Bo- og støtte Rapport over uanmeldt tilsyn 2013 Socialcentret
Indhold Navn og adresse... 3 Ledelse... 3 Dato og tidspunkt for tilsynet... 3 Lovgrundlag... 3 Organisation... 3 Fysiske rammer... 3 Målgruppe... 4 Formål... 4 Anvendte tilsynsmetoder... 4 Vilkår for vurderingen... 4 Opfølgning på sidste års påbud og anbefalinger... 5 Samlet vurdering... 6 Anbefalinger:... 6 Påbud:... 6 Grundlag for vurdering... 7 Pædagogik... 7 Visitation handleplaner - statusrapporter... 7 Dokumentation... 8 Inddragelse Medbestemmelse - Tilfredshed med ydelserne... 8 Aktiviteter... 9 Medarbejdere og tværfaglighed... 9 Håndtering af beboermidler... 10 Magtanvendelser - Retssikkerhed... 10 Helbred og Sundhedsmæssige forhold... 10 UTH (Utilsigtede hændelser)... 11 Tilbudsportalen... 11 Bilag 1... 12 2
BESKRIVELSE AF ENHEDEN: Lovgrundlag, rammer & vurdering Navn og adresse Ledelse Dato og tidspunkt for tilsynet Bo & Støtte, hørende under Bo- og Servicecenter Holbæk. Administration, Konsul Beyers Allé 6, 4300 Holbæk Opgangsfællesskaber er beliggende på 5 forskellige adresser i Holbæk kommune. Konsul Beyers Allé 6, Holbæk Lundestrædet 15, Holbæk Kløverstien 47 og 93, Holbæk Lindevej 8D, 4450 Jyderup Områdeleder Søren Bornerup Uanmeldt tilsyn d. 11. juni 2013, samtale med leder, samt besigtigelse af fælleslejlighed, Konsul Beyers Allé. Anmeldt: Samtale med beboer på Lindevej, Jyderup d. 15. august. Besigtigelse af fælleslejlighed. Her foregår også ydelser i henhold til Lov om social service 104. 21. august 2013 samtale med medarbejdere fra de 3 opgangsbofællesskaber, samlet. 22. august 2013 samtale, samlet, med beboere fra opgangsbofællesskaberne Kløverstien, Lundestrædet og Konsul Bayers Alle Lovgrundlag Servicelovens 148 a Bekendtgørelse af lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område 16. Servicelovens 124-128 omhandlende magtanvendelse. Se bilag 1, bagerst rapporten. Anden gældende lovgivning, som ingen andre myndigheder fører tilsyn med. Organisation Fysiske rammer Bo- og støtte, opgangsbofællesskaberne hører under Holbæk kommunes Bo- og Servicecenter. Bo- og Støtte består af 4 opgangsbofællesskaber, samt borger bosiddende rundt om i Holbæk kommune. Til hver af opgangene er tilknyttet en fælles lejlighed, hvor der tilbydes socialt samvær, madklubber mv. Opgangene forefindes i bymiljø med relativ nem adgang til indkøbsmuligheder i gå-afstand eller via offentlige transportmidler. Fast personale og koordinator uden ledelsesansvar er tilknyttet opgangene. I bygningen Konsul Beyers Allé forefindes ledelsens hovedkontor. Fælleslejligheden er åben alle ugens dage og der er medarbejdere på arbejdet fra 7-22.30 alle dage. I de øvrige opgange er fælleslejlighederne åben i begrænset omfang. Borgere fra de andre opgange har mulighed for at komme på Konsul Beyers alle, som der er behov for. I alt er ca. 155 borgere tilknyttet Bo og Service, Bo og Støtte. Nogle af borgerne modtager udelukkende hjemmevejledning. Tilsynet har set fælleslejlighed på Konsul Bayers Allé og i Jyderup. 3
Målgruppe På Holbæk kommunes hjemmeside beskrives målgruppen for Bo- og støtte opgangsbofællesskaberne, som værende primært udviklingshæmmede borgere, der ikke har behov for botilbud med døgndækning. Flere borgere har derudover psykiatriske problemstillinger. Udover de udviklingshæmmede borgere er der også en gruppe borgere med senhjerneskader, en gruppe fra Jobcentret, som personalet er mentorer for, samt en gruppe unge borgere på kontanthjælp. På Tilbudsportalen fremgår oplysningerne omkring målgruppe, ikke i overensstemmelse med oplysningerne på hjemmesiden. Formål Tilsynet påbyder, at opdatere således at Tilbudsportal og hjemmeside stemmer overens. Formålet med tilsynet er løbende at have indsigt i stedets generelle drift, herunder pædagogisk, ledelses- og personalemæssigt samt organisatorisk. Tilsynsfunktionen baseres sig på 3 overordnede aspekter: 1. Kontrolaspektet, hvorved påses, at opholdsstedet (opgangsbofællesskabet) overholder gældende lovgivning, og at stedet forsat lever op til de vilkår der er fastsat i loven. 2. kvalitetsaspektet, hvorved sikres gode faglige standarder i stedets ydelser og opgaveløsning. 3. udviklingsaspektet, hvorved myndigheden kan bidrage til udvikling af stedets rammer, ydelser og metoder m.v. Anvendte tilsynsmetoder Der er gennemført interview med områdeleder, som også fungere som daglig leder af opgangsbofællesskaberne. Desuden er talt med 2 repræsentanter for medarbejdergrupperne fra hver opgang, i alt 8 medarbejdere. Interview med 6 brugere (borgere) af i fælleslejlighed i Jyderup. Heraf kom en af brugerne fra en anden by. Interview med 6 brugere fra de øvrige opgangsbofællesskaber i Holbæk. I samarbejde med er stedet, er deres dokumentation gennemgået og drøftet i forhold til gældende lovgivning. Vilkår for vurderingen Formålet var at konstatere en overensstemmelse mellem formaliserede handleplaner og den faktiske indsats, Tilsynet er en faglig øjebliksvurdering, som skal kontrollere og følge op på at hjælpen udføres på en ordentlig måde. Tilsynet vil indeholde opfølgning på f.eks. regler om retssikkerhed, og magtanvendelser. Desuden vil tilsynet følge op på Sundhedsstyrelsens anbefalinger, da området ikke er løbende underlagt dette tilsyn. Tilsynets konklusioner udmøntes i en generel vurdering, eventuelt suppleret med anbefalinger og i grovere tilfælde påbud. 4
Opfølgning på sidste års påbud og anbefalinger I Tilsynsrapporter fra 2012: Fik Bo og Støtte påbud om: snarest at få implementeret de vedtagne retningslinjer i forhold til beboerøkonomi, samt orientere værger omkring retningslinjerne. Det er tilsynets opfattelse at Bo og støtte er i gang med den nævnte proces. Det oplyses fra ledelsen, at ingen af borgerne har værger på nuværende tidspunkt. Fik Bo og Støtte påbud om: at der udarbejdes lokale medicininstrukser, samt at personalet gøres bekendte med de gældende kommunale instrukser for medicinhåndtering. Tilsynet opfordrer Bo og Støtte til fortsat at være opmærksomme på ovennævnte. Medarbejderne oplyser, at de støtter borgerne til at tage medicin etc. men ikke at de direkte dispenserer medicinen for borgerne. Nogle medarbejdere har medicinkursus. Ved interview oplyser, medarbejderne at de er bekendte med ovennævnte kvalitetshåndbog. Fik Bo og Støtte påbud om: At der dokumenteres inddragelse af borger eller nærmeste pårørende ved lægebesøg etc. Det er tilsynets opfattelse, at medarbejderne er opmærksomme på ovennævnte. De oplyser det som oftest er borgeren selv der ringer til andre instanser, personalet støtter op omkring handlingen. Fik Bo og Støtte påbud om: At der udarbejdes retningslinjer i forhold til medarbejdernes adgang til borgerens hjem. Specielt hvor der opbevares nøgler af medarbejderne Fik Bo og Støtte påbud om: Leder oplyser, at der er udarbejdet, aftaler omkring adgang til borgerens hjem, i de hjem, hvor medarbejderne har nøgler til. Tilsynet anbefalede: At der arbejdes med et tættere snitfladesamarbejde med hjemmeplejen, f. eks. ved kvartaltsmøder. Ved interview med ledelse og medarbejder oplyser de, at samarbejdet med hjemmeplejen overvejende er godt. Ved visitationsbesøg etc. deltager medarbejderne, hvis den enkelte borger ønsker det. Tilsynet anbefalede: At der gives kompetenceudvikling til medarbejderne i form af kurser omkring konfliktløsning til brug i den pædagogiske opgaveløsning. Leder oplyser, at det meste af kursusbudgettet bruges til supervision til medarbejderne. Der er begrænset økonomi til yderligere. Tilsynet anbefalede: At der sker en afklaring af opgaveløsningen af LAB 78 mentorordning. Medarbejderne oplyser, der fortsat er udfordringer 5
Tilsynet anbefalede: At målgruppebeskrivelse tilpasses de faktiske forhold. Hjemmeside er ændret og opdateret primo august. Der er fortsat uoverensstemmelser omkring hjemmeside og Tilbudsportalen, som Tilsynet påbyder opdateres. Tilsynet anbefalede: At der skabes overblik og klarhed i forhold til udfordringerne i arbejdet med borgere med Prader Willes syndrom og tilføres kompetencer hos medarbejderne på dette område. Det oplyses fra ledelse og medarbejdere, at de i september måned skal følge undervisning omkring ovennævnte beboergruppe. Desuden tages der indimellem kontakt til patientforening for råd og vejledning. Tilsynet anbefalede: At der arbejdes videre med at udvikle feriemappen, som dagligt arbejdsredskab. Medarbejderne oplyser, at kontaktpersonerne til borgerne, udarbejder dagsplan for den enkelte borger, som dels ligger på personalekontor, samt ude hos den pågældende borger til brug i ferieperioder. Er der vigtige aftaler/oplysninger som skal overholdes, er aftalerne også skrevet i kinabog som opbevares på personalekontor. Tilsynet anbefalede: At der foretages konkret opdatering af tilbudsportalen. Tilsynet kan konstatere, at det fortsat er mangelfulgt. Samlet vurdering Det er Tilsynets vurdering at Bo og Støtte er egnet til at varetage målgruppens behov for støtte og guidning. Tilsynet fornemmer, at medarbejderne agerer og behandler borgerne som er tilknyttet Bo og Støtte individuelt og med respekt. Der er fortsat udfordringer omkring dokumentation generelt. Tilsynet fornemmer, at der er en udfordring for medarbejderne, omkring det at medarbejderne agerer i borgernes i eget hjem, at de ikke direkte udfører opgaverne for borgerne, men vejleder og guider. Hvad skal der dokumenteres og hvor? Anbefalinger: At der udarbejdes hæfte/bog, med relevante generelle oplysninger til personalet. At beskrive opgaverne hos den enkelte borger, så oplysningerne er tilgængelige i borgerens hjem. At i forbindelse med implementering af dokumentationssystemet EKJ, tydeliggøres for medarbejderne hvor og hvad der dokumenteres i det daglige arbejde med borgerne under Bo og Støtte. Påbud: At notater omkring arbejdsopgaver i borgernes hjem fjernes fra personale-håndbog straks. At Tilbudsportalen og hjemmeside opdateres således at der er 6
overensstemmelse mellem oplysningerne. Dette skal være udført inden 1. november 2013. Grundlag for vurdering Pædagogik På Tilbudsportalen beskrives, at Bo og Støtte, har en individuel og anerkendende tilgang til de enkelte borgere. At der tages udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, ønsker og mål. Borgeren tilknyttes 1-2 hjemmevejledere, (alle er uddannede pædagoger) som yder den fornødne støtte og vejledning. Hjemmevejlederens rolle og ansvar er at hjælpe borgeren til at mestre dagligdagens udfordringer bedst muligt. Holdningen til, at jo flere aspekter i livet borgeren kan klare uden eller med minimal støtte, des større bliver borgerens indflydelse på eget liv. Medarbejderne beskrives af borgerne som værende gode til at presse dem, ud i opgaver borgerne er usikre på om de kan håndtere og magte. Borgerne tilkendegiver at de er klar over at denne pressen, har mål mod udvikling og stilen mod større selvstændighed for dem. Borgerne oplyser, at føle sig trygge ved og i medarbejdernes måde at støtte dem på. Det er Tilsynets fornemmelse at medarbejderne er opmærksomme på, at have ovennævnte tilgang i det daglige arbejde. Ligeledes fornemmes det at borgerne omgås med respekt og værdighed, hvilket borgerne bekræfter ved interviewene. Visitation handleplaner - statusrapporter Borgere tilknyttet Bo og støtte ydes støtte efter Lov om Socialservice 85. Hjælpen tilrettelægges individuelt og ud fra det kommunale administrationsgrundlag for 85. Medarbejderne varetager en mentorordning for borgere via jobcenteret, samt støtte til borgere på kontant hjælp. Borgere hørende under mentorordningen, oplyser leder, revurderes visitering og ydelser hver 3 mdr., med henblik på ændring i behovet for hjælp. Borgere som modtager støtte efter servicelovens 85, revurderes som minimum en gang årligt. Der beskrives et godt samarbejde med de kommunale sagsbehandlere. Personalet oplyser, at der ikke udarbejdes egentlige handleplaner/udviklingsplaner. Fokus er på, at få hverdagen til at fungere for den enkelte borger, med de udfordringer og behov, de har. Dette ses i den foreviste dokumentation, at der overordnede beskrives hvilke udfordringer der er for den enkelte borger. Efterfølgende evalueres i statusrapporten, der som loven foreskriver, skal være en gang årligt. Borgerne fortæller, de inddrages i udarbejdelse af statusrapporter til den kommunale sagsbehandler, ligeledes deltager personalet sammen med dem ved møderne. Tilsynet vurderer, at Bo og Støtte arbejder med henblik på, at støtten til den enkelte borger individuelt tilpasses. Borgerne fortæller, de får den hjælp de har behov for. Der kan herske tvivl om hvorvidt det er tydeligt for den enkelte borger, hvor der er udvikles færdigheder, og hvilke tiltag der skal til for at nå del- og udviklingsmål. 7
Tilsynet opfordre Bo og Støtte til at overveje, om en tydeligere synliggørelse af tiltag i forbindelse med træning/udvikling af færdigheder hos den enkelte borger, kunne være støtte for den enkelte borger. Dokumentation Tilsynet har fået forevist indhold af dokumentation, som på nuværende tidspunkt er etableret på et drev i Holbæk kommunes interne computersystem. Overordnede er dokumentationen opdelt i hovedområderne: Pædagogik, helbred og retssikkerhed. Medarbejderne fortæller, at de er usikre på hvor meget, de skal dokumenterer og hvor. Her har koordinatorerne fået til opgave, at sikre ensartethed. Ved gennemgang af dokumentation på fællesdrev for Bo og Støtte, fremkommer notatark, hvor der dokumenteres oplysninger på flere borgere under samme dato. Ligeledes fik Tilsynet forevist Hjælp, hvad skal jeg gøre bog, og må konstatere, at denne bog/guide, fremstår rodet med generelle oplysninger til personalet, samt personlige oplysninger og arbejdsopgaver hos navngivne borgere. Tilsynet påbyder, at notater omkring arbejdsopgaver i borgernes hjem fjernes fra ovennævnte bog straks. Tilsynet anbefaler, at Bo og støtte at udarbejder hæfte/bog, med relevante generelle oplysninger til personalet. Samt beskriver opgaverne hos den enkelte borger, så oplysningerne er tilgængelige i borgerens hjem. Eks. kunne være handleplaner med mål og delmål for opgaver borgerne skal udvikle. Dette vil samtidig med tydeliggøre for den enkelte borger, om der sker en udvikling mod større selvstændighed. Personlige papirer opbevarer borgerne selv i egen lejlighed. Alle afdelinger under Bo og Servicecenteret afventer implementering af EKJ elektronisk dokumentationssystem. Det er oplyst fra øverste ledelse i Bo og Støtte, at det forventes at blive implementeret i 2013. Tilsynet anbefaler, at når systemet implementeres, at det tydeliggøres for medarbejderne hvor og hvad der dokumenteres i det daglige arbejde med borgerne under Bo og Støtte. Inddragelse Medbestemmelse - Tilfredshed med ydelserne I Bo og støtte arbejdes bevist med, at medarbejderne støtter borgerne i hverdagens udfordringer. Der arbejdes ud fra, at borgerne selv skal varetage opgaverne ud fra de ressourcer de besidder, og i samarbejde med medarbejderne udvikle evner til at varetage andre opgaver. De borgere der har deltaget i interviewene, oplyser de er yderst tilfredse med den støtte de får. De oplever at medarbejderne er fleksible og har en god omgangstone både i relation til borgerne og til kollegaer. Borgerne oplyser, at de behandles med værdighed, og med respekt for de valg og beslutninger de tager. Borgerne fortæller, at medarbejderne er gode til at spørge ind til hvilke opgaver den enkelte borger har behov for støtte til. For de borgere som bruger fælleslejlighederne afholdes brugerrådsmøde x 1 om måneden. Borgerne har mulighed for at komme med punkter til dagsorden til mødet. Og de oplyser, der er god dialog omkring ting de gerne vil have ændret. Borgerne fortæller, de inddrages i planlægningen af madplaner til 8
fællesspisning, eller til aktiviteter i eller ud af huset. De deltager i madlavningen på skift, hvilket er en forudsætning for at være tilmeldt madklub. Har en borger en dårlig dag, er der intet til hindrer for at han/hunikke hjælper så meget. Turer eller andet i fællesskabet efterkommes, så vidt det er muligt. Borgerne fortæller, de tidligere har oplevet stor udskiftning af medarbejdere, der er faldet ro på nu. De fortæller, de påvirkes af nedskæring hos medarbejderne, hvilket de mærker ved at medarbejderne ikke er tilgængelige i samme omfang som tidligere. Medarbejderne har flere hjemmevejledningsbesøg ude i byen, hvor de før var hyppigere tilstede i fælleslejlighederne. Dette tilkendegiver borgerne at savne. De fortæller, de telefonisk kan komme kontakt med medarbejderne, hvilket i et vist omfang skaber tryghed. Tilsynet fornemmer, at borgerne føler sig respekteret i samarbejdet med medarbejderne. Aktiviteter I tilknytning til Bo og Støtte er værestedet KIK IND, beliggende i Holbæk by. Borgerne bosiddende i Holbæk, har mulighed for at benytte dette tilbud overvejende i aftentimerne. For at skabe lyst til at deltage i fællesskabet her, samt indgyde tryghed for de borgere som har svært ved at opholde sig i det sociale rum, er flere medarbejdere, som til dagligt er hjemmevejledere også tilknyttet her. Medarbejdere og tværfaglighed Leder af Bo og Støtte pointerer, at hjemmevejledningen sikres optimalt udført, ved at alle medarbejdere er pædagogisk uddannet. Det er med til at holde en pædagogisk ensretning i arbejdet, samt til at bevarer en fælles kultur, da arbejdet med borgerne oftest er ene-arbejde. Tilsynet billigere denne tilgang, også set i lyset af at borgerens udfordringer i hverdagen beskrives mere og mere komplekse. Flere borgere hørende under Bo og Støtte, får hjælp fra hjemmeplejen til praktiske opgaver, så som rengøring og tøjvask. Medarbejderne bekriver et godt samarbejde med hjemmeplejen. De deltager sammen med borger, når der afholdes møder med visitator. I Bo og Støtte beskrives sygefraværet som lavt, både af medarbejdere og lederen. Ved længere fravær følges kommunens fraværspolitik. Medarbejderne er tilknyttet grupper på ca. 7 medarbejdere. Dette for at minimere at borgerne skal forholde sig til mange forskellige medarbejdere. Ved en mindre gruppe medarbejdere beskriver leder og medarbejder der sikres en optimal overlevering af information, og kendskabet til borgerne er mere deltaljeret. Bo og støtte har valgt at implementere 4 koordinatorer uden ledelseskompetencer. De har blandt andet til opgave at sikre: - Adm. aftaler og ajour førelse. - Vagtplanlægning, samt flekstids-planlægning, i forbindelse med borgers behov for støtte på forskellige tider af dagen. Der afholdes personalemøder, med fast dagsorden. Hyppigheden er forskellig. Medarbejderne beskriver, at mødeaktivitet griber ind i den tid der er planlagt til opgaver med beboerne. Det samme er en udfordringen omkring deltagelse af fællesmøder på tværs af kommunen, som afholdes regelmæssigt. 9
Tilsynet vurderer, at Bo og Støtte har en udfordring i at sikre inddragelse af medarbejderne til personale- og fællesmøder fra alle opgangsbofællesskaber. Der afholdes MED x 4 årligt for hele bo- og service Kursusbudget beskrives fra leder som værende småt. Det prioriteres at bruges til supervision. Tilsynet vurdere, at Bo og Støtte har en kompetent medarbejdergruppe, som med stort ansvar agerer selvtilrettelæggende i hverdagen, med opmærksomhed på tværfagligt samarbejde, og mod de opgaver kollegaerne varetager. Håndtering af beboermidler Leder og medarbejder fortæller, at der udarbejdes individuelle aftaler med beboerne omkring hvilken hjælp den enkelte borger har behov for støtte til, hvis medarbejderne skal være behjælpelige i forhold til økonomi. Medarbejderne beskriver udfordringer i forhold til de borgere som har sociale forbier. Borgere som ikke har computer og er bosiddende i byer, hvor der ikke er en bank til rådighed. Tilsynet har udleveret inspirationsmateriale omkring ovennævnte, og opfordre at der fortsat er fokus på at udarbejder individuelle aftaler med borgerne. Magtanvendelser - Retssikkerhed Det er yderst sjældent at der opleves magtanvendelser i Bo og Støtte. Medarbejderne tilkendegiver at være lidt usikre på, hvad der er magtanvendelse, da de jo som oftest agere i borgerens hjem. Hvorledes der skal handles i forbindelse med indberetning af magtanvendelse tilkendegiver medarbejderne at være bevidste om. Leder oplyser der er udarbejdet administrationsaftale med alle borgere, som er tilknyttet Bo og Støtte. Omkring informeret samtykke, beskriver medarbejderne at der aldrig tages kontakt til instanser uden borgeren er informeret. Som oftest støttes borgeren i selv at tage kontakt. Medarbejderne er bevidste om at de, sjældent får dokumenteret omkring det informerede samtykke. Tilsynet anbefaler, at der tages en dialog i medarbejdergruppen omkring magtanvendelse, samt opmærksomhed øges på at få dokumenteret informeret samtykke. Helbred og Sundhedsmæssige forhold Bo og Støtte har til opgave, at støtte den enkelte borger omkring alle tiltag og opgaver i dagligdagen. Omkring de helbredsmæssige forhold er der også mulighed for kontakt til hjemmesygeplejen. Medarbejderne oplyser, de ikke varetager medicindosering etc. opgaven omkring medicinering er som oftest påmindelse om at huske medicinindtag. Medarbejdere og leder beskriver store udfordringer med borgere med overvægt og som bruger mad som behovstilfredsstillelse. Flere borgere med Prader Willes syndrom er tilknyttet Bo og Støtte. Medarbejderne oplever her udfordringer i forhold til adgang til mad for denne borgergruppe. 10
Underviser fra patientforeningen for sygdommen, har i foråret holdt oplæg for medarbejderne, og der er planlagt opfølgning i efteråret. UTH (Utilsigtede hændelser) Tilsynet får ikke indberetninger omkring UTH fra Bo og Støtte. Der fornemmes en begrænset viden til UTH, og medarbejderne tilkendegiver, de ikke er klar over deres opgave i forbindelse hermed. Behandling af UTH varetages af områdeleder i Bo og servicecenteret, hvilket Tilsynet finder uhensigtsmæssigt. For at den lovpligtige indberetning af UTH, skal kunne skabe opmærksomhed og læringspotentiale omkring sundhedsfaglige tiltag også inden for det pædagogiske område, anbefaler Tilsynet at Bo og Støtte optimerer indsatsen herfor. Tilsynet anbefaler, at medarbejderne informeres omkring hensigten omkring UTH, og deres indberetningspligt i forhold til UTH. Behandling af UTH Tilbudsportalen Tilsynet kan konstatere, at der fortsat er mangler på tilbudsportalen. Ligeledes er oplysningerne på hjemmeside og tilbudsportal ikke enslydende. Det påbydes Bo og Støtte at sikre opdatering af Tilbudsportalen svarende til kravene i BEK nr. 1580 af 16/12/2010 Bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud. Dette skal være udført inden 1. december 2013. 11
Bilag 1 LBK 810 af 2012 Serviceloven 148 a. Den stedlige kommunalbestyrelse fører det generelle driftsorienterede tilsyn med tilbuddets personale, bygninger og økonomi, herunder om grundlaget for afgørelsen efter 14, stk. 3, om optagelse af et privat tilbud på tilbudsportalen fortsat består. 124. Magtanvendelse Voksne Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Stk. 2. Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning. Stk. 3. Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Stk. 4. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Stk. 5. Indgreb efter 126 kan udføres af ansatte i tilbud, der drives af regionen eller af de private leverandører, der efter kommunal visitation yder service over for den pågældende, jf. 124 a. Det påhviler kommunalbestyrelsen at vejlede private leverandører af service om betingelserne for at foretage indgreb i medfør af 126, herunder om kravet om indberetning, jf. 136. I tilbud etableret af regionsrådet påhviler vejledningsforpligtelsen efter 2. pkt. regionsrådet. Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område BEK 930 af 2012. 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sin virksomhed på det sociale og sundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning. 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene, og den måde opgaverne udføres på. Anden gældende lovgivning, som ingen andre myndigheder fører tilsyn med. 12