Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen



Relaterede dokumenter
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og proces

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og proces

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Væksthusgartner

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktionsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktionsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skov- og naturtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Dyrepasser

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk Designer

Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Skuemestervejledning. Automatiktekniker. Automatiktekniker i elevatorbranchen. Automatiktekniker i elektrobranchen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Tekstdel - Uddannelsesordning for Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. personvognsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Censorvejledning for. Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen. inden for Digital media

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Det faglige udvalg for isoleringsfaget

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Procesoperatøruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Skuemestervejledning. Oktober Elektronikfagtekniker. Radio-tv-fagtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Greenkeeper

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrislagter

Uddannelsesordning for havne og terminalarbejderuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker

Transkript:

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 372 af 15. april 2013 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Strøm, styring og it. Ændring: Uddannelsesordningen er udgivet grundet ændringer i antal til valgfri specialefag. Der er indsat nyt indhold i alle bundne fag til erstatning for eksisterende fag. Endvidere er der valgfri specialefag der fremover er obligatoriske. Det er i beskrivelsen af Fejlfindingsprøven til den afsluttende eksamen ændret i teksten med en præcisering af forskellen på fejlfindingsprøven for trin 1 og specialerne. Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 1 Til afsnit 1 Uddannelsens formål og opdeling Ingen supplerende oplysninger Til afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. Vejledende struktur for Automatiktekniker, 4 år Grundforløb Skole 20 praktik Skole praktik Skole Hovedforløb praktik Skole praktik Skole Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet varer 40 og indeholder 4 s valgfri specialefag. De valgfri specialefag kan placeres i tilknytning til en skoleperiode eller som særlige skoleperioder. Vejledende struktur for Automatiktekniker i elektrobranchen, 4 år Grundforløb Hovedforløb Skole 20 praktik Skole praktik Skole praktik Skole 5 praktik Skole praktik Skole Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet varer 45 og indeholder 4 s valgfri specialefag. De valgfri specialefag kan placeres i tilknytning til en skoleperiode eller som særlige skoleperioder. 1

Vejledende struktur for Automatiktekniker i elevatorbranchen, 4 år Grundforløb Hovedforløb Skole 20 praktik Skole praktik Skole praktik Skole 5 praktik Skole praktik Skole Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet varer 45 og indeholder 4 s valgfri specialefag. De valgfri specialefag kan placeres i tilknytning til en skoleperiode eller som særlige skoleperioder. Vejledende struktur for Automatikmontør, 2 år Grundforløb Hovedforløb Skole 20 praktik Skole praktik Skole Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet varer 20 og indeholder 2 s valgfri specialefag. De valgfri specialefag kan placeres i tilknytning til en skoleperiode eller som særlige skoleperioder. Til afsnit 3 Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet Ingen supplerende oplysninger Til afsnit 4 kompetencemål for hovedforløbet Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved at uddannelsens grundfag, områdefag, specialefag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål findes sidst i denne uddannelsesordning. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i Bekendtgørelse om grundfag, som kan findes i Retsinformation I tabel 1 er beskrevet de fag, der gennemføres på hovedforløbet, herunder de valgfri specialefag som vælges i løbet af hovedløbet. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet i tabel 1. Det gøres ved at planlægge et forløb, hvor fag fra tabel 2 erstatter tilsvarende fag i tid og omfang på lavere niveau fra tabel 1. Eleven kan afslutte et fag på et andet niveau end det obligatorisk fastlagte. Det gøres ved, at fag fra tabel 2 erstatter tilsvarende fag fra tabel 1 undervejs i hovedforløbet. 2

Tabel 1 - Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet 15, mål nr. 23008 1, 2, 4, mål nr. 230 1,, 16, mål nr. 23013 3-6,, mål nr. 677 1, mål nr. 678 3, 4, mål nr. 679 2, mål nr. 680 1, 2, 3, 4, mål nr. 681 4, mål nr. 682 4, mål nr. 683 3, mål nr. 684 3, 4, 5, mål nr. 685 9,, 13 mål nr. 686 [Fagnavn] Faget bidrager til følgende kompetencemål: Nummereringen af kompetencemål henviser til numrene i uddannelsesbekendtgørelsen. Præstationsniveau for faget Vejledende tid Trin 1 Automatikmontør Trin 2 Automatiktekniker og Automatiktekniker i elektrobranchen og elevatorbranchen Grundfag Uger i alt 4 5 Engelsk E 2 2 2 Fysik F 2 2 2 Områdefag F 1 uge 1 Iværksætteri og innovation Præstationsstandard Uger i alt 11,5 11,5 11,5 Automatikteknisk Rutineret 1 uge 1 1 dokumentation Styringsteknik Rutineret 2 2 2 Mekanisk montage Rutineret 1 uge 1 1 Motorer Rutineret 1,5 uge 1,5 1,5 Sikkerhed på automatiske maskiner og anlæg Rutineret 1 uge 1 1 Pneumatik Rutineret 1 uge 1 1 Hydraulik Rutineret 1 uge 1 1 PLC I Rutineret 1 uge 1 1 Rutineret 1 uge 1 1 Rutineret 1 uge 1 1 Grundlæggende robotteknologi I Systematisk vedligehold Bundne specialefag Præstationsstandard Uger i alt 3

1, 2, 3, 4, 5, mål nr. 149 Trin 1 Automatikmontør 2,5 2,5 Automatikprojekt Rutineret 2,5 uge 2,5 Specialet Automatiktekniker og Automatiktekniker i elevatorbranchen og elektrobranchen 17,5 17,5 6, mål nr. 687 9,,14 mål nr. 688 7, 8, 9, mål nr. 689 5, 9, mål nr. 690 7, 8, 9,, 14 mål nr. 691 7, 8, 9,, 14 mål nr. 692 9,, 13 mål nr. 693 3, 7, mål nr. 694 3, 4, 5, 7, 9, 14, mål nr. 695 3, 4, 5, 7, 9, 14, mål nr. 696 14 mål nr. 697 Procesregulering I, instrumentering og kalibrering Rutineret 2,5 uge 2,5 Automatiske maskiner Avanceret 2,5 uge 2,5 og anlæg Servosystemer og Rutineret 2 2 frekvensomformere Energioptimering på Rutineret 1 uge 1 automatiske anlæg Industriel IT Rutineret 1,5 uge 1,5 Industrielle ethernet Rutineret 1 uge 1 Tilstandsbaseret Rutineret 1 uge 1 vedligehold PLC II Avanceret 3 3 Grundlæggende robotteknologi II Rutineret 1 uge 1 Service og reparation Rutineret 1 uge 1 på robotter Teknisk service Rutineret 1 uge 1 Specialet Automatiktekniker i elevatorbranchen 5 5 13, mål nr. 155 Elevator 1 Rutineret 3 3 13, mål nr. 156 Elevator 2 Avanceret 2 2 Specialet Automatiktekniker i elektrobranchen 5 5 12, mål nr. 6334 Vikling I motorer Rutineret 2 2 12, 14, mål nr. 6335 Motorer, generatorer, transformatorer I Avanceret 3 3 4

Valgfri specialefag Trin 1 Automatikmontør, Automatiktekniker, Automatiktekniker i elevatorbranchen og elektrobranchen Præstationsstandard Uger i alt 2 4 Trin 1 Automatikmontør Automatiktekniker, Automatiktekniker i elevatorbranchen og elektrobranchen Mål nr. 698 Procesregulering II Avanceret 1 uge X mål nr. 164 Hydraulik II Avanceret 1 uge X X mål nr. 165 Sikkerhed II Avanceret 1 uge X X mål nr. 166 Instrumentering og Avanceret 1 uge X kalibrering II mål nr. 167 Tilstandsbaseret Rutineret 1 uge X vedligehold mål nr. 168 Transmissioner og Rutineret 1 uge X mekanik mål nr. 6156 Vikling II motorer Rutineret 1 uge X mål nr. 6157 Vikling III motorer Avanceret 2 uge X mål nr. 6158 Motorer, generatorer, Avanceret 2 X transformatorer II mål nr. 157 Spåntagende bearbejdning Rutineret 1 uge X mål nr. 173 Pumper og pumpeteknik Rutineret 1 uge X mål nr. 174 Mekanik, bearbejdning Rutineret 1 uge X X I mål nr. 175 Mekanik, bearbejdning Rutineret 1 uge X X II mål nr. 9561 Robotteknologi III Avanceret 1 uge X mål nr. 179 Automatikprojekt I, Rutineret 1 uge X X styringsteknik mål nr. 180 Automatikprojekt II, Rutineret 1 uge X procesregulering Mål nr. 9592 Teknisk innovation Avanceret 1 uge X Mål nr. 9619 Mål nr. 9647 Implementering af energiløsninger i procesanlæg Energioptimering i industrien Ekspert 2 X Avanceret 1 uge X 5

Mål nr. 660 Mål nr. 699 Mål nr. 700 Mål nr. 701 Mål nr. 702 Mål nr. 703 Mål nr. 704 Mål nr. 705 mål nr. 181 mål nr. 182 mål nr. 183 Højniveau programmering I, Smart Grid i industrien Anvendelse og kontrol af olie- og fedtprodukter Vindenergianlæg, Sikkerhed I Vindenergianlæg, Sikkerhed II Vindenergianlæg, Fejlfinding og reparation Vindenergianlæg, Hydraulik Vindenergianlæg, Mekaniske komponenter og systemer Vindenergianlæg, Momenttilspænding/efterspænd af bolte Produktionsfilosofier, definition og anvendelse Styring og planlægning af vedligeholdelsesarbejde Ledelse ved produktionsomlægning Avanceret 2 X Rutineret 0,5 uge X X Rutineret 0,5 uge X X Rutineret 0,5 uge X X Rutineret 0,5 uge X X Rutineret 1 uge X X Rutineret 0,5 uge X X Rutineret 0,5 uge X X Rutineret 1 uge X X Rutineret 1 uge X X Rutineret 1 uge X Valgfag Uger i alt 0 2 Uger i alt 20 40 Uger i alt til Rådighed 20 40 Uger i alt til automatiktekniker i elektrobranchen Uger i alt til automatiktekniker i elevatorbranchen Rådighed 45 Rådighed 45 6

Tabel 2 Fag beskrevet med højere præstationsstandard i medfør af hovedbekendtgørelsen, 29, stk. 3. Fagnavn Præstationsstandard for faget Vejledende tid Faget vælges i stedet for faget: Præstationsstandard Procesregulering I, instru og kalib, højere niveau mål nr. 8842 (Procesregulering I, instrumentering og kalibrering, højere niveau) Avanceret 2,5 Procesregulering I, instrumentering og kalibrering Rutineret Fagnavn Præstationsstandard for faget Vejledende tid Bygger oven på faget: Præstationsstandard Procesregulering II mål 698 Instrumentering og kalibrering II mål 166 Sikkerhed II mål 165 Avanceret 1 uge Procesregulering I, instrumentering og kalibrering Avanceret 1 uge Procesregulering I, instrumentering og kalibrering Avanceret 1 uge Automatiske maskiner og anlæg Rutineret Rutineret Avanceret Tabel 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål [Nummereringen henviser til nummereringen af kompetencemål i uddannelsesbekendtgørelsen.] 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 9, 11, 12, 14, 15, 16 1, 2, 3, 4, 7, 8, 9,, 11, 12 14, 15, 16 1, 2, 3, 4, 9, 13, 14, 15, 16 Praktikmål Trin 1 Automatikmontør. Montage og idriftsætning Fejlfinding og reparation Vedligehold, systematisk og tilstandsbaseret 6, 14, 15, 16 Drift, service og optimering X X Trin 2 Automatiktekniker og Automatiktekniker i elevatorbranchen og elektrobranchen X X X X 7

Til afsnit 5 Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Ingen supplerende bemærkninger Til afsnit 6 Bedømmelse og beviser mv. Grundlaget for Automatik- og procesuddannelsen er mål- og fagbeskrivelserne for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for bedømmelse af den enkelte elev ved den afsluttende eksamen. Efterfølgende retningslinier er således bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og den konkrete eksamen/svendeprøve. Tilvejebringelse af opgaver Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven. Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse Den faglige prøve gennemføres tidligst 3-6 måneder før aftaleperiodens ophør for alle elever, og gennemføres på skolen i forbindelse med et afsluttende skoleophold. Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg. Iværksættelse af prøven Skuemestrene (censorerne) til Automatiktekniker samt til automatiktekniker i elektrobranchen indvarsles til bedømmelse ca. 5 før prøven, idet iværksættelses-papirerne tilsendes fra Det faglige udvalg. Skolen modtager ligeledes kopi af iværksættelsespapirerne. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Det faglige udvalg, kan medtages ved bedømmelsen. Skolen iværksætter prøven for trin 1 Automatikmontør og indvarsler censor fra en anden skole med hovedforløbet automatik og proces eller en erhvervscensor. Regler vedrørende censorer følger i øvrigt eksamensbekendtgørelsen. Trin 1 Automatikmontør I uddannelsesforløbet til trin 1 Automatikmontør bedømmes den afsluttende prøve af en lærer, udpeget af skolen og en censor. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen af en lærer (eksaminator), udpeget af skolen, og en censor udpeget af skolen efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen. Censor skal have den fornødne fagkundskab og skal opfylde habilitetskravene i henhold eksamensbekendtgørelsen. Eksaminator og censor skal være til stede under prøven, der gennemføres i løbet af den sidste skoleperiode. Automatiktekniker Det faglige udvalg udpeger herefter de skuemestre (censorer), der er nævnt i iværksættelse af prøven, og giver skolen meddelelse om, hvem der er udpeget. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen af en lærer (eksaminator), udpeget af skolen, og 2 skuemestre (censorer). Skuemestrene (censorerne) skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Skuemestrene (censorerne) skal opfylde habilitetskravene i henhold eksamensbe- 8

kendtgørelsen. Skuemestrene (censorerne) skal være til stede under prøven, der gennemføres i løbet af den sidste skoleperiode. Bedømmelse Ved bedømmelsen anvendes 7-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Beregningen af eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) foretages af skolen (læreren (eksaminator) og de to skuemestre (censorerne). Eleven meddeles eksamensresultatet af skolen (læreren (eksaminator) og de to skuemestre (censorerne)) når beregningen er foretaget. Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer, som er givet, til det faglige udvalg seneste 1 uge efter eksamensresultatet er meddelt eleven, hvorefter den beregnede prøvekarakter påføres uddannelsesbeviset. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål. Sygeeksamen og ny eksamen (eller omprøve) Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen (omprøve), eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Omprøve aflægges kun i den del af eksamen (svendeprøven) hvor beståkarakteren ikke er opnået. Eleven kan kun aflægge omprøve en gang, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade, at eleven aflægger omprøve på ny, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamen. Praktikerklæring Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. hovedbekendtgørelsen. Afsluttende eksamen Den afsluttende eksamen, der ikke er ens for trin 1 og specialerne, består for hver af: Automatikmontør 1) en fejlfindingsprøve og 2) en afsluttende praktikopgave med mundtlig fremlæggelse (mundtlig prøve). Fejlfindingsprøven består i, at eleven kan modulfejlfinde på styringen til mindre automatisk anlæg med hovedvægten lagt på I/O fejl, systemforståelse og systematik i fejlsøgningsproceduren, herunder brug af analyse- og testudstyr samt testsoftware. Eleven har alt trykt dokumentation og materialer fra skoleperioderne til rådighed. Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den praktiske prøve. Prøvetiden er 20 minutter. Læreren og censor skal være til stede under fejlfindingsprøven. Ved bedømmelsen af fejlfindingsprøven giver læreren og censor efter votering samlet en karakter. Den afsluttende praktikopgave med mundtlig fremlæggelse (mundtlig prøve) består af: a) Opbygning og idriftsættelse af en mindre automatisk styring til et maskinanlæg. b) Udarbejdelse af en skriftlig dokumentation for praktikopgaven. Praktikopgavens varighed er normalt 7 sammenhængende undervisningsdage. Dokumentationen fremsendes til censor. Under prøven, normalt i den sidste uge af den afsluttende skoleperiode, fremlægger eleven mundtlig en beretning om projektets forløb. 9

Den mundtlige fremlæggelse tager udgangspunkt i præsentation og dokumentation af praktikopgaven, og foretages som overhøring af den enkelte elev. Den mundtlige overhøring andrager maksimalt 20 minutter. Eleven har 20 minutter til at forberede fremlæggelsen. De opgaver, der er nævnt, fordeles på eleverne i hold på højst 4. Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den afsluttende praktikopgave. Læreren og censor skal være til stede under den mundtlige overhøring af den afsluttende praktikopgave. Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne giver læreren og censor efter votering samlet en individuel karakter for den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende praktikopgave. Bedømmelsen af fejlfindingsprøven og den afsluttende praktikopgave med mundtlig fremlæggelse foregår efter følgende kriterier: 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Eksamenskarakteren (prøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer der er givet for fejlfindingsprøven og den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende praktikopgave. For at bestå eksamen kræves, at der mindst er opnået beståkarakter for både fejlfindingsprøven og den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende praktikopgave. Automatiktekniker og automatiktekniker i elevatorbranchen I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamen består af: 1) en Fejlfindingsprøven og 2) en afsluttende praktikopgave med mundtlig fremlæggelse (mundtlig prøve). Fejlfindingsprøven består i, at eleven foretager systematisk fejlfinding på komplekse automatiske maskiner og anlæg med hovedvægten lagt på samlet systemforståelse og systematik i fejlsøgningsproceduren, herunder brug af analyse- og testudstyr samt testsoftware. Eleven kan vurdere og analysere målingens resultat. Prøven gennemføres som systemfejlfinding og detailfejlfinding ned til komponentniveau. Eleven har alt trykt dokumentation og materialer fra skoleperioderne til rådighed. Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den praktiske prøve. Prøvetiden er 20 minutter. Læreren og censorerne skal være til stede under fejlfindingsprøven. Ved bedømmelsen af fejlfindingsprøven giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for fejlfindingsprøven. Den afsluttende praktikopgave med mundtlig fremlæggelse (mundtlig prøve) består af: a) Opbygning og idriftsættelse af et automatiset maskinanlæg. b) Udarbejdelse af en skriftlig dokumentation for praktikopgaven. Praktikopgavens varighed er normalt sammenhængende undervisningsdage. Dokumentationen fremsendes til censorerne. Under prøven, normalt i den sidste uge af den afsluttende skoleperiode, fremlægger eleven mundtlig en beretning om projektets forløb. Den mundtlige fremlæggelse tager udgangspunkt i præsentation og dokumentation af praktikopgaven, og foretages som overhøring af den enkelte elev. Den mundtlige overhøring andrager maksimalt 20 minutter. Eleven har 20 minutter til at forberede fremlæggelsen. De opgaver, der er nævnt, fordeles på eleverne i hold på højst 4. Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den afsluttende praktikopgave. Læreren og censorerne skal være til stede under den mundtlige overhøring af den afsluttende praktikopgave.

Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne giver læreren og de to censorer efter votering samlet en individuel karakter for den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende praktikopgave. Bedømmelsen af fejlfindingsprøven og den afsluttende praktikopgave med mundtlig fremlæggelse foregår efter følgende kriterier: 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer der er givet for fejlfindingsprøven og den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende praktikopgave. For at bestå eksamen kræves, at der mindst er opnået beståkarakter for både fejlfindingsprøven og den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende praktikopgave. Automatiktekniker i elektrobranchen I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamen består af: 1) en Fejlfindingsprøven og 2) en afsluttende praktikopgave med mundtlig fremlæggelse (mundtlig prøve). Fejlfindingsprøven består i, at eleven foretager systematisk fejlfinding på komplekse automatiske maskiner og anlæg indeholdende elektrotekniske komponenter og elementer med hovedvægten lagt på systemforståelse og systematik i fejlsøgningsproceduren, herunder brug af analyse- og testudstyr samt testsoftware. Eleven kan vurdere og analysere målingens resultat. Prøven gennemføres som systemfejlfinding og detailfejlfinding ned til komponentniveau. Eleven har alt trykt dokumentation og materialer fra skoleperioderne til rådighed. Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den praktiske prøve. Prøvetiden er 20 minutter. Læreren og censorerne skal være til stede under fejlfindingsprøven. Ved bedømmelsen af fejlfindingsprøven giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for fejlfindingsprøven. Den afsluttende praktikopgave med mundtlig fremlæggelse (mundtlig prøve) består af: a) Opbygning og idriftsættelse af et automatiseret maskinanlæg der skal indeholde elektrotekniske komponenter og elementer. b) Udarbejdelse af en skriftlig dokumentation for praktikopgaven. Praktikopgavens varighed er normalt sammenhængende undervisningsdage. Dokumentationen fremsendes til censorerne. Under prøven, normalt i den sidste uge af den afsluttende skoleperiode, fremlægger eleven mundtlig en beretning om projektets forløb. Den mundtlige fremlæggelse tager udgangspunkt i præsentation og dokumentation af praktikopgaven, og foretages som overhøring af den enkelte elev. Den mundtlige overhøring andrager maksimalt 20 minutter. Eleven har 20 minutter til at forberede fremlæggelsen. De opgaver, der er nævnt, fordeles på eleverne i hold på højst 4. Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den afsluttende praktikopgave. Læreren og censorerne skal være til stede under den mundtlige overhøring af den afsluttende praktikopgave. Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne giver læreren og de to censorer efter votering samlet en individuel karakter for den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende praktikopgave. 11

Bedømmelsen af fejlfindingsprøven og den afsluttende praktikopgave med mundtlig fremlæggelse foregår efter følgende kriterier: 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer der er givet for fejlfindingsprøven og den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende praktikopgave. For at bestå eksamen kræves, at der mindst er opnået beståkarakter for både fejlfindingsprøven og den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende praktikopgave. Til afsnit 7 for uddannelsen Automatiktekniker 7. Eux-forløb 7.1. Et eux-forløb omfatter alle kompetencemål og fag i de i 5, stk. 1, nr. 1, nævnte uddannelser. 7.2. For eux-forløb gælder endvidere følgende: 1. Uddannelsen varer fire år og seks måneder inklusiv grundforløbet, der varer 40. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 68,4. 2. Hovedforløbet er opdelt i mindst fire skoleperioder vekslende med mindst fire praktikperioder. 7.3. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne opfylde målene for følgende grundfag: 1. Dansk C. 2. Fremmedsprog (engelsk) C. 3. Fysik C. 4. Matematik C. 5. Samfundsfag C. 6. Teknologi C. 7.4. I hovedforløbet skal eleverne gennemføre følgende fag: 1. Dansk A, jf. htx-bekendtgørelsen. 2. Engelsk B, jf. htx-bekendtgørelsen. 3. Fysik B, jf. htx-bekendtgørelsen. 4. Industriteknologi B, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 5. Kemi C, jf. hf-enkeltfagsbekendtgørelsen. 6. Matematik B, jf. htx-bekendtgørelsen. 12

7. Teknikfag B Produktion og udvikling, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 7.5. Den enkelte elev vælger et af følgende valgfag i hovedforløbet: 1. Matematik A, jf. htx-bekendtgørelsen. 2. Tysk fortsættersprog C, jf. valgfagsbekendtgørelsen. 7.6. Ud over grundforløbsprøven og de i afsnit 6 anførte prøver gælder følgende krav om prøver for elever på eux-forløb: 1. Én prøve i et grundfag i grundforløbet efter udtræk blandt alle elevens grundfag med prøve. 2. Seks prøver i hovedforløbet efter udtræk blandt gymnasiale fag. Hvis en elev har aflagt prøve i samfundsfag C i grundforløbet, jf. nr. 1, reduceres antallet til fem. 3. Én større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 4. Én mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 7.6.1. I alle gymnasiale fag gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med reglerne herom i htx-bekendtgørelsen. 7.6.2. Opgaven efter afsnit 7.6., nr. 3, og projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i sidste skoleperiode. Prøver efter afsnit 7.6., nr. 2-4, afholdes tidsmæssigt i overensstemmelse med den relevante gymnasiale eksamenstermin. 7.6.3. Projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i teknikfag B Produktion og udvikling og mindst ét fag fra erhvervsuddannelsens område- eller specialefag efter elevens valg. Projektet kan herudover udarbejdes i et yderligere fag efter elevens valg, såfremt eleven ønsker dette. Projektet skal tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. Tilrettelæggelsen kan medføre, at elevens afsluttende prøve finder sted indtil seks måneder før aftaleperiodens ophør. 7.7. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen skal sikre den synergi mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål, herunder fag, og de gymnasiale fag efter afsnit 7.4., og den progression, som er forudsat ved udformningen af kravene til indholdet i grundforløbet og hovedforløbet, jf. afsnit 7.3., 7.4. og afsnit 7.7.5. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på A- niveau altid afsluttes til den relevante gymnasiale eksamenstermin ved afslutningen af forløbet. 7.7.1. Uddannelsestiden for gymnasiale fag efter afsnit 7.4. og 7.5., der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet på skolen, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Begrebet omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officielle prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i uddannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil. 13

7.7.2. Omfanget af det skriftlige arbejde i gymnasiale fag opgøres i elevtid. Elevtiden, der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevtiden omfatter ikke interne prøver. 7.7.3. Indholdet i de enkelte gymnasiale fag er baseret på en bestemt uddannelsestid, jf. afsnit 7.7.1., der dog ved den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen skal afkortes på baggrund af gennemførte grundfag i grundforløbet og kompetencer, som eleverne opnår fra undervisning i erhvervsuddannelsen i øvrigt, til de i afsnit 7.7.5. angivne timer, jf. dog afsnit 7.7.6. Elevtiden, jf. afsnit 7.7.2., afkortes forholdsmæssigt. 7.7.4. Grundfag, der er angivet i afsnit 7.3., indgår beregningsmæssigt med det samme antal timer som det tilsvarende fag efter den gymnasiale læreplan. 7.7.5. Uddannelsestiden angivet i antal timer henholdsvis før og efter afkortning, jf. afsnit 7.7.3., for fag m.v. på gymnasialt niveau er: Dansk A (260/185). Engelsk B (2/135). Fysik B (190/65) (for specialet automatiktekniker dog 190/90). Industriteknologi B (2/60) (for specialet automatiktekniker dog 2/85). Kemi C (75/75). Matematik B (285/0) (for specialet automatiktekniker dog 285/125). Samfundsfag C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.). Teknikfag B Produktion og udvikling (200/50) (for specialet automatiktekniker dog 200/0). Større skriftlig opgave (25/25). Eksamensprojekt (25/15). Valgfag: Matematik A (125/125). Tysk fortsættersprog C (75/75). 7.7.6. Elevens valgfri specialefag skal samlet kunne give skolen grundlag for at afkorte undervisningen i gymnasiale fag med yderligere 50 timer, medmindre eleven har valgt tysk fortsættersprog C som valgfag, jf. afsnit 7.7.5. 14