Foto: anime- style- girl- vector

Transkript

1 Lærervejledning Foto: anime- style- girl- vector Fag: Dansk, billedkunst Emne: Manga, berettermodel, fortælleteknik, tegneseriens virkemidler, billedkomposition, perspektiv, Titel: At fortælle med billeder - MANGA Mangaer japanske tegneserier er blevet utrolige populære i Danmark blandt børn og unge. Genrens ekspressive univers og dramatiske fortællinger lægger op til meddigtning og indlevelse. Undervisningsforløbet stiller skarp på den japanske tegneserie og giver eleverne indblik i mangaens særlige tegnestil, fortælleteknik og visuelle virkemidler. Eleverne skal afslutningsvis selv prøve kræfter med at udvikle og tegne en kort manga- serie. De skal bl.a. finde inspiration til tegneseriens handling, persongalleri og miljø i kunstværker fra forskellige museer. Klassetrin: klasse Tid: ca. 8 lektioner af 45. min. varighed Materiale: Smartboard eller computer med projekter med netadgang. Eleverne skal i grupper på to personer have adgang til computer med netadgang. Papir, blyanter, farvekridt og printer. Forløbsbeskrivelse: Forberedelse lærer: Ressourcelinks - informationer om manga: Lærervejledning til udstilling på Louisiana: Manga! Japanske billeder GYM.pdf Louisiana- Young.dk: 1

2 young.dk/udstillinger/28/manga!- Japanske- billeder/laerere/ Opgave 1: Læs en manga Som forberedelse til undervisningsforløbet og som hjemmeopgave læser hver elev en manga. I klassen præsenterer/resumerer eleverne deres valgte tegneserie for hinanden i grupper på 4. Opgave 2: Hvad er manga? A) Klassen laver en fælles brainstorm over begrebet manga for at skabe et fælles grundlag for det videre arbejde. Hvad synes eleverne om manga- serier? Og hvad ved de om genren. Tegn mindmap på tavle eller smartboard med elevernes kommentarer. B) I grupper på 3-4 undersøger eleverne manga- genren nærmere. De finder uddybende informationer på nettet. De skal bl.a. undersøge: Hvordan ser figurerne ud? Hvordan er tegnestilen? Hvordan fortælles historien? Hvordan er billedsekvenserne sat sammen? Hvordan er de enkelte sekvenser bygget op? Er det nærbillede, helhedsbillede, normalbillede, nærbillede, supernærbillede, normalperspektiv, fugleperspektiv, frøperspektiv m.m.? Hvad er en typisk manga- historie? Virkelighed eller fantasi? Hvordan samarbejder tekst og billeder om at skabe fortællingen? Ressourcelinks:

3 C) Opsamling på klassen. Eleverne diskuterer genrens fortælleteknik og tegnetekniske virkemidler. Suppler fælles mindmap med nye ord og begreber. Hvis I ønsker at gå mere i dybden med mangaens virkemidler, kan følgende bog anbefales: Jan Kjær: Magaens magi om de visuelle virkemidler i manga. Opgave 3: Tegn din egen manga Eleverne skal nu tegne deres egen manga- serie. De skal finde på en god historie, lave et storyboard, skitsere personerne i manga- stil og afslutningsvis rentegne historien. Eleverne arbejder sammen to og to. A) Den gode historie. Tal med eleverne om, hvordan man fortæller en god historie. Hvordan skal fortællingen være bygget op? Inddrag berettermodellen. Se følgende link for illustration og uddybning af berettermodellens faser: Elevark Handling B) Genre Eleverne starter med at vælge, hvilken genre de vil arbejde med i deres manga. De kan vælge mellem tre genrer: - Kærlighedshistorie - Superhelte historie - Gyser C) Inspiration i kunstværk til handling, personer og miljø. Når eleverne har valgt genre, skal de finde inspiration til handling, personer og miljø i et kunstværk. Kunstværker indeholder mange fantastiske fortællinger, særegne personer og smukke, dramatiske og fantasifulde miljøer og landskaber, der kan stimulere elevernes fantasi og kickstarte en fortælling. 3

4 Eleverne vælger ét kunstværk som udgangspunkt for både personer og miljø i tegneserien Eller eleverne vælger ét kunstværk som udgangspunkt for tegneseriens miljø og et andet kunstværk som udgangspunkt for personerne. Lad eleverne vælge frit blandt de mange kunstværker på forskellige museer, eller udvælg et antal værker, de kan vælge imellem, med forskellige miljøer og personer. Ressourcelink: Links til kunstværker på museer. Indblik nr. 31. L.A. Ring. Statens Museum for Kunst: Indblik nr.32, National identitet. En vinkel på dansk guldalder og andre værker fra perioden. Statens Museum for Kunst: Indblik nr. 36. Drømmerier. Statens Museum for Kunst: En række af SMK's værker tilgængelige til fri download: kunsten/vaerker- til- fri- download Vild med iscenesættelse. J.F. Willumsens portrætter. J.F. Willumsens Museum: DET ROMANTISKE LANDSKAB - som guldalderens malere, digtere og musikere så det. Skovgaard Museet: ARKTIS. Louisiana: Værker fra Skagens Museum på Google Art Project: museum?projectid=art- project ARTiFAKTi - Edvard Munch. AROS: D) Udfordringen er nu at omsætte kunstværkets persongalleri og miljø til en tegneserie og et mangaunivers. Følgende punkter skal eleverne overveje, når de udarbejder deres historie og persongalleri ud fra kunstværket: 4

5 1. Pointen Hvad skal tegneseriens pointe være? Sjov? Alvorlig? Belærende? Er der overhovedet en pointe? 2. Figurerne Hvilke figurer er med? Hvordan ser figurerne ud? Har de særlige kendetegn? Hvordan er figurerne? 3. Miljø Hvor foregår handlingen? (land, by, osv.) Hvornår foregår handlingen? (gamle dage, nutiden, fremtiden) Hvordan ser stedet ud? (gråt, rart, uhyggeligt) Er det virkelighed eller fantasi? 4. Handlingen Hvad er det vigtigste i handlingen? Hvordan skal handlingen starte? Hvordan skal den slutte? Hvad skal der ske ind imellem? Hvilke lyde skal der være i tegneserien? (talebobler, tænkebobler, lydeffekter mm.) E) Ud fra de fire punkter udarbejder eleverne storyboard til deres manga- serie, der viser handlingen og de scener tegneserien skal indeholde. Historien skal være kort og indeholde 11 billedrammer inddelt efter berettermodellens faser. I storyboardet skal eleverne ikke koncentrere sig om tegnestil og detaljer men om den overordnede fortælling og, hvordan de enkelte scener forbindes til en sammenhængende historie. Eksempler på storyboard inddelt efter berettermodel: (Elevark Storyboard). Tager udgangspunkt i berettermodellen. Guide på EMU til tegneseriefremstilling: 5

6 til- tegneseriefremstilling- 3- hj%c3%a6lp- til- elevernes- tegneseriefremstilling Opgave 4: Lær at tegne manga Eleverne skal nu tegne deres figurer i den særlige manga- tegnestil. Først udfører de en masse skitser af figurerne og øver sig i at tegne i manga- stil. Derefter arbejder de med at finpudse detaljer, og afslutningsvis optegner de de færdige figurer. Inspiration til tegneøvelser: Mangaskole. Trodspejlet. DR: JP Undervisning: Film på youtube: Opgave 5: Rentegning af storyboard til manga Eleverne omsætter nu hele storyboardet til manga- stil. Er det for stor en mundfuld at tegne alle 11 sekvenser, kan de vælge kun at rentegne en del af storyboardet. Opgave 6: Evaluering Elevernes materiale fra undervisningsforløbet samles i et hæfte ét hæfte pr. gruppe. Ikke kun den færdige manga, men materiale fra hele processen. Dvs. valg af kunstværker til fortællingen, storyboard, skitsetegninger af figurer og miljø samt den færdige manga. Eleverne fremlægger deres materiale for hinanden og forklarer valg af kunstværker, fortællingens opbygning, hvilke virkemidler de har brugt m.m. Eller eleverne læser, analyserer og fremlægger andre elevers materiale. Hvad får de ud af mangaen? Forstår de historien? Hvilke virkemidler er der brugt m.m.? 6

7 Fælles Mål 2009: Billedkunst: Billedkundskab: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til forskellige billedmedier og deres funktioner, herunder tegneserier, plakater og digitale billeder Visuel kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at arbejde med enkle kombinationer af tekster og billeder Dansk: Sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner 7