Gitte Rose og H.C. Christiansen (red.) ANALYSE AF BILLEDMEDIER en introduktion KAPITEL 4 Hans-Christian Christiansen Anne Magnussen Samfundslitteratur 1
KAPITEL 1 INDLEDNING Gitte Rose og H.C. Christiansen (red.) Bidrag af Gitte Rose, Gunhild Agger, H.C. Christiansen, Anne Magnussen, Helle Kannik Haastrup, Lennard Højbjerg og Lisbeth Thorlacius Analyse af billedmedier en introduktion 2. udgave 2009 Samfundslitteratur, 2009 Omslag og illustrationer: Thomas Thorhauge Sats: SL grafik Tryk: Narayana Press, Gylling (www.narayana.dk) Bogen er sat med Minion E-kapitel E-ISBN: 978-87-593-2404-2 Samfundslitteratur Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C Tlf. 38 15 38 80 Fax 35 35 78 22 slforlagene@samfundslitteratur.dk www.samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse. 2
KAPITEL 4 AF HANS-CHRISTIAN CHRISTIANSEN OG ANNE MAGNUSSEN TEGNESERIEANALYSE Indledning Kapitlet introducerer en begrebsramme til analyse og fortolkning af tegneserier. Kapitlets underafsnit bindes sammen af den grundlæggende antagelse, at enhver tegneserieanalyse tager udgangspunkt i et spørgsmål og bør inddrage den analyserede tegneseries format og genre, en stil- og udsigelsesanalyse og en fortolkning. Alt efter spørgsmål og tegneserie kan de enkelte elementer betones mere eller mindre, men i et eller andet omfang er de alle relevante. Kapitlet er inddelt i fem overordnede dele, hvor de to første giver korte introduktioner til henholdsvis tegneseriens publikationsformat og genre samt til hovedtrækkene i udviklingen inden for tegneserieteori og -analyse. I det efterfølgende afsnit om stil tages udgangspunkt i to grundlæggende karakteristika ved tegneserien: tegneserietegnenes integration af ikoniske, indeksikalske og symbolske træk på tværs af en traditionel opdeling i billede og tekst og tegneseriebilledet som tegneseriens grundenhed. Med dette udgangspunkt diskuteres stilarter samt forholdet mellem billede og billedforløb/helside. I afsnittet om udsigelse præsenteres tegneseriens særlige fortællemæssige forhold med udgangspunkt i nøglebegreberne implicit forfatter, graphiator og point of view. I afsnit 5 (om fortolkning) opstilles tre tegneseriegenrer, som forholder sig forskelligt såvel til tegneseriemediet som til den verden, de skildrer og er del af. Det drejer sig om mainstream-, moderne og postmoderne tegneserier. Med udgangspunkt i denne opdeling og konkrete eksempler afsluttes fortolkningsafsnittet med forslag til, hvordan en tegneserieanalyse kan gribes an. Kapitlet afrundes med forslag til videre læsning. 3
KAPITEL 4 TEGNESERIEANALYSE HANS-CHRISTIAN CHRISTIANSEN OG ANNE MAGNUSSEN 1. Analyse af tegneserier Analyse handler i sin helt grundlæggende form om at beskrive, hvordan et værk skaber mening via dets særlige udtryk og brug af konventioner. Selve analysen må tage form efter analysens formål. Formålet kan for eksempel være at se tegneserien som udtryk for en samfundshistorisk udvikling, som del af en større biografisk analyse, eller det kan udgøre en mere rendyrket æstetisk analyse. Beskrivelsen af værkets stil og udsigelse må under alle omstændigheder stå centralt i analysen, da dette danner udgangspunktet for bestemmelsen af værkets sammenhænge og temaer. Som i alle andre former for analysearbejde er tegneserieanalysens kvalitet af hængig af analytikerens viden om mediets historiske, kulturelle, æstetiske og samfundsmæssige aspekter. Tegneserien eksisterer i krydsfeltet mellem massekultur, kunst, litteratur, film og billedkunst, og analysen bliver i forlængelse heraf et krævende, men ikke desto mindre perspektivrigt arbejde. 1.1. Tegneserien som medie, form og genre Tegneserien defineres ofte som en sekvens af statiske, tegnede billeder, afgrænset af reelle eller imaginære rammer, i samspil med en eller anden form for tekst. Udviklingen af dette udtryk tillægges ofte tegneseriens såkaldte forfader, Rodolphe Töpffer (1799-1846). Amerikanske tegneserieforskere påpeger imidlertid, at det først var med institutionaliseringen af tegneseriestriben i de amerikanske aviser i slutningen af 1800-tallet, at tegneserien blev født. De træk, som karakteriserede disse serier i forhold til beslægtede udtryk, fremholdes ofte at være kausalitet og diegetisk tekst. Med kausalitet menes, at der skal være en form for handlingsmæssig forbindelse imellem billederne, mens den diegetiske tekst refererer til brugen af talebobler i tegneseriebilledet. Ifølge denne forståelse fremhæves Outcaults The Yellow Kid ofte som den første egentlige tegneserie. Denne stribe repræsenterer indledningen til de amerikanske storbyavisers transformation af den primært europæiske billedfortællende tradition til en kommerciel tegneserie industri. I og med at tegneserien i dag repræsenterer et meget bredt udtryksregister, der strækker sig fra den traditionelle tegneseriestribe til for eksempel Mattottis maleriagtige pastel- og/eller gouachetegninger, kan en endelig definition aldrig nås. Nogle teoretikere betoner det sekventielle billedforløb, andre betoner samspillet mellem tekst og billeder, og atter andre lægger vægt på, at der skal være talebobler eller en gennemgående figur. Den analyseramme, som vi opstiller i dette kapitel, retter sig mod analyse af 4
tegneserier, der udgør sekventielle billedforløb, hvori der indgår både tekst og billede. Det betyder ikke, at vi insisterer på, at kombinationen af tekst og billede er et definitorisk træk ved tegneserien, men vi ønsker i denne sammenhæng at favne så bredt som muligt. Vores eksempler er ligeledes hentet fra længere tegneserier og ikke fra tegneseriestriber, idet vi finder, at samspillet mellem enkeltbilledet og helsiden repræsenterer et af tegneseriens analytisk og æstetisk set vigtigste karakteristika. 1.2. Publikationsformat og genrer Tegneserier udgives i forskellige formater, som hver især er produkt af en særlig historie med varierende karakteristika, hvad angår læsergruppens demografi, produktionsforhold og den kulturelle værdiladning. De vigtigste formater er striben, hæftet, albummet og den grafiske roman (se model 1). Striben er det oprindelige format (typisk på 3-4 billeder), som publiceredes i amerikanske aviser i slutningen af det 19. århundrede. De første tegneseriehæfter var antologier af forskellige populære avisstriber, men med superhelteserien blev disse føljetonserier erstattet af selvstændige og afsluttede historier. De europæiske hæfter (magasiner) indeholdt først genoptryk af amerikanske serier, men i 1920 erne udvikledes europæiske serier, der var mere populære end de amerikanske (fx Hergés Tintin s oplevelser). Hvor de amerikanske hæfter indeholdt afsluttede historier, fortsatte de europæiske magasiner med at indeholde føljetonserier. Vi har valgt at underopdele album-kategorien i europæiske album, grafiske romaner og manga. Disse formater indeholder som regel længere historier, der giver mulighed for udvikling af persongalleri, handling og tematik. Desuden giver formatet særlige muligheder for at udvikle samspillet mellem helside og billede, et træk album selvfølgelig deler med tegneseriehæfter. Ligesom litteraturen arbejder med 3 grundgenrer (epik, lyrik og drama), kan man sige, at de første 100 år af tegneseriens historie har været præget af tre grundtyper: humor, adventure (spænding) og romantik/erotik. Dette er selvfølgelig meget brede genrebetegnelser, som ofte kombineres, fx i Tintin s oplevelser, Anders And & Co. (humor og adventure) og Fritz the Cat (humor og erotik). Adventure-genren kan tillige underopdeles i en række subgenrer (superheltetegneserier, westerns, krigstegne serier osv.). I øvrigt har den moderne tegneserie bidraget med en række nye genrer (biografi, journalistik, dokumentar m.m.). Det skal understreges, at denne opdeling i formater og genrer er mere vejledende end definitorisk. Da tegneserien repræsenterer et meget heterogent felt, vil 5