Bliv en del af Alliancen DANMARK PÅ VIPPEN Danmark på Vippen tager kampen op mod regnearkene!
Hvorfor Danmark er et lille land Danmark er et lille land, der historisk set har klaret sig godt i konkurrencen med de større lande. Vi har næsten ingen råstoffer, og forklaringen på succesen ligger bl.a. i en god udnyttelse af menneskelige resurser. Vi er gode til at samarbejde og har historisk set haft en tradition for, at alle borgere og landsdele bidrager til det fælles projekt, der hedder: Danmark. I de seneste år er filmen knækket en smule. Fra at være et lille homogent land har vi oplevet en stigende opsplitning mellem landsdelene. Sammenhængskraften er blevet mindre, problemerne i hovedstadsområdet ligner ikke dem i Vestjylland eller Vestsjælland. Prisen for en sådan udvikling kommer vi alle til at betale, uanset hvor i landet vi bor. Skævvridningen af vort land er derfor alle danskeres problem og dermed et problem, som vi skylder vores børn at gøre noget ved! Hvorfor er der brug for dette projekt? Borgere og virksomheder i Danmark bosiddende uden for de to største byområder føler sig i stigende grad fanget i en ond spiral. Den følelse bliver styrket hver gang, hovedstadsmedierne og politikerne sejrsstolt beretter, at nu går det fremad igen, og at ejendomspriserne nu er over niveauet i 2008. Det mærker vi ikke, tænker godt halvdelen af Danmarks befolkning. Og de har ret. Ejendomspriserne uden for de store byer er markant under 2008-niveau, og mange steder er de stadig i fald. 2 danmarkpåvippen.dk
Og selv om det så nu og da er lykkedes at finde en køber til et hus i de områder, får køberen ofte afslag på en ellers solid finansieringsmodel. Vores regneark tillader ikke så høj en pris, siger kreditforeningerne. I konsekvens af dette lukker virksomheder, eller de flytter til de store byområder, og hvad værre er: Det vækstlag af nye virksomheder, der gennem mange år har været uden for hovedstadsregionen, tørrer stille ud. Herved forsvinder arbejdspladser i stor stil i disse år fra yderområderne og måske endnu værre: Den innovation, der netop i disse områder har skabt Danmarks største virksomheder, er ved at gå tabt for hele Danmark. De unge især de veluddannede flytter væk fra områderne uden for de to større byområder. Så lukker også forretninger og med dem flere virksomheder, og hele eksistensgrundlaget for at starte og drive virksomheder i disse områder forsvinder. Så er der en række eksperter, der trækker på skulderen og siger: Ja, men det er jo den naturlige udvikling, så må borgere og virksomheder jo blot flytte til byerne. Ellers tak, svarer den anden halvdel af danskerne, heraf mange af dem, der allerede bor i de store byer. Her er boliger så dyre, at vi dårligt har råd til at være her, og trængselsproblemerne så påtrængende, at det er ved at være ulideligt. De folk, der i dag bor i yderområderne, har bevidst valgt det ud fra de værdier, som de finder vigtigst i livet. Og det er her, vi vil sætte ind. Alliancens mål er at skabe et Danmark i balance. De problemstillinger, som langt de fleste områder af Danmark kæmper med, skal vi have til debat. Og det skal være en debat baseret på solide fakta. Vi ønsker at give politikerne et solidt fagligt og faktuelt grundlag for en kvalificeret debat om Danmarks fremtid. Det er på tide at sætte disse problemstillinger på den landspolitiske dagsorden på baggrund af fakta og seriøse fremskrivninger. Det er projekt Danmark på Vippen. ALLIANCENS MÅL ER AT SKABE ET DANMARK I BALANCE danmarkpåvippen.dk 3
udvikling Udviklingen er skabt UDEN politisk debat Det er vigtigt at belyse de faktorer, der har ført til denne udvikling. Den hastige affolkning af områderne uden for de to store byområder er ikke en naturlov, men er derimod resultatet af en række beslutninger og en dagsorden skabt stort set uden politisk debat af en lille elite af eksperter og embedsmænd. Sandsynligvis ikke fordi de ønsker det. Men fordi de fleste af dem er uddannet i en tradition, hvor de snævert kikker på den konkrete opgave, de er stillet, og i en tradition, hvor svaret på den konkrete opgave næsten altid er centralisering, intern rente og større enheder. Europæerne vil ikke have, at detaljerede beslutninger om deres land bliver taget af embedsmænd langt væk i Bruxelles, og danskerne vil ikke have, at detaljerede beslutninger om deres dagligdag og lokalområde bliver taget af embedsmænd langt væk på Slotsholmen. Både Bruxelles og Slotsholmen går ind for nærhedsprincippet, men det ser vi ikke noget af i dagligdagen, lyder dommen fra flere og flere borgere både i Danmark og rundt omkring i Europa. Det er den samme tradition og forståelseskløft, der har fået mere end hver 3. dansker til at stemme på et EU-skeptisk parti til Europaparlamentsvalget. Det samme billede ser vi over hele Europa. Subsidiaritetsprincippet? Subsidaritetsprincippet - eller det mere mundrette nærhedsprincip - er princippet om, at politiske beslutninger skal træffes på lavest muligt politiske og administrative niveau. Også kendt som Nærhedsprincippet!
HVORDAN Hvordan vil vi gøre det? En række organisationer, kommuner, virksomheder, pengeinstitutter og foreninger med udgangspunkt i de tyndere befolkede områder af Danmark har taget initiativ til at skabe klarhed over, om borgernes opfattelse af udviklingen er korrekt. Vi vil undersøge og dokumentere, hvad der er korrekt, og hvad der ikke er. Og allervigtigst: Hvad er bedst for hele Danmark? Initiativtagerne bag Danmark på Vippen er nu i færd med at stifte en forening, der har til formål at skabe klarhed over disse spørgsmål og finde ud af, hvad der er bedst for Danmark, og pege på de veje og redskaber, der skal til for at skabe et rigere og mere balanceret Danmark. danmarkpåvippen.dk 5
INITIATIVER Stifte foreningen Danmark på Vippen Danmark på Vippen har som formål at belyse, kommunikere og konkludere om fordele og ulemper ved centralisering/decentralisering omkring de store byer af både befolkning, erhvervsliv, administration og politik. Vi stifter foreningen på en snarlig stiftende generalforsamling. Hvidbog Det første fælles skridt fra initiativtagerne bliver at udarbejde en videnskabelig, solid Hvidbog, der overordnet skal besvare nedenstående to spørgsmål. Hvidbogen vil danne fundamentet for hele debatten. 1. Ligger der et udviklingsmæssigt potentiale i at opnå den balance i det danske samfund, som alle politiske partier officielt går ind for. Eller med andre ord, bliver alle vi danskere rigere, hvis vi fordeler samfundskagen bedre? 2. Hvad er konsekvenserne ved fortsat at tynge vippen ned til fordel for Ørestaden og Østjylland og dermed stadfæste den skæve udvikling? Og hvilke fordele og ulemper giver den udvikling? 6 danmarkpåvippen.dk
Skabe debat i medierne Danmark på Vippen vil skabe et konstruktivt debatklima om de problemstillinger, der optager foreningen, og sikre en så omfattende og effektiv demokratisk debat og borgerinddragelse som overhovedet muligt. Det vil primært være gennem pressen. Landspolitisk Høring Hvidbogen skal præsenteres på en landspolitisk høring i Landstingssalen på Christiansborg inden næste folketingsvalg, så dens konklusioner kan indgå i den politiske debat op til næste folketingsvalg. Eget landsdækkende medie Danmark på Vippen vil skabe sit eget landsdækkende medie til at understøtte debat og borgerinddragelse.
KOMMUNIKATION Budskaber fra Danmark på Vippen Kommunikationen fra Danmark på Vippen vil have nogle grundpiller, som foreningen vil forfølge hele vejen igennem tilblivelsen af Hvidbogen og den kommunikation, som er afledt af Hvidbogen. Der er mange holdninger i debatten om Udkantsdanmark, men den lider under mangel på dokumentation og eksempler/cases. Vi vil bygge vores historier på dokumentation og eksempler/cases. Vi vil skabe vores egne historier med vinkler, der skaber debat og flytter holdninger og handlinger. Vi vil løbende dryppe historier af til medierne, så vi fremmer debatten.
Vi tilstræber at få minimum en mediepartner på historierne om Danmark på Vippen, der udspringer af Hvidbogen. Allianceparterne skal aktiveres, så de afsætter historier gennem deres egne kanaler og bruger deres mediekontakter. Vi vil følge debatten og kræve svar fra politikerne, når de fremturer med deres floskler og løse tilkendegivelser. Vi ønsker at råde over egne medier for at have et solidt talerør. Vi vil være aktive med debat- og kronikindlæg i alle medietyper. 9
Peter og louise Historien om Peter og Louise Peter og Louise er født og opvokset i Nørre Sandved, en større landsby ved den jyske vestkyst. De har altid været glade for byen, for vennerne og for det fællesskab, der har bundet dem sammen og gjort deres barndom og ungdom til et forholdsvis ukompliceret kapitel. Her var altid et fællesskab at deltage i, både i skolen, hjemme på vejen, i sportsklubben og på gymnasiet, hvor de to også mødte hinanden første gang. Der gik dog nogle år, inden Peter og Louise blev kærester. De havde begge arbejdet efter gymnasiet og havde udlevet deres drøm om at rejse jorden rundt med rygsæk. Rejsen bekræftede dem begge i, at ude er godt, men hjemme i Nørre Sandved er der nu bedst. Det var en varm sommerdag, Peter og Louise var med hele vennegruppen til koncert i den nærliggende provinsby. På sådan en sommeraften er det svært ikke at blive forelsket. Peter havde en 2-værelses lejlighed midt i byen, og kort efter flyttede Louise ind til ham. Herfra kunne livet begynde. Storbyen De havde begge søgt ind på deres drømmestudie i Aarhus, Louise som sygeplejerske og Peter på økonomistudiet på Aarhus Universitet. Louises far er minkavler, og da han havde lidt ekstra penge stående, valgte han at købe en 3-værelses lejlighed til det unge par i Aarhus midtby. 3,2 millioner var en pæn pris, og som Louises far udtrykte det, så kunne han have købt en hel gade i Nørre Sandved. 10
Det havde aldrig strejfet Louise, at hun ikke skulle leve sit liv i Nørre Sandved. Og tiden i Aarhus bekræftede hende da også i, at når hun og Peter skulle have børn, så skulle de bestemt ikke vokse op i et smogfyldt trafikkaos i Aarhus. Peter stod fast på sit. Man kunne ikke finde et drømmejob af den kaliber, som han kunne få i Aarhus, hjemme i Nørre Sandved De skulle vokse op, som hun selv havde gjort, i et miljø, hvor der var højt til loftet, kærlige dagplejemødre, en lille skole, hvor alle børn bliver set og hørt, samt masser af venner lige om hjørnet. Havet, naturen og den friske luft kunne intet konkurrere med. Børn Et år efter de blev færdige med deres uddannelser, kom det naturlige tidspunkt for snakken om, hvornår de skulle have børn. Louise var klar nu. Peter havde fået en midlertidig ansættelse i et stort aarhusiansk revisorhus, et sted, han havde fået lov at skrive sin hovedopgave. Det var ikke, fordi Peter ikke ville have børn, men han vidste også, at når Louise snakkede om at få børn, så var det i Nørre Sandved og ikke i Aarhus, hvor hans drømmejob lå. Selvfølgelig var det midlertidigt, men hans nærmeste chef havde flere gange i den forløbne uge rost ham og kort nævnt, at med den fart, han havde på, måtte firmaet hellere se at få skabt en stilling til ham. Louise var urokkelig. Man kunne ikke have et lykkeligt familieliv i Aarhus. Peter stod fast på sit. Man kunne ikke finde et drømmejob af den kaliber, som han kunne få i Aarhus, hjemme i Nørre Sandved, og transporten mellem de to byer var for uoverskuelig. danmarkpåvippen.dk 11
Seks måneder senere sad Louise ude på badeværelset med den hvide graviditetstest i hånden. Den var god nok. To streger. Hun var gravid. Peter blev ligeså lykkelig som Louise, og især efter at de havde fået snakket sig til en afklaring om fremtiden. I hvert fald den nærmeste fremtid. Peter fik lov til at takke ja til jobbet, og samtidig lovede han Louise, at inden deres barn skulle i skole, så flyttede de hjem til Nørre Sandved. Job Louise havde god tid på grund af barslen. Det blev til mange og lange telefonsamtaler med moren hjemme hvis hun skulle have job som sygeplejerske derhjemme, så betød det en transporttid på mindst en time hver vej. i Nørre Sandved. Hun spurgte ofte til, hvornår de havde tænkt sig at flytte hjem, for Louises lillesøster ville gerne overtage lejligheden i Aarhus. Louise vidste snart ikke, hvad hun skulle svare. Hun havde hørt, at sygehuset i Nørre Sandved skulle lukkes ved udgangen af næste år, så hvis hun skulle have job som sygeplejerske derhjemme, så betød det en transporttid på mindst en time hver vej. Hun mødtes ofte om formiddagen med de andre nybagte mødre. Det sjove var, at fire af hendes tætte veninder hjemme fra Nørre Sandved boede her i Aarhus, så det blev til mange gåture med barnevognen sammen med de gamle veninder hjemmefra. Peter havde også fået et stort netværk af både gamle og nye venner her i Aarhus, og når han tænkte godt efter, så kunne han snart ikke finde flere argumenter for, hvorfor de skulle flytte tilbage til Nørre Sandved. Stavnsbundet Hans forældre havde haft deres hus til salg i tre år nu. Ingen gad købe et 70 er parcelhus i en by, hvor der i dag kun var under halvdelen af de butikker, som fandtes, da Peter rejste til Aarhus syv år tidligere. Og når der endelig var en interesseret køber, så spændte banken ben for finansieringen. 12 danmarkpåvippen.dk
Peter var holdt helt op med at ringe hjem. Han orkede ikke at høre på forældrenes klagesang om, hvor skidt det gik hjemme på egnen. Det hjalp heller ikke på humøret, at Peters far var blevet fyret ved årsskiftet, da slagteriet var blevet lukket. Det slagteri, som havde lagt det økonomiske fundament under Peters familie hele hans liv. Nu sad hans far derhjemme med sine dagpenge og ventede på, at han om tre år kunne gå på efterløn. Det var ikke ligefrem hyggeligt at få ham hjem og gå, plejede hans mor at sige. Han sidder bare der og visner, som hun udtrykkte det. 2. generation Hjemme på Louises fødegård trisser hendes lillesøster rundt med studenterhuen på. Hun har ikke så god tid, som Louise havde efter studentereksamen. Hun vil til Aarhus, og det er her og nu. Derfor har Louise og Peter købt et 70 er parcelhus i en forstad til Aarhus, så Louises søster kan få lejligheden. De fandt et sted, hvor Louise alligevel føler, at der er mange af de ting, hun satte pris på hjemme i Nørre Sandved. Selvfølgelig var prisen lige i overkanten af, hvad parret havde tænkt sig at give for et hus. Og til sammenligning kunne de have fået lægens hus i Nørre Sandved topmoderniseret og med udsigt over havet og endda en BMW i garagen. Godt nok kun en af de små modeller. danmarkpåvippen.dk Her slutter historien om Peter og Louise. Spørgsmålet er herefter: Hvad skal der til, for at vi kan opfylde Louise og Peters oprindelige drøm om et liv i Nørre Sandved med plads til familien, fællesskabet og drømmejobbet? 13
HVEM er med? Hvem er med i projektet? Initiativet Danmark på Vippen er skabt i et samarbejde mellem Landdistrikternes Fællesråd, Danske Andelskassers Bank og Jøp, Ove & Myrthu Vest. I forberedelserne af dette initiativ har deltaget en lang række kommuner, virksomheder, professorer og interesseorganisationer, der alle har stor interesse i at skabe en fair balance i Danmark.
BLIV MEDLEM Bliv en del af alliancen Danmark på Vippen Vi vil med denne brochure invitere dig til at blive en del af projektet Danmark på Vippen. Medlemmerne kan være virksomheder, organisationer, kommuner og enkeltpersoner, der støtter op om alliancens målsætninger. Jo flere stemmer, jo højere kan vi råbe og dermed flytte fokus til de emner, som vi mener, der er brug for i debatten om et Danmark i balance. Danmark på vippen Vil du være med? Er du interesseret i at blive en del af Danmark på Vippen så kontakt os for nærmere oplysninger og medlemsskab: På vegne af Danmark på Vippen Jøp, Ove & Myrthu Vest Telefon: 86 76 16 20 www.danmarkpåvippen.dk Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard, formand Tybovej 2 6040 Egtved Dansk Andelskassers Bank Jakob Fastrup, bestyrelsesformand Baneskellet 1 Hammershøj Jøp, Ove & Myrthu Vest Kim Ruberg, adm. direktør KANNIKEGÅRDEN Kannikegade 18 landdistrikterne.dk 8830 Tjele 8000 Aarhus C Telefon: 61 31 36 36 Telefon: 87 99 30 00 Telefon: 86 76 16 20 15
. Herfra kommer Danmarks største virksomheder Coop Denmark Wrist Group Grundfos Vestas Wind Systems Arla Foods DLG TDC Dansk Supermarked DT Group Bestseller Danish Crown DSV Velux FLSmidth & Co Skandinavisk Holding ISS Novo Nordisk Carlsberg NKT Holding Lego DONG Energy United Shipping & Trading Company Danish Agro A.P. Møller-Mærsk Danfoss Sådan har vi gjort Danmark på vippen Med udgangspunkt i virksomhedernes placering i Berlingske Nyhedsmagasins GULD 1000 i 2013 har vi valgt de 30 største. Vi har dog udeladt udenlandske virksomheder. Kortet viser, hvor de enkelte virksomheder oprindeligt er stiftet. Ved fusionerede virksomheder viser kortet det ældste selskabs oprindelsessted i fusionsvirksomheden.