MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM



Relaterede dokumenter
Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

Statens Serum Institut

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA STATUS + BEGRÆNSNING I STALDEN

Statens Serum Institut. Tlf:

HUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH

Epidemiologi, forskning og udfordringer

Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

MRSA EN STATUS. Poul Bækbo, HusdyrInnovation Dyrlæge, chefkonsulent, PhD, Specialist i svinesundhedsmanagement

MRSA er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

Information om MRSA af svinetype

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

Tilsyn i staldene. - forholdsregler ift. smitterisiko. Svinefagdyrlæge Jane Rasmussen SEGES, Sundhedskontrollen

afholdt d. 7. februar 2013

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samrådsspørgsmål AZ og AÆ om MRSA den 12. januar 2017 kl , lokale 1-133]

afholdt d. 7. februar 2013

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og

MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord

1. Indledning. 2. Kort status for MRSA problematikken

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S).

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Om formidling af vejledning, adfærd og viden om MRSA

STØVMASKER REDUCERER ANTALLET AF HUSDYR-MRSA POSITIVE PERSONER EFTER ET STALDBESØG

MRSA risikovurdering Udfærdiget af MRSA-ekspertgruppen

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion

STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato:

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012

Smittebeskyttelse er flere ting:

Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Beretning til Statsrevisorerne om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa. Oktober 2015

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne.

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Redegørelse fra Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr- MRSA fra september 2016 departementets bemærkninger

Sygdomme hos dyr, antibiotika og sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker

(Det talte ord gælder)

+ bilag. Knud Haugmark Skelhøjvej 25 C, 1. th Kongens Lyngby

Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013

Dyresundhed, Dyrevelfærd & Veterinærmedicin og Foder- & Fødevaresikkerhed J.nr Ref. SIBZU/KISE/ANNBE Den 10.

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Resultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

FAQ frequently asked questions

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

MRSA udvikling I Danmark. Robert Skov Stafylokoklaboratoriet Statens Serum Institut

10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007

Resistente bakterier

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

afholdt d. 7. februar 2023

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014

MRSA risikovurdering Udfærdiget af MRSA-ekspertgruppen

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

Udsættelse for MRSA ved arbejdsopgaver i svinebrug

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE

Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger

Transkript:

MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer 50% bliver forurenet i løbet af dagen 25% aldrig koloniseret

MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA påvist hos mennesker i 2013: cc398 31% (husdyrtypen) cc8: 11% cc5: 9% cc22: 6% cc30: 5%

2500 Personer smittet med mrsa i Danmark 2000 1500 1455 1155 1000 1335 1129 500 648 788 777 987 648 760 0 14 64 43 111 166 233 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 MRSA 398 Andre MRSA

MRSA internationalt

MRSA 398 = husdyrtypen Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Hedder i udlandet: LA-MRSA (LA = Live Stock = husdyr) Alle danske stammer er tetracyklin-resistente Nogle danske stammer er multi-resistente

Smitterisiko med MRSA 398 i 2013 Der var 643 MRSA-CC398 i DK sidste år 451 (70 %) med direkte kontakt til svin 110 (17 %) med indirekte kontakt (via husstandsmedlemmer der har direkte kontakt) 82 (13 %) uden påvist kontakt (heraf ca. 50 helt uden oplysninger)

MRSA 398 - husdyrtypen I Danmark hovedsageligt hos svin Men også i mink og få mælkeprøver I udlandet også hos heste, kalve, fjerkræ og hunde Er hos de fleste svin i lande som Holland, Italien Tyskland og Spanien

MRSA 398 EU baseline undersøgelse (2008) Produktionsbesætninger Gennemsnit 27% smittede besætninger

MRSA 398 i svinebesætninger (2008) >30%

MRSA CC398 Forekomst i Danmark Forekomst blandt stikprøve på 80-100 besætninger DANMAP NY undersøgelse i 2014 formentlig > 50% smittede

MRSA 398 - dyretypen Mennesker smittes ved arbejde med svin Tabes i løbet af få dage efter kortvarigt kontakt med svin (lever dårligt på mennsker) Kan give sygdom hos mennesker (sår & bylder) Kun sjældent alvorlig sygdom (4 dødsfald) VSP er i løbende dialog med myndighederne (SSI, FVST og Sundhedsstyrelsen) og 3F Arbejder på enslydende information Arbejder sammen om fælles relevant forskning

MRSA 398 - dyretypen Hvor mange smittes: Holland: I smittede svinebesætninger 49% af landmænd 3% af hustands-medlemmer I smittede kalvebesætninger 38% af landmændene 16% af hustanden Danmark (4 svinebesætninger): 80% af svinepassere vedvarende bærere 0 % af husstanden (29% positive hunde/katte)

MRSA 398 Screening af p.t. i gang i Danmark Alle 24 avlsbesætninger Alle 119 CHR numre undersøges i sep/okt 200 produktionsbesætninger afsluttes i oktober VSP s vurdering: over 50% smittede besætninger Åbent landbrug & andre ikke-erhvervsmæssige besøg midlertidigt aflyst Afventer ny vurdering fra myndighederne Ny lovgivning vedr. forrum og smittebeskyttelsesplan Gælder pr. 1. oktober Gælder alle besætninger med rådgivningsaftale Gælder dog ikke udendørs besætninger (mht. forrum)

MRSA og fødevarer MRSA 398 kan findes i svine- og fjærkrækød MEN Smitte med kød må anses som minimal Fødevareminister Dan Jørgensen (16.09.2014) Statens Serum Institut & Danmarks Tekniske Universitet Ingen ændring af hidtidig risikovurdering!!!

Personer smittet med MRSA i Regionerne

Sundhedsstyrelsens information om MRSA Undersøges for MRSA, hvis man: Tidligere har fået påvist MRSA og ikke erklæret MRSA-fri Bor sammen med MRSA-positiv person Modtaget behandling på hospital eller klinik uden for Norden Dagligt er i et miljø, der kan være forurenet af svin. Gælder også husstandsmedlemmer NY gældende fra 2012

Sundhedsstyrelsens information om MRSA 398 Hvis der bliver fundet MRSA 398 blandt Svinepassere alle i husstanden undersøges for MRSA én gang om året

Konsekvens af Stafylokokker Ca. 2 millioner danskere bærer Stafylokokker Nogle bliver syge: 1.Sårinfektioner og bylder 2. Blodforgiftning 3. Dødsfald

Personer med infektion med MRSA 398

MRSA 398 og de andre typer MRSA År 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 MRSA 398 14 65 42 111 164 232 634 Infektion 6 16 16 38 63 92 156 % infektion 43% 25% 38% 34% 38% 40% 25% Andre MRSA 647 781 775 987 1129 1334 1451 Infektion 364 430 470 611 681 746 775 % infektion 56% 55% 61% 62% 60% 56% 53% EPI-NYT Uge 24a 2014, Statens Serum Institut

MRSA 398 fra 2008-2014 i Region Nord Årsag til podning Infektion 118 (28%) Screening 314 (72%) Infektionstype Andre typer 3 Øre 4 Øje 6 Sår 105 (97%)

Blodforgiftning med Stafylokokker Antal blodforgiftninger 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Year 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 % MRSA Antal blodforgiftninger MRSA

MRSA 398 og de andre typer MRSA Bakterietype Dødsfald som følge af blodforgiftning med stafylokokker i årene 2009 2013 Almindelige stafylokokker 1.241 Alle typer af MRSA 27 Heraf MRSA CC398 3 (samt 1 i 2014)

MRSA tilfælde Holland 3500 3000 2500 2000 1500 CC398 Total Infektion 1000 500 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Smitte med mrsa 398 overalt i støvet på grisens hud eller tryne når man færdes i stalden kan man ikke undgå berøring med MRSA 398 man kan ikke mærke, at man bærer MRSA 398

Lad MRSA 398 blive i stalden! Vask hænder Undgå håndklædet Sprit med glycerol Opbevar privat skiftetøj isoleret Papir håndklæder

Den nye bekendtgørelse gældende fra 1. oktober 2014 I forrummet skal forefindes Håndvask med koldt og varmt vand Håndsæbe Hånddesinfektionsmiddel Engangshåndklæder Tøj eller overtrækstøj til anvendelse i besætningen Gummistøvler eller andet fodtøj. Faciliteter til vask og desinfektion af fodtøj og evt. udstyr. OG der skal udarbejdes en smittebeskyttelsesplan

Korrekt brug af forrum

NY dansk MRSA forskning Undersøgelser i 50 MRSA smittede besætninger Formål: Effekt af forskellige grader af hygiejne Forhold mellem smittegrad: grise (miljøet) og mennesker Deltagere: Statens Serum Institut: projektleder Københavns Universitet Forskningscenter for arbejdsmiljø VSP Starter sep/okt 2014

Deklaration hvorfor ikke

Ingen deklaration En generel deklaration af alle besætninger er IKKE vejen frem: Giver falsk trykhed (kan være der dagen efter) Troværdigt test-system mangler og vil formentligt være DYRT Mange besætninger allerede smittede Ingen sikker metode til sanering af besætning

Kan min besætning renses

Sanering ikke mulig Ingen kendt teknik til at fjerne MRSA fra grisene og staldmiljøet Total sanering eneste mulighed, MEN usikkert: Hvordan fjernes MRSA fra miljøet (inde og ude)? Sikkerhed for indkøb af rene grise? Hvordan forhindres smitte på ny? Indkøb, mennesker, gnavere, transportvogne

Sanering i NORGE 24 besætninger er saneret 5 sopbesætninger + 19 aftagere MRSA positive dyrlæger formentlig smittekilden i 2 tilfælde Resultat: 2 besætninger testet positiv efter sanering 1 besætning testet positiv efter 2. sanering!!!

Besætningsejer Skal oplyse at besætningen er smittet til 1. Medarbejdere 2. Ved ny-ansættelse 3. Besøgende incl. håndværkere

Besætningsejer 1. Skal oplyse at besætningen er smittet 2. Skal udarbejde udvidet ArbejdsPlads Vurdering (APV): 1. Risiko for smitte: STOR 2. Ekstra hygiejne når besætningen forlades

VSP holdning 1. Alle må forvente at arbejde i en smittet besætning 2. Deklaration og sanering er IKKE vejen frem 3. VSP støtter bestræbelserne på at holde smitten inden i besætningerne 4. VSP går aktivt ind i bedre hygiejne undervisning 5. VSP går aktivt ind i forskning om 1. Smitteveje 2. Reduktion af smitteniveauet i besætningerne 3. Andre smittekilder i DK blandt dyr?

Ny rådgivningstjeneste J