Bilagsrapport 3: Systembeskrivelse for farligt affald Århus Kommune

Bilagsrapport 3: Systembeskrivelse for farligt affald Århus Kommune 16. juli, 2007 Anna Warberg Larsen Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet awl@er.dtu.dk

Indhold INDLEDNING... 2 INDSAMLINGSORDNINGER... 4 MODTAGESTATION FOR FARLIGT AFFALD... 4 VICEVÆRTORDNING... 4 MIDTBYKUBER... 4 POSE TIL BATTERIER PÅ SKRALDESPANDE... 4 BATTERIBEHOLDERE... 4 GENBRUGSSTATIONEN... 4 STORSKRALDSORDNINGER... 4 FORHANDLERORDNING... 5 AFFALDSMÆNGDER... 6 BEHANDLING AF FARLIGT AFFALD... 8 OLIE... 8 MALING... 8 BATTERIER... 8 BLYAKKUMULATORER... 9 ØVRIGE FRAKTIONER... 9 REFERENCER... 10 1

Indledning Dette notat indeholder en systemafgrænsning for håndteringen af farligt affald i Århus Kommune og er en del af et større projekt omhandlende miljøvurdering af det samlede affaldssystem i Århus Kommune. Farligt affald indsamles fra private via et flerstrenget system af hente- og bringeordninger og bliver i alle tilfælde sendt til kommunens Modtagestation for Farligt Affald (Nymand 2006b). Nogle ordninger er specifikke for bestemte boligtyper: a. Viceværtsordning for boligforeninger b. Kuber til batterier (samt EE-affald og jern og metal) i midtbyen c. Pose til batterier på skraldespand ved enfamilieboliger Øvrige ordninger, der er fælles for alle kommunens borgere, er: d. Genbrugsstationer e. Storskraldsordninger f. Forhandlerordninger inkl. apoteker g. Batteribeholdere (Batteri-Børger) Tabel 1 viser hvorledes de syv indsamlingsordninger a-g tilhører de tre delsystemer, der anvendes i miljøvurderingen. Hvert af delsystemer har adgang til de grundlæggende indsamlingsordninger, som er genbrugsstationer, storskraldsordninger, forhandlere og batteribeholdere. Disse ordninger er suppleret med henholdsvis viceværtordning, kuber og poser på skraldespande, der er tilbud direkte rettet mod bestemte boligtyper. De skal gøre det lettere for borgerne at i de respektive boligtyper at aflevere farligt affald. Tabel 1. Indsamlingsordninger for farligt affald. Midtby Etageboliger udenfor midtby Enfamilieboliger udenfor midtby Viceværtordning x x Kuber x Pose på skraldespand x Genbrugsstationer x x x Storskraldsordninger x x x Forhandlere x x x Batteribeholdere x x x I kortlægningen af indsamlingssystemet for farligt affald kategoriseres affaldet i følgende ti fraktioner (Nymand 2006a): 1. Olie (A) 2. Maling (H) 3. Pesticider (T) 4. Husholdningskemikalier (Z) 5. Batterier (K) 6. Blyakkumulatorer 7. Lyskilder (K) 8. Spraydåser (Z) 9. Medicin (Z) 10. Tom emballage (Z) 2

Bogstavet i parenteser angiver affaldsfraktionen efter KommuneKemis inddeling i kategorier for farligt affald, som ofte anvendes definition af fraktioner af farligt affald. Størstedelen af blyakkumulatorerne indsamles på genbrugsstationerne, og denne mængde er modelleret sammen med øvrigt storskrald, der indsamles på genbrugsstationerne. En lille del af blyakkumulatorerne indsamles gennem andre ordninger for farligt affald, og denne mængde modelleres i systemet for farligt affald. Trykflasker er også en form for farligt affald. De indsamles på genbrugsstationerne, men da der ikke foreligger data for mængder og behandling af fraktionen, er disse ikke medtaget i miljøvurderingen. Farligt affald, der er indsamlet via kubeordningen i midtbyen og i poser på skraldespande, er modelleret sammen med dagrenovation, da fraktionerne, som indsamles, vurderes at være en del af dagrenovation i vores model. De nævnte indsamlingsordninger sigter på forskellige fraktioner af farligt affald. Fx er tre ordninger kun rettet mod batterier. Indsamlingsordninger og fraktioner af farligt affald gennemgås nærmere i følgende afsnit. Dernæst følger et afsnit med kortlægning af mængderne af farligt affald i Århus Kommune i 2005. 3

Indsamlingsordninger Modtagestation for farligt affald Alt farligt affald indsamles hos Modtagestation for Farligt Affald, hvorfra det afsættes til videre behandling. Affaldet sendes til behandling i fortrinsvis Tyskland og Danmark. Den vigtigste aftager er nu Stena, Tyskland, mens KommuneKemi er sekundært anlæg. Al transport foregår med lastbil. Viceværtordning Viceværtordningen er rettet mod boligforeninger, hvor viceværten administrerer opsamlingen af det farlige affald (Nymand 2006b). Ordningen administreres af Modtagestation for Farligt Affald, som også stiller opsamlingsmateriellet til rådighed samt afhenter affaldet. Ordningen har kørt i flere år. Midtbykuber I 2004 opstartedes ordningen med kuber til EE-affald, jern og metal og batterier i Midtbyen. Udover batterier opsamles også en del lyskilder og spraydåser i kuberne, selvom kuberne ikke er beregnet til disse fraktioner (Madsen 2006b). Fraktioner og mængder fra kuberne er nærmere beskrevet i bilagsrapport 1 (Merrild 2007), da det vurderes, at affaldet i kuberne ud fra en traditionel betragtning ellers ville være endt i restaffaldet. Det skyldes, at den model, som anvendes til analyse af problematiske stoffer i restaffaldet, er udviklet til ud fra analyse af restaffaldet i affaldssystemer med de mest basale indsamlingsordninger. Udbyggede indsamlingsordninger som opstilling af kuber vil ændre restaffaldets sammensætning. Pose til batterier på skraldespande Siden marts 2005 er der kørt forsøg med indsamling af batterier hos enfamilieboliger. Borgerne kan lægge en pose med batterier på låget af skraldespanden på tømningsdagen (Nymand 2006b). Renovatøren samler poserne på garageanlægget, indtil de afhentes af Modtagestation for Farligt Affald. Modelleringen er nærmere beskrevet i bilagsrapport 1 (Merrild 2007), da affaldet vurderes at stamme fra dagrenovation. Det samme gælder for midtbykuberne, se beskrivelse ovenfor. Batteribeholdere Batteribeholdere kaldet Batteri-Børger er opstillet ved institutioner, forretninger mm. Beholderne har fire indkastningshuller således, at batterierne kan kildesorteres i fire typer (Nymand 2006b). Genbrugsstationen På kommunens fem genbrugsstationer er det muligt at aflevere alle typer af farligt affald. Jf. (Århus Kommunale Værker 2006) vurderes 89% af affaldet at stamme fra husholdninger, mens resten er erhvervsaffald. Genbrugsstationerne er den største indsamlingsordning for farligt affald, men er ikke den vigtigste for batterier. Storskraldsordninger I storskraldsordningerne kan man aflevere følgende typer af farligt affald (Madsen 2006a): Maling, lak og lim Batterier Spraydåser 4

Storskraldsordningerne omfatter rute- og tilkaldeordninger samt genbrugspladser, der ikke benytter sig af viceværtordningen. Affaldet indsamles på Modtageplads for Affald sammen med øvrigt storskrald, hvorefter det også afleveres til Modtagestation for Farligt Affald. Forhandlerordning Hos visse forhandlere, fx farvehandlere og apoteker, kan borgerne tilbagelevere rester af farligt affald samt tom emballage (Nymand 2006b). Der indsamles en del batterier via forhandlere, fordi der også er opstillet batteribeholdere mange steder. 5

Affaldsmængder Modtagestation for Farligt Affald har lavet en samlet opgørelse over den årlige mængde af farligt affald fra private husstande i Århus Kommune. Tabel 2 viser opgørelsen for 2005. Storskraldsordninger - 18.406 - - 1.725 Viceværtordning 807 18.954 15 287 1.228 Forhandlere 0 14.286 0 49 10.365 Kontorer og institutioner - - - - 2.128 Genbrugsstationer 41.150 306.547 2.275 24.896 21.213 Tabel 2. Farligt affald i Århus Kommune 2005 fordelt på fraktioner og kilder (Nymand 2006a). Fraktion Olie Maling Pesticid Husholdningskemialier Diverse batterier Affaldsgruppe A H T Z K [kg] [kg] [kg] [kg] [kg] Total 41.957 358.193 2.290 25.232 36.659 Fraktion Blyakkumulatorer Lyskilder Spraydåser Medicin Tom emballage Affaldsgruppe Z K Z Z Z [kg] [kg] [kg] [kg] [kg] Storskraldsordninger - - 703 - - Viceværtordning 1.547 829 285 12 342 Forhandlere 90 468 102 7.782 1.865 Kontorer og institutioner - - - - - Genbrugsstationer - 11.635 10.483 747 - Total 1.637 12.932 11.573 8.541 2.207 Alle batterier er kategoriseret som div. batterier, selvom der for nogle af ordninger er skelnet mellem forskellige typer af batterier. Der er imidlertid ikke foretaget nogen konsekvent registrering af de forskellige typer af batterier. Batterier og spraydåser i storskraldsordningerne er kun registreret i 7 måneder i 2005, og disse mængder er omregnet til potentielle årsmængder. Blyakkummulatorer i form af bilbatterier og lignende er indsamlet i mindre mængder fra forhandlere og via viceværtordningen. Det er valgt at tage den med i opgørelsen, selvom det valgt at modellere mængden fra genbrugsstationerne sammen med storskrald.. Den samlede mængde i ordningerne for farligt affald var på 1,6 ton mod 109 ton på genbrugsstationerne. Generelt set er det valgt at kategorisere akkumulatorer som storskrald i denne miljøvurdering, og fraktionen er nærmere beskrevet sammen med øvrigt affald. Det skyldes, at indsamling og behandling af akkumulatorer har flere fællestræk med øvrige storskraldsfraktioner end med øvrige fraktioner af farligt affald. Midtby-kuberne er som nævnt beskrevet nærmere sammen med øvrigt dagrenovation. Det kan dog nævnes, at kuberne indsamler ca. 1% af mængden af lyskilder og spraydåser, men faktisk tegner sig for 10% af den samlede mængde batterier. Ordningen med batterier i poser på skraldespande 6

tegnede sig i 2005 for ca. 23% af den samlede mængde batterier. Det betyder, at 2/3 af batterimængden betragtes som almindeligt farligt affald, mens 1/3 vurderes at stamme fra dagrenovation, dvs. restaffaldet. Indførelse af nye indsamlingsordninger betyder færre batterier i forbrændingsanlægget. Den samlede mængde af farligt affald i Århus Kommune 2005 er vist i Tabel 3. Det er beregnet, hvor stor andel de enkelte indsamlingsordninger har til den samlede mængde. Mængden af farligt affald fra storskraldsordningerne er opgjort til 21 ton og er dermed mindre end de 35 ton, det er anslået i systembeskrivelsen for storskrald, bilagsrapport 2 (Larsen and Fjelsted 2007b). Det er valgt at anvende årsopgørelsen fra modtagestationen, da der er en vis usikkerhed på den anden opgørelse, fordi farligt affald udgør en meget lille andel af den samlede mængde storskrald. Genbrugsstationerne er samlet set den største indsamlingsordning for farligt affald med 82% af den samlede mængde. De øvrige ordninger er alle tættere på borgerne og en nødvendighed for borgere, der ikke selv kan køre til genbrugsstationerne. Ser man på de enkelte fraktioner og ordninger, så er apotekerne den vigtigste indsamlingsordning for medicin, mens batteribeholdere, kuber og skraldespandsordningen er vigtige ordninger for batterier. For alle øvrige fraktioner er genbrugsstationerne den vigtigste indsamlingsordning. Tabel 3. Total mængde farligt affald i Århus Kommune 2005 fordelt på kilder. Total mængde farligt affald Mængde [kg] Relativ fordeling Storskraldsordninger 20.834 4,18% Viceværtordning 24.306 4,85% Forhandlere 35.007 6,98% Kontorer og institutioner 2.128 0,42% Genbrugsstationer 418.946 83,59% Total 501.221 100,00% Opgørelsen viser, at der i Århus Kommune årligt indsamles 2130 g farligt affald pr. indbygger, inklusiv blyakkumulatorer. Over halvdelen er malingaffald. Indsamlingen af batterier svarer til 185 g pr. indbygger pr. år. Potentialet for batterier er anslået til 410-540 g pr. indbygger pr. år (Hansen and Hansen 2003). Det betyder, at sorteringseffektiviteten i Århus Kommune er mellem 34-45%. Potentialet for andre fraktioner af farligt kendes ikke, og det vides derfor ikke, hvor effektive ordningerne er til at opfange de ønskede fraktioner. 7

Behandling af farligt affald I databasen i EASEWASTE findes der data for behandlingen af olie, maling, batterier og blyakkumulatorer. I det følgende beskrives behandlingsformerne for de nævnte fraktioner samt genvinding af energi og materialer fra behandlingen. Olie Den indsamlede spildolie sendes til regenerering på et anlæg i Nordeuropa. Transportafstanden til behandlingsanlægget er anslået til 500 km. Regenereringsanlægget for spildolie er modelleret ud fra data fra et dansk behandlingsanlæg. Ved regenereringen fremstilles forskellige olieprodukter, der substituerer forskellige andre olieprodukter fremstillet af råolie. Produkterne er smøreolie (34,9%), gasolie (30,2%) og tung fuelolie (29,1%). Data er nærmere beskrevet i (Fjelsted 2006). Maling Malingaffald destrueres ved forbrænding på et specialanlæg. Århus Kommune har dog fået tilladelse at brænde en del af malingaffaldet på deres eget anlæg. Den kemiske sammensætning af malingaffald er undersøgt af DTU, og den er udgangspunktet for at kunne modellere behandlingen (Fjelsted 2006) samt (Fjelsted 2007a). Det skal bemærkes, at emballage ikke er inkluderet i modelleringen. Det forudsættes, at malingaffaldet forbrændes på et specialanlæg i Nordeuropa. Transportafstanden er derfor antaget at være 500 km. Forbrændingsanlægget er modelleret som ud fra data for Kommunekemis forbrændingsanlæg (Fjelsted 2006). Forbrændingsvarmen udnyttes til produktion af elektricitet og fjernvarme, som substituerer for anden energiproduktion. Batterier Fraktionen batterier omfatter flere forskellige typer af batterier, og det har været vanskeligt at redegøre for behandlingen af de enkelte typer. De sandsynlige behandlingsmuligheder er deponering eller genvinding (Fjelsted 2007b). Deponering kan enten ske på et almindeligt deponi, hvis batterierne ikke indeholder problematiske tungmetaller (alkali- og brunstensbatterier), eller det kan ske ved særlig indkapsling på specialdeponier, hvor udvaskningen fra deponiet minimeres mest muligt. Batterier indeholder meget metal. Der er potentiale for at genvinde værdifulde metaller som nikkel, cadmium, kviksølv og lithium, men også jern, zink og mangan, som udgør 60% af batteriets vægt. Ved pyrolyse fraktioneres de forskellige metaller, som så kan anvendes i nye produkter. I Århus Kommune blev alle batterier i 2005 sendt til Stena Miljø, som sorteredes batterier. I dag frasorterer kommunen selv brunsten- og alkalibatterier på genbrugsstationerne og sender dem til deponering. Formentligt blev brunstens- og alkalibatterier også frasorteret til deponering i 2005. Andre typer af batterier er enten sendt til specialdeponering eller genvinding. Da det ikke vides, hvordan batterierne bliver behandlet, er det valgt at foretage en screening af miljøpåvirkningerne ved genvinding af batterier. Basisscenariet afspejler således en potentiel behandling af batterier, og ikke den faktiske behandling. Når man deponerer batterier, er miljøpåvirkningerne ved behandlingsformen minimale på kort sigt, men på lang sigt vil tungmetallernes ukendte skæbne udgøre en potentiel miljøfare. Dette afspejles ikke i miljøvurderingen, og derfor vil det se ud som om, at der hverken er miljøbelastning eller gevinster af betydning ved at deponere batterierne. Ved genvinding derimod vil der være en miljøbelastning fra processen, da der er tale om energikrævende processer. Samtidig vil der også være en gevinst ved genvinding af metaller, fordi man undgår udvinding af nye metaller, hvilket muligvis er mere energikrævende og forurenende end genvinding. Der er indsamlet data for genvinding af alle typer af batterier (Fisher et al. 2006). 8

Datasættene inkluderer energi- og ressourceforbrug til genvindingsprocessen. Efterfølgende oparbejdning af metallerne inkluderes dog ikke, da det ikke er muligt at få data for disse processer. Mængden af substituerede metalressourcer medregnes, men heller ikke her er det muligt at få data for produktion af metallerne. Fra sorteringsanalysen, der er foretaget som en del af dette projekt, kendes fordelingen af de forskellige batterityper i Århus Kommune, hvilket er vist i Tabel 4. De batterityper, der inkluderes i screeningen, udgør 95% af hele fraktionen. Alle batterier oparbejdes ved pyrolyse på europæiske behandlingsanlæg. Indsamling af batterierne er inkluderet, og det er antaget, at de efterfølgende transporteres 500 km i lastbil. Indsamling og transport er medtaget for at vise deres miljøpåvirkning i forhold til behandlingsformernes. Tabel 4. Sorteringsanalyse af batterier i Århus Kommune. Type Mænge Kg Procent % Inkluderet Alkali/brunsten 1150 89 + NiMH (Nikkel-Metalhydrid) 24,8 1,9 + NiCd (Nikkel-Cadmium) 15,8 1,2 + Li (Lithium + Lithium-Ion) 8,1 0,6 + Knapceller 5,7 0,4 + Rest af genopladelige 3,8 0,3 - Blyakkumulatorer 21,5 1,7 + Sum batterier 1230 95 EE-skrot ekskl. batterier 25,2 2,0 - Affald inkl. Poser 35,4 2,7 - Sum affald 60,6 4,7 - Total 1294 100 Blyakkumulatorer Der findes en national indsamlingsordning for blyakkumulatorer, der sikrer, at disse sendes til genvinding. Behandlingen består i, at blyet genvindes, syren neutraliseres og plastkappen af akkumulatoren forbrændes med energiudnyttelse. Alle blyakkumulatorer fra Danmark sendes formentligt til oparbejdning hos Boliden Bergsöe AB i Sverige. Der eksisterer data for behandling af fraktionen i EASEWASTE (Larsen and Fjelsted 2007a). Det antages, at akkumulatorerne transporteres 400 km til behandlingsanlægget. Øvrige fraktioner Behandling af fraktionerne husholdningskemikalier, pesticider, lyskilder, spraydåser, medicin og tom emballage skal undersøges nærmere. Det vurderes umiddelbart, at lyskilder og spraydåser miljømæssigt set er de mest interessante af disse fraktioner pga. deres indhold af henholdsvis kviksølv og jern og aluminium. De øvrige fraktioner er mindre interessante, da de overvejende indeholder stoffer, der kan destrueres ved almindelig forbrænding. Desuden forekommer de i relativt små mængder. Det er dog stadigt vigtigt at sikre, at de håndteres korrekt i følge de givne forskrifter, især af hensyn til arbejdsmiljøet, men de vurderes ikke at være specielt vigtige i en miljøvurdering i forhold til de øvrige fraktioner af farligt affald. I det nærværende projekt er det ikke realistisk at fremskaffe data for behandling af disse fraktioner af farligt, og derfor indgår de ikke i miljøvurderingen. 9

Referencer References Århus Kommunale Værker 2006. Brugerundersøgelse på genbrugsstationer i Århus Kommune, samlet rapport, marts 2006. Fisher, K., Wallén, E., Laenen, P. P., and Collins, M. 2006. Battery Waste Management Life Cycle Assessment. Defra. Fjelsted, L. 2006. Miljøvurdering af kemikalieaffald - med kortlægning af Herning Kommunes håndtering af farligt affald fra husholdninger. Fjelsted, L. 2007b. Internt notat: Batterier og akkumulatorer. Institut for Miljø & Ressourcer, DTU. Fjelsted, L. 2007a. Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune. Institut for Miljø & Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. Hansen, C. L. and Hansen, E. 2003. Indsamlingssystemer for batterier - Eksisterende erfaringer fra Danmark og udlandet. Miljøstyrelsen, Miljøministeriet. Miljøprojekt nr. 777. Larsen, A. W. and Fjelsted, L. 2007a. Bilagsrapport 2: Storskrald - systembeskrivelse, Modellering af behandlingen af storskrald i Herning Kommune. Institut for Miljø & Ressoucer, Danmarks Tekniske Universitet. Larsen, A. W. and Fjelsted, L. 2007b. Bilagsrapport 2: Systembeskrivelse for storskrald Århus Kommune. Institut for Miljø & Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. Madsen, S. A. 2006a. Information om storskrald og genbrugspladser, brocurer: Storskrald, Genbrugsplads i bebyggelsen og Genbrugsstationen. Madsen, S. A. 2006b. Opgørelse affaldsmængder kuber for jerm & metal, batterier og småt elektonik affald, Excel Ark: SS EE JM BAT ny.xls. Merrild, H. 2007. Bilagsrapport 1: Systembeskrivelse for dagrenovation Århus Kommune. Institut for Miljø & Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. Nymand, G. 2006b. Pers. Komm. miljøtkniker Gitte Nymand, Modtagestation for farligt affald, 2006. Nymand, G. 2006a. Farligt affald i Århus Kommune 2005, Excel-fil: Opgørelse af FA 2005 fra private.xls. 10