Imai. Indhold. Naqitaq Paartoq KNI A/S-imit saqqummersinneqar tarpoq. Bladet Paartoq udgives af KNI A/S.

NR. 2 2014

Imai Indhold Siunnerfik titarneqarpoq...3 KNI A/S-ip siulersuisui...4 Aqutsisut inissittut...5 Inuusuttoq sulilluartoq...6 Sem Isaksen...7 Pisortat naleqartitat pillugit...8 Apeqqutit sisamat...12 Kujataata nerisassaasiviani uumasunik toqoraavik...14 Iluatsittumik piaqqiortitsineq...18 Fjárvís pillugu...21 Nangitsisoq...22 Peter Grønvold Samuelsen pillugu...25 Pisortaanermut apeqqutit akissutaallu...26 Qasigiannguani Arnep naapinneranit...28 MIO...30 Kursen er lagt...3 Bestyrelsen for KNI A/S...4 Ledelsen er på plads...5 En arbejdsom ung mand...6 Sem Isaksen...7 Cheferne om værdier...10 4 spørgsmål...13 Slagteriet i Sydgrønlands spisekammer...16 Avlsprogram førte til flere lam...20 Vedrørende Fjárvís...21 Arvtageren...23 Om Peter Grønvold Samuelsen...27 Spørgsmål til og svar fra den adm. direktør...28 Møde med Arne i Qasigiannguit...29 MIO...31 Saqqaata assitaa: 20. august 2014 ulloq naallugu Sisimiuni kultoorikkut illorsuarmi Taseralimmi kateripput inuit 115-it KNI-p Sisimiuni allaffissuarmi sulisut sineriammiillu Pilersuisumi Polaroil-imilu sulisut ilaat. Taamatut katerinnermut tunuliaqutaavoq, qaammatini arlalippassuarni KNI-mi pisortatut atorfiit arlallit utaqqiisaasumik inuttaqartinneqareerlutik pisortaqatigiit nutaat ilisaritinneqarnerat, imminut qiviarneq ukiunilu tulliuttuni suliffeqarfimmi anguniakkat piginnaasatigullu qaffassaanissaq. Normumi tullermi decemberip aallartinnerani saqqummertussami sammineqartut ataasiakkaat pillugit itisiliisumik ilanngutassiisoqassaaq. Forsidebilledet: Den 20. august 2014 blev der afholdt en hel dags brush up -møde i kulturhuset Taseralik i Sisimiut med deltagelse af 115 medarbejdere fra hovedkontoret og fra Pilersuisoqs og Polar oils afdelinger på kysten. Baggrunden herfor er, at alle de øverste ledelsesposter i KNI nu er besat efter flere måneder, hvor både CEO og CFO har været ansat på midlertidig basis. Udover præsentation af den nye topledelse blev dagen brugt til at præcisere KNI s retning, mål og udfordringer og til en tydelig understregning af, at kravet er et markant løft af overliggeren, hvad angår øgede kompetencer over hele linjen. Næste nummer af Paartoq, der udkommer primo december 2014, vil beskæftige sig med de enkelte emner, der blev behandlet på mødet. Naqitaq Paartoq KNI A/S-imit saqqummersinneqar tarpoq. Bladet Paartoq udgives af KNI A/S. Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit info@kni.gl imut allaannassaatit. Gratis abonnement kan bestilles på info@kni.gl. Akisuss. aaqqissuisoq/ansvarsh. red.: Sofia Geisler, sge@kni.gl Aqqis. naammassivoq/red. afsluttet: August 2014 Ilusilersuisoq/Layout: icicero, Grafisk produktion Nuuk Naqiterisoq/Tryk: Sisimiut Offset Naqiterneqartut amerlassussaat/oplag: 1.000 ekspl. KNI A/S Postboks 319 3911 Sisimiut Tel. 86 24 44 Email: info@kni.gl www.kni.gl

SIUNNERFIK TITARNEQARPOQ KNI maanna tamakkiisumik pisortaqarnerup tungaatigut inissippoq. Sangujoraarneq pinnagu anguniakkat KNI 2016-p tungaanut -mi isumaqatigiissutaareersimasut aalajangiusimaneqarput. Suliffeqarfissuup aningaasarsiornermini anguniagai, pisisartunik qitiutitsinissaq naleqartitassatullu isumaqatigiissutaasut oqaasiinnaatikkumanagit sulineq annertooq aallarnisarneqalereerpoq. Siunnerfik titarneqarpoq. Suliffeqarfissuarput pilersuisussaatitaasutut sunillu suliaqarnissaminut inatsisitigut sinaakkusersugaavoq, taamaattorli suliffeqarfittut allatulli ineriartornermut malinnasariaqarpoq. Pisiniarfiit pisoqalisut, niuertunut inissiat nalitsinnut naleqqukkunnaartut, quit nutartertariaqalersimasut sulisullu pisisartunik qitiutitsinissaminnut suli piginnaanngorsarneqartariaqartut utoqqatsissutigiinnarsinnaanngilagut. Pissutsit assigiinngitsorpassuit utoqqatsissutigiinnarsinnaanngilagut. Nunarsuup avannaarpiarsuani sineriattuumi sumiiffinnut 69-inut ataasiakkaarlutillu inukeqi sunut pilersuisussaatitaanerput KNI-mi allanngortissinnaanngilarput. Pisussaatitaaffittali naammassiniarneqarnerani periu sissiorsinnaavugut suleriusissiorlutalu, ulluinnar ni unammilligassarpassuatta ikilinerannik aningaasartuutikinnerulernitsinnillu kinguneqartillugu. Taamaattumik kiffartuussinerput pitsanngorsarusupparput. Sulisunut atugassarititaasut pitsaanerulersittariaqarpagut, sulisunullu najoqqutassat akisussaaffiit pisussaaffiillu erseqqissut pigilertariaqarlutigit. KNI A/S imaalersikkusupparput suliffeqarfiussasoq meeqqanit inuusuttunillu suliffigilerumaagassatut soqutiginartoq, sulisut Peter Grønvold Samuelsen Pisortaaneq - Adm. direktør nuannaartorineqartut nunaqqataasunillu ataqqineqartut. Ilinniagaqarluarsimasunit aamma niuernerup tungaatigut piginnaanngorsarluarsimasunit suliffigissallugu orniginartoq. Suliffeqarfik sulisunit tamarluinnarnit, sumiiffinni tamaniittuni, piginneqataaffigineqartutut misigisimatitsisoq pisisartumillu qitiutitsisoq. KURSEN ER LAGT Den øverste ledelse i KNI er nu fuldtallig. Den allerede fastsatte kurs, der tager afsæt i strategiprojektet KNI mod 2016, fastholdes. Målet om at øge indtjeningsniveauet, ønsket om større kundefokus og viljen til at implementere et værdisæt i virksomheden skal omsættes fra ord til handling. Kursen er lagt. KNI s primære forsyningsopgaver er lagt i rammer ved lov, men i lighed med andre virksomheder må vi tilpasse os udviklingen. Vi kan ikke blive ved med at undskylde os med forældede butiksbygninger, utidssvarende købmandsboliger, renoveringsmodne lagerbygninger og medarbejdere, som ikke i tilstrækkeligt grad er gjort bekendt med kundeservice. Alle bortforklaringer kommer til kort, når de er blevet brugt alt for mange gange. Vores geografiske beliggenhed og spredningen af aktiviteter på 69 forskellige og ganske tyndt befolkede lokaliteter kan vi ikke komme udenom. Men vi kan ændre på vores opgaveløsning og på vores procedurer og tilgang til opgaverne med reduktion af vores daglige udfordringer og sænkning af omkostningerne til følge. På denne måde vil vi forbedre vores kundeservice. Vi vil forbedre vilkårene for vores medarbejdere og indføre mere præcise arbejdsgange. Vi vil gøre KNI A/S til en arbejdsplads, som børn og unge kan se frem til at arbejde i som medarbejdere, som lokalsamfundene ser op til og respekterer. En virksomhed, som veluddannede og dygtige købmænd ønsker at blive ansat i. En arbejdsplads, som alle medarbejdere uden undtagelse, på store og små steder, tager ejerskab i. Med kunden i fokus. 3

KNI A/S-ip siulersuisui KNI A/S-ip siulersuisuinut ilaasortat qulingiluaapput. Arfinillit piginnittunit, Naalakkersuisunit, toqqarneqartut pingasullu sulisunit toqqagaasut. Aktiaatillit soqutigisaat peqqissaartumik isumaginissaannut aamma soqutigisaqartut allat pissusissamisoortumik eqqarsaatigalugit isumaginissaanut siulersuisut pisussaaffeqarput. Siulersuisut pingaarutilimmik suliassaasa ilaat tassaapput qullersaqarfimmik piginnaasaqartumik atorfinitsitsinissaq, qullersaqarfiup suliassaanik aalajangersaanissaq, atorfinitsitsinermi pissutsit sulinerullu agguarneqarnera kiisalu akisussaassuseqarneq. Tamakku saniatigut siulersuisut pilersaarusiorneq malitseqartitsinerlu kiisalu qularnartuusinnaasunik aqutsinissamut erseqqissunik malittarisassaliornissaq qulakkiissavaat. Qullersaqarfimmik nakkutilliineq siulersuisut suliassaraat aamma nakkutilliinerup taassuma qanoq ingerlanneqarnissaanut najoqqutassanik aalajangersaanissaq. Qullersaqarfiup ineriartortuarnissaa aammalu attatiinnarneqarluniluunniit soraarsinneqarnissaa siulersuisut suliassarivaat, kiisalu qullersaqarfiup akissarsiai ingerlatseqatigiiffimmi siunissamut ungasinnerusumut nalinik pilersitsinissatut aalajangersimasumik qullersaqarfiup angusassaanut naapertuutissallutik. Ingerlatseqatigiiffiup aningaasaatitigut upalungaarsimanera qaqugukkulluunniit illersorneqarsinnaanera siulersuisunit nakkutigineqassaaq. Tamatuma saniatigut siulersuisut suliassaraat ingerlatseqatigiiffiup pingaarnertigut pilersaarusiorluarnikkullu aqunneqarnissaa. Ingerlatseqatigiiffiup iliuusissatigut anguniagaanik aalajangersaaneq aktiaatillit oqaloqatigeqqissaarlugit siulersuisunit aalajangersarneqassaaq aamma anguniakkat taakku angunissaannut aningaasatigut kiisalu piginnaasatigut isumalluutitigut tunngaviit pisariaqartinneqartut qulakkiissallugit, kiisalu ingerlatseqatigiiffiup sulinerata illersorneqarsinnaasumik aaqqissugaanera qulakkeerlugu. Ingerlatseqatigiiffiup iliuusissatigut anguniagaanik aamma taakku anguneqarnissaannut tunngaviit qulakkeerneqarnissaat siulersuisut suliassaraat pingaartoq. Bestyrelsen for KNI A/S Bestyrelsen for KNI A/S består af ni personer, heraf seks medlemmer udpeget af eneaktionæren Naalakkersuisut samt tre medarbejdervalgte medlemmer. Det påhviler bestyrelsen at varetage aktionærens interesser med omhu og under behørig hensyntagen til de øvrige interessenter. Nogle af bestyrelsens væsentligste opgaver er at ansætte en kompetent direktion samt at fastlægge direktionens opgaver, ansættelsesforhold og arbejdsdeling. Derudover skal bestyrelsen sikre klare retningslinjer for ansvarlighed, planlægning og opfølgning samt risikostyring. Det er bestyrelsens opgave at udøve kontrol med direktionen og at fastlægge retningslinjer for, på hvilken måde denne kontrol skal udøves. Det er bestyrelsens opgave at sikre, at direktionen fortsat udvikles og fastholdes eller afskediges, samt at direktionens vederlag afspejler såvel den langsigtede værdiskabelse i selskabet som de konkrete resultater, direktionen opnår. Bestyrelsen skal påse, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt. Derudover er det bestyrelsens opgave at varetage den overordnede og strategiske ledelse af selskabet. Bestyrelsen skal fastlægge selskabets strategiske mål i tæt dialog med aktionæren og tilse, at de nødvendige forudsætninger for at nå disse mål er til stede i form af såvel finansielle som kompetencemæssige ressourcer, samt sikre en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Det er væsentligt, at bestyrelsen sikrer, at der løbende sker en udvikling af og opfølgning på selskabets strategiske mål 4

KNI A/S-imut siulersuisunut ilaasortat/bestyrelsen for KNI A/S Niels Thomsen, cand.scient. adm., pisortaq Halibut Greenland A/S, siulittaasoq/cand. scient.adm., direktør for Halibut Greenland A/S, formand Annette K. Sadolin, cand.jur., ilaasortaq/cand.jur., medlem Hans Peter Lynge-Larsen, chefcontroller, sulisut toqqagaat/ Chefcontroller, medarbejdervalgt medlem Høgni Hansen, niuernermik ilinniarsimasoq, CEO, P/F Poul Hansen, siulittaasup tullia/handelsudd., CEO for P/F Poul Hansen, næstformand Julia Pars, MBA, Katuamut pisortaq, ilaasortaq/mba, direktør for Katuaq, medlem Jonas Aronsen, tuniniaanermi pisortaq, sulisut toqqagaat/salgschef, medarbejdervalgt medlem Bodil Nyboe Andersen, cand. polit., Naalagaaffiup aningaaserivissuanut pisortaasimasoq, ilaasortaq/cand.polit., tidligere direktør for Nationalbanken, medlem Jørn Rosenberg, ilaasortaq/ Medlem Inger Eriksen, ilinniartitaanermut siunnersorti, sulisut toqqagaat/ Uddannelseskonsulent, medarbejdervalgt medlem Siulersuisut pillugit paasissutissat amerlanerusut uani atuarneqarsinnaapput http://www.kni.gl/kl/kni/kni-i-dag/bestyrelsen/ Yderligere information om bestyrelsen kan findes her: http://www.kni.gl/da/kni/kni-i-dag/bestyrelsen/ Aqutsisut inissittut/ledelsen er på plads Polaroilimi pisortaasimasoq, Peter Grønvold Samuelsen, 53, 1. juni 2014 aallarnerfigalugu KNI A/Simut pisortaanertut atorfinitsinneqarpoq. November 2013-miit 1. juni 2014-p tungaanut Peter Grønvold Samuelsen KNI A/S-mi pisortaanerugallarpoq. 1. juni 2014 blev den tidligere energidirektør i Polaroil, Peter Grønvold Samuelsen, 53, ansat som administrerende direktør for KNI A/S. Peter Grønvold Samuelsen havde siddet som konst. adm. direktør for KNI A/S fra november 2013 og et halvt år frem. Aningaasaqarnermut pisortaagallartitaasoq Jan H. Lynge-Pedersen, aningaasaqarnermut pisortatut 1. junimiit atorfinitsivinneqarpoq, kiisalu Per Jensen naatsorsuutinut pisortatut atorfinitsivinneqarluni. Konstitueret økonomidirektør Jan H. Lynge Pedersen blev ansat som økonomidirektør pr. 1. juni 2014, ligesom Per Jensen fortsætter som regnskabschef. Tage Lindegaard 2013-mi novemberimiit ukiup affaani Polaroilimut pisortaagallarsimasoq Peter Grønvold Samuelsen kingoraarlugu Polaroilimi pisortatut junip aallaqqaataani atorfinippoq. Konstitueret energidirektør i Polaroil, Tage Lindegaard, blev den 1. juni 2014 ansat som energidirektør efter i seks måneder at have fungeret som konstitueret energidirektør efter Peter Grønvold Samuelsen. 5

Inuusuttoq sulilluartoq Ataasinngorneq ullaajuvoq, Nuummilu KNI Pilersuisumi ullaarnganiit ulapputtoqalereerpoq. Pisiniarfiit, kantinat, najugarfiit, neriniartarfiit, allallu nerisarfillit imernik immiaaqqanillu pilersorneqarnerat ingerlavoq. Tamanna Sammi Flyp, 23, nalorninngilluinnarluni aquppaa. Inuusuttoq una Iluliarmiuusoq Nuummi najugaqalersimavoq, illoqarfillu qanimut ilikkariivissimallugu. Suliffimmi saniatigut Sammi Fly quersualerisutut assartuisartutullu ilinniarpoq, taan nalu 2015-mi naammassissavaa. Maanna suliffinni suna akisussaaffigaajuk? - Pisiniarfiit aamma nunaqarfiit eq qarsaa tigalugu fakturat aamma kreditnotat aqun nissaat isumagisarpara kiisalu immikkoortortami ØL/VAND-imi sulisunut aqutsisuullunga. Suliffinni suliarissallugu suna nuannaraajuk? - Suliffiga tamaat nuannaraara ataasiakkaarlugit taajornagit tamaviat nuannaraara. Suna inuttut pingaartitaraajuk suliffinni atorsinnaasat? - Ullaakkut piffissaq eqqorlugu takkuttarnissaq, suliassat piffissaq eqqorlugu naammassinissai aamma suliassat tamaasa naammassisimallugit iluarusunneq. Suliffiit siunissami suliffigissallugu takorloorpiuk? - Aap, kisianni qaffassarusuppunga, suliffimma iluani tassungaannaq killikkusunngilanga. Suleqatigiinnermi suna nuannarinerpaaviuk? - Sulisullu uatsinnut sammerujoorluta qaporujoortarnerput. Sunngiffiit sumut atornerusarpiuk? - Taxartarpunga sinneranilu qasuersaarluar lunga. Ulapinnalaarsinnaasarami suliffiit marluk ataatsikkut ingerlallugit. Sammi Fly, suleqataalu ilaat Carsten Høgh Olsen, Daniel Mikkelsen aamma Asere Lyberth. Sammi Fly sammen med sine kolleger Carsten Høgh Olsen, Daniel Mikkelsen og Asere Lyberth. KNI Pilersuisoq Nuummi pisortaq Steen M. Jensen Sammi Fly pillugu: - Sammi angutaavoq inuusuttoq sulerusussuseqarluartoq suliaminik pitsaasumik naammassinnikkusuttartoq pi sariaqaraangallu suliffiup naliginnaasumik avatatigut immikkut sulisartoq. Sammi Flyp aamma sulisumi sulilluarnissaat isumagerusuttarpaa. - Iluarisimaaqaara KNI Pilersuisoq-mi sulisorissallugu nalunnginnakkumi suliakkinneqaraangami pitsaanerpaamik naammassisaraa. En arbejdsom ung mand Det er mandag morgen, og ved kajen i KNI Pilersuisoq i Nuuk er der travlhed fra morgenstunden. Butikker, kantiner, institutioner, restauranter, andre spisesteder og virksomheder med egen kantine skal forsynes med øl og vand. Det styrer Sammi Fly, 23, med sikker hånd fra sit kontor i engroslageret i Nuuk. Den unge fyr fra Ilulissat, der nu er bosiddende i Nuuk, har efterhånden lært byen godt at kende. Sideløbende med sit faste arbejde er Sam mi Fly i gang med uddannelsen som lager- og transportmedarbejder, som han bliver færdig med i 2015. Hvilket ansvar har du på dit arbejde? - Jeg har ansvar for styring af fakturaer og kreditnotaer i forhold til butikker og bygder. Jeg er også leder for alle i øl/ vand-afdelingen. Hvad kan du bedst lide at udføre på dit arbejde? - Jeg vil ikke nævne noget specifikt, da jeg kan lide at arbejde her med det, jeg laver. Hvad er vigtigt for dig, som du kan bruge på dit arbejde? - At møde til tiden om morgenen, at udføre arbejdet til tiden og være tilfreds, når alt arbejde er udført. Kan du se dig selv på din nuværende arbejdsplads frem i tiden? - Ja, men jeg vil gerne gøre karriere. Jeg vil ikke være på samme niveau hele tiden. Hvad kan du bedst lide ved samarbejdet? - Socialt samvær med kollegaerne. Hvad bruger du din fritid til? - Jeg kører taxa, og resten af tiden slapper jeg af. Det kan nemlig være lidt hårdt at have to jobs samtidig. Distributionschef Steen M. Jensen, KNI Pilersuisoq i Nuuk, om Sammi Fly: - Sammi er en meget arbejdsom fyr, som går meget op i, at hans arbejde udføres tilfredsstillende. Hvis det tager ekstra arbejdstid, gør han det gerne, og han går op i, at hans personale yder en god indsats. - Jeg er meget glad for at have ham ansat i KNI/Pilersuisoq, for jeg ved, at når han får en opgave, bliver den udført på bedste måde. 6

Sem Isaksen Qassiarsummi Polaroilip sulisua Qassiarsummi talittarfimmiit qummut meterit 30-t missaat ingerlagaanni Pilersuisup pisiniarfia inissisimavoq. Aqquserngup kimmut kangimullu ingerlasup savaateqarfiillu attaveqarnerannut pingaaruteqarluartup sinaanippoq. Pisiniarfiup ungasinngisaaniippoq Polaroilip tankiutai ikummatissamik imerpalasumik imallit. Tassanngalu nakkutiginnittuuvoq pisiniarfimmi sulisut sisamaasut ilaat, Sem Isaksen, 63. 2000-miilli tamatuminnga isumaginnippoq pisiniarfimmi suliassanut ikiuuttarnermi saniatigiut suliarisartakkaminik. Maani sumiiffimmi nunaatillit angallataatillillu orsussarsiniarfigisartagaanni Sem suliassaaleqinngilaq. Issiaartarfimmi eqqissilluni kaffisornissamut periarfissaqarpallaartanngilaq pisiniat tulleriit isumagineqartussaatillugit. Nunaqarfiup massuma kangerluup Tunul liarfiup qinnguaniittup avatangiiserai savaateqarfiit. Qassiarsummi savaatillit saniatigut ilaatigut Qorlortumi, Qinnguani Qorlortullu Itinnerani savaateqarfimmeersut maannartarput ikummatissanik imerpalasunik uuliamillu nioqqutissianik perraasaataasunik pisiniarlutik. Qassiarsummi tankip imarisaa Narsami Polaroil suleqatigalugu Sem Isaksenip nakkutigisarpaa, ikummatissallu imerpalasut tassaniittut tassaapput gasolie, benzin aamma petroleum. Ukiumut marloriarluni ikummatissamik pilersuinermi assartuut Orasila imaluunniit Oratank tikittarpoq. Gassit ulluinnarni atugassasiaq aamma uuliamik sanaat perrassaataasut bestillernissaat Sem Isaksenip aamma isumagisarpaa. Sem Isaksen: - Savaatillit nunaatiminni sulisussanngoraangata ivikkanillu killuisussanngoraanga ta atortussaasa pigereernissaat pingaaruteqarpoq. Aasaanerani angallatit maannartaleraangata ulapittaqaagut ukiuk kullu snescooterit atorneqaleraa ngata suliassaaleqissanata. Illoqarfimmut sanilliullugu Qassiarsummi Pilersuisoq sivikinnerusumik ammasarpoq. Taamaakkaluartorli ammasarfiit avataanni Sem Isaksen attaveqarfigineqarsinnaasarpoq ikummatissamik imerpalasumik atorfissaqartitsisoqalissagaluar pat. Qaqutigoorporli taamaattoqartarnera. Polaroilip tankiata isumaginerata saniatigut pisiniarfimmi suliassanut Sem Isaksen aamma ikiuuttarpoq. Nioqqutissat uninngasuusivimmiit assartugassaasarput suliassallu allat nukittuumit isumagineqartussat aamma naammassineqartariaqartarlutik. Juulip qaammataani ullut ilaanni pisiniarfimmi. Saamerlermiit Petrine Bech, niuertumut taartaasoq Carina M Kielsen, Sem Isaksen kiisalu Inaluk Kleist. Polaroils forlængede arm i Qassiarsuk Lidt længere oppe, ca. 30 meter fra kajanlægget, ligger Pilersuisoq-butikken lige ved siden af vejen, der går mod både øst og vest, og som er et vigtigt bindeled mellem de farme, der driver fårehold. Få meter derfra ligger Polaroils anlæg. Ansvaret for den daglige drift er placeret hos en af de fire ansatte i butikken, Sem Isaksen, 63. Siden 2000 har han stået for driften af anlægget, samtidig med at han hjælper til med butikkens daglige drift. Her på stedet, hvor landmænd og sejlende kommer for at købe flydende brændstof til deres både og maskiner, er der bud efter Sem. Det er derfor sjældent, at han får lov at sidde længe ved frokostbordet for at nyde en kop kaffe, før der kommer en kunde, der skal betjenes. Bygden i bunden af Tunulliarfik-fjorden (Skovfjorden) er omgivet af fåreholderfarme. Udover landmænd fra Qassiarsuk er det landmænd fra blandt andet Qorlortoq, Qinngua og Qorlortup Itinnera, der kommer til stedet for at købe forsyninger af flydende brændstof og smøreolie. I samarbejde med Polaroil i Narsaq holder Sem Isaksen øje med beholdningen i tankanlægget i Qassiarsuk, hvor man kan købe gasolie, benzin og petroleum. 2 gange om året kommer forsyningsskibene Orasila eller Oratank med forsyninger. Sem Isaksen bestiller også husholdningsgasser samt smøreolie. Sem Isaksen uddyber: - Det er om at have varerne på hylden, når landmændene går i gang med at arbejde ude på deres marker og skal klippe græs. Om sommeren er der også høj aktivitet, når bådene begynder at komme hertil, og om vinteren, når snescooterne bliver taget i brug. Sem Isaksen sammen med kollegerne en julidag. Fra venstre Petrine Bech, afløseren for købmanden Carina M. Kielsen, Sem Isaksen og Inaluk Kleist. Pilersuisoq i Qassiarsuk har kortere åbningstider end en butik i en by. Men det betyder ikke, at Sem Isaksen ikke kan træffes udenfor arbejdstiden, hvis nogen får behov for at købe flydende brændstof. Det sker dog sjældent. Udover at holde styr på Polaroils anlæg varetager Sem Isaksen opgaver i forbindelse med den øvrige butiksdrift. Der er varer, der skal hentes fra lageret, ligesom der er andre opgaver, der kræver en stærk mand. 7

Pisortat naleqartitat pillugit Suleqatigiinneq Nutaamik eqqarsarneq Akisussaassuseq Pisisartunik qitiutitsineq. Taakku tassaapput KNI A/S-ip suliffeqarfittut naleqartitai. KNI A/S-ip Qullersaqarfiani pisortat ilaat suliffeqarfiup naleqartitai namminneq qanoq paasinerlugit imatut oqaasertaliipput. Peter Grønvold Samuelsen, 53, pisortaaneq KNI-p naleqartitaani sisamaasuni sorleq ersersissallugu pingaartippiuk? - Nammineq akisussaassuseq naleqartitatsinni sisamaasunit immikkut pingaartillugu erseqqissarusuppara. Sooq taanna erseqqissassallugu pingaartippiuk? - Inuttut akisussaassuseqarneq, suliffeqarfimmi akisussaassuseqarneq inuiaqatigiinnilu innuttaaqataasutut akisussaaqataaneq uannut pingaaruteqar tuaannarpoq. Naleqartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqartigiva? - Suliffeqarfissuatsinni KNI-mi suleqatigiippassuuvugut, sumiiffinnut 69-inut aggulussimavugut, inuiaqatigiinnilu pilersuisussatitaallutalu kiffartuussisussaatitaanerput eqqarsaatigalugu, suliffeqarfitta iluani sumi inissisimagaluaruttaluunniit akisussaassuseqartumik pissusilersornissarput piumasaqaataavoq sanioqqunneqarsinnaanngitsoq suusupagineqarsinnaan ngitsorlu. Pisisartunik qitiutitserusuppugut, suleqatigiissinnaassuseqarnerput piorsarusupparput nutaaliorsinnaassuseqarumallutalu taamakkuninngalu isumaginninnitsinni akisussaassuseq qitiusorujussuuvoq. Kurt Lauritsen, 48, nioqqutissanik piniartarnermut nittarsaassinermullu pisortaq KNI-p naleqartitaani sisamaasuni sorleq ersersissallugu pingaartippiuk? - Pisisartunik qitiutitsineq. Sooq taanna erseqqissassallugu pingaartippiuk? - Pingaaruteqarpoq pissutigalugu pisisartoq avataaneersuuguni akunnitsinneersuuguniluunniit tassaammat ingerlasinnaanitsinnut tamarmut tunngaviliisoq. Pisisartup qitiutinnerata pisisartunullu tunngatitsinerup kingunerai: Alliartorsinnaagatta isertitaqarnerulersinnaallutalu. Pisisartup nuannaartup naammagisimaarinnittullu pitsaasumik allanut eqqartussavaatigut, taamalu tusaamaneqarnerput pitsaanerulersillugu. Aamma pisisartoq ilumoorfigisarput aalajangernitsinnilu peqataatitarput paasinninnerusarpoq. Pisisartoq nuannaartoq naammagisimaarinnittorlu utertuassaaq. Akunnitsinni pisisartuvut (tuniniaanermut immikkoortortaqarfik) naammaginartunik paasissutissaqartikkutsigit, qinigassaqartikkutsigit il.il. taava aamma pisisartoq niuertarfimmi kiffartuutartik pitsaanerusumik kiffartuutissavaat. Pisisartuvut naammagisimaarinnippata uaguttaaq naammagisimaarinnissaagut, taamalu nuannaarutissinneqarlutalu tanngassimaarutissaqalissaagut. Naleqartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqartigiva? - Pisisartuvut tunngaviatigut tassaapput inuussutivut, pisisartoqanngikkutta suliffissaqanngilagut immaqalu naak ilaat oqassagaluartut amerlaqisuni kisermaassisuugatta pisisartuvut eqqarsaatigivallaartariaqanngikkivut, taamaattoq akunitsinniit avatatitsinniillu pisisartutta kiffartuunneqarnerat qitiutikkutsigu sunniuteqassaartaaq iliuuseriniakkatta allat angunissaannuttaaq ikorfartuutaas saaq (suliffeqarfik pitsaanerpaaq ineriartorneq imminut akilersinnaaneruneq pisisartup ornikkusunnerusaa). Rachel Ingemann, 51, kategorichef, E-handelimut pisortaq KNI-p naleqartitaani sisamaasuni sorleq ersersissallugu pingaartippiuk? Akisussaassuseq. Sooq taanna erseqqissassallugu pingaartippiuk? - Oqaaseq akisussaassuseq imartuujuvoq, taassumalu iluaniillutik suliffeqarfitsinnut pingaaruteqartut tamarmik- soorlu suleqatigiinneq, pisisartunik qitiutitsineq aammalu nutaamik eqqarsarneq. Taakkualu tamatta peqatigiilluta ataavartumik aallukkutsigit annertuumik kivitseqatigiiffigissinnaagatsigit. Naleqartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqartigiva? - Ullutsinni suliffeqarfinnut suliffeqarfinniillu piumasaqaatit unammilleqatigiinnerillu malinnaaffigissagutsigit, suliffeqarfitta akisussaaffeqarluartunik sulisoqarnissanik pinngitsoorsinnaanngilaarput. Kinaluunniit sulisoq suliffimminut, nammineq piginnittutullusooq akisussaassusermik tunniussisinnaasoq kisimi kusanartumik angusaqartitseqataasinnaavoq. 8

Frederik Olsen, 56, pisortaq, Pilersuisoq KNI-p naleqartitaani sisamaasuni sorleq ilinnut isumaqarnerpaava? - Naleqartitat sisamaasut tamarmik uannut pingaaruteqarput, arlaatami alla ingianngilaa tamarmik imminnut pinngitsoorsinnaanngillat oqaatsitigut iliuutsikkullu. Naleqartitaq taanna sooq ilinnut pingaaruteqarpa? - Pilersuisoq peqataavoq innuttaasut attaveqarnikkut inooriaatsikkullu pisariaqartumik kiffartuunnerannut, illoqarfinni annerni najugallit kiffartuunneqarnerisulli. Tage Lindegaard, 53, pisortaq, Polaroil KNI-p naleqartitaani sisamaasuni sorleq ersersissallugu pingaartippiuk? Suleqatigiinneq. Sooq taanna erseqqissassallugu pingaartippiuk? Suleqatigiinneq iluatsissappat suliassap siunertaa erseqqissuusariaqarpoq. Suleqatigiikkaanni nammassisat pitsaanerujussuit anguneqarsinnaapput, sulisut suleqatigiinnerisigut, kisiannili aamma pinngitsoorani pisisartut/pisiffiusartut suleqatiginerisigut. Suleqatigiinnikkut nukiit pitsaanerpaat atorneqarsinnaapput, tamanillu ilisimaneqalerlutik. Suleqatigiinneq inuit piginnaasallit akornanni sunniuteqarpoq, immitsinnut piginnaanngorsaqatigiissaagut. Pisisartumik/pisiffiusartumik suleqateqarnikkut nioqqutissamik eqqortumik peqalerneq qulakkeerneqarsinnaavoq. Suleqatigiinneq pisussaaffiliivoq, suleqatigiinneq ilaatigut tassaavoq ataatsimoorussamik anguniagaqarneq. Suleqatigiinnerup inuit nuannaarne rulersittarpai, pitsaanerusumillu eqqarsalersillugit. Ataatsimoornermik suliassamullu peqatigiinnermik misigisitsisarpoq. Allap ilisimasaanik isumaanillu naalaarneq paaseqatigiissitsisarpoq tatigeqatigiilersitsillunilu. Suleqatit, pisiniap pisisarfiullu akornanni. Tatiginninneq ilisimasallu tassaapput piffissaqarluni ineriartuaartinneqartartut. Suleqatigiinneq tassaalluinnarpoq suliassamik naammassinnikkusunnerup ersiutaa. Arsaattuni arsaatillaqqinnerpaanik ilallit ajugaaneq ajorput. Ajugaasut tassaassapput iligiit. Naleqartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqartigiva? Polaroil suliffeqarfiuvoq angisoorsuunngitsoq, ikittunik pinngitsuugassaanngitsunik inuttalik Nunatsinnilu siammarsimasorujussuaq, uuliamik inuunermi pinngitsuugassaanngitsumik pilersuinissamik pisussaaffeqartoq. Suleqatigiinngikkutta, tamarmilli immikkut ingerlatsippata, suliassarput naammassisinnaanngilarput. Suleqatigiippugut ataatsimoorussanik anguniagaqaratta ataatsimoorussanillu naleqartitaqaratta, puigornaguttaarlu suliassamik peqatigiilluni suliaqarneq nuannernerujussuummat. Naleqartitaq taanna qanoq suliffimmut pingaaruteqarpoq? - Isumaqarpunga naleqartitat taakkulu oqaatsitigut iliuutsitigullu piviusunngortinnerat piginnaaneqarfigisariaqartut soor lu nunaqarfimmi niuertuussagaanni, imaluunniit quersuarmiittuugaanni pilersuutissanut inuunermut pisariaqartunut akisussaaqataalluni. Naleqartitat qasukkartinneqarsinnaanngillat, akerlianilli pitsanngorsarneqartuatariaqarlutik. 1764-mi niuertoqarfik Ukiivimmiit Sisimiunut nuunneqarpoq atinilu Holsteinsborg ateriinnarlugu. Kiisalu 1767-mi Niels Egedep illua Asummiuniit Sisimiunut nuunneqarpoq taaneqartalerlunilu palasip illua -nik. Sisimiuni handelip illuutaanit pisoqaanersaasutut oqaatigineqarsinnaavoq illorsuakoq 1756-mi sananeqartoq. Taamanikkut niu ertut, niuertussat arfanniallu naalagaat tassani najugaqartarput. Maannakkut niuertup illugisaa 1846-mi sananeqarpoq. Agguarfik 1844-mi sananeqarpoq pisiniarfitoqarlu 1852-mi sananeqarluni. (Sisimiut - Holsteinsborg 1756-1956, qupp. 47). 9

Cheferne om værdier KNI A/S fire værdier er: samarbejde nytænkning ansvarlighed kundeorientering. En række chefer fra KNI A/S hovedkontor fortæller om koncernens værdier, og hvad de betyder for dem. Ansvarlighed. Peter Grønvold Samuel sen, 53, adm. direktør Hvilken af KNI s fire værdier betyder mest for dig? Hvorfor er denne værdi vigtig for dig? - Ansvarlighed på det personlige plan, på arbejdspladsen og i det hele taget som samfundsborger har altid været et vigtigt pejlemærke for mit vedkommende. På hvilken måde er denne værdi vigtig for arbejdspladsen? - I KNI er vi mange medarbejdere, vi er fordelt på 69 lokaliteter, vi har en forsyningspligt og pligt til at servicere hele landet, og derfor er ansvarlighed ikke noget, vi kan komme udenom, uanset hvor i KNI-organisationen vi befinder os. Ansvarlighed er omdrejningspunktet i vores ønske om at være kundeorienteret, være gode til samarbejde og være nytænkende. Kurt Lauritsen, 48, indkøbs- og marketingschef Hvilken af KNI s fire værdier betyder mest for dig? Kundeorientering. Hvorfor er denne værdi vigtig for dig? - Den er vigtig, fordi kunden uanset om det er en ekstern eller intern kunde er hele grundlaget for vores eksistens. At have fokus på kunden og være kundeorienteret giver disse fordele: Vi kan vækste og øge indtjeningen En glad og tilfreds kunde vil tale positivt om os til andre og dermed forbedre vores image En kunde, som vi er ærlige overfor og involverer i vores beslutninger, er også mere forstående En kunde, der er glad og tilfreds, kommer igen Giver vi vores interne kunder (salgsafdelingen) tilfredsstillende informationer, sortimenter osv., vil de også bedre kunne servicere den kunde, de har stående i butikken Er vores kunder tilfredse, bliver vi også selv tilfredse og får dermed glæde og stolthed. På hvilken måde er denne værdi vigtig for vores arbejdsplads? - Det er i princippet kunderne, vi lever af uden kunder, intet arbejde og selvom nogle måske vil sige, at vi har monopol mange steder og derfor ikke behøver at være så kundeorienteret, vil fokus på at servicere både de interne og eksterne kunder kunne bidrage til, at de øvrige strategipunkter også opnås (bedst arbejdsplads vækst bedre lønsomhed kundens foretrukne valg). Ansvarlighed. Rachel Ingemann, 51, e-handels- og kategorichef Hvilken af KNI s fire værdier betyder mest for dig? Hvorfor er denne værdi vigtig for dig? - Ansvarlighed har en bred betydning begrebet omfatter vores arbejdsplads som helhed (samarbejde, kundeorientering og nytænkning). Hvis vi samarbejder, løfter opgaverne sammen og tager ansvar, vil vi nå de langsigtede mål, der er sat med et godt resultat. På hvilken måde er denne værdi vigtig for vores arbejdsplads? - Der er bred konkurrence i vores land der stilles krav, som vi skal leve op til og har pligt til at opfylde. Hvis vi skal opfylde vores kunders krav og behov, er vores arbejdsplads nødt til at give de ansatte ansvar. Den, der stilles krav til, og som tør tage ansvar, er en nøglemedarbejder og er også den, der behandler sin arbejdsplads som sin egen og arbejder i dens interesse. 10

Frederik Olsen, 56, kædedirektør, Pilersuisoq Hvilken af de fire KNI-værdier betyder mest for dig? - Alle fire værdier har betydning for mig, for det ene udelukker ikke det andet de er alle afhængige af hinanden i ord og i handling. Hvorfor er værdierne vigtige for dig? - Pilersuisoq er med til at løfte borgernes nødvendige infrastruktur og livsførelse ved at gøre det muligt at blive serviceret ligesom dem, der bor i de store byer. På hvilken måde er disse værdier vigtige for arbejdspladsen? - Jeg er af den opfattelse, at værdierne og implementering af værdierne i ord og i handling er nødvendige kompetencer for at bestride en stilling som f.eks. købmand i en bygd eller for en, der sidder på et lager med et medansvar for de livsnødvendige forsyninger. Man kan ikke slække på værdierne, tværtimod skal man hele tiden gøre det bedre. Samarbejde. Tage Lindegaard, 53, energidirektør, Polaroil Hvilken af KNI s fire værdier betyder mest for dig? Hvorfor er denne værdi vigtig for dig? For at få succes med at samarbejde skal opgavens mål være klar. Der kan opnås meget bedre resultater, når der samarbejdes, både mellem kollegaer, men absolut også med kunden/leverandør. Ved at samarbejde kan den bedste ressource udnyttes og blive til fælles viden. Samarbejde virker mellem kompetente personer, og vi er med til at gøre hinanden kompetente. Ved at samarbejde med kunden/leverandøren kan det sikres, at det rigtige produkt bliver resultatet. Samarbejde forpligter, og samarbejde betyder blandt andet, at der er fælles mål. Samarbejde giver gladere mennesker, mere positivitet. Det skaber holdånd og ejerskab til opgaven. Ved at lytte til hinandens viden og synspunkter skaber vi fælles forståelse og tillid til hinanden mellem kollegaer, kunden og leverandøren. Tillid og viden er noget, der opbygges over tid. Samarbejde er i høj grad udtryk for viljen til at få opgaven løst. Det er ikke de bedste individuelle spillere, der vinder fodboldkampen. Vinderen vil være det bedste hold. På hvilken måde er denne værdi vigtig for vores arbejdsplads? Vi er en lille organisation med få nøglepersoner, der er spredt på mange lokaliteter i Grønland, og vi har forpligtelse til at sørge for livsnødvendig forsyning al olie. Hvis vi ikke samarbejder, men alle i stedet gør tingene på deres egen måde, vil opgaven ikke lykkes. Vi samarbejder, fordi vi har fælles mål og fælles værdier, og så skal vi heller ikke glemme, at det også er meget sjovere at løfte opgaver i fællesskab. I 1764 flyttedes kolonien Ukivik til sin nuværende plads her ved Sisimiut og bibeholdt navnet Holsteinsborg, og i 1767 flyttedes endelig Missionens Ønske fra Asummiut (nu Gl. Holsteisborg) til Sisimiut, hvor huset står under betegnelsen gl. præstebolig. Af Handelens ældste boliger ved Holsteinsborg kan nævnes Gammelhuset, formentlig opført i 1756, der var stedets første kolonibestyrerbolig, men også bolig for assistenter, hvalkommandører m.m. Den nuværende bestyrerbolig er opført 1846. Halvvejshuset er opført 1844 og den gamle butik 1852. (Sisimiut - Holsteinsborg 1756-1956, s. 53). 11

Apeqqutit sisamat nioqqutissanik pininiarnermut nittarsaassinermullu pisortamut Kurt Lauritsenimut Nangit poortat 56.000-it 2013-imi tunineqarput. Tamanna Kni Pilersuisup niuertarfiisa kisitsisaataanni takuneqarsinnaavoq. Takuneqarsinnaavortaaq nangit Grøn Balance-t tunineqarnerpaasimasut. Namminersorlutik Oqartussanut kiffartuussinissamik isumaqatigiissummi nangit KNI Pilersuisup niuertarfiini pinngitsoorani tuniniarneqarnissaat ilaavoq. Taamaattumik nangit niuertarfinni nungunngisaannartussaapput. Nangit sorliit KNI Pilersuisup niuertarfiini tuniniarneqarnissaannut suut tunngaviuppat? Aalajangernermut tunngavigineqartarput pisisartut/niuertarfinnut siunnersortit niuertullu kissaataat aammalu allani tuniniarneqartutut takusinnaasavut. Nakkutigisarpaguttaaq nanginik misissuinerit, misissuinernilu ajorineqartut pisiarineq ajorpavut. Assersuutigalugu nangit milluaalluarneq sapersut, atuisunut tinupaneqalersitsisartut il.il. nioqqutigisinnaanngilavut. Suut tunngavigalugit aalajangerneqartarpa nangit Kni Pilersuisup niuvertafiini tuniniagassat qassiunissaat? Nalilerniartarparput siusinnerusukkut qanoq tunisisimatiginerput, aammalu niuertup najukkamini ilisimasai tunngavigalugit nalilerniartarlugu innuttaasut katitigaanerat allanngorsimanersoq. Tassani Naatsorsueqqissaartarfiup kisitsisaatai atorluarsinnaanngilagit, kisitsisimmi ukiumoortumik saqqummiunneqaraangata meeqqat ingunngoreersimasarput. Nangit sivisuumik toqqortaasinnaammata nunguutsinaveersaartarpugut. Niuertarfiit qanoq iliortarpat nangit pisiniap pisiarerusutarpiai piginngikkaangamikkit? Niuertarfiup pisiortortarfipput aperisinnaavaa nanginik aalajangersimasunik pisiniarsinnaanersoq. Kisianni inissat killeqarput, taamaattumillu assigiinngit sunik peqarniartarpugut soorlu nangit akikitsut aamma nangit akisuut. Taak ku tamarmik apeqqummut siullermut akissummi piumasaqaatit naammassivaat. Soorunami aamma tunngaviusarpoq nangit pisiniap perusutai pisiarisinnaanerivut; soorlu Rema 1000-ip nammineq atini atorlugu tuniniagai pisiniap perusuppagit pissarsiarisinnaanngilavut. Pisiniarfik nanginik nunguutsisoorsima guni qanoq iliussava? Nunguutsisinnani iliuuseqartoqartariaqarpoq. Nangernilli nunguutsisooruni pisiniarfik qanitamini niuertarfiit aqqutigalugit piniarsinnaavoq, soorunalumi qulakkeereerlugu Danmarkimi pisisarfitsinniit nanginik nassiussisoqareersimanissaa. Nunguutsisoornermut tunisat amerlisimanerat pissutaappat pingaaruteqarpoq siunissami tikisitassat amerlinissaat, pisiarerusutanut naammattunngorlugit. Nangit pisiarineqarnerpaat, Pilersuisoq, 2013 Grøn Balance Junior 12-22 kg Grøn Balance XL 15-28 kg Grøn Balance Maxi 7-16 kg Grøn Balance Midi 5-8 kg Libero Newborn 5-8 kg 12

4 spørgsmål til indkøbs- og marketingschef Kurt Lauritsen 56.000 pakker solgte bleer blev det til i 2013. Det viser tallene for KNI Pilersuisoq-butikkerne, som også fortæller, at det er Grøn Balance, der topper listen over de mest solgte bleer. Ifølge servicekontrakten med Selvstyret er bleer en af de varer, der skal være at finde på hylderne i KNI Pilersuisoq-butikkerne. Det må derfor ikke forekomme, at bleer bliver udsolgt. På hvilket grundlag besluttes, hvilke bleer der skal sælges via KNI Pilersuisoq-butikkerne? Beslutningsgrundlaget består af ønsker fra kunder/butiksråd, købmænd, og hvad vi kan se, der sælges andre steder. Her kigger vi også på undersøgelser af bleer, og dem, der i test får dumpekarakter, tager vi ikke ind. Det dur f.eks. ikke, at bleen ikke kan suge ordentligt, giver børnene udslæt osv. Kurt Lauritsen Indkøbs- og marketingschef på hylderne, så vi har en variant af en billig ble og en variant af en dyr ble. Begge overholder dog kravene i punkt 1. En forudsætning er selvfølgelig også, at vi har mulighed for at købe den ble, kunden efterspørger. Er det f.eks. Rema 1000 s private-label-ble, kunden efterspørger, kan vi ikke skaffe den. Hvad gør butikken, når der er udsolgt af bleer? På hvilket grundlag besluttes det, hvor mange bleer der skal sælges via KNI Pilersuisoq-butikkerne? Vi prøver at tage højde for historisk salg, og om der er sket en voldsom ændring i befolkningssammensætningen med udgangspunkt i købmandens lokalkendskab. Det er lidt svært her at bruge tal fra Grønlands Statistik, for når den årlige publikation udkommer, er børnene jo allerede født. Da der er lang holdbarhed på bleer, prøver vi at disponere, så butikkerne ikke udgår for dem. Hvad gør butikken, såfremt den ikke har lige præcis det mærke, som kunden efterspørger? Butikken kan forespørge i indkøb om mu ligheden for at få et nyt mærke ind. Dog har vi ikke ubegrænset plads Kunsten er at reagere, før der bliver udsolgt. Sker det alligevel, at der bliver udsolgt af bleer, kan butikken prøve at skaffe den via deres nabobutikker og selvfølgelig sikre, at der er bleer undervejs til dem fra leverandøren i Danmark. Er årsagen til, at der er udsolgt, at der er sket en stigning i salget, er det vigtigt, at de fremtidige bestillinger forøges, så de passer til den efterspørgsel, der er. Mest solgte bleer, Pilersuisoq, 2013 Grøn Balance Junior 12-22 kg Grøn Balance XL 15-28 kg Grøn Balance Maxi 7-16 kg Grøn Balance Midi 5-8 kg Libero Newborn 5-8 kg 13

Kujataata nerisassaasiviani uumasunik toqoraavik Toqoraavik nutartigaq siunissaqarluarpoq Savaaqqat savallu Narsamukaanneqartussat maanna savaatilinni ataasiakkaani katersorneqaleruttorput. Uumasuutit majip qaammataanilli qaqqani qorsooqqissuni ivigaqarluartunilu angalaarsimapput, neriunarporlu nerilluartarnermikkut alliartorluarsimassasut taamalu oqi maallillutik. Uumasut toqoragassat assartuummit ungasissorsuunngitsukkut aaneqassapput, Narsamilu Neqi A/S piareersimavoq savanik savaaqqanillu 21.000-it sinnilinnik pisiortornissaminut. Septemberimiippugut, toqoraavimmilu ungasinngitsukkut ulapaarneqalissaaq, savaaqqammi savallu tuusintilikkaat ti kiussuunneqassapput, Kujataata neri sassaasiviani nerisassiariinnarianngorlugit tunisassiarineqassallutik. Suliffeqarfik nutaanngorsarluinnarsimasoq ukiup aappassaa piareersimavoq uumasunik toqoragassanik pisiortornissaminut, kingornalu toqoraalluni toqorakkallu suliarineqaqqiffissaannut ingerlatillugit, taamalu igariaannaat niuer tarfitsigoorlugit pisisartunut tuniniagassanngortillugit. Suliarisinnaasai amerlalluarput Tunulliarfiup paani Narsami toqoraaviup nutarterneqarnerata siunertaraa toqoraaviup nutaaliaanissaa, uumasunillu assigiinngitsunik toqoraavittut imminut akilersinnaanissaa. Nutarterinerup ilaatigut kinguneraa uumasut 30.000-t pallillugit toqorarneqarsinnaanerannut toqoraavik piginnaasaqalermat. Toqoraaviup pisortaa Kunuk Albrechtsen: - Suliniutigaarput savaaqqat savallu 26.000-28.000-it maani toqorarneqasinnaanissaat. Tamanna angusinnaajumallugu savaatillit aalajangersimasumik siunertalimmik iliuuseqartariaqarput, Neqi A/S-ilu pisariaqarfiatigut peqataa sinnaaffimmigullu ilungersorluni peqataaniar poq. Maani Neqi A/S-imi piareersaasiorpugut ukiunut tallimanut isigisumik, savaatillillu peqati giif fiat nutaamik oqaloqatiginnissuteqarfigalugu aallartereerpugut. Pingaaruteqarluinnarpoq savaatillit taakkulu peqatigiiffiata peqataatinnissaat, taamaalillutami peqatigiilluta toqorakkat amerlinissaannik siunertarput angusinnaassagatsigu. Savaaqqat tunineqartut 21.000-it missaan niittut ileqquusutut assigiinngitsunik aggorneqassapput, soorlu quttoqqat, qatigamernit, kotelettit, schnitzelit kiisalu iloqutaat tinguit uummatillu. Tunisassiat annerpaamik nunatsinni tunineqartarput Brugsen, Pisiffik Pilersuisorlu aqqutigalugit. 14 Siunnersuisooqatigiit Neqi A/S Nunalerinermut Siunnersuisoqatigiinni ilaasortaavoq, taannalu tassaa voq apeqqutini nunalerinermut tunngasuni Naalakkersuisunut siunnersuiartuusoq. Siunnersuisoqatigiit apeqqutit nunalerinermut tunngasut, Naalakkersuisunut ingerlateqqittariaqanngitsut, suliarisinnaavaat. Nunalerinermut Siunnersuisoqatigiit Naalakkersuisunit qinnuigineqarlutik suliassat aalajangersimasut suliarisarpaat. Nunalerinermut Siunnersuisoqatigiit soqutigisaqaqatigiinnit oqartussanillu ukunannga ilaasortaqarpoq: Siulittaasoq Naalakkersuisunit toqqarneqartoq, Pinngortitaleriffik, SPS, Kommune Kujalleq, Nunalerinermut Siun nersuisoqarfik, Neqi A/S kiisalu Kalaal lit Nunaanni Uumasunik Inuussutissanillu oqartussaqarfik (VFMG).

Tunisassiarisinnaassusiat Toqoraaviup nutaalianik atortoqalernerata kingunerisaanik nutaanik periarfissaqalerpoq, Neqi A/S-ip siornatigut periarfissaqarfigisimanngisaanik. - Tunisassiornermi atortut nutaaliat periarfissippaatigut igariaannarnik assigiinngitsunik suli amerlanerusunik tunisassiornissatsinnut, niuertarfiillu oqaloqatigalugit assigiinngitsunik tunisassiornissap ineriartortinnissaa aallartisarparput. Ineriartornerup taassuma siunissaa pissanganarpoq, kinguneriniartussaavaami pisisartut kissaatigisaat naggataagut angusinnaajumaarneripput, toqoraaviup pisortaa, ukiormanna apriilimi atorfinittoq, Kunuk Albrechtsen oqarpoq. Naak tunisassiornermut siornatigornit periarfissarissaarneruleraluartoq, taamalu uumasut allat aamma ilanngunneqaraluartut, savaaqqat suli tassaapput toqoraavimmi tunisassiarineqarnerpaat, siunissamilu suli taamaakkallassaaq. Tunisassiarineqarsinnaasut allat tassaapput nersussuit, umimmaat tuttullu, toqoraaviup qanitaaniittut, maannamulli killilimmik tunisassiarineqartartut. Toqoraaviup pisortaa Kunuk Albrechtsen: - Nersussuarnik, umimmannik tuttunillu imminut akilersinnaasumik siunissami iluaquteqarniarnissamut piumasaqaataassaaq uumasunik taakkuninnga piginnittunik ilusilersukkamik isumaqatigiissusiornissaq. Aallartereerpugut, nuannaarutigaarpullu assersuutigalugu Tuttutuumi tuttuutilik kajumissuseqarmat Neqi A/S-imik suleqateqarnissap pilersinnissaanut ineriartortinnissaanullu. Naatsiianik tunisassiorneq Suliffeqarfik nutaaliaq Neqi A/S-itut ittoq pilersinneqarsinnaasimavoq annertuumik nutaanngorsaareernikkut, tamannalu periarfissiivoq naatsiianik, Kujataata nerisassaasiviani naatitanik, tunisaqarnerup annertusarnissaanut. Tassanili pisariaqarpoq savaatilinnik qanimut suleqateqarnissaq, taakkuunerummatami savaateqarnermik saniatigut naatsiianik naatitsisartut. Toqoraaviup pisortaa Kunuk Albrechtsen: - Naatsiianik Kujataaneersunik aaqqissuussamik ullumikkut pisiortortoqaranilu tuniniaaqqittoqartanngilaq. Naatsiianik naatitsisartut ataasiakkaat namminneerlutik pisisartunik assigiinngitsuni najugalinnik isumaqatigiissuteqartarput. Neqi A/S ullumikkut maskiinaateqarpoq naatsiianik immikoortiterisinnaallunilu poortuisinnaasumik, niuertarfinni tuniniariaannanngorlugit. Anguniagarput tassaavoq Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut, SPS, peqatigalugu Neqi A/S tassaassasoq naatsiianik aaqqissuussamik pisiortortuullunilu tuniniaasartussaq, immikkoortitereerlugit poortoreerlugillu. Tamanna savaatilinnut iluanaarutaanerussaaq. Taamaannissaa upperaarput. 15

Slagteriet i Sydgrønlands spisekammer Gode fremtidsudsigter for den moderniserede fabrik Lam og får, der skal transporteres til Narsaq, er ved at være samlet hos de enkelte fåreholdere. Siden maj måned har dyrene været ude i fjeldet, i det grønne landskab og på græsset, og forhåbentligt har de spist sig store med god vægt til følge. Om ikke så længe vil transportskibet hente dyrene, der skal slagtes, og Neqi A/S i Narsaq står derfor nu klar til at modtage godt 21.000 lam og får. Vi er i september måned, og i løbet af kort tid vil der være stor aktivitet omkring slagteriet. Tusinder af lam og får vil blive bragt hertil for til sidst at blive til højt forædlede produkter fra Sydgrønlands spisekammer. Det er en gennemmoderniseret virksomhed, der for andet år i træk står klar til at modtage slagtedyr, gennemføre slagtningen og siden få de slagtede dyr igennem et produktionsapparat, der kan producere højt forædlede produkter, som kommer ud til forbrugerne via detailbutikkerne. Høj kapacitet Moderniseringen af slagteriet i Narsaq ved udmundingen af Tunulliarfik-fjorden har det mål, at slagteriet skal være et moderne, økonomisk og bæredygtigt multislagteri. Moderniseringen har blandt andet medført, at slagtekapaciteten i dag er på 30.000 dyr. Fabrikschef Kunuk Albrechtsen forklarer: - Vi arbejder på, at 26.000-28.000 lam og får slagtes her. For at nå dertil kræver det en målrettet indsats hos fåreholderne, og Neqi A/S vil aktivt deltage der, hvor der er behov for det, og der, hvor vi kan være med. Her i Neqi A/S arbejder vi på højtryk med en plan, der ser fem år frem i tiden, og vi har igangsat en fornyet dialog med fåreholdernes interesseorganisation. Det er altafgørende at inddrage erhvervet og deres organisation på sådan en måde, at vi i sidste ende sammen når målet om flere slagtedyr. Savat savaaqqallu 21.000-t missaat nioqqutissiassanngorlugit toqoraavimmut Neqi A/S-mut ukiumut apuunneqartarput. /Ass: John Rasmussen. Neqi A/S modtager ca. 21.000 får og lam til slagtning om året./foto: John Rasmussen. De ca. 21.000 lam, der indhandles, udskæres til en række traditionelle udskæringer som kølle, ryg, koteletter og schnitz ler samt indmad som lever og hjerte. Produkterne afsættes primært her i landet via Brugsen, Pisiffik og Pilersuisoq. Forædlingsgraden Som følge af at slagteriet nu råder over moderne udstyr, er der opstået en mulighed, som Neqi A/S ikke har haft tidligere. - Det moderniserede produktionsudstyr giver os mulighed for en øget forædlingsgrad, og i dialog med detailhandlen har vi igangsat udvikling af forskellige produktemner. Det bliver en spændende fremtid for denne udvikling, der i sidste ende skal ramme det, som forbrugerne efterspørger, siger fabrikschef Kunuk Albrechtsen, der blev ansat i april i år. Neqi A/S 2013-mi nutarterlugu suliarineqarpoq, ullumilu tassaalersimalluni toqoraavik muteerniusoq. Neqi A/S blev ombygget i 2013 og fremstår i dag som et moderne slagteri. Selvom der nu er skabt gode muligheder for produktion i større omfang og med 16

Afslutningsvis siger fabrikschef Kunuk Albrechtsen: - Som det er i dag, sker der intet koordineret opkøb og videresalg af kartofler fra Sydgrønland. Det er den enkelte kartoffelavler, der indgår aftaler med købere forskellige steder. Neqi A/S råder i dag over et maskineri, der kan sortere og pakke kartofler, så de er klar til salg i detailhandelen. Målet er, at Neqi A/S sammen med sammenslutningen af fåreholdere, SPS, står for koordineret indkøb og salg af sorterede og pakkede kartofler. Det vil give større udbytte for fåreholderne. Det er vi overbevist om. Savanik savaaqqanillu toqoraanerup nalaani sapaatip akunnerisa 11-t missaanni sivisussuseqartartup nalaani inuit 100-t missaat sulisorineqartarput, taassumalu piffissap avataani sulisut arfinillit missaanniittarput./ass: John Rasmussen. Udenfor sæsonen er der seks ansatte på slagteriet, men ca. 100 personer arbejder på højtryk i slagteperioden, der vil vare i ca. 11 uger./foto: John Rasmussen. andre dyrearter end tidligere, er det fortsat lam, der produceres mest af i slagteriet, og sådan vil det være et stykke tid fremover. Andre muligheder er køer, moskusokser og rensdyr, som der er en del af i området, men som bliver produceret i begrænset omfang. Fabrikschef Kunuk Albrechtsen uddyber: - Det kræver et formaliseret og struktureret samarbejde med ejerne af disse dyr at skabe en fremtidig bæredygtig udnyttelse af køer, moskusokser og rensdyr. Vi er i gang, og det er en glæde for os, at rensdyravlerne i Tuttutooq er med til at skabe og udvikle samarbejdet med Neqi A/S. Kartoffelproduktion Den moderne virksomhed, som Neqi A/S er blevet efter den omfattende renovering, giver mulighed for øget salg af kartofler, der dyrkes i det sydgrønlandske spisekammer. Men det kræver et koordineret samarbejde med fåreholderne, som typisk er dem, der dyrker kartofler udover deres fåreavl. Landbrugsråd Neqi A/S er medlem af Landbrugsrådet, der er rådgivende organ for Naa lakkersuisut i spørgsmål vedrørende landbrug. Rådet kan tage spørgsmål op vedrørende landbrug, der ikke forudsætter en videre behandling i Naa lak kersuisut. Landbrugsrådet varetager konkrete opgaver på anmodning af Naalakkersuisut. Følgende interessegrupper og myndigheder er medlem af Landbrugsrådet: Formanden udpeget af Naalakkersuisut, Naturinstituttet, SPS, Kujalleq Kommune, Konsulenttjenesten for Landbrug, Neqi A/S samt Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland (VFMG). 17