med tung trafik. Frank Jensen, først til LC: Tidsplanen for Nordhavnsvej følger og overholder den tidsplan der er lagt [efter Nordhavnsvejs projektet blev udvidet med et tilslutningsanlæg til Nordhavnstunnelen i forbindelse med principaftalen med staten fra sommeren 2014]. Og det er selvfølgelig godt, for det er et kæmpe anlægsprojekt, som jeg godt ved også er til gene for rigtig mange borgere mens det bygges. Sådan ER det at bo i en by, hvor vi sørger for at byen udvikler sig, og alle er jo glade, når først infrastrukturen er der, så vi kan afvikle trafikken bedre. Men Nordhavnsvej følger den tidsplan der er lagt, og den skal åbne i 2017 efter planen, og som jeg forstår på dem der har ansvaret for byggeriet i kommunen så holder den også prisen. Og så til spørgsmålet, kan man bruge Nordhavnsvej inden den er koblet på tunnelen over til Nordhavnen. Ja, den åbner nu som planlagt. MS spørger om, hvordan får vi afledt trafikken, når vi ikke har en tunnel under Svanemøllebugten, som jo er det vi nu skal lave. Så skal vi selvfølgelig lede trafikken over på den nye Nordhavnsvej, men den kommer til at følge de veje, der er til rådighed indtil tunnelen vil stå åben, og det anlægsarbejde starter først i 2019 og kræver beslutning fra Borgerrepræsentationen inden, fordi der er alle disse processer, hvor det her er en af dem. Og det er borgerinddragelsesprocessen, der er lovgivningsprocessen med respekt for Folketinget og borgerrepræsentanterne, der også skal ind i det her. Inden beslutningen om Nordhavnsvej har der været en længere dialog, også med staten, om selve udmøntningen af aftalen med staten om Nordhavnsvej. Da aftalen var på plads og da anlægsloven samt beslutningen om det var på plads, så følger udmøntningen af den tidsplan, der blev lagt på det tidspunkt. Aftalen omkring selve tunnelen over til Nordhavnen er en del af en politisk aftale, der kom senere. Det er en aftale, der blev indgået sidste år mellem staten, finansministeren, regeringen og Københavns Kommune om både en Sydhavnsmetro, om tunnel til Nordhavnen, om mere metroudbygning på Nordhavnen, og så en overdragelse af ejerskabet for 95 % s vedkommende af By og Havn selskabet til Københavns Kommune. Det er den aftale, som indgår i den meget store aftale, som jeg er glad for er lykkedes. Det er nogle gigantiske investeringer i udbygning af den kollektive trafik i København, og en langt bedre afvikling af den trafik, som er på vejnettet. Og så til JEL om videreførelse af en østlig omfartsvej fra Nordhavnen og så en tunnel over til Refshaleøen og så yderligere tunnelarbejde. Det har vi ikke nogen aftale med staten om endnu. Vi har en aftale med staten om linjeføringen af den, som er vedtaget af borgerrepræsentationen og som Transportministeriet også er enig i. Men der er ikke nogen finansiering af den endnu. Jeg vil arbejde politisk over for staten alt det jeg kan, for at det lykkes at få en beslutning igennem om en østlig omfartsvej, fordi Kgs. Nytorv er en del af en omfartsvej i København, og det er ikke holdbart at Københavns indre by har

så stor belastning af biler ind over Kgs. Nytorv, som vi har i dag, og derfor vil det være rigtig godt at få en østlig omfartsvej omkring København. Det vi gør nu er måske etape-2. Etape-1 er Nordhavnsvej, etape-2 er tunnelen over til Nordhaven, og så håber jeg at de næste etaper kan blive besluttet inden for en overskuelig årrække med staten som egentlig bygherre. Unavngiven. I forbindelse med kaos på Sundkrogsgade, for 45 år siden i Hamborg inddrog man en ekstra vejbane i myldretiden, den vej trafikken gik. Fra syd er der prop hver morgen, men hvis man tog den næste bane med som svingbane, så kunne det lette lidt, og måske kan man også gøre det nordfra. Frank Jensen, vi kigger på alle mulige løsninger på de trafikale udfordringer i Sundkrogskrydset, så hvis der er gode idéer til det, så tager vi det med i det videre arbejde. 4. PROJEKT OG VVM, OLE KIRK, VEJDIREKTORATET Ole Kirk (OK) fra VD er ansvarlig for gennemførelsen af VVM-undersøgelsen og samarbejdet med KK og By og Havn. I aften vil jeg fortælle lidt om baggrunden og den proces vi skal igennem, og også lidt om hvad det er for nogle rammer, der er omkring undersøgelsen. Baggrunden for VVM-undersøgelsen er, som Frank Jensen også nævnte, en principaftale mellem staten og KK fra 27. juni sidste år. Staten har efterfølgende udmøntet den aftale i en ny lov. Jeg kommer tilbage til, hvad der står i selve loven. Der har jo tidligere været undersøgt en forbindelse til Nordhavnen. I forbindelse med KK s VVM-undersøgelse af Nordhavnsvej, som blev afsluttet i 2009, så man også muligheden for at Nordhavnsvej kunne bygges helt til Nordhavnen. Efterfølgende har staten i de strategiske analyser undersøgt muligheden for en østlig ringvej, og det er pågået i perioden fra 2009 til 2013. Det er en østlig ringforbindelse, som forbinder Helsingørmotorvejen med centrumsforbindelsen. Den lov, som nu er blevet vedtaget i Folketinget i februar måned, giver mulighed for en afgrening fra Metrocity-ringen til Sydhavnen, som igen giver mulighed for efterfølgende at føre metroen til Ny Ellebjerg. Der er også mulighed for at øge antallet af stationer på metroafgreningen til Nordhavnen. Og endelig har VD/staten fået den fornødne hjemmel til at gennemføre VVM-undersøgelsen, idet det jo er en kommunevej, og der har været tvivl om de forskellige love, vejloven osv. gav tilstrækkelig hjemmel til at staten kunne overtage planlægningen af Nordhavnstunnellen. Men det har vi nu fået gennem den lov, der er vedtaget. Og som Frank Jensen nævnte, så er konsekvensen at staten nu afgiver 40 % af sin ejerandel, sådan at ejerandelen kommer ned på 5%. Som en del af principaftalen har man så også besluttet, at man vil færdiggøre Nordhavnsvej ved Strandvænget og forberede den til en forlængelse til Nordhavnen. Det gør, at når vi nu i det videre forløb skal planlægge Nordhavnstunnellen, så sker det fra kanten af Svanemølle Havn. Processen for tunnelprojektet er først forundersøgelser og politisk beslutning og derefter starter VVMundersøgelsen, som vi er kommet til nu. Efterfølgende kommer der så en fase med detailprojektering, ekspropriation, anlæg og klippe snor over til sidst. VVM-undersøgelsen starter med den indledende borgerhøring, sådan som den vi er i gang med nu, og som løber frem til den 15.maj. Hvad er VVM? - Det er måske ikke alle der ved, hvad VVM er. VVM står for vurdering af virkningen på miljøet, og formålet med en VVM-undersøgelse er at belyse alle de miljømæssige konsekvenser af et projekt. Det omfatter også de enkelte løsningsforslag, som man måtte have. Man optimerer dem så godt man kan, så det bliver så skånsomt for miljøet som muligt. Det er også et formål at inddrage bor-

gerne i processen. Og endelig at skabe et kvalificeret grundlag for en politisk stillingtagen til projektet, dvs. når politikerne engang skal tage stilling til projektet, så kender de også konsekvenserne af de forskellige løsningsforslag der måtte komme. VVM har sin baggrund i et EU-direktiv, der siger at inden man træffer beslutning om større anlægsarbejder, skal der gennemføres en VVM. Borgerinddragelsen foregår i to runder. Vi har den første offentlighedsfase nu, hvor vi som HTT nævnte i sin indledning ikke har løsningsforslag med, men vi kommer og fortæller om de rammer der er omkring undersøgelsen, og vi vil gerne høre fra jer, hvad har I af ønsker til, hvad der skal undersøges, forslag til løsninger, og hvad vi skal være særligt opmærksomme på. Man kan spørge, hvorfor nu det? Jo det er for at kvalificere den undersøgelse, vi skal i gang med, sådan at vi kan dimensionere den rigtigt, og sådan at vi, når vi kommer tilbage i anden offentlighedsfase, kan give svar på de spørgsmål, I måtte have. Hvad er det så der indgår i en VVM-undersøgelse? - jeg kan sige, der er 3 hovedemner: mennesker og samfund, naturen, og så er der øvrige miljøforhold. Og det der måske er mest relevant under mennesker og samfund i dette projekt, det er vel friluftslivet, det er hele problematikken omkring brugerne af Svanemølle havn. Og der kan også være noget støj, især i forbindelse med anlægsperioden. Og så er der naturen. Vi går ud og undersøger, hvad er der af planter og dyr, som kræver særlig beskyttelse. Der er jo en lang række både planter og dyr der er beskyttet efter diverse EU-direktiver, som er samlet i det der hedder Natura2000. Vi ved f.eks., at der er en grønbroget tudse, som er konstateret indtil flere steder ude i Nordhavnen, og den er beskyttet efter et af de mange direktiver. Og øvrige forhold, der skal undersøges, det er overfladevand og forurenet jord, osv. Formålet med Nordhavnstunnellen er at bidrage til, at byudviklingen i Nordhavnen. Det er også at skabe en bedre og mere direkte adgang til byudviklingsområderne, både i den ydre og indre Nordhavn. Det er også at forbedre tilgængeligheden for den tunge trafik til containerhavnen, som vil blive flyttet længere mod nord, og til den nye krydstogtterminal. Der bliver skabt direkte forbindelse fra Nordhavnen op til Helsingørmotorvejen og til det europæiske vejnet. Og så er det selvfølgelig også et formål i sig selv at aflaste Østerbro for den tunge trafik. VVM-undersøgelsen omfatter en udarbejdelse af forslag, og det kan være flere forslag, til en forlængelse af Nordhavnsvej. Vi ved ikke endnu, hvor den skal tilsluttes vejnettet på Nordhavnen. Det er noget af det der skal undersøges. Vi vil også undersøge forskellige udførselsmetoder. Er der metoder der vil være mere gunstige for Svanemølle havn end andre, jamen så vil vi undersøge dem. Det er også en del af opgaven at vi skal undersøge muligheden for at fremtidssikre Nordhavnstunnelen, sådan at den på et senere tidspunkt kan indgå i en østlig ringvej, hvis man politisk måtte ønske det. Undersøgelsen skal suppleres af, at vi også skal se på muligheden for at lave en cykelstiforbindelse over til Nordhavnen. Og hvorfor nu det, hvorfor kunne man ikke håndtere den separat? Det er fordi, hvis vi alligevel skal genere Svanemølle havn i en længere periode, så var det jo smart samtidigt at etablere cykelforbindelsen, sådan at den ikke kommer på et senere tidspunkt. Så hvis man ønsker cykelstiforbindelsen, er der meget der taler for at man bør gennemføre den samtidigt med Nordhavnstunnelen. Vi skal selvfølgelig også belyse de trafikale konsekvenser af at bygge en Nordhavnstunnel. Vi skal endvidere vurdere ejendomsforholdene, hvad bliver arealerne brugt til i dag, hvad koster de at erhverve, osv. Desuden skal vi vurdere virkningerne på miljøet af de forskellige løsningsforslag, og det både i anlægsperioden, men også efterfølgende i driftsperioden. Og så skal vi selvfølgelig se på, hvad en sådan tunnel måtte koste. Vi har udpeget et undersøgelsesområde, som vi forventer at Nordhavnstunnellen vil kunne etableres inden for. Når den ser sådan ud så er det fordi vi ved at der allerede i dag er nogle begrænsninger for

de løsninger, der kan komme i spil pga. den udvikling der allerede ER sket i den indre Nordhavn. Det ene punkt er givet ved at der i 2017 er færdigetableret en tunnel, som bliver proppet af, sådan at vi efterfølgende kan tilslutte en nordhavnstunnel. Projekttidsplanen er overordnet. Vi er nu i gang med VVM-undersøgelsen, som vi startede her i april, og den offentlige høring slutter, som jeg har nævnt, den 15. maj. Vi forventer at VVM-undersøgelsen er færdig medio 2016. Så kan projekteringen starte ultimo 2016 og vil være færdig primo 2018. Og på det tidspunkt må man så tage stilling til, om man vil igangsætte byggeriet eller man vil vente til senere. Der er ikke truffet beslutning på nuværende tidspunkt om starttidspunkt, men starten kan tidligst blive 2019 efter det program, der ligger her. Mere detaljeret så er procesforløbet sådan, at høringen løber frem til den 15. maj. På baggrund af mødet i dag og de bemærkninger, som jeg håber I vil sende ind til VD, vil vi så vurdere de gode idéer vi forhåbentligt får, og som vil indgå i VVM-undersøgelsen. Så kommer vi tilbage medio 2016 og holder anden offentlighedsfase. Som det fremgår af loven, skal der være enighed mellem Borgerrepræsentationen og staten om forslaget til anlægslov. Den forventer vi kan fremsættes ultimo 2016, og så går der formodentlig 4-5 måneder inden Folketinget kan vedtage anlægsloven, dvs. den vil kunne vedtages i foråret 2017, og så vil detailprojektet være færdigt foråret 2018. Så kan det udbydes, hvis man politisk ønsker at fremme det projekt, vi er kommet frem til. Kim Akari (KA), fra ydre Østerbro fortæller, at man mærker byggeriet, og det har man sådan set ikke noget imod. Vi kan godt forstå det. Men vi er drønærgerlige over, at det ikke blev til noget med den store havnetunnelplan, som man talte om for nogle år siden. Da vi sad for nogle år siden på Svanemølle Kaserne, da var den samme snak oppe om, at det skal blive så fint. Og da var der så ikke mulighed for at få de sidste penge, så vi kunne få bygget tunnelen fra Ryparken til Nordhavnen med det samme. Det kostede vist 4 mia. dengang. Nu kommer vi op på at bruge endnu flere penge på at bygge den i flere omgange. Sådan er politik. Men så er det jo også politik der er med til at afgøre, hvor store generne skal være. KA mener at man skulle finde ud af, hvordan havnen fastholdes, der hvor den er i anlægsperioden, i stedet for at flytte den til Prøvestenen eller hvor der nu er arealer. KA spørger: kan vi ikke få projektet lavet sådan så vi finder ud af, hvordan vi kan fastholde havnen i Svanemøllebugten samtidigt med at byggeriet foregår, og så måske ikke prioritere en potentiel cykelsti så højt. Er det en del af VVMundersøgelsen? Bent Andersen (BA) har en båd på Svanemøllebugten og vil spørge om OK kunne skitsere, hvilke muligheder der er for at lave tunnellen, hvordan har man tænkt sig at lave tunnelen, hvor kort tid skal Svanemøllehavnen være lukket. Der MÅ være forskellige muligheder. OK. Det første spørgsmål gik på, om man kunne opretholde lystbådehavnen i forbindelse med etablering af Nordhavnstunnellen. Og det er jo et af de spørgsmål, som vi vil sætte rådgiverne til at undersøge. Og det har ikke noget med cykelstiforbindelsen at gøre. De to ting er helt uafhængige af hinanden, fordi man kunne sagtens bygge en cykelstitunnel samtidigt med at man bygger Nordhavnstunnellen. Men det er jo vanskelige forhold vi har til at bygge Nordhavnstunnellen, og det er også et svar til BA, at vi skal ned og grave i en dybde af cirka 8-9 m under bunden af havnen, og det betyder, at da vi har Svaneknoppen lige ved siden af, at vi givetvist bliver nødt til at spunse for at holde på Svaneknoppen, så den ikke bare skrider ned i hullet. Og tilsvarende måske på den anden side, sådan at man får en lukket byggegrube. Tidligere har der også været snakket om en sænketunnel. Det undersøger vi også, men jeg tvivler på at det er et løsningsforslag. Men vi vil undersøge alle muligheder for at holde havnen åben, også i anlægsperioden. Men der er store tekniske udfordringer ved det.

5. DIALOG MED SVANEMØLLEGRUPPEN, JEPPE GRØNHOLT-PEDERSEN, KBH KOMMUNE Jeppe Grønholt-Pedersen (JGP) kommer fra KK, Økonomiforvaltningen, som har ansvaret for projektet. Det er os der har dialogen i det vi kalder Dialoggruppen om Svanemøllehavnen. Og hvorfor har vi det? det har vi fordi man fra borgerrepræsentationens side, da det her kom på dagsorden, sagde vi skal være særligt opmærksomme på det miljø, der er i Svanemøllehavnen og de mange brugere, der er af Svanemøllehavnen. Fra start af har der været fokus på det fra borgerrepræsentationens side. Første gang i forbindelse med principaftalen i 2014. Da sagde borgerrepræsentationen, når man går videre med det her, skal arbejdet også indeholde løsningsforslag for lystbådehavnen og sejlerne og roerne i Svanemøllebugten. Det var første gang man sagde, det her er vigtigt, det skal vi være opmærksomme på. Anden gang man sagde det var i februar 2015, da borgerrepræsentationen vedtog kommissoriet for at gå i gang med arbejdet, så VD kan gå i gang med at lave en VVM-undersøgelse af Nordhavnstunnellen. Her sagde man direkte, at der skal lægges særlig vægt på at inddrage interessenterne i Svanemøllehavnen. Det har vi grebet an ved at nedsætte det vi kalder én dialoggruppe. Det gjorde vi i efteråret 2014, hvor vi gik ud og sagde til sejlklubberne og roklubberne, borgerrepræsentationen har bedt os om at inddrage jer tæt, lytte på jeres ønsker, jeres forslag, jeres bekymringer. Vi har spurgt hver især, bedt dem om at udpege repræsentanter til dialoggruppen, så det har altså været op til klubberne selv at udpege de personer, som fremgår på oversigten her, som har siddet i en dialoggruppe, som vi nu har mødtes med 4 gange, sidste gang i mandags. Der er repræsentanterne fra både sejlerne og roerne, fra havnen, fra søspejderne, fra By og Havn, fra Østerbro Lokaludvalg, fra VD og fra KK. Vi har drøftet udfordringerne ganske indgående. Hvad er formålet med det? - jamen det er at skabe rum for en åben dialog om, hvad er det for nogle hensyn, hvad er det for nogle problemstillinger, hvad er det for nogle muligheder, som vi skal kigge på, og skabe et fælles grundlag og et fælles vidensgrundlag for, hvad der kan spilles ind til VVM-arbejdet. Det er det der er foregået. Helt konkret har vi bl.a. drøftet, hvad det er for nogle ønsker og forslag, man har fra sejlernes og fra roernes side i forhold til selve anlægsfasen, hvad er det vi skal være opmærksomme på. Særligt har der jo været fokus på, hvad kan man lave af alternative muligheder for sejlerne og for roerne mens vi anlægger, hvad er der af ønsker, hvad er der af konkrete forslag fra sejlerne til muligheder for at placere sejleaktiviteter andre steder. Og ikke mindst hvad er konsekvenserne, hvordan bliver de forskellige medlemsgrupper påvirket af, at man er nødt til at flytte eller ændre på vilkårene under anlægsarbejdet. Det er det, vi har haft fokus på. Der har været en rigtig frugtbar og god dialog, og repræsentanterne fra klubberne er kommet med meget omfattende skriftligt materiale om deres ønsker. Jeg har en opfattelse af, at det er blevet taget meget alvorligt, man har valgt at bruge chancen til at kunne komme af med sine budskaber. Og vi har også sagt, at det materiale, I kommer med, kan indgå direkte som høringsindspil til VVM-arbejdet. Jeg mener vi har gjort hvad vi kunne for at følge op på borgerrepræsentationens beslutning om at lave denne særlige inddragelse af brugerne. Gruppens ansvar eller opgaver er fastlagt i et kommissorium. Der er ting som trafik og byudvikling, samt hvor et anlæg skal ligge i Nordhavnen, som man har valgt ikke er relevant for gruppen. Når vi kommer på den anden side af VVM-arbejdet, starter en politisk proces, dels i borgerrepræsentationen, og dels i Folketinget med anlægslov osv. Vi vil meget gerne fortsætte arbejdet sammen med dialoggruppen fremadrettet, og man kan sige, at nu har dialoggruppen haft mulighed for at spille ind, og vi fortsætter dialogen, og så kan vi efterfølgende, når VVM en ligger der, tage dialogen igen og være mere konkret i forhold til VVM-arbejdet, som udmønter sig i nogle konkrete forslag.

Ole Blatt (OB) er glad for at høre om denne dialoggruppe, og at den skal arbejde med spørgsmål fra brugerne af Svanemøllehavnen og konsekvenser for klubberne ved flytning, f.eks. økonomiske konsekvenser. Hvis man har tænkt sig at flytte Svanemøllehavnen i x-antal år, så får det nogle konsekvenser økonomisk for klubberne, og mange af dem har forpligtelser med gæld osv. der skal betales, så OB vil gerne høre, hvordan gruppen ser på det her spørgsmål, og hvor vi skal komme ind med vores input til de her problemer. Ole Mathiesen (OM) fra Strandvænget har hørt, at havbunden skulle være forurenet, og hvis man begynder at rode op i den, så kan vi risikere at vi ikke kan bade i området i lang tid, og at stranden nede ved den anden ende også bliver nødt til at lukke pga. forurening. Det tror OM man skal tage højde for i VVM-undersøgelsen. JGP, i forhold til det sidste fra OM og havbundsforhold. Det er jo et helt klassisk VVM-spørgsmål, som der vil blive taget stilling til. I forhold til økonomien så er der et statsligt system der, hvis man bliver påvirket af anlægsprojekter, varetager disse funktioner med at vurdere, om der er nogen der er berettiget til at få erstatning i tilfælde af byggeri, som påvirker deres ejendom eller ejendele. OM, ved det godt, men det er medlemsflugt, som får alvorlige konsekvenser. 6. BRUGERREPRÆSENTANT NIELS ERIK ANDERSEN, SEJLERNE OG NIELS BAK HENRIKSEN, ROERNE Niels Erik Andersen (NEA) er repræsentant for sejlerne i Svanemøllehavnen. Der bliver hele tiden sagt Svanemøllehavnen. I virkeligheden er det jo to havne vi taler om, men det er okay at vi tager dem under ét, fordi jeg kan høre på de tal der bliver nævnt, at Kalkbrænderihavens bådpladser er talt med også. Men det er to adskilte havne, også administrativt adskilte. NEA er repræsentant for Søspejdertroppen Gry. Det er godt nok ikke en sejlklub, men det er søspejdere, som sejler optimistjoller og kølbåde. Og så har vi en ungdomssejlklub, som er etableret for 15 år siden af de 3 klubber i Svanemøllehavnen. Den varetager ungdomsarbejdet for de 3 klubber og sejler joller, optimistjoller og andre joller. Lavuk som er en handikapklub, som i samarbejde med Sejlklubben Sundets handikapafdeling driver handikapsejlads fra flydebroer, og små kølbåde, og har selvfølgelig også motorjolle, gummibåde med, når de sejler. Sejlklubben Sundet, en af de 3 gamle klubber, forholdsvist nyetableret på Svaneknoppen med nyt klubhus, og med en masse bådejere i havnen. De har en sejlerskole med udgangspunkt i Svanemøllehavnen. De er medarrangør af kapsejladser i Svanemøllebugten med udgangspunkt i Svanemøllehavnen. Og Københavns Amatørsejlklub, lidt den samme historie, en stor sejlerskole, mange bådejere i havnen, kapsejladstræning, kapsejladser i Svanemøllebugten. Og Øresunds Sejlklub Frem er den tredje klub i Svanemøllehavnen, og det er igen det samme, sejlerskole, bådejere i havnen, kapsejlads og sejladsaktiviteter med udgangspunkt i Svanemøllehavnen. Svanemøllehavnen drives af et selskab som ejes af de 3 klubber. Man skal være medlem af en af de 3 klubber for at få en plads i Svanemøllehavnen. Det er godt nok et aktieselskab, det er jo sådan en juridisk konstruktion for at man kunne lave forpagtningsaftalen med By og Havn. Inde i bunden af løbet, inde ved Svanemølleværket er Kalkbrænderihavnen med omkring 300 bådpladser. Der ligger Kvindelig Sejlklub, som også driver sejlerskole, og som også sejler kapsejladser og har både i havnen derinde. Og Sejlklubben København, som i gamle dage hed Sejlklubben Øst og et par andre sejlklubber, som blev sluttet sammen for nogle år siden.

Tunnelprojektet, hvordan kommer det til at påvirke sejlklubberne i anlægsperioden og bagefter? Som det er fremgået, så har vi siddet nogle repræsentanter for de forskellige afdelinger i dialoggruppen, vi har udarbejdet nogle forslag til, hvordan man kan genplacere, og vi har lavet nogle oversigter over, hvad det er for aktiviteter sejlerne har i Svanemøllehavnen og Kalkbrænderihavnen, som, vi mener, kan blive påvirket i større eller mindre grad af tunnelprojektet. Der er risiko for, at Svanemøllehavnen skal lukkes i en treårig periode, og at vi får anvist pladser ude ved Prøvestenen på Amager. Og det vil være meget alvorligt for klubberne. Når vi snakker om søspejdere og ungdomssejlklub vil det være nærmest umuligt for børn og unge fra Østerbro at nå at komme ud til Prøvestenen og sejle. Vores sejlerskoler og kapsejladsarrangementer bliver alt sammen organiseret sådan, at vi kan sejle ud omkring klokken 18. Da vores medlemmer bor i nærområdet til Svanemøllehavnen, vil det være utrolig svært at nå frem til Prøvestenen for vores medlemmer og vores ledere, fordi det er altså svært at komme igennem København mellem 17 og 18, hvis man skal fra Østerbro til Prøvestenen. Det er selvfølgelig i byggeperioden, at der vil være nogle konsekvenser. Det vil være utrolig svært overhovedet at opretholde vores aktiviteter, og det vil givetvist også have konsekvenser ud over byggeperioden. Alle vores aktiviteter drives med frivillige ledere, og det er lidt svært bare at skrue ned for dem og så forvente at de kommer tilbage igen, når der er gået 2 eller 3 år. De finder ud af, at det også er sjovt at spille golf eller danse tango, eller hvad man nu ellers finder på, og når de så først er kommet ind i den rutine, så kommer de ikke tilbage og underviser på vores sejlerskoler eller laver kapsejladsarrangementer. Sejlsporten generelt i hele landet har et aldersproblem. En flytning til Prøvestenen i en 2-/3-årig periode kan meget let skubbe til, at man simpelthen holder op med at have båd. Og så mister vi medlemmer, og så mister vi potentielt dem der skal ligge i Svanemøllehavnen, når vi kommer tilbage. Hvad kan vi så foreslå? selvfølgelig ved vi godt, at en stor del af Svanemøllehavnen skal udlægges som arbejdsområde. Det drejer sig om et sted mellem 300 og 500 både, der ligger i den del, lidt afhængigt af, hvor meget der skal tælles med. Men der er altså stor forskel på om det er 3-400 både, eller det er 1.400 både der skal placeres et andet sted. Vores helt klare ønske er at blive genplaceret i nærområdet, fordi vi meget dårligt kan opretholde vores aktiviteter, hvis vi bliver flyttet ud til Prøvestenen. Og jeg synes, at når man inde på landsiden i øjeblikket kan bygge det første stykke af tunnelen hen til et spot, som ligger i vandkanten, så mener jeg også at man kunne gøre det fuldstændigt tilsvarende fra den anden side, altså bygge et stykke tunnel hen til vandkanten, gerne et stykke ude i vandet. Så kunne man på den måde holde noget af løbet frit under byggeriet. Det ville betyde at hele Kalkbrænderihavnen kunne bruges, og jeg er sikker på at vi også kunne finde en løsning, hvor vi kunne bruge den resterende del af Svanemøllehavnen, selv om der er byggeplads i noget af den. Vi har også problematikken omkring vinteropbevaring af bådene. Klubberne har vinterpladser. Sejlklubben Sundet har på Svaneknoppen og KAS og Frem har inde ved Svanemølleværket. Det vil blive meget besværligt at bruge dem, hvis der slet ikke kan sejles ind til området. Det vil være en lang tur med lastbil. Eller alternativt skal vi lægge bådene op et helt andet sted, hvor vi igen får lang transport til klargøringsarbejdet og sådan noget. Så vores ønske til VVM en og til projektet er at havnene holdes åbne for sejlads i byggeperioden, i hvert fald om sommeren, og vi ønsker en genplacering i Svanemøllebugten, sådan så vi kan beholde vores aktiviteter i området, hvor vores medlemmer og vores ledere har mulighed for at komme til aktiviteterne. JGP vil bare sige i forbindelse med at Prøvestenen er nævnt, at det er meget vigtigt at sige, at der ikke er taget stilling til, hvor der skal placeres noget i byggeperioden. Der er ikke taget stilling til noget, og det er vigtigt at man er opmærksomme på det. Det er rigtigt, der er muligheder for Prøvestenen, og det er også noget af det, der er blevet drøftet i dialoggruppen. Der er også drøftet en lang række andre muligheder ud fra forslag fra sejlerne og fra roklubberne selv. Men der er ikke taget stilling til noget.

Jens Holsted (JH) er sejler i Svanemøllehavnen og synes at når man laver et møde som dette, så skulle der være mere tid til spørgsmål, så man ikke skal jappe igennem to spørgsmål imellem hvert indlæg. Det er rigtigt at man kan sagtens bygge en tunnel i etaper, og det synes JH man skulle gøre. Hvorfor giver man ikke den tunnel et lille sving, da det ikke er planlagt lige nøjagtigt, hvor den skal lande oppe i Nordhavnen. Det går så lidt ud over vinterbaderne, men man fandt jo nok ud af at lægge en flydebro et andet sted. Det er lidt sjovt, man ikke har taget den med. Det hele skal lige flyttes 50 m, så er vi helt fri for at lukke havnen, hvis man lavede et etapebyggeri hen over selve havneløbet. Niels Bak Henriksen (NBH) repræsenterer de 4 roklubber i Svanemøllen med omkring 1.700 medlemmer. NBH er fuldstændig enig med NEA, at den eneste ordentlige løsning for brugerne selvfølgelig er en løsning, hvor der er hul ud af havnen, i hvert fald i sommerperioden. Og om det så er en deling af løbet der er i forvejen, eller det er en flytning af hullet. Det er jo en dyb byggegrube og forslaget om at lave en hængende kanal hen over, vil vi gerne have undersøgt. Der er nogle dårligere løsninger, og der er nogle meget dårligere løsninger, og for roklubbernes vedkommende handler det om, at vi kan bevare tilknytningen til vores klubhuse. NEA sagde, at man er nervøs for at folk de sælger deres både og holder op med at sejle. For roere er det meget nemmere, de skal bare skrive en udmeldelse, fordi det er klubberne som ejer materialet, dvs. vi har også en meget stor kapitalinvestering. Og hvis vores medlemmer forsvinder til andre sportsgrene eller til andre roklubber, så får vi dem ikke tilbage. Og hvad med de frivillige, der lukker nye medlemmer ind når det er gået 3-4 år, hvis vi har mistet halvdelen af medlemmerne. En løsning er at der bliver etableret nogle erstatnings-bådhaller, helt inde i bunden af Svanemøllebugten. Fordi, det vil være i gåafstand fra klubhusene, og dermed kan man benytte omklædningsfaciliteter og badefaciliteter og alle de øvrige klubfaciliteter som hører med til et klubliv. En anden mulighed ville være et slæbested, så vi kunne hive bådene op på den ene side og sætte dem i på den anden side, evt. også en bro hen over byggegruben. Begge dele vil være besværlige, og der vil givetvist være nogen der står af. Men vi kunne bevare rammerne af klubben intakt. Og det der ikke må ske er at vi kommer så langt væk, så vi i skurvogne, og at der ikke er nogen ramme om roningen ud over, at der ligger nogle robåde. Transportmæssigt er vi også præget af, at stort set alle medlemmer ankommer på cykel, og vi har medlemmerne boende tættere på, rent geografisk, end sejlklubberne typisk har. Så hvis vi kommer meget langt væk, vil det simpelt hen være decideret ødelæggende. Vores indspil går ud på en kanal ud den anden vej, som jo er projekteret og planlagt og vedtaget, men som vi bliver ved med at få at vide ikke kan laves før containerhavnen kan flyttes. Der er nogen, der gerne vil ro turroning, og gerne vil ro rundt i en masse snirkler og sådan noget, og der vil det være perfekt med en kanal. Og så er der nogen der gerne vil svede og gerne vil ro stærkt, og de har faktisk brug for noget åbent vand som vi har i dag op langs Øresundskysten, og i øvrigt også når der er østenvind ind gennem Kalkbrænderihavnsløbet. Så det er de ting vi er oppe imod, og det er klart at det allervigtigste for os er at få kigget på alle mulige løsninger til, at der er hul ud i byggeperioden. 7. ØSTERBRO LOKALUDVALG, AXEL THRIGE LAURSEN Axel Thrige Laursen (ATL) fra Østerbro Lokalråd. Lokaludvalget er nedsat af KK med det formål at være bindeled mellem bydelens beboere og KK, altså borgerrepræsentationen og forvaltningerne. ATL har lagt et par pjecer om forskellige ting, vi har tænkt os angående Østerbro på et bord nederst i salen. Det er ikke løsninger som er godkendt af KK, men som vi håber kan forhandles, og der er nogle som der er forhandling om. I lokaludvalget er vi inde nu i tredje periode af 4 år, og da er vi allerede i starten næsten nået frem til, at man kan ikke have denne store udvikling på Nordhavnen med mindre man har

to vejforbindelser. Og den ene er jo Sundkrogsgade, og den anden mener vi kun kan være den, vi er til møde om her. Miljøredegørelsen skal opsamle idéer og analyser om bundforhold, støv, støj, natur osv. for et større område end selve den linjeføring, som man tænker sig som hoved-linjeføring. Den skal også opstille alternativer til den linjeføring man har tænkt nu, og der mangler man jo at få udbredt den vifte, som er i pjecen sådan at man også kommenterer løsninger, som ligger nord for Svaneknoppen. Det lokaludvalgets opfattelse, at Nordhavnsudviklingen har bedst af at denne vejforbindelse når Nordhavnen længst ude, for det hænger sammen med at jo længere ude man får placeret den, jo mere sandsynligt vil det være at borgerne som bor der, vil bruge cykel frem for bil til deres færden rundt i byen. En anden linjeføring har tidligere været inde i billedet, men blev opgivet, fordi den ville komme til at lande for langt inde på Nordhavnen, og ville give for store problemer på landsiden af jernbanelinjen. Vi har også haft diskussion om en Tuborgvej-tunnel, fra Tuborgvej til Nordhavnen. Også det er helt urealistisk. Så tilbage er nu at vurdere de linjeføringer der rammer længere ude. Der er også nogle andre miljøfaktorer omkring projektet som har betydning. Det er, at der er to steder i bydelen, som har en kolossal betydning: udsigten til havet. Det er synligt fra Nordhavns station, og det er synligt fra Svanemøllebugten. Og i hvert fald de to steder skal udsigten mod det åbne hav bevares. Vi har også det synspunkt, at når man laver midlertidige anlæg til sejlere og roere osv., så skal de fjernes igen, når man er færdig med projektet. Og til sidst siger ATL, at for Østerbro Lokaludvalg er det SÅ vigtigt ikke at eksportere klubberne væk fra Svanemølleområdet, og at man gerne ser at der laves midlertidige havne i selve bugten i stedet for at alle lander et helt andet sted. Vi håber at forbindelsen kommer så hurtigt som muligt. 8. PAUSE 9. SPØRGSMÅL HTT sætter mødet i gang efter pausen og fortæller at der er kommet et skriftligt spørgsmål: er det teknisk muligt at gennemføre en boret tunnel og dermed undgå generne for havnen? Unavngiven. Det vedrører både beboerne i området, og også dem der bruger fritidsområdet: bliver kapaciteten på tunnelen firespors, ligesom den nuværende Nordhavnstunnel, bliver der luftrensning undervejs eller skal vi fortsat leve med at al luftforureningen kommer op i Strandvænget? - Og det sidste: hvad gør man ved den gasledning der går derude, den er i fareklasse-b, og den skal krydse tunnelen. Fareklasse-B er den næsthøjeste farerisiko vi har i Danmark. Per Alsted (PA), sejler i Svanemøllehavnen, har tænkt på, hvordan det kan løses. Den ene ting er, hvis man går igennem Svanemøllehavnen, så skal broen der går ud fra nordvejen vel fjernes? - Hvis man kunne starte på Nordhavnen, som nok er det sted der får færrest gener, så man er forberedt på at modtage tunnelen. Og så graver man halvt ud i renden, og derved sætter vandtætte skodder i den sidste tunnel der skal sættes der, så man kan bygge videre. Anden fase, så åbner man det og bygger tunnelen helt over løbet og et stykke ind i Svanemøllen. Og så tredje fase, Svanemøllen og hele vejen ind. Henrik Jørgensen (HJ), roer. Dette er nært beslægtet med spørgsmålet fra PA. Spørgsmålet går i sin enkelthed på netop denne her løsning med 2 eller 3 etaper, hvor man på en eller anden måde halverer Kalkbrænderihavnsløbet i en periode fra hver side, hvorfor er det ikke den indlysende tilgang til projek-

tet? - Et andet lille spørgsmål: HJ er sikker på at man har taget i betragtning, at der ligger et lille kraftværk også, som suger og afleverer kølevand ud i Kalkbrænderihavnsløbet, og det undrer HJ, at det slet ikke er nævnt i denne her orientering. OK, allerede i forbindelse med VVM-undersøgelsen for Nordhavnsvej tilbage i 2009 var et af løsningsforslagene en boret tunnel, og en af forudsætningerne for det er, at man har et dække over tunnelen, der minimum svarer til 4 m. Det betyder at der hvor Nordhavnsvej slutter ude ved bugten, er der planlagt 1 m over, dvs. vi skal under alle omstændigheder et stykke ud i bugten inden man overhovedet kan tale om en boret tunnel. Men vi vil tage forslaget med os og se på det tekniske. Så var der spørgsmålet om kapacitet på Nordhavnstunnellen. Det er sådan at Nordhavnsvej bliver bygget med 2x2 spor, og vi fortsætter med 2x2 spor ud til Nordhavnen. En del af undersøgelsen er også at belyse konsekvenserne af luftforurening ved tunnelenderne, som man har ved Strandvænget, og som man også vil have ude ved Nordhavnen. Det bliver en del af undersøgelsen at se, hvordan man teknisk minimerer de gener der måtte være de to steder. Gasledningen må vi håndtere på den ene eller den anden måde, og vi sætter dygtige folk på, til at se hvordan man gør det. Og PA havde forslag til en faseinddeling af anlægsperioden. Og det vil vi tage med som én blandt flere muligheder for at etablere det. PA har en kort bemærkning, i virkeligheden til HJ. Kølevandsproblematikken. Der er også et kloakafløb inde i bunden af Svanemøllehavnen. Og man kan jo godt sige, en lukket havn med opvarmet vand i den ene ende og kloakvand i den anden ende, det er måske ikke lige det bedste. Torben Hammer (TH) har en båd liggende i Svanemøllehavnen og er mangeårigt medlem af en af sejlklubberne. TH er dybt skuffet over de præmisser der er blevet lagt frem på mødet og vil gerne argumentere for sit synspunkt. Der er cirka 1.400 sejlbåde i havnen, dvs. ca. 3.000 som sejler. Og så er der 2.000 i vinterbadeklubben. Altså 5.000. Og der er cirka 1.500 roere. Og så er der alle sejlerskolerne, mindst 200 elever. Så det er ca. 10.000 mennesker, hvis fritidsaktiviteter er berørt af projektet. Derfor er TH skuffet over, at overskriften ikke er, hvordan kan vi sikre os, at det fritidsmiljø der findes i havnen bliver berørt så lidt som muligt. For så var man klar over, at det er en vigtig præmis i det der foregår, og ikke bare trafikprognoser og støj og andre teknikaliteter. Bjarne mener, at dette projekt er lille bitte i forhold til Øresundsprojektet. Derfor er han overrasket over at høre at der er flere i panelet som ikke har set Øresundstunnellen. Man kan henvende sig til Øresundstunnellen og COWI, der har været med til at designe den og få en udflugt og se, hvordan man laver en tunnel. Og så kan man måske få noget inspiration, så vi kan undgå diskussionen om, at det tager 3 år. Fra vinterbadeklubben kan det tilføjes, at da man sad til mødet for 5 år siden på Svanemøllekasernen, gik man grædende derfra med en fornemmelse af, at det ville ende rigtig skidt. Og den fornemmelse er der også i dag. En meget lille ting: klubben havde en Arne Jacobsen designet café, som var en fryd for området, et område som ikke havde set særlig pænt ud i mange år. Den café blev lovet placeret et andet sted af KK, nede i nærheden af den lille strand. Nu ligger der 4 toiletter og en burgerbar, og den fine café er pakket i papkasser og står oppe i Nordsjælland. ATL. Når man laver en VVM-analyse, så skal den beskrive problemer og lave retningslinjer for, hvordan man skal udforme et projekt. Men det er ikke sikkert at man politisk følger det. Man skal blot vide, hvilke

konsekvenser der er ved at gennemføre et projekt, og så kan man politisk vælge om man vil mase sig igennem, eller man vil gøre noget. JGP. TH spørger, hvad skal der til for at brugernes forhold bliver overskriften for projektet. Det var i borgerrepræsentationen allerede første gang, de skulle tage stilling til noget, der havde relation til projektet, netop da de skulle godkende principaftalen mellem staten og KK om bl.a. en Nordhavnstunnel. Og da sagde man, her skal vi tage særlige hensyn til interesserne i Svanemøllehavnen. Og man gentog det, da man skulle vedtage kommissoriet for VVM-undersøgelsen. Principielt set kunne man have ventet med at inddrage borgerne til nu. Men så sagde man fra borgerrepræsentationen, sådan vil vi ikke have det, vi vil have at dem som bliver hårdest ramt direkte af det vi gør, at de skal inddrages særskilt, og at de skal inddrages tidligt. Derfor åbnede vi op for dialoggruppen allerede i efteråret 2014 og har nu holdt 4 møder, har givet eksklusiv adgang til personer med viden på området, og har givet eksklusiv adgang til at man kunne aflevere materiale. Hvis Nordhavnstunnelen ikke var på dagsordenen, så ville der ikke være nogen grund til at snakke om det. Så derfor, der skal ligesom være en overskrift, før man begynder at snakke om det. Og så snart overskriften kom, så sagde man fra politisk side, fra borgerrepræsentationen, vi skal være særligt opmærksomme på denne her problemstilling omkring sejlerne. Og det har vi været. Vinterbader fortæller at da de var på mødet på Svanemøllekasernen, talte de om, at hvis dette projekt skal laves, så lav det rigtige, når pengene er der. Så havde vi ikke haft et problem i dag. Og det viser sig jo så, det blev meget dyrere at skulle lave denne løsning samtidigt med, at man har levet med dette helvede i de sidste 4 år. Og det ER et helvede for dem der bruger det hver dag. Det virker måske meget småt, det med caféen, men det betød noget for rigtig mange af dem der brugte den, og den var meget smuk. Ham der ejede caféen har skrevet til KK mange gange og har aldrig fået svar. Og det synes vi bare ikke er i orden. Og hvis det er sådan det skal være, så føler jeg igen at det er spild af tid at komme her, fordi jeg bliver hørt og alle nikker og alle siger, det skal vi nok finde ud af. Og i sidste ende så bliver det bare som det er planlagt. Henrik er sejler i Svanemøllehavnen og mener, at konklusionen på dette møde må være, at det helt markant skal siges: vi skal have den etapeinddeling af krydsningen af Kalkbrænderihavnsløbet. Det vil gøre at 80% af problemerne vil bortfalde, ingen sejlere skal tvangsforflyttes, ingen roere skal tvangsforflyttes, og vi kan sejle ud som vi plejer at gøre. Og alt det andet med støj og møg der så vil komme, det tager vi pænt med. En etapeinddeling er hovedpunktet, det er det vi skal koncentrere os om at kræve af KK og VD. Det er konklusionen af dette møde. Unavngiven mener at det virker ret omkostningsfrit for VD, i relation til de konsekvenser det vil have for området, som er fuldstændigt uoverskuelige. Det er klart at alle løsninger har en omkostning, men man forholder sig overhovedet ikke til dem, der skal bære den omkostning. Det kan godt være at der er én løsning der er den mest magelige for VD, hvis man ser totaløkonomien i det. Og så vil der også være en løsning, som er den totalt set billigste og mest rationelle. Og det er bare SÅ indlysende at det er etapeinddeling. Kan VD ikke prøve at gøre rede for, bare de to alternativer i forhold til hinanden, lukning af Svanemøllehavnen og et gravearbejde på tværs af det hele på én gang i relation til en faseinddeling i 2 eller 3 faser der holder Kalkbrænderihavnsløbet åbent. Unavngiven. I forbindelse med at man laver Nordhavnstunnellen så på hhv. Østerbrogade og der hvor toget holder ved Ryparken og Svanemøllekasernen der hænger man en stålbro op, mens arbejdet står på nedenunder. Det har været nævnt lidt før, og jeg fik de samme tanker og snakkede med en fra VD i pausen om, at hvis nu man forestillede sig den billigste måde, så kunne man simpelt hen tage samtlige

broer og trille dem lige ud i Svanemøllebugten, og så lavede man en udledning for at tage ting og sager. Eller hvis man har behov for flere bådpladser på sigt, lave en stensætning over til Svaneknoppen. Jeg siger ikke 3 etaper, jeg tror det er nok at lave 2 etaper. Det er Kalkbrænderiløbet der skal holdes åbent. Eller også laver man en bro som man lavede over Østerbrogade, den skal bare være vandtæt. Cecilie Hansen (CH) spørger om der vil blive gjort noget for at aflaste den tunge trafik på Strandboulevarden. OK. Vedrørende etapeinddeling. Det er ulempen ved disse indledende høringer, at man forventer svar, og vi vil ikke på det her tidspunkt binde os 100 % til løsninger. Vi vil lade det være åbent, hvilke løsningsforslag der kan være. Allerede i aften er der kommet flere forskelige løsningsforslag, det ene er etapeinddeling, det andet er at sejle hen over byggegruben. Det vil blive undersøgt. Der er ikke noget af det, der er mest mageligt for VD. Vi er principielt neutrale overfor, hvilke løsninger der bliver valgt. For os er det heller ikke et spørgsmål om omkostninger, fordi det er ikke hverken VD eller staten der skal bære omkostningerne, det er KK. Så i sidste ende bliver det politikerne der kommer til at vælge løsningen. Vi vil belyse mulighederne, både de miljømæssige og de økonomiske konsekvenser. Beslutningen om, hvilken løsning der skal vælges er politikernes. VD s opgave er at give dem så kvalificeret et beslutningsgrundlag som overhovedet muligt. JGP fortæller at der er lavet et estimat på, hvad man forestiller sig det vil koste: Ca. 2,2 mia. kroner inkl. det man kalder et korrektionstillæg, altså uforudsete udgifter. Det er By og Havn der skal finansiere anlægget, og de er nu for 95% s vedkommende ejet af KK, og for 5% s vedkommende ejet af staten. Dette estimat er til én linjeføring. Hvis man vælger en anden linjeføring, hvor man måske vil længere ind i Nordhavnen, som der er nogle der har talt for, så kan udgiften godt blive en anden. ATL, kunne godt lide sammenligningen med de midlertidige broer til banen og Østerbrogade. Der kunne man skifte rundt på ganske få dage, og her har man faktisk 5 måneder til at skifte fra den ene etape til den anden i og med, at der ikke er ret meget aktivitet i løbet af vinterperioden, og der ville man jo formentligt nok godt kunne overleve en afspærring. Claus Jensen (CJ) bruger området meget til badning, er medlem af vinterbadeklubben og har en båd i havnen. CJ er bekymret over havnens situation, men det er blevet berørt meget her. Det CJ vil berøre er risikoen for vandmiljøet under byggeprocessen, og CJ gerne vil høre, hvilke overvejelser man kunne gøre sig, om man vil lave foranstaltninger så vi ikke risikerer at vandmiljøet bliver ødelagt i byggeperioden. Når vi begynder at grave i havbunden, så graver vi fortidens synder op med tungmetaller og andet, og CJ kunne frygte at hele Svanemøllebugten vil blive så forurenet, så der bliver badeforbud. Det vil være ærgerligt, fordi man har en fantastisk strand med en mole, som virkelig bliver benyttet. Unavngiven nævner trafikforholdene på Strandpromenaden, at i myldretiden risikerer man ofte, at der er kø fra Strandvejen og hele vejen ned til den anden side af Svanemølleværket. Tunnelen vil tage lastbilerne her, men der er en periode fra 2017 til 2019, hvor al trafikken skal dirigeres ned i tunnelen ved Strandvænget, og så risikerer man stadigvæk de lange køer lige ud for havnen og friluftsområderne. Har man gjort sig nogle tanker om, hvordan man kan regulere trafikken? OB vil gerne uddybe klubbernes økonomi. Har af JGP fået at vide at man kan gå til statens ekspropriationslov og kræve penge ind der. Sejlklubben Sundet har en økonomi med en medlemsindtægt på ca. 1 mio. kroner, indtægt fra en café på ca. 300.000 kroner, og indtægt fra de bådejere, der ønsker at stå på land. Alt i alt er det i en størrelsesorden på 2, max 2½ mio. kroner. Men der er jo også udgifter, f.eks. til By og Havn for at have landpladsen, hvor bådene står om vinteren. Så klubben kører stort set med et

lille bitte overskud på omkring 40-50.000 kroner. Så en medlemsafgang eller manglende mulighed for at have både liggende i Svanemøllehavnen kan hurtigt få indflydelse på klubbens økonomi, og det skal tages i betragtning. Hvis klubben skal lukke, så er der er altså nogle lån, der stadigvæk skal betales, eller man kan komme i en situation, hvor man må have hjælp til at få dækket omkostningerne, i hvert fald i den periode, hvor vi bliver flyttet ud af havnen, hvis det sker. Eller vi ikke kan bruge havnen af andre grunde, eller klubhuset. Medlemmerne gider altså ikke være medlem, hvis ikke de får noget for af deres penge. Så en henvisning til ekspropriationsloven løser ikke de problemer der kan opstå. OK. Der var et spørgsmål om, hvad vi vil gøre ved vandmiljøet for at sikre, at det ikke bliver forurenet i forbindelse med anlægsperioden. Og det er klart et af fokusområderne. Der bliver opstillet en hydraulisk model for området, sådan at man kan beskrive hvordan strømningerne vil være. Derudover er der forskellige teknikker til at begrænse udslip fra byggegruben, sådan at der ikke kommer sedimentspild ud, og heller ikke forurenede stoffer. I et havneområde er der ikke forventninger om, at den øverste meter er specielt velegnet til at pumpe ud i Svanemøllebugten. Og så var der et spørgsmål om klubbens økonomi. Det som Jeppe har henvist til var ekspropriationskommissionen, som man kan snakke med om de tab, man mener at have, og så vil kommissionen tage stilling. Det er ikke en retssag, man behøver ikke nødvendigvis at have en advokat med, man kan som lægmand stille op over for kommissionen og fortælle om de udfordringer man mener man har, og så tager kommissionen stilling til det. Ekspropriationskommissionen består af en kommissarius og nogle politisk valgte medlemmer. Kommissionen er helt uafhængig af både staten og kommunen. De forsøger at afhjælpe de problemer der måtte være og fastsætter en erstatning, hvis man er erstatningsberettiget, der nogenlunde svarer til de omkostninger man måtte have. Eller hvis man bliver eksproprieret, så får man en pris der svarer til dagens handelspriser. OB vil bare sige, at man deler bekymringen. Ekspropriationserstatninger har jo en historie, at man har forholdsvist let ved at få erstattet materielle værdier, som bliver inddraget, men erstatning for tabt omsætning har været sværere. OB tror der ligger et betydeligt tovtrækkeri med kommunen, hvor den kommer til at ende, fordi sådan som ekspropriationer oftest foregår, så er de lidt mere immaterielle tab nok ret svære at få hevet ud af dem. Desværre. Dorthe Christensen (DC) er sejler nede i havnen. Et kort spørgsmål: det undersøgelsesområde der er fastlagt, hvem har fastlagt det og hvor er det fastlagt henne? JEL synes det lyder rigtig godt, hvis man kunne holde løbet åbent. En af de mindre gode løsninger er hvis man vælger tilbuddet i Svanemøllebugten, og JEL vil opfordre til, at hvis man vælger den løsning så at tage højde for, at der vil være en masse badende som ikke kan bruge Svanemøllebugten. Unavngiven mener at et udløb gennem Kalkbrænderihavnen er 10-15 m, så kan bådene godt komme igennem, hvis det da ikke er fiskekuttere. Og en anden sag: måske kan tunellen komme til at gå igennem Svanemøllehavnens havneudløb. Hvis den gør det, så spærrer man hele Svanemøllehavnen. Så det er et forslag, at man åbner lidt længere inde mod molen og laver et midlertidigt havneudløb der. Helle Hansen (HH) er roer i en af klubberne og finder det fuldstændig vanvittigt at man overhovedet tænker på at lukke havnen af for flere tusinde mennesker i måske 3-4 år. Det MÅ kunne lade sig gøre med en etapeløsning kombineret med, at man kan lave alt det man vil om vinteren, hvor det jo ikke bliver brugt. Man bør droppe tanken om at lukke havnen for alle og ødelægge klublivet. Spørgsmålet er: er der en mulighed for at lave en kanal ovre fra Nordhavnen. Altså i stedet for alt det andet man forestiller sig, så lave en kanal så man kan komme ud der. Kan det lade sig gøre?

OK siger at undersøgelsesområdet er det bedste bud på, hvor havnetunnellen vil kunne komme op. Det betyder jo ikke at der ikke kan findes løsninger uden for, men det at dreje en tunnel kræver ret store strækninger fordi kurveradierne er relativt store. Så VD har vurderet, at det var det mest sandsynlige område. Men det udelukker jo ikke, at man kan undersøge løsninger, der ligger uden for. Så var der et par indlæg, som OK mere opfattede som yderligere argumentation for ikke at lukke havnen, og de ER noteret. Og så var der spørgsmålet om der var mulighed for at etablere en kanal. OK er ikke helt klar over, hvor kanalen skal være og hvordan den skal udformes, fordi det jo er lystbåde, og det er ikke alle lystbåde der har motor på, så det skal være noget der også kan udnyttes af lystbåde med sejl. Men hvis det kan konkretiseres med en skitse eller sådan noget som kunne sendes ind til VD, så man gerne undersøge muligheden for en sådan kanal, om det overhovedet er en mulighed der kan løse problemet. NBH siger at en kanal faktisk både er tegnet og vedtaget. Men det forslag der ligger kan ikke bruges af folk med master på, så det løser kun problemet for roerne og for småbådene. Men der er vedtaget en kanal. Problemet får vi at vide er, at den skal gå igennem et hjørne af containerhavnen, og den kan ikke flyttes før man er færdig med at fylde jord i herude og det har sat sig og sådan noget. Og når man spørger By og Havn så er de enormt faste i kødet med, at man ikke kan rykke et hjørne af containerterminalen før det hele kan flyttes. Så det er det politiske pres i denne sag: at få den første række containere til at humme sig før 2020. Men ellers er kanalen vedtaget, den kommer, det er bare et spørgsmål om at få den flyttet 3-4 år før end det egentlig er planlagt til nu. Kirsten Møller Nielsen (KMN) er også bruger af Sejlklubben Sundet og synes at man skal gøre alt for at bevare havnen. Den blev renoveret for mange millioner for få år siden, så det vil være ren Molbo at flytte havnen, for det kommer jo igen til at koste mange penge, hvis bådene skal flyttes ud. ATL, jo, det med kanalen det er rigtigt. Der er en kanal indlagt i de senest godkendte lokalplaner. Men ATL tror der er én ting der skal med i betragtningerne: hvad By og Havn gør og ser som sin opgave længere inde i havnen. Det er der hvor man bygger nyt inde i havnen, og man får dem der skal bygge til at betale det nye bolværk og også til at vedligeholde det. Kanalen kommer først når der kommer nogen der må bygge lige op til den, for så kan de være med til at betale. Man kan også stille spørgsmålet, om kanalen vil være en fordel der, hvor vi snakker om at sejlerne også skal kunne komme ud, og det kan de ikke komme den vej. Så derfor, lad os få kigget på det der med at lave tingene i etaper. Kim Borgstrøm (KB) får en tanke omkring faseinddeling: hvis man overhovedet skal i gang med den, overvejer man så at bygge to steder fra, eller SKAL det være fra højre mod venstre? HTT oplyste det kan man ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Forslaget er noteret, og man går tilbage og arbejder med tingene. 10. AFSLUTNING HTT konstatere, at der ikke er flere der ønsker at komme til orde. HTT siger tusind tak til indlægsholderne, til panelet, og til dem der er kommet til mødet og har haft spørgsmål og kommentarer. Der er nu en høring i gang der løber frem til 15. maj. Det er angivet i den brochure der ligger på stolene hvordan man kan kontakte os, og man er selvfølgelig også meget velkomne til i øvrigt at tage kontakt.