s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33 15 36 20 info@rso.dk www.rso.dk
1 Indledning s ungdomsundersøgelse 2011 bygger på i alt 11.655 besvarelser fra unge medlemmer mellem 18 og 34 år indsamlet via Internettet. Denne særanalyse sætter særligt fokus på resultaterne for Ergoterapeutforeningen. gennemførte en tilsvarende undersøgelse i 2007, hvor Ergoterapeutforeningens unge medlemmer blev analyseret særskilt. I det følgende vil tallene fra 2007, i det omfang, som det er muligt blive draget ind for at se, hvordan Ergoterapeutforeningens medlemmer svarer i 2011 i forhold til 2007. Inden undersøgelsens start modtog 2067 af Ergoterapeutforeningen unge medlemmer mellem 18 og 34 år en mail med opfordring til at deltage i undersøgelsen. I alt har 745 medlemmer besvaret, hvilket betyder, at der er opnået en svarprocent på omkring 36 pct. - en svarprocent der ligger noget over den gennemsnitlige svarprocent for hele undersøgelsen på 25pct.. I 2007 var det samtlige af i alt 1.548 unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen, der modtog et brev med opfordring til at deltage, i alt 460 medlemmer besvarede, hvilket svarede til en svarprocent på 30 pct. Svarprocenten er noget under i 2007, men der indgår flere medlemmer i undersøgelsen i 2011. Denne særanalyse tager udgangspunkt i de 745 besvarelser fra de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen.
2 Hvem har deltaget af Ergoterapeutforeningens unge medlemmer? 93 pct. af de unge deltagere i undersøgelsen fra Ergoterapeutforeningen er kvinder, mens kun 7 pct. er mænd, hvilket betyder, at kvinderne er overrepræsenterede blandt Ergoterapeutforeningen medlemmer i forhold til det gennemsnitlige antal kvinder i undersøgelsen, som er på 70 pct. I 2007 var der 96 pct. kvinder og4 pct. mænd blandt de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen. Som for hele lever omkring 3 ud af 4 af de unge Ergoterapeutforeningens medlemmer i et fast parforhold eller er gift, 38 pct. har børn. Dette ligner det samlede antal for hele, hvor der er 34 pct., der har svaret, at de har børn. I 2007 var der blot 17 pct. af de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen, der svarede, at de havde børn. 2011 undersøgelsen udgøres af medlemmer under 35 år, mens de i 2007 var under 30. Som man kan se af nedenstående figur, så er Ergoterapeutforeningens unge meget lig gennemsnittet af s unge medlemmer. Figuren viser forskellen i alder mellem de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen og det samlede (pct.) 50 40 30 20 10 0 39 41 31 32 28 26 2 0,3 til og med 20 år 21-25 år 26-29 år over 29 år Geografisk fordeler Ergoterapeutforeningens medlemmer sig således, at der er 14 pct. fra Region Nordjylland, 13 pct. fra Region Sjælland og 18 pct. fra Region Syddanmark. Der er flest fra henholdsvis Region Midtjylland (27 pct.) og Region Hovedstaden (28 pct.). Sammensætningen ligner den gennemsnitlige sammensætning. 60 pct. af Ergoterapeutforeningens unge medlemmer er i arbejde, 23 pct. er under uddannelse og 11 pct. er ledige (6 pct. har svaret andet). I forhold til det samlede gennemsnit for de unge ere, er der blandt Ergoterapeutforeningens unge samme antal i arbejde, lidt færre under uddannelse, og hvad angår arbejdsløshed, er der flere ledige blandt Ergoterapeutforeningens medlemmer i forhold til hele. For hele er det godt 6 pct., der er ledige. I forhold til 2007 er der sket en stigning i arbejdsløsheden fra 8 pct. til 11 pct. blandt de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen.
3 Uddannelsesvalg blandt Ergoterapeutforeningens unge medlemmer Af de 23 pct. der er under uddannelse, er 96 pct. overvejende enige i, at uddannelsen lever op til deres forventninger, mens 4 pct. ikke oplever, at uddannelsen lever op til deres forventninger. For hele synes 9 ud af 10 studerende, at uddannelsen lever op til deres forventninger. Med forbehold for at det er meget få, så er det som for hele også de unge i Ergoterapeutforeningen, der ikke oplever at uddannelsen lever op til deres forventninger, der synes, at kvaliteten er forringet de seneste par år. Som det fremgår af nedenstående figur, så har 60 pct. af de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen svaret, at det var vigtigt for deres uddannelsesvalg, at uddannelsen kan bruges til mange ting og 58 pct. at det var vigtigt, at de havde mulighed for ar arbejde med mennesker hver dag. Figur over Ergoterapeutforeningens unge medlemmer og gennemsnittet af ernes angivelse af vigtigste årsager til udannelsesvalg i 2011 (pct.) Mulighed for ansvar i jobbet* Kunne bidrage til et bedre samfund Gode karrieremuligheder Mulighed for fortsat at udvikle mig Faget er spændende Faget giver mig stolthed Det kreative element Uddannelsen lød spændende Mulighed for at blive selvstændig Mulighed for selvstændigt arbejde Jobsikkerhed Uddannelsen var overskuelig Lønnen er god Uddannelsen kan bruges til mange ting Arbejde med mennesker hver dag 13 20 15 16 4 13 5 9 10 15 24 2 3 6 8 15 4 8 1 9 35 36 30 36 30 37 41 58 60 0 10 20 30 40 50 60 70 *Spørgsmålet om vigtigheden af ansvar i jobbet indgik ikke i 2007 undersøgelsen. Som man kan se, så adskiller de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen sig fra gennemsnittet på en række områder. De angiver fx i langt højere grad muligheden for at arbejde med mennesker hver dag og muligheden for, at uddannelsen kan bruges til mange ting som vigtige faktorer for uddannelsesvalg, hvorimod de i mindre grad angiver gode karrieremuligheder og god løn som vigtige faktorer for uddannelsesvalg.
4 I 2011 har der været mulighed for at angive ansvar i jobbet, hvilket 24 pct. af de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen har angivet som en vigtig faktor for valg af uddannelse. I forhold til undersøgelsen i 2007 ser at det er de samme områder som de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen finder vigtige for valg af uddannelse. De unge medlemmer af Ergoterapeutforeningens ønsker til arbejdslivet 61 pct. af samtlige ere og 60 pct. af Ergoterapeutforeningens medlemmer er i arbejde. 22 pct. af dem har været i arbejde under to år, 39 pct. mellem to og fem år og 38 pct. over fem år. I forhold til gennemsnittet af alle ere adskiller de sig ikke stort. Figur over antal år i arbejde for de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen og alle ere samlet (pct.) 50 40 30 20 10 0 39 42 38 34 24 22 Mindre end 2 år 2-5 år Mere end 5 år 73 pct. af de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen, der er i arbejde, synes at deres job stemmer overens med deres forventninger fra studiet, hvilket ligner det samlede svar fra på 75 pct.. Der er, som i den samlede undersøgelse, færre, nemlig 59 pct., der føler, at studiet har rustet dem godt nok til deres job. For samtlige ere er det 66 pct. 58 pct. af de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen har overvejet at skifte job/erhverv mod 53 pct. af det samlede. De unge medlemmer af Ergoterapeutforeningens overvejelser går overvejende på at få et job med højere løn. Således svarer 25 pct., at de har overvejet at skifte job/erhverv for at få en bedre løn, hvilket minder meget om samlet, hvor andelen er 27 pct. 3 pct. ønsker at forlade deres fag til fordel for et andet fag, hvilket er en lille smule færre end for samlet set (6 pct.). Besvarelserne fra 2011 ligner de svar, som de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen gav i 2007. Ansættelsesformer Helt på linje med hele ønsker medlemmerne af Ergoterapeutforeningen en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. 94 pct. svarer, at de ønsker at være fastansatte (92 pct. for hele ), 75 pct. ønsker en fast fuldtidsansættelse (81 pct. for hele ), og 19 pct. ønsker en fast deltidsansættelse (11 pct. for hele ). Der er næsten ingen der ønsker en løsere tilknytning son fx freelance eller projektansættelse. I forhold til 2007 er der her i 2011 flere unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen, der ønsker en fastansættelse, idet det i 2007 var 86 pct. der ønskede at være tilknyttet arbejdsmarkedet som fastansat.
5 De unge i Ergoterapeutforeningen adskiller sig dog fra hele ved, at der er 8 pct. flere, der ønsker at arbejde på deltid, og 6 pct. færre der ønsker fuldtidsbeskæftigelse. I forhold til ønskerne til arbejdstid og timetal ser vi af nedenstående figur, at de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen er noget mere interesserede i at have fleksible arbejdstider og et fast timetal end gennemsnittet af s medlemmer. Figur over forskellen mellem de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen og de unge eres ønsker til arbejdstid og timetal (pct.) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 24 22 56 68 18 9 2 1 Faste arbejdstider og fast timetal Fleksible arbejdstider og fast timetal Fleksible arbejdstider og fleksibelt timetal Ved ikke Som man kan se af ovenstående figur, så der en del flere medlemmer af Ergoterapeutforeningen, der ønsker fleksible arbejdstider med et fast timetal end for hele. Der er 68 pct. af de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen, der ønsker fleksibel arbejdstid med et fast timetal, hvor det for samlet ligger på 56 pct. Der er 9 pct. af Ergoterapeutforeningens medlemmer, der ønsker fleksible arbejdstider og fleksible timetal, hvor det for samlet ligger på 18 pct. De unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen adskiller sig noget fra det samlede på området omkring arbejdstid og timetal, idet deres ønsker går mod en lidt mere fleksibel arbejdstid og et fast timetal, men hvor det meget fleksible arbejdsliv ikke ligger højst på deres ønskeliste. I forhold til 2007 undersøgelsen adskiller de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningens besvarelser sig ikke stort her i 2011. Lønningsformer Når de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen skal prioritere mellem, hvordan deres løn skal forhandles ser det fuldstændig ud som det samlede billede for hele : 1. Løn efter overenskomst, men med tillæg der aftales lokalt på arbejdspladsen 2. Fast løn efter overenskomst 3. Løn som de selv forhandler
6 I 2007 var rækkefølgen lidt anderledes. Første prioritet var løn efter overenskomst men med tillæg, der aftales lokalt på arbejdspladsen, nummer to var løn som man selv forhandler og nummer tre var fast løn efter overenskomst. Udviklingen er for de unge i Ergoterapeutforeningen gået i retning af lidt mere faste og kollektive rammer for lønnen. Man kan også se, at 62 pct. af de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen finder, at det er rimeligt, at der er forskellig løn alt efter uddannelsens længde. Hvor det for samlet set er 57 pct., der mener at uddannelsens længde skal påvirke lønnen, så mener 62 pct. af de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen, at uddannelsens længde bør påvirke lønnen. Det er lidt flere end i 2007. Ser man nærmere på, hvad de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen ellers synes skal påvirke lønnens størrelse, ser man nogle forskelle mellem samlet og Ergoterapeutforeningens unge medlemmer. Figuren viser forskellen mellem unge medlemmer af Ergoterapeutforeningens holdninger og de unge eres samlede holdninger til, hvad der bør bestemme lønnens størrelse (pct) Bør tilpasses ansvar* 12 12 Bør følge anciennitet 10 8 Bør tilpasses kompetencer Bør tilpasses indsats 15 23 38 47 Lige løn for lige arbejde 16 19 0 10 20 30 40 50 *Spørgsmålet om ansvar indgik ikke i samme spørgebatteri i 2007-undersøgelsen Som man kan se, så synes medlemmerne af Ergoterapeutforeningen i højere grad end det samlede, at lønnen bør tilpasses kompetencer. 47 pct. af Ergoterapeutforeningens medlemmer synes, at lønnen bør tilpasses kompetencer mod 38 pct. af samtlige s medlemmer. Man også se, at indsats betyder mindre for lønnens størrelse blandt medlemmer af Ergoterapeutforeningen end for gennemsnittet af. I forhold til besvarelserne fra 2007 kan vi se, at der blandt de unge i Ergoterapeutforeningen er sket et fald fra 61 pct. i 2007 til 47 pct. i 2011 på spørgsmålet om, hvorvidt lønnen bør følge den enkeltes kompetencer et fald på 14 pct. Organisering af arbejdet I hele er der 90 pct., der tillægger samarbejde i teams, netværk eller grupper nogen eller stor betydning. Denne tendens genfinder vi endnu kraftigere hos medlemmer af Ergoterapeutforeningen, idet 96 pct. tillægger samarbejde i teams, netværk eller grupper stor (69 pct.) eller nogen betydning (27 pct.).
7 I forhold til, hvordan arbejdet helst ses organiseret svarer knap to tredjedele af medlemmerne af Ergoterapeutforeningen helt i overensstemmelse med det samlede, at de helst ser arbejdet organiseret som et mix af individuelt arbejde og samarbejde og som et mix af faste og varierende arbejdsopgaver. Det er samme forhold, som de unge helst så i 2007. Ansvar og indflydelse Helt i tråd hele svarer et stort flertal på 90 pct., at det har nogen eller stor betydning for dem, at deres arbejdsliv er kendetegnet ved, at de selv kan bestemme en masse. Som de unge ere samlet set, vil de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen også gerne have ansvar. 46 pct. svarer, at de gerne vil have noget ansvar mod 51 pct. af alle unge i. 52 pct. af de unge i Ergoterapeutforeningen svarer, at de gerne vil have meget selvstændigt ansvar mod 45 pct. af alle unge i. Når det drejer sig om ønsket om at blive ledere, svarer 8 pct. af de unge i Ergoterapeutforeningen, at det i høj grad er vigtigt for dem i forbindelse med deres karriere at få muligheden for at blive leder. For som helhed svarer 13 pct. at det i høj grad er vigtigt for dem forbindelse med deres karriere at få muligheden for at blive leder. Det ser ud til at ledelse spiller en større rolle her i 2011, idet der i 2007 blot var 3 pct., der svarede at ledelse var den vigtigste karrieremulighed. Selvom der er få af de unge i Ergoterapeutforeningen, der ønsker at gå ledelsesvejen, er der 86 pct., der synes, at det er af stor eller nogen betydning, at de har gode muligheder for at gøre karriere. Til sammenligning svarer 4 ud 5 unge ere, at de generelt set ville tillægge gode muligheder for karriere nogen eller stor betydning, hvis de frit kunne vælge arbejde. Det ideelle arbejde 94 pct. af de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen er kun i lille eller noget omfang villige til at acceptere arbejdsopgaver, der ikke har deres personlige interesse, hvilket er en smule flere en hele s 89 pct. Udover at arbejdet skal være spændende, er det gode arbejde også forbundet med muligheden for både at dygtiggøre sig og specialisere sig indenfor det felt, man arbejder i og ikke mindst, at man føler, at man laver et godt stykke arbejde. Figuren viser forskellen i andelen af unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen og unge ere, der tillægger forholdene stor betydning (pct.) Efteruddannelse og kompetenceudvikling Tryghed i ansættelsen 67 57 71 65 Føle jeg laver et godt stykke arbejde Interessant og spændende 89 86 97 94 God løn 28 33 0 20 40 60 80 100 120
8 Overordnet ligger Ergoterapeutforeningens unge medlemmers tanker om det gode arbejde i forlængelse af samtlige eres. Det er lidt vigtigere for de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen, at der er gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling, og at der er tryghed i ansættelsen, hvorimod god løn betyder en smule mindre end for samlet set. I 2007svarede 92 pct., at det var af stor betydning at arbejdet er interessant og spændende, og 87 pct. svarede, at det var af stor betydning, at de lavede et godt stykke arbejde. I forhold til muligheden for kompetenceudvikling og efteruddannelse er der sket en markant øgning fra 55 pct. til 67 pct. af unge i Ergoterapeutforeningen, der tillægger dette stor betydning en stigning på 12 pct. Arbejdsmiljø De unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen tillægger især psykisk arbejdsmiljø samt godt socialt samvær på arbejdspladsen en stor betydning. Figur over unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen og unge ere samlet set, der ville tillægge arbejdsmiljørelaterede forhold stor betydning ved frit jobvalg (pct.) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 90 81 77 72 62 57 Godt socialt samvær Psykisk arbejdsmiljø Fysisk arbejdsmiljø Som man kan se, så vægter de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen alle tre aspekter af arbejdsmiljøet stor betydning og større end samlet. I 2007 fandt 87 pct. at det psykiske arbejdsmiljø var af stor betydning, og 70 pct. fandt, at godt socialt samvær var vigtigt. Til gengæld figurerer det fysiske arbejdsmiljø ikke højt i 2007. Et særligt aspekt af arbejdsmiljøet er ledelsens evne til at udvise respekt og forståelse for de ansatte. 86 pct. af alle ere tillægger dette stor betydning, hvorimod det for medlemmerne af Ergoterapeutforeningen er 93 pct. De unge medlemmer af Ergoterapeutforeningens syn på fagforeninger 87 pct. af de unge medlemmer i Ergoterapeutforeningen mener, at fagforeningen er en nødvendighed for varetagelsen af deres interesser på arbejdsmarkedet mod 4 ud af 5 af alle unge ere. Tallene er lidt højere end for 2007, hvor 82 pct. svarede at fagforeningen var en nødvendighed. 86 pct. af de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen mener, at solidaritet mellem lønmodtagerne er vigtigt for at sikre vilkårene på arbejdsmarkedet mod 83 pct. af samtlige ere. 88 pct. af de
9 unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen mener, at tillidsmanden har en central rolle i forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager, hvilket ligger en over som et hele, hvor 77 pct. mener, at tillidsmanden har en central rolle i forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. De unges viden om rettigheder i forhold til A-kasse Noget færre (33 pct.) af Ergoterapeutforeningens unge medlemmer, der er i gang med et studie, er medlem af en A-kasse i forhold til de unge studerende i hele (43 pct.). Som for hele er der blandt de unge i Ergoterapeutforeningen manglende viden om rettigheder i forhold til A- kassen. Nedenstående figur viser andelen af unge studerende, der har svaret ja til forskellige spørgsmål om rettigheder i forhold til A-kassen. Figuren viser viden om A-kasse rettigheder blandt unge studerende ere og unge studerende medlemmer af Ergoterapeutforeningen (Andel, der har svaret ja i pct.) 60 50 40 30 20 10 0 33 27 Gratis medlemskab af A-kasse under studie 28 33 Få timers job under studie giver adgang til A-kasse 51 45 1 års medlemskab giver dagpengeret dagen efter endt studie Som figuren viser, så ligner andelen af de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningens viden om rettigheder det samlede. Lidt færre har kendskab til dagpengeret efter endt studie og til, at der er mulighed for gratis medlemskab under studiet i visse tilfælde. Til gengæld er der lidt flere, der har svaret ja til, at de vidste, at få timers job under studiet giver adgang til A-kasse. Årsager til medlemskab af fagforeningen 31 pct. af de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen meldte sig ind i Ergoterapeutforeningen allerede ved uddannelsens start mod 36 pct. af alle ere. 44 pct. meldte sig ind under uddannelsen mod hele, hvor godt 30 pct. meldte sig ind under uddannelsen. 22 pct. meldte sig ind ved uddannelsens afslutning mod 16 pct. af samtlige ere. 2 pct. meldte sig ind, da de fik arbejde, hvilket for samlet er 10 pct. I 2007 meldte flertallet at de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen sig ind under studiet, og der var også blot 1 pct., der svarede, at de meldte sig ind, da de fik arbejde. I undersøgelsen er de unge ere både blevet spurgt om, hvad de synes der er gode argumenter for at melde sig ind i en fagforening men også om, hvad det er for konkrete årsager, der har fået dem til at melde sig ind.
10 Figuren viser, forskelle mellem medlemmerne af Ergoterapeutforeningen og det samlede i forhold til hvad de unge synes, er gode argumenter for at melde sig ind i en fagforening (pct.) 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Hjælper med rådgivning og krisehjælp Hjælper med personlig kompetenceudvikling Kæmper for mine interesser på politisk plan Det forventes af mig på min arbejdsplads Styrker min identitet som del af en faggruppe Arbejder for bedre løn- og arbejdsvilkår Jeg synes, jeg bør være medlem Tilbyder gode ordninger For at blive medlem af en A-kasse Bidrager til min karriereudvikling* Bidrager til professionens udvikling og autoritet* Andet 1 8 15 15 16 24 25 29 29 30 26 16 18 38 37 62 68 49 56 51 52 80 83 *Spørgsmål markeret med stjerne indgik ikke i 2007-undersøgelsen Som man kan se, så ligner de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen på de fleste områder det samlede. Der er dog en nogle interessante undtagelser. Hvor der er 38 pct. af samtlige ere, der svarer, at er godt argument for at melde sig ind i en fagforening er for at blive medlem af en A-kasse, så er det blot 26 pct. af de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen, der anfører dette som et godt argument for at melde sig ind. Sammenligner man med samlet set, så er der en del flere af de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen, der finder, at et godt argument for at melde sig ind i fagforeningen er, at fagforeningen er med til at styrke fagidentiteten og bidrage til professionens udvikling og autoritet. Det er i overvejende grad de samme svar som de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen gav i 2007. De argumenter, som den største andel af de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen oplever som gode i forhold til medlemskabet af en fagforening, er at: Fagforeningen arbejder for bedre løn og arbejdsvilkår (83 pct.) Fagforeningen hjælper med rådgivning og krisehjælp (68 pct) Kæmper for mine interesser på politisk plan (56 pct.) Disse tre argumenter er de samme, som de unge medlemmer angav i 2007 som de væsentligste. 56 pct. har været i kontakt med fagforeningen i løbet af det seneste år mod 47 pct. af det samlede. Af de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen, der har været i kontakt med fagforeningen, svarer 73 pct., at kontakten med fagforeningen har haft karakter af personlig rådgivning mod 70 pct. at samlet. 25 pct. har deltaget i et fagligt arrangement i foreningen præcis som 25 pct. af det samlede. 5 pct. svarer at kontakten har omhandlet faglige/sociale arrangementer på
11 arbejdspladsen, 4 pct. svarer, at de har deltaget i en generalforsamling og 8 pct., at de selv er aktive i foreningen. For det samlede er det hver tiende der svarer, at kontakten har omhandlet faglige/sociale arrangementer på arbejdspladsen, at de har deltaget i en generalforsamling, eller at de selv er aktive i foreningen. Også i 2007 handlede kontakten primært om personlig vejledning og rådgivning. Går man videre og kigger på, hvad der så helt konkret har fået de unge til at melde sig ind i fagforeningen eller studenter-/elevorganisationen, ser det således ud. Figuren viser forskellen mellem de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen og eres motivation for at melde sig ind i fagforeningen (pct.) 0 10 20 30 40 50 Billig forsikring og lign. Få fagbladet Fagforeningen forhandler løn Fagligt fællesskab/netværk Personlig hjælp og rådgivning Principielle årsager Andre studerende/kolleger er medlemmer Repræsentant overbeviste mig Tryghed Påvirke arbejds- og ansættelsesvilkår Påvirke min uddannelse/mit fag* Sociale/faglige arrangementer* Repræsenterer mig fagpolitisk* 6 8 4 6 12 13 9 11 17 19 26 31 28 31 32 39 42 42 40 37 35 40 23 27 47 46 *Spørgsmålene markeret med stjerne indgik ikke i 2007-undersøgelsen Som figuren illustrerer, er de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningens motivation for at melde sig ind i fagforeningen lidt anderledes end for samtlige unge medlemmers. De tre årsager til fagforeningsmedlemskab, som flest unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen markerer, er: 1. For at få fagbladet (47 pct.) For samlet er det 28 pct. 2. Fagforeningen forhandler løn (42 pct.) For samlet er det 39 pct. 3. Fagligt fællesskab og netværk (42 pct.). For FT samlet er det 31 pct. Sammenligner man med 2007 er det ikke helt de tre samme svar, der ligger i top. I 2007 var det 1. For at få fagbladet, 2. Få personlig hjælp og rådgivning og 3. At få adgang til et fagligt fællesskab. Det ser således ud til at fagforeningens rolle i forhold til at forhandle løn, er rykket højere op på listen end i 2007 blandt de unge i Ergoterapeutforeningen.
12 Er fagforeninger nødvendige? Som nævnt i hovedrapporten er synet på fagforeningens nødvendighed uændret siden 2007, og det er således stadig godt 4 ud af 5 unge ere, der vurderer, at fagforeningen er nødvendig for at varetage deres interesser på arbejdsmarkedet. Nedenfor kan man se forskellene mellem Ergoterapeutforeningen og samlet. Figuren viser de unges holdninger til, om fagforeningen er en nødvendig institution til at varetage deres interesser fordelt på medlemmer af Ergoterapeutforeningen og samlet (pct). 100 80 81 87 60 40 20 19 13 0 Enig Uenig Som man kan se, så ligner Ergoterapeutforeningens medlemmers svar til forveksling svarene fra det samlede. Dog er der lidt flere medlemmer af Ergoterapeutforeningen, der synes, at fagforeningen er nødvendig for at varetage deres interesser på arbejdsmarkedet end for det samlede. Der er sket en lille stigning fra 2007, hvor 80 pct. af de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen mente, at fagforeningen er en nødvendig institution for at varetage deres interesser. De unge medlemmer af Ergoterapeutforeningens opfattelse af egen fagforening og fagforeninger generelt Til forskel fra undersøgelsen i 2007, er de unge i dette års undersøgelse både blevet spurgt om deres opfattelse af fagforeninger generelt og deres opfattelse af egen fagforening. I det følgende vil vi se nærmere på, hvilke forskelle der er mellem medlemmerne af Ergoterapeutforeningen og de samlede svar fra hele. De unges opfattelse af fagforeninger generelt set En meget stor del af de unge i Ergoterapeutforeningen er enige i, at fagforeningerne skaber tryghed (94 pct.) er garant for rimelige arbejdsvilkår (91 pct.) og bidrager aktivt til udviklingen på arbejdsmarkedet (92 pct.).
13 Figuren viser forskellen mellem unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen og samlet set på om de er overvejende enige i de forskellige udsagn, når de tænker på fagforeningen generelt. 0 20 40 60 80 100 Bidrager aktivt til udviklingen på arbejdsmarkedet Har føling med lønmodtagernes behov Er garant for rimelige arbejdsvilkår Skaber tryghed Er med til at sikre gode udviklingsmuligheder Giver medlemmerne indflydelse på udviklingen Sikrer retfærdig fordeling af goderne Meler bare deres egen kage/pamperi 35 29 89 95 82 86 90 92 91 94 83 88 74 80 72 78 Som figuren viser, så ligner svarene fra de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen de samlede besvarelser for hele. Der er helt overordnet stor enighed om, at fagforeninger generelt bidrager positivt, og der er endda færre medlemmer af ergoterapeutforeningen end for det samlede, der mener, at fagforeninger generelt meler deres egen kage. I forhold til 2007 kan man se, at 47 pct. af de unge i Ergoterapeutforeningen, erklærede sig meget enige i, at fagforeninger generelt skaber tryghed. I 2011 er det 40 pct., der erklærer sig meget enige. I 2007 var der 45 pct. der var meget enige i, at fagforeninger generelt er garant for rimelige arbejdsvilkår. I 2011 er det 40 pct., der var meget enige i udsagnet om at fagforeninger generelt er garant for rimelige arbejdsvilkår. De unge medlemmer mmer af Ergoterapeutforeningens opfattelse af egen fagforening I undersøgelsen fra 2007 blev de unge kun spurgt om deres opfattelse af fagforeningen generelt, hvorfor der ikke er noget sammenligningsgrundlag for de spørgsmål, der specifikt omhandler de unges egen fagforening.
14 Figuren viser forskelle mellem de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen og de samlede besvarelser i forhold til om de er der overvejende er enige i følgende udsagn vedrørende egen fagforening eller fagforeningen, der dækker deres område (pct.) Arbejder for udviklingen af faget og professionen Medvirker til kompetenceudvikling og efteruddannelse Fagforeningen meler bare deres egen kage Fagforeningen er der, når jeg har brug for den Sikrer løn svarende til kvalifikationer Skaber tryghed Støtter det enkelte medlem Bidrager aktivt til udviklingen af uddannelserne 18 24 94 90 82 80 91 92 88 80 91 91 88 90 88 83 0 20 40 60 80 100 Som figuren tydeligt viser, er størstedelen af de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen overvejende enige i, at deres egen fagforening arbejder for udviklingen af faget, er der når man har brug for den, og at den er en tryghedsskabende foranstaltning. Således svarer godt 9 ud af 10 unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen, at deres egen fagforening skaber tryghed, at den er der når de har brug for den, og 94 pct. svarer, at den arbejder for udvikling af faget og professionen. Besvarelserne adskiller sig ikke stort fra de samlede besvarelse. Dog er der lidt flere unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen, der svarer, at deres fagforening sikrer løn svarende til kvalifikationer i forhold til samlet set. Andelen af unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen, der overvejende er enige i, at fagforeningen er kendetegnet ved pamperi, er 11 pct. lavere i spørgsmålet om egen fagforening sammenlignet med vurderingen af fagforeningen generelt. Hvilke aktiviteter vil de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen deltage i? Der er 16 pct. at de unge i Ergoterapeutforeningen, der ikke ønsker at være aktive i fagforeningen, hvor det for det samlede er 24 pct., der ikke ønsker at være aktive i fagforeningen. Det ser således ud til, at der for de unge i Ergoterapeutforeningen er en større interesse i at engagere sig i fagforeningen end for det samlede. I 2007 var det knap en tredjedel, der ikke ønskede at engagere sig i fagforeningsaktiviteter. Som man kan se af nedenstående figur, så vil de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen helst deltage i faglige kurser (77 pct.) og være med til at arbejde for bedre løn og arbejdsvilkår (41 pct.).
15 Figuren viser, hvilke fagforeningsaktiviteter de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen og ere gerne vil deltage i (pct.) Deltage i sociale aktiviteter 23 27 Deltage i udvalgsmøder om fag-/uddannelsespolitik 11 10 Deltage i faglige kurser Deltage i debatarrangementer 14 13 64 77 Deltage i bestyrelsesarbejde 5 7 Arbejde for bedre løn og arbejdsvilkår 41 39 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Som man også kan se af figuren, så er de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen, i højere grad end erne generelt, interesseret i at deltage i faglige kurser, mens de er lidt mindre interesserede i at deltage i sociale arrangementer. De unge er også blevet spurgt om, hvorvidt de kunne tænke sig at blive tillidsrepræsentant, og hvorvidt de kunne tænke sig at deltage i planlægningen af sociale eller faglige arrangementer. Der er 30 pct. af de unge i Ergoterapeutforeningen, der tilkendegiver, at de godt kunne tænke sig at blive tillidsrepræsentant. For det samlede er det 22 pct. Der er i Ergoterapeutforeningen 21 pct., der kunne tænke sig at deltage i planlægningen af sociale eller faglige arrangementer, hvilket er som for det samlede. Der tegner sig et billede af de unge i Ergoterapeutforeningen som nogle medlemmer, der gerne vil engagere sig i deres fagforening og det faglige arbejde i højere grad end samlet set. Godt en femtedel af de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen svarer endvidere, at de er aktive i andre foreninger, hvor det for det samlede er hver fjerde. Ønsker til kommunikation med fagforeningen De unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen har, som s medlemmer generelt, ingen specifikke forventninger til hyppigheden af kontakt fra fagforeningens side, men vil foretrække at blive kontaktet, når der er relevante informationer (73 pct. for og 79 pct. for Ergoterapeutforeningen), eller når det er vigtigt (21 pct. for og 15 pct. for Ergoterapeutforeningen). Som det er nu, støder størstedelen af de unge ere primært på deres fagforening eller studenter/-elevorganisation gennem fx fagbladet, nyhedsbreve/e-mails, foreningens hjemmeside, tillidsrepræsentanten, medierne eller som information på arbejdspladsen eller studiet. Det er også ho-
16 vedsageligt de medier, som de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen peger på adspurgt om, hvordan de bedst kunne tænke sig at få informationer: 1. Fagbladet (76 pct.) 2. Nyhedsbrev/e-mail (67 pct.) 3. Hjemmeside (40 pct.) Det er de samme tre kanaler som resten af, dog adskiller rækkefølgen sig lidt fra de unge ere generelt, hvor prioriteringen er: Nyhedsbrev/e-mail (64 pct.), Fagbladet (63 pct.), hjemmeside (34 pct.) 18 pct. af de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen ønsker endvidere, at informationen skal have form af direkte kontakt til tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen (For samlet er det 17 pct.), mens kun en mindre andel på 16 pct. foretrækker, at informationen gives via sociale medier som Facebook (For samlet er det 11 pct.) eller SMS (4 pct.), hvor det for samlet er 5 pct. Unge medlemmer af Ergoterapeutforeningens ønsker til fagforeningen ved forhandling af løn- og ansættelsesforhold I det følgende vil vi se lidt nærmere på de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningens ønsker til fagforeningen i forhold til det samlede. Figuren viser forskellen mellem de unge ere og de unge medlemmerne af Ergoterapeutforeningen. I figuren indgår dem, der overvejende finder det vigtigt, at de forskellige forhold prioriteres, når fagforeningen skal forhandle løn og ansættelsesvilkår (pct.) Bedre mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse 87 97 Valgmulighed mellem fx løn, pension, ferie mv. 71 71 Større tryghed i ansættelsen 91 85 Mere ferie Højere løn 62 58 95 93 Bedre arbejdsmiljø 89 87 Bedre pension 89 85 0 20 40 60 80 100 120 Som figuren viser, har de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen langt hen ad vejen de samme ønsker til fagforeningens prioriteringer, når der forhandles løn og ansættelsesforhold, som det samlede. De unge i Ergoterapeutforeningen vægter dog muligheden kompetenceudvikling og efteruddannelse højere end det samlede. I 2007 var områder som højere løn, bedre psykisk
17 arbejdsmiljø og bedre mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse områder, som flest unge i Ergoterapeutforeningen prioriterede højt. Hvad skal fagforeningerne vægte i fremtiden? Som figuren nedenfor viser, stemmer de unges ønsker til fagforeningernes vægtning af forskellige opgaver i fremtiden i høj grad overens med de unges svar fra den samlede undersøgelse. Figuren viser forskellen mellem de unge eres syn på, hvilke opgaver det er vigtigt eller meget vigtigt, at fagforeningerne vægter i fremtiden og de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen svar på samme (pct.). Bedre arbejdsmiljø* Arbejde for udvikling af mit fag Være meningsdanner og aktiv i samfundsdebatten Hjælp til jobsøgning Yde karriererådgivning Arbejde for forskning på mit fags område Arbejde for veluddannede tillidsrepræsentanter Tilbyde indkøbsordninger, feriehuse osv. Tilbyde kurser og kompetenceudvikling Arbejde for at sikre fags berettigelse Faglig rådgivning og vejledning Individuel juridisk bistand Aftale løn og arbejdsforhold 30 30 96 95 99 91 92 79 80 77 84 72 95 75 95 88 94 84 99 90 94 91 93 91 99 96 0 20 40 60 80 100 120 *Spørgsmålet omkring arbejdsmiljø indgik ikke i dette spørgebatteri i undersøgelsen fra 2007. De vigtigste områder for de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen er i god overensstemmelse med det samlede. Det handler i høj grad om at aftale løn og arbejdsforhold, men for de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen også om, at der arbejdes for at sikre fagets berettigelse, og at der arbejdes for udviklingen af faget. Fremtidens fagforening skal vægte arbejdet med løn og arbejdsforhold Stort set alle unge i Ergoterapeutforeningen (99 pct.) mener, at det er vigtigt, at fagforeningen i fremtiden vægter opgaven med at arbejde for bedre løn og arbejdsforhold. Heraf mener 84 pct., at opgaven er meget vigtig. Selvom arbejdet med løn og arbejdsforhold også blev vægtet højst blandt de unge ere som et hele, er der en del flere af de unge i Ergoterapeutforeningen, der
18 synes, at opgaven er meget vigtig. Andelen af s unge generelt set der svarer, at denne opgave er meget vigtig, er på 77pct. Fremtidens fagforening skal udvikle faget I alt 99 pct. af medlemmerne i Ergoterapeutforeningen finder opgaven med at arbejde for udviklingen af faget vigtig, og heraf mener 77 pct., at dette er en meget vigtig opgave for fagforeningen i fremtiden. Det er en lidt større andel end blandt s unge som et samlet hele, hvor andelen der finder denne opgave meget vigtig er på 56 pct. Fremtidens fagforening skal arbejde for at sikre mit fags berettigelse 99 pct. af de unge i Ergoterapeutforeningen mener at en vigtig opgave, for fagforeningen i fremtiden, er at arbejde for at sikre fagets berettigelse. Heraf mener 81 pct., at opgaven er meget vigtig. De unge i Ergoterapeutforeningen tilskriver denne af fagforeningens fremtidige opgaver større betydning end de unge ere som et samlet hele. Blandt s unge generelt set, er det kun 58 pct., der synes at denne opgave er meget vigtig for fagforeningen at vægte i fremtiden. Som figuren viser, er der også en række andre forhold, som Ergoterapeutforeningens unge mener, at fagforeningen bør vægte i fremtiden. Fx er der over 90 pct. der mener, at det er vigtigt, at fagforeningen i fremtiden også arbejder for et bedre arbejdsmiljø, forskning og uddannelse af tillidsrepræsentanter. Sammenligner man med 2007 så var samme tre områder i top tre.
19 Opsamling De to væsentligste årsager til at tage uddannelsen til ergoterapeut er for de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen, at uddannelsen kan bruges til mange ting, og at de har mulighed for at arbejde med mennesker hver dag. Selvom de fleste unge synes at uddannelsen har levet op til deres forventninger, overvejer 58 pct. af de unge i Ergoterapeutforeningen et skifte job, primært for at få et job med højere løn. Som det samlede ønsker størstedelen en fast tilknytning til arbejdsmarkedet og de fleste (75 pct.) ønsker en fuldtidsansættelse. De unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen adskiller sig noget fra det samlede på området omkring arbejdstid og timetal, idet deres ønsker går mod en lidt mere fleksibel ramme for arbejdstid, men hvor det meget fleksible arbejdsliv ikke ligger højst på deres ønskeliste. Helt på linje med det samlede ønsker de unge i Ergoterapeutforeningen primært fast løn efter overenskomst, men med tillæg der aftales lokalt på arbejdspladsen, Desuden mener flertallet, at uddannelsens længde bør afspejle sig i lønnen, og tilpasses kompetencer. Som det samlede foretrækker næsten alle medlemmer af Ergoterapeutforeningen at arbejde i teams, netværk eller grupper, og de foretrækker at arbejdet er organiseret som et mix af individuelt arbejde og samarbejde og med et mix af faste og varierende arbejdsopgaver. Det gode arbejde er forbundet med muligheden for både at dygtiggøre sig og specialisere sig indenfor sit felt og føle at man gør et godt stykke arbejde. Samtidig er det vigtigt for dem at der er gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling, at der er tryghed i ansættelsen hvorimod god løn betyder en smule mindre end for samlet set. Det psykiske arbejdsmiljø har stor betydning efterfulgt af godt socialt samvær og det fysiske arbejdsmiljø. Som samlet set, så mener omkring 90 pct. af de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen, at fagforeningen er en nødvendighed, at solidaritet mellem lønmodtagerne er vigtigt og at tillidsmanden har en central rolle. En tredjedel af de unge studerende er medlem af en A-kasse, og som for hele er der en manglende viden om rettigheder i forhold til A-kassen. Således ved under halvdelen, at 1 års medlemskab giver dagpengeret dagen efter endt studie. I forhold til samlet set, er der flere af de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen, der synes, at et godt argument for at melde sig ind i fagforeningen er, at fagforeningen er med til at styrke fagidentiteten og bidrager til professionens udvikling. De to bedste argumenter for at melde sig ind er dog de samme som for hele, nemlig at fagforeningen arbejder for bedre løn og arbejdsvilkår, og at fagforeningen hjælper med rådgivning og krisehjælp. Det viser sig dog, at den vigtigste grund til at melde sig ind i fagforeningen er for at få fagbladet. En meget stor del af de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen er enige i, at fagforeningerne generelt skaber tryghed, er garant for rimelige arbejdsvilkår, og bidrager aktivt til udviklingen på arbejdsmarkedet, Mht. deres egen fagforening, så svarer 95 pct., at den arbejder for udvikling af faget og professionen. Der er i Ergoterapeutforeningen færre end i det samlede, der mener, at fagforeninger meler deres egen kage, og det gælder både fagforeninger generelt og deres egen fagforening.
20 Der er 16 pct., der ikke ønsker at deltage i fagforeningsarbejde eller aktiviteter, hvilket er noget færre end samlet set. De unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen er meget faglige omkring deres fagforening, og således vil tre fjerdedele gerne deltage i faglige kurser i fagforeningen. De unge vil som det samlede helst have information via Fagbladet, nyhedsbrev/e-mail eller hjemmeside og kontaktes, når det er relevant og vigtigt. Når der skal forhandles løn og ansættelsesforhold vægter de unge medlemmer af Ergoterapeutforeningen højere løn og bedre mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse. Og de vægter i højere grad bedre mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse end samlet set. I forhold til fagforeningens fremtidige prioriteringer handler det, som for det samlede, om arbejdet med at aftale løn og arbejdsforhold, men for de unge medlemmer Ergoterapeutforeningener det også vigtigt, at at der fremover arbejdes for at sikre fagets berettigelse og at der arbejdes for udviklingen af faget. Fra 2007 til 2011 I forhold til 2007 ligner svarene i høj grad hinanden. De unge i Ergoterapeutforeningen lægger meget vægt på det faglige og områder der handler styrkelse af faget og fagligheden. Det er disse områder, som de unge helst selv vil engagere sig i, og det er også de områder, som de i særlig grad prioriterer i forhold til deres ønsker til deres fagforening. Man kan desuden se, at andelen der ikke ønsker at være aktive i fagforeningen, er meget mindre i 2011 end i 2007.