Frivillighedspolitik. Bo42



Relaterede dokumenter
BO-VESTs Frivillighedspolitik

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST

Frivillighedspolitik

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Bogtrykkergården afd Bagergården afd Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Frivillighedspolitik UDKAST

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Strategi bolig med nærhed

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Vision 2020 er udarbejdet i efteråret Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s

Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

2018 UDDANNELSES POLITIK

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Folkeoplysningspolitik

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Folkeoplysningspolitik

Frivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune.

Storbylandsby på tegnebrættet 11 anbefalinger

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

Notat. KAB s trivselsstrategi Baggrund. Hvad er god trivsel i boligområderne? DIR 2015/05 #6.01. Notat til: Direktionen

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Medborgerskab En tværgående politik 2015

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

Frivillighedscirklen

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Forord. På vegne af Byrådet

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Landsbyklynger Lokaludvikling

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

Bydele i social balance

DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE)

POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST

Bydele i social balance

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Thomas Kirkeskov. Dialog skaber kultur

FÆLLES OM ALBERTSLUND

DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE)

Debatoplæg om Frivillighed

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

SÅDAN DET SIGES. Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

Frivillighedspolitikken

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

BEBOERNE I CENTRUM. fordi det handler om menneskers hjem. Målsætningsprogram frem mod 2015

GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Formål og forventet udbytte Bevæg dig for livet Akademiet skal bidrage til at fastholde og udvikle forenings- og klubledere i Holbæk Kommune.

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016.

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Ringsted hjertet ligger i midten

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Frivillighedspolitik for ældreområdet

Medborgerskab. - du gør en forskel 1

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

Folke. Oplysnings politik

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BOLIGORGANISATION. (for boligorganisation og beboervalgte) VISION OG MÅL 2018 BOLIGSTRATEGISK HANDLEPLAN

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Handicappolitik

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

INTEGRATIONSPOLITIK

vejledning til Ansøgningsskema

Budget for boligsocial helhedsplan

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Beboerdemokrati. Vidste du

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

Børn og unge former fremtiden

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe

Værdighedspolitik FORORD

Frivillighåndbogen FRIVILLIGES ABC. Albertslund Boligsociale Center, 2011 i samarbejde med et frivillighedsudvalg. Sidst redigeret oktober 2013

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Organisering og samspil med helhedsplan

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Et aktivt. ældreliv den, der kan selv, vil og skal selv

I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER

Transkript:

Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013

Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for det frivillige arbejde i vores boligorganisation samt inddrage de frivillige i en fortsat udvikling af Bo42 som boligorganisation. Formålet med frivillighedspolitikken er at tiltrække og fastholde beboere i frivilligt arbejde samt sætte rammerne for eksisterende aktiviteter. Bo42 ønsker at motivere beboerne til at engagere sig i frivilligt arbejde og dermed bidrage til udviklingen af velfungerende afdelinger. Visionen bygger på,»at vi trives bedre i hverdagen, når vi kender dem, vi bor side om side med«. Mødet med naboer og de andre beboere i afdelingerne kan have positive virkninger i forhold til helbred og sundhed, kontakter i foreningslivet, uddannelse og beskæftigelse. Derfor er det vigtigt at skabe møder og samspil mellem beboere og beboergrupper. Vi er nødt til at sætte fokus på ressourcerne i boligområdet, frem for problemerne. Den almene bolig er en særlig boligform, da den bygger på beboerdemokrati, hvor beboerne kan få afgørende indflydelse på forhold vedrørende boligorganisationen og de enkelte afdelinger. Det er således grundlæggende i beboernes interesse, at der er et velfungerende beboerdemokrati, hvor beboerne har lyst til at involvere sig i boligområdet. Det sker bedst, når beboerdemokratiet skaber muligheder for, at der kan dannes netværk med kontakter og relationer på tværs af både sociale og kulturelle forskelle. De frivillige, der engagerer sig i boligområdets sociale liv, er rygraden i at skabe et attraktivt boligområde med et godt socialt liv. Et socialt liv, som øger livskvaliteten, og gør boligområdet attraktivt at bo og bosætte sig i. Bo42 s frivillighedspolitik skulle gerne få boligorganisationen til at syde og boble af de frivilliges idéer og aktiviteter overalt i vores afdelinger, for de frivillige og medarbejdere. Nogle arbejder med lokale emner, andre med globale. Nogle er aktive ved et enkelt arrangement, mens andre indgår som frivillige i længerevarende tilbud. Gennem det frivillige arbejde skal der skabes netværk mellem de lokale ressourcer. Det er et vigtigt led i frivillighedspolitikken, at der hos frivillige opbygges tradition for og kompetencer til at iværksætte netværksskabende og brobyggende aktiviteter. Hvad vil det i denne sammenhæng sige at være frivillig? Ved frivilligt arbejde i boligorganisationen forstår vi opgaver, der udføres uden at de frivillige får løn. Det udføres af egen fri vilje. Det er til gavn for andre end én selv, ens familie og venner. Det frivillige arbejde indgår således som en del af de samlede beboeraktiviteter. Det er lysten, der driver de frivilliges værk. Der er mange gode grunde til at Bo42 formulerer en frivillighedspolitik. Vores boligsociale projekt, som var et tidsbegrænset projekt støttet af midler fra Landbyggefonden, ophørte ved udgangen af marts 2013. Det har for bestyrelsen været en stor oplevelse at se aktiviteter vokse op til glæde for beboerne i Bo42 og lokalområdet. Det er vigtigt at videreudvikle det frivillige arbejde, der er kommet op at stå, således at sammenhængskraften i lokalsamfundet styrkes ved, at vi tager ansvar og engagerer os i det frivillige arbejde. Almene boligorganisationer har tradition for fællesskab og er en oplagt ramme til at udvikle medborgerskab i den betydning, at vi deltager aktivt i bestyrelsesarbejde, udvalg og fællesaktiviteter. Bestyrelsen

Hvordan får vi flere beboerne til at blive frivillige? Folk skal have noget med hjem i form af oplevelser, noget socialt eller ny viden. Der skal være plads til alle, og alle skal have en oplevelse af at de er velkomne. Medbestemmelse i planlægningen af små og store projekter. Tilbud om hjælp til frivillighed skal være mere synlig. Belønning til de frivillige. Tilmelding centralt sted i boligorganisationen, som tager imod nye interesserede. Fastholdelseshjælp er mindst lige så vigtig som starthjælp. Formålet med det frivillige arbejde i Bo42 Bo42 s bestyrelse skal udvikle rammerne for, at beboerne kan trives i boligområderne. Frivillighedspolitikken er et redskab i den opgave. Frivillighedspolitikken bygger på ideen om, at vi trives bedre i hverdagen, når vi kender dem, vi bor side om side med. Frivillighedspolitikken skal bidrage til at sætte rammerne for arbejdet med frivillige i Bo42 s forskellige boligafdelinger. Den skal medvirke til, at der skabes tradition for og udvikles kompetencer til at iværksætte netværksskabende aktiviteter i boligorganisationen. Det frivillige arbejde skal føre til, at et bredt udsnit af beboere kan og vil involvere sig og tage aktivt del i aktiviteter og skabe fællesskaber, der kan bidrage til gode naboskaber og tryghed i boligområderne. Den overordnede målgruppe for frivillighedspolitikken Den overordnede målgruppe for frivillighedspolitikken i Bo42 er alle beboere. Frivillighedspolitikken omfatter imidlertid ikke kun en række mål og midler, men er også en løbende proces, hvor målene og midlerne virkeliggøres. I denne proces har de forskellige aktører i Bo42 forskellige opgaver, og aktørerne har i den forbindelse også specifikke målgrupper. Bestyrelsens målgruppe Bestyrelsens primære målgruppe er afdelingsbestyrelserne, der er den vigtigste drivkraft i at realisere frivillighedspolitikkens mål og midler, men også andre beboerudvalg og grupper, som afdelingsmødet og/eller afdelingsbestyrelsen har uddelegeret kompetence til på et eller flere områder. Den anden målgruppe for Bo42 s bestyrelse er medarbejderne, der er vigtige medspillere for afdelingsbestyrelserne, når frivillighedspolitikkens mål og midler skal realiseres. Vis respekt for medarbejderne og lyt til dem, så viderebringer de noget positivt til beboerne, fordi de selv føler sig værdsat. Afdelingsbestyrelsens målgruppe Den primære målgruppe for den enkelte afdelingsbestyrelse er afdelingens beboere, samt de udvalg, som afdelingsmødet har uddelegeret kompetencer til. Frivillighedspolitikken rummer også muligheder for, at afdelingsbestyrelserne i højere grad kan uddelegere opgaver til udvalg, der er sammensat af frivillige.

Frivillighedspolitik i praksis afdelingsbestyrelsen i centrum Det er ude i afdelingerne, at frivillighedspolitikken skal realiseres. Her har den enkelte afdeling og afdelingsbestyrelse en høj grad af frihed til at udvikle netop den frivillighedspolitik, der egner sig til det pågældende område. Den enkelte afdelingsbestyrelse kan med afsæt i og inspiration fra Bo42 s frivillighedspolitik udvikle afdelingens egen frivillighedspolitik. Det kan for eksempel være en plan for, hvad afdelingsbestyrelsen eventuelt i samarbejde med administrationen og/eller andre beboere/beboergrupper i det næste år vil gøre for at understøtte det frivillige engagement i afdelingen. Arbejdet med en sådan plan kan samtidig give afdelingsbestyrelsen ideer til konkrete aktiviteter, den kan gennemføre for at understøtte frivilligt arbejde i netop deres afdeling. Afdelingens frivillighedspolitik kan behandles på et årligt afdelingsmøde, hvor beboerne kan få indflydelse på indholdet. Det kan medvirke til at tydeliggøre, hvad beboere kunne tænke sig at involvere sig i gennem frivilligt arbejde. En sådan drøftelse kan også føde nye ideer og inspirere til aktiviteter, der kan involvere nye frivillige beboere. Beboere i en afdeling kan også selv tage initiativ til projekter, der involverer frivillige, og som i princippet er åbne for alle beboere, der har lyst til at deltage. Frivilligt arbejde er frivilligt Den, der indgår i frivilligt arbejde, indgår også i en samarbejdsrelation til de øvrige deltagere i det pågældende frivillige arbejde. I samarbejdsrelationen har deltagerne forventninger til hinanden. Sådanne forventninger rummer også forventninger om, at deltagerne i et eller andet omfang forpligtiger sig i forhold til det fælles projekt. Man kan indgå i frivilligt arbejde på mange forskellige måder, og arbejdet kan indebære en større eller mindre grad af forpligtigelse. I forbindelse med det frivillige arbejde er det vigtigt, at det står klart for alle involverede, hvilke roller de har, og i hvilken udstrækning de forpligtiger sig, til hvad. Det kompetencegivende frivillige arbejde Frivilligt arbejde kan i sig selv udvikle nye kompetencer hos den, der deltager, såsom indsigt i et konkret projekt, erfaringer med samarbejdsrelationer, og mere bredt de processer, et projekt er en del af, for eksempel miljøarbejde. Gennem deltagelse i frivilligt arbejde kan den enkelte også gennemgå en personlig udvikling og tilegne sig nye kompetencer, der måske også kan være nyttige i andre sammenhænge. Bo42 kan gennem frivillighedspolitikken understøtte de kompetenceudviklende aspekter. Eksempelvis kan der som led i frivilligt arbejde etableres kurser i kommunikation i relation til hjemmesider, beboerblade eller kurser vedrørende miljøarbejde eller legepladser. Der kan udstedes dokumentation for de erhvervede kompetencer gennem diplomer, udtalelser, kursusbevis m.m. Frivilligt arbejde i samspil med lokalsamfundet Mange, der helt generelt engagerer sig i frivilligt arbejde, gør det fordi de gerne vil bidrage til et godt formål. Det gælder for eksempel unge, der engagerer sig i andet frivilligt arbejde. Ligeledes er der i lokalsamfundet ofte mange aktiviteter og tiltag, der engagerer frivillige, for eksempel idrætsklubber. Det frivillige arbejde i boligafdelingen kan også knyttes til frivilligt arbejde i lokalsamfundet i øvrigt, således at en del af lokalsamfundets frivillige arbejde målrettes boligområdet.

Hvilke opgaver kan man beskæftige sig med? Det formelle frivillige arbejde: Omfatter frivillige valgt på et afdelingsmøde eller repræsentantskab til at repræsentere beboerne. Det kan være i afdelingsbestyrelsen, bestyrelsen, repræsentantskabet, udvalg, grupper m.m. i faste eller ad hoc baserede opgaver. Funktionen indeholder typisk opgaver som samarbejde med driften og organisering af udvalg, men også andre typer af opgaver såsom at tage initiativ til beboerblade, miljøindsatser, sociale arrangementer osv. Den frivillige indgår derved også hyppigt i nedenstående arbejdsfunktioner og opgavetyper. De gentagne organiserede opgaver : Opgaverne kan være mangeartede, men det afgørende er, at funktionen er defineret af andre end den frivillige. Den frivillige varetager en funktion, der skal udføres gentagne gange over en længere periode. Den frivillige kan for eksempel fungere som samtaleven en gang om ugen i et netværkslokale, assistent på et gymnastikhold, passe beboercafé, arrangere fællesspisning, bankospil eller andet. De enkeltstående organiserede opgaver: Disse opgaver er afgrænsede og opstår i planlægningen eller afviklingen af enkeltstående arrangementer og tiltag, som er igangsat og planlagt af andre end den frivillige. Måske er der brug for hjælp til at omdele invitationer, til at rejse festtelt, sætte fastelavnstønde op, være julemand til et julearrangement, passe baren og lignende til et arrangement. Det selvstyrede frivillige arbejde: Her planlægger, afvikler og leder den frivillige en bestemt aktivitet over en længere periode. Eksempler kunne være en ugentlig fodboldkamp på vores miniarenaer, der er placeret i NordParken og i Midgården eller en ugentlig kortklub for beboere. At være frivillig i Bo42 skal være en god oplevelse. Man skal have det rart samtidig med, at man gør en forskel. Man skal føle, at man med sin omsorg og indsats gør noget for andre mennesker, og at man derved også gør noget for sig selv. Man bør med rette kunne sige: Vi gør en forskel!