Baggrundsnotat Til: Kopi: til: Politisk og administrativ styregruppe for erhvervssamarbejdet Business Region Aarhus Sekretariatet for Business Region Aarhus Aarhus Kommune Den 19. august 2011 Borgmesterens Afdeling Geografisk udvidelse af Business Region Aarhus samarbejdet Borgmesterens Afdeling Rådhuset 8000 Aarhus C Resumé I erhvervssamarbejdet Business Region Aarhus deltager for nuværende 7 kommuner, som tilsammen har en befolkning på ca. en halv mio. indbyggere. Samarbejdet har eksisteret siden 1994 og har via målrettede aktiviteter bidraget til at skabe vækst i hele området. De igangsatte tiltag har alle det udgangspunkt, at der samarbejdes, hvor parterne i fællesskab kan lave erhvervsudvikling billigere og/eller bedre end hver for sig i de enkelte kommuner. Med ændringen af fællesskabets navn fra 7K til Business Region Aarhus er der i 2010 taget det første skridt til at markedsføre hele området såvel nationalt som internationalt. Sagsnummer M0/2010/00689 Sagsbehandler Michael Allermann Telefon 8940 2000 Direkte telefon 8940 2197 E-post post@ba.aarhus.dk E-post direkte mcha@aarhus.dk Samarbejdet bygger på den fælles opfattelse, at der er et positivt samspil mellem storbyen og det omkringliggende opland; hvad der er godt for Aarhus, er godt for de omkringliggende kommuner og omvendt. Aarhus by er dynamoen i ét sammenhængende erhvervs-, bosætnings og arbejdskraftområde og geografisk er der tale om et område, som ikke er begrænset til de 7 kommuner, hvorfor det for såvel de nuværende parter som andre omkringliggende kommuner kunne være interessent at udbrede samarbejdet. I samarbejdsaftalen for 2011-2014 fra 2010 har de 7 kommuner aftalt, at mulighederne for en geografisk udvidelse skal undersøges. Sekretariatet for Business Region Aarhus har via analyse og møder med potentielle nye kommuner i samarbejdet afdækket mulighederne, herunder foretaget en vurdering af fordele og ulemper ved en evt.
udvidelse. På baggrund heraf indstilles det, at styregruppen godkender: At Business Region Aarhus udvides geografisk, når det vurderes at være relevant ud fra en faglig vurdering, jf. kriterierne i samarbejdsaftalen At en kommune kun kan indgå i samarbejdet som fuldgyldigt medlem, dvs. at man økonomisk skal bidrage til Business Region Aarhus med det beløb, der svarer til 3 kr. per indbygger At navnet Business Region Aarhus fastholdes At organiseringen af Business Region Aarhus løbende vurderes På de følgende sider beskrives baggrunden for denne indstilling. 2
Baggrund Styrkelse af Business Region Aarhus samarbejdet ved geografisk udvidelse Til at belyse mulighederne for og konsekvenserne af geografisk udvidelse af Business Region Aarhus er følgende spørgsmål søgt besvaret: 1. Hvorledes er kommunerne i området på nuværende tidspunkt forbundet? 2. Hvilke fordele og ulemper er der ved en udvidelse for de nuværende kommuner i Business Region Aarhus? 3. Hvilke perspektiver er der for nye deltagere? 4. Hvilke konsekvenser har en udvidelse i forhold til økonomi og organisering af samarbejdet? Som input til svar på disse spørgsmål er der indhentet relevante statistiske data til beskrivelse af, hvorledes kommunerne i dag er forbundet og hvorledes de komplementerer hinanden. 1. Forbundethed og komplementaritet mellem kommunerne i Business Region Aarhus området Geografi og infrastruktur definerer de naturlige rammer for et byregionsamarbejde. En god indikator for, hvor godt et område erhvervsog indbyggermæssigt hænger sammen, er den pendling, der foregår på tværs af kommunegrænser. Figur 1 på den følgende side viser, at Business Region Aarhus vil kunne dække et større geografisk område, idet man indenfor en normal pendlingsafstand (ca. 1 times kørsel) fra Aarhus centrum kan nå et område med en samlet befolkning på ca. 1,2 mio. indbyggere; mere end en fordobling i forhold til det nuværende samarbejde. Den faktiske pendlingsadfærd i området fremgår af den efterfølgende tabel 1, som viser, hvor mange borgere, der pendler ud og ind til den enkelte kommune, på tværs af kommunegrænser, dvs. hvor arbejdskommune ikke er identisk med bopælskommunen. Af tabellen fremgår det, at de nuværende Business Region Aarhus kommuner er tæt forbundne pendlingsmæssigt. Det er således generelt en meget høj andel af den samlede ind- og udpendling, som foregår mellem disse kommuner. 3
Figur 1. Pendlingsafstande i Business Region Aarhus området Kilde: Ruteplanlægning (Krak). Tabellen viser også, at blandt de øvrige kommuner har Silkeborg, Horsens og ikke mindst Randers en høj pendlingsmæssig forbindelse til Business Region Aarhus. Hedensted, Mariagerfjord og Viborg kommune har til gengæld en lidt lavere forbundethed. Tabel 1. Pendlingsoversigt Kommune Business Region Aarhus kommuner: I alt Indpendling Andel fra BRA Andel fra Aarhus I alt Udpendling Andel til BRA Andel til Aarhus Netto pendling til BRA Favrskov 7.927 49% 3 13.966 63% 56% 4.900 Norddjurs 3.205 67% 18% 5.775 61% 28% 1.393 Odder 2.152 71% 57% 5.389 73% 60% 2.381 Samsø 137 44% 23% 198 37% 24% 14 Skanderborg 10.447 5 40% 16.206 69% 63% 5.462 Øvrige: Syddjurs 4.417 78% 3 9.533 81% 60% 4.248 Aarhus 52.059 5-28.908 36% - -18.398 Randers 11.152 59% 22% 14.122 56% 34% 1.372 Silkeborg 10.002 42% 18% 14.525 41% 23% 1.727 Horsens 13.481 30% 14% 13.365 38% 23% 934 Hedensted 7.417 8% 4% 11.559 8% 305 Mariagerfjord 6.543 7% 4% 6.514 10% 8% 186 Viborg 15.951 19% 9% 11.545 17% 11% -1.130 Noter: BRA = De nuværende 7 kommuner i Business Region Aarhus. Pendling indenfor kommunegrænser er ikke medregnet. Kilde: Danmarks Statistik (2008). 4
Et lignende billede gør sig gældende, når den indbyrdes sammenhæng i området beskrives ved befolkningernes flytteaktivitet på tværs af kommunegrænser. Af nedenstående figur 2 fremgår det, at indbyggerne i de nuværende kommuner i Business Region Aarhus primært flytter til/fra andre kommuner indenfor samarbejdet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at under 30 % af flytningerne til/fra Aarhus er relateret til Business Region Aarhus. En væsentlig forklaring på dette er Aarhus har status som uddannelsesby med tiltrækning fra hele landet og hvor et stort antal færdiguddannede flytter væk fra området efter afsluttet uddannelse. Kigger man igen på de øvrige kommuner, ses også flytningsmæssigt et nært tilhørsforhold mellem Business Region Aarhus og Randers, Silkeborg og Horsens. Figur 2. Flytninger til-fra Business Region Aarhus 70% 60% 50% 40% 30% 20% Flytninger fra BRA Flytninger til BRA 10% 0% Note: Figuren angiver andelen af flytninger til og fra den enkelte kommune i forhold til de nuværende kommuner i Business Region Aarhus. Kilde: Danmarks Statistik (2010). Hvor pendlings- og flyttemønstre indikerer forbundethed mellem kommunerne, kan et overblik over de enkelte kommuners erhvervssammensætning give oplysninger om forskelle, ligheder og komplementaritet i forhold til erhvervsmæssigt samarbejde. I nedenstående figur 3 er erhvervsstrukturen illustreret ved den relative beskæftigelse fordelt på sektorer. Medtaget er de nuværende 7 kommuner samt Randers, Horsens og Silkeborg, da disse kommuner er tættest forbundne med Business Region Aarhus jf. pendlings- og flyttestatistikken. Derudover er også Hedensted Kommune medtaget, idet Hedensted og Horsens er tæt forbundet, hvilket gør, at en eventuel tilknytning til Business Region Aarhus må forventes at skulle gælde for begge kommuner. 5
Af figuren fremgår det, at den overordnede erhvervsstruktur generelt har visse ligheder oplandskommunerne imellem, hvorimod Aarhus skiller sig ud ved dels at have en lav industriandel og til gengæld en høj andel af videnstunge jobs (fx ITK). Figur 3. Erhvervsstrukturen i østjyske kommuner. 100% 90% 80% 14% 14% 16% 3% 3% 1% 1% 4% 3% 9% 9% 6% 13% 14% 1 16% 6% 2% 7% 3% 2% 1% 8% 4% 6% 22% 13% 4% 6% 1 7% 1% 27% 70% 13% 12% 60% 50% 24% 24% 26% 22% 29% 31% 21% 26% 27% 26% 10% 8% Øvrige erhverv Hoteller og restauranter ITK 40% 30% 13% 13% 10% 13% 14% 11% 12% 6% 9% 11% 11% 29% Transport Handel Bygge og anlæg Industri Landbrug, skovbrug og fiskeri 20% 26% 26% 32% 26% 20% 2 24% 30% 19% 8% 10% 0% 10% 10% 3% 10% 10% 4% 2 4% 8% 12% 1% Kilde: Danmarks Statistik (2009). Hertil kommer, at Aarhus har en meget høj andel af øvrige erhverv som blandt andet omfatter finansiering, forsikring, ejendomshandel, rådgivning, reklame- og rejsebureauer m.v. De potentielle nye medlemmer af Business Region Aarhus er generelt industri-intensive med Horsens som den mest markante kommune, hvor ca. 1/3 af den private beskæftigelse er inden for industri. Sammenlignes det uddannelsesmæssige niveau i de pågældende kommuner, fremgår Aarhus som en by med mange videregående færdiguddannede tydeligt af nedenstående figur 4. Hedensted, Randers og Horsens har en relativ lav andel af befolkningen med videregående uddannelse, hvorimod Silkeborgs ligger på niveau med landsgennemsnittet. Som leverandør af arbejdskraft og viden til hele området er uddannelsesinstitutionerne meget centrale aktører, hvorfor det er i Business 6
Region Aarhus interesse, at samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og såvel store som mellemstore og små virksomheder i Aarhus og opland styrkes og videreudvikles til gavn for vækst i hele området. Et erhvervssamarbejde kan være med til at understøtte en sådan udvikling. Figur 4. Andel af befolkningen med videregående uddannelse. 40% 3 30% 2 20% 1 16% 19% 20% 22% 22% 23% 2 26% 26% 26% 30% 34% 10% Kilde: Danmarks Statistik (2010). 2. Fordele og ulemper ved udvidelse Sekretariatet for Business Region Aarhus har i fællesskab vurderet fordele og ulemper ved en geografisk udvidelse. Denne vurdering er sammenfattet i nedenstående oversigt. Tabel 2. SWOT -analyse: Geografisk udvidelse af Business Region Aarhus Styrker Bedre mulighed for tiltrækning af erhvervsvirksomheder og arbejdskraft, nationalt som internationalt Større indflydelse i forbindelse med identifikation og igangsætning af vækstinitiativer Øget pulje til at løfte flere/større projekter Kritisk masse - indholdsmæssig udvikling: af samarbejdet: større/flere projekter Muligheder Øget vækst i hele området Større synlighed for området (branding) Bedre sammenhængskraft Nyt blod kan give inspiration til videreudvikling af samarbejde Forbedret service og støtte til virksomheder (iværksættere, vækstvirksomheder, Svagheder Lavere fleksibilitet og agilitet: Flere parter, der skal enes Administration: Flere parter kræver mere koordinering Trusler Modstand mod forandring i eksisterende samarbejde At et udvidet kommunalt samarbejde bliver for stærkt Tiltrækning fra andre større jyske byer i forhold til randkommuner i det nye BRA kan give sprækker i samarbejdet Ambitionsniveau: risiko for lavere fællesnævner i samarbejdet som resultat af at flere parter skal blive enige At der går fordelingspolitik i samarbejdet (udflytningsstrategi) 7
innovatører m.v.) Udnyttelse af synergipotentiale (jf. Borgerservice samarbejde) Ved at få flere kommuner med i samarbejdet vil Business Region Aarhus opnå en række fordele. Samarbejdet vil få mere tyngde og med flere midler vil der kunne igangsættes flere aktiviteter. At samarbejde for at opnå nødvendig kritisk masse er vigtigt ikke bare for mindre og mellemstore kommuner - men også i mange tilfælde for en kommune af Aarhus størrelse. Aktiviteter, som igangsættes, vil i et større business region samarbejde i højere grad end i dag kunne iværksættes proaktivt og med et strategisk perspektiv, da samarbejdet i givet fald må forventes at kunne få større indflydelse ved samfinansiering med andre aktører indenfor erhvervsudvikling. Med en fælles indsats for at skabe vækst i hele området indeholder en udvidelse andre væsentlige perspektiver. Brandingmæssigt er det en udbredt erkendelse, at de enkelte kommuner hverken er eller kan blive synlige internationalt. En samlet byregion med storbyen som dynamo vil til gengæld have muligheder for at kunne markedsføres udenfor landets grænser til fordel for hele området. En ulempe ved udvidelse er, at flere parter skal blive enige. Der er et godt samarbejdsklima i det nuværende fællesskab og det er vigtigt, at det ikke går tabt ved inddragelse af flere kommuner. Én af de store styrker ved det nuværende samarbejde har hidtil været evnen til at kunne agere hurtigt i fællesskab og til at være fleksible i forhold til individuelle interesser. I nedenstående tabel 3 ses den relative størrelse for de enkelte kommuner i samarbejdet før og efter en eventuel udvidelse med Horsens, Silkeborg og Randers Kommune (jf. afsnit 3). Tabel 3. Business Region Aarhus indbyggertal Kommune Antal indbyggere Nuværende andel 2010 Andel ved udvidelse Favrskov 46.922 9% 6% Norddjurs 37.939 7% Odder 21.838 4% 3% Samsø 3.866 0,7% 0, Skanderborg 57.790 11% 7% Syddjurs 41.768 8% Aarhus 311.235 60% 37% Randers 95.402 0% 12% Silkeborg 89.050 0% 11% Horsens 83.077 0% 10% Hedensted 46.031 0% 6% Total 788.133 100,0% 100,0% Kilde: Danmarks Statistik (2010). 8
En risiko og potentiel modstand mod udvidelse er samtidig, at Business Region Aarhus kan blive for stærk og derved udgøre en trussel for andre interessenter i området. I den forbindelse er det dog væsentligt at notere, at kommunerne er udførende erhvervsservice aktører og derfor er fælles organisering af erhvervssamarbejde alene et kommunalt anliggende. 3. Perspektiver for samarbejde for nye kommuner Flere kommuner har vist interesse for Business Region Aarhus samarbejdet og som sekretariat for Business Region Aarhus har Aarhus Kommune afholdt bilaterale møder med dem. I maj blev der afholdt en workshop med henblik på at identificere konkrete områder for muligt samarbejde på kort eller længere sigt. Generelt er der interesse i et samarbejde med udgangspunkt i konkrete erhvervsudviklingsaktiviteter jf. indholdet i det nuværende Business Region Aarhus samarbejde, hvor udgangspunktet er, at der samarbejdes, hvor parterne i fællesskab kan lave erhvervsudvikling billigere og/eller bedre end hver for sig i de enkelte kommuner. Der er basis for at udvide porteføljen af fælles aktiviteter. Ses det nuværende samarbejde i et internationalt perspektiv er der i Göteborg og Bergen etableret lignende business region samarbejder. I nedenstående tabel 4 er indholdet i Business Region Aarhus samarbejdet sammenlignet med disse to skandinaviske regioner, som evt. kan danne inspiration for den videre indholdsmæssige udvikling af Business Region Aarhus. Tabel 4. Indhold i Business Region samarbejde i internationalt perspektiv Indhold Nuværende Business Region Business Region Business Region Aarhus samarbejde Göteborg Bergen Iværksætterservice /+ (ikke som servicefunktion, men samarbejdet støtter foretagsomhed i grundskolen) + + Støtte til vækstvirksomheder Innovationsmiljøer (klynger, inkubatorer) /+ (ikke som servicefunktion, men samarbejdet igangsætter og driver ad hoc vækstgrupper) /+ (BRA driver ikke udvikling af innovationsmiljør, men igangsætter og støtter ad hoc innovationsgrupper) + + + + 9
Indhold Nuværende Business Region Business Region Business Region Aarhus samarbejde Göteborg Bergen Netværksgrupper + + + Arrangementer + + + Byprofilering, investment promotion/location /+ (BRA website under udvikling, ingen fælles investment/location aktiviteter) + + Fælles erhvervsudviklingsplan + + Infrastruktur + + Viden (analyser, publikationer m.v.) /+ (BRA har været med til at finansiere storbyanalyse) + + Turisme + (budgetsat men pt. ikke igangsat) 4. Konsekvenser ved udvidelse i forhold til økonomi og organisering af samarbejdet Økonomi Som det fremgår af den nuværende samarbejdsaftale er der etableret en samarbejdspulje, hvor betalingsnøglen for hver kommune er kr. 3,00 pr. indbygger. Finansieringen af Business Region Aarhus aktiviteter søges i muligt og hensigtsmæssigt omfang i forhold til aktiviteter gearet i form af medfinansiering fra regionale, nationale og internationale midler samt ved private samarbejder. Det er sekretariatets anbefaling, at en kommune kun kan indgå i samarbejdet som fuldgyldigt medlem, dvs. at man økonomisk skal bidrage til Business Region Aarhus med et beløb svarende til betalingsnøglen. Samarbejdet er således ikke en 'pick-and-choose'-model, hvor man fra område til område tilslutter sig dele af samarbejdet, men en tilslutning til samarbejdet jf. den eksisterende samarbejdsaftale. I praksis kan den enkelte kommune dog (som tilfældet er i dag) vælge at engagere sig mindre i dele af de konkrete aktiviteter. Organisering Business Region Aarhus ledes af en politisk og administrativ styregruppe bestående af henholdsvis borgmestre og kommunaldirektører fra de deltagende kommuner. Styregrupperne mødes efter behov, og deres opgave er: at sætte retninger og rammer for samarbejdet at godkende handlingsplaner og budgetter 10
at følge op på aktiviteterne i samarbejdet Derudover varetager et sekretariat bestående af medarbejdere fra hver af de deltagende kommuner drift og udvikling af samarbejdet med Aarhus Kommune som leder af sekretariatet. Medarbejdere fra kommunernes erhvervsserviceaktører inddrages i videst muligt omfang i tilrettelæggelse og gennemførelse af de konkrete aktiviteter og projekter. For at realisere det fulde potentiale ved et business region samarbejde bør det som en del af det fortsatte arbejde på sigt overvejes at ændre organiseringen af samarbejdet. 11