Præsentation af Projektrapport Histo-temadag for bioanalytikere



Relaterede dokumenter
Bidrager screening for mammacancer til tidlig sygdomsopsporing?

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

BILAG 1. Prognostiske faktorer per afdeling

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen

BILAG 1. Prognostistike faktorer per afdeling

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2009

BILAG 1. Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft

Hvor mange gravide ryger?

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2009

Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft

Odense Universitetshospital Radiologisk Afdeling Sdr. Boulevard Odense C. C.c. Koncernledelsen, Region Syddanmark

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

DBCG DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP INFORMATIONSBLAD NR 37 JUNI 2005

Dansk tarmkræftscreeningsdatabase Årsrapport Første 10 måneder 1. nationale screeningsrunde

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US?

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

BILAG 1. Prognostistike faktorer per afdeling DBCG Danish Breast Cancer Cooperative Group

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2012

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2010

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening

Årsrapport DKMS 2010

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

BIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

Bestråling af de parasternale lymfeknuder. Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

DBCG DANISH BREAST CANCER COOPERATIVE GROUP INFORMATIONSBLAD NR 38 JUNI 2006

BILAG 1. Prognostistike faktorer per afdeling

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Eksemplar til brug ved høringsrunde

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

Seksualitet efter brystkræft.

8 Konsensus om medicinsk behandling

Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,

Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler.

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2009

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2010

DBCGs protokoller, samlet oversigt Side 1 af 8

ASCO Brystkræft

Undersøgelse af gravides arbejdsmiljø og holdninger til sygefravær. Udvikling af intervention for fastholdelse af gravide medarbejdere.

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

INDKALDELSE/ REFERAT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Gør tanke til handling VIA University College

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2011

Ansøgning til FSUIS legat 2016

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2014

ScreeningsNyt Nr November 2010

Årsrapport DKMS 2012 vedr. anden nationale screeningsrunde

Pakkeforløb for kræft

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Dansk Cardiologisk Selskab Årsmøde 2013

Phd-projekt om individualiseret screening

Vejle Amt Sundhedsforvaltningen Økonomi og planlægning 10. marts 2006 J.nr.: /pkh Version 10 PKH. Brystkræftscreening i Region Syd.

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG)

Laparoscopic Cryoabla.on of Small Renal Tumours Can PADUA Score Predict Treatment Outcome?

Runde 2: November 2014

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Cytologisk årsmøde, 2016

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

APPENDIKS 2. Nationale indikatorer til monitorering af kvaliteten af screeningsprogrammet for tarmkræft

Dansk Neuro Onkologisk Register Årsrapport.

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS

Jens K. Kjær, Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG)

Oversigt over ikke-randomiserede studier af mammografiscreeningsprogrammer

Cervix- og corpuscancer

Randomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger

L2 | Odder - Mårslet - Aarhus - Universitetshospitalet - Lisbjerg - Lystrup | Gyldig 12~August~2019 | Aarhus Letbane

Transkript:

Præsentation af Projektrapport Histo-temadag for bioanalytikere Lørdag d. 3. november 2012 Bidrager screening for mammacancer til tidlig sygdomsopsporing? p g Projektrapporten er udarbejdet efterår/vinter 2011/2012. Marlene Holmberg og Mette T. Nielsen Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital Studerende ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet

Disposition Baggrund Formål Metode og materialer Resultater Diskussion Intern & ekstern validitet Klinisk relevans Konklusion

Kort om mammacancer Baggrund 1/2 Ca. 5000 incidente tilfælde i 2010 Mammografiscreening Indført i 2007 i Region Midtjylland 50-69 årige kvinder mortalitet Screeningsdebat Overdiagnostik / Overbehandling Screeningseffekt Andre studiers fund Tumordetektionsmetoder Screening / symptomatisk

Baggrund 2/2 Prognostiske og prediktive parametre Lavrisikogruppe Højrisikogruppe Alder 50 år < 50 år Tumorstørrelse 10 mm >10 mm Aksillær lymfeknudestatus Malignitetsgrad Østrogenreceptorstatus Ingen metastaser Grad I for duktale tumorer Grad I+II for lobulære tumorer Mikro- /makrometastaser Positiv ( 1 %) Negativ(<1%) Grad II+III for duktale tumorer Grad III for lobulære tumorer HER2-receptorstatus Normal Overekspression/ genamplikation

Formål At sammenligne histopatologiske karakteristika samt molekylære subgrupper hos kvinder, der henholdsvis får detekteret tumor ved screening eller symptomatisk. At sammenligne kvindernes BMI i relation til tumordetektionsmetoden.

Metode og materialer 1/2 Design: Analytisk tværsnitsstudie Referencegruppe: Ki Kvinder med screeningsdetekterede d tumorer Flowdiagram: Kildepopulation N = 309 Studiepopulation n = 197 Eksklusion n = 112 Screenede Symptomatiske ti Intervalcancere n = 143 n = 45 n = 9

Metode og materialer 2/2 Eksponeringsvariabel i Pi Primære udfaldsvariabler dfld Tumordetektionsmetoden Dataudtræk fra Radiologisk Afdeling Dataudtræk fra Afdeling for Folkeundersøgelser Tumors histopatologiske karakteristika Molekylære subgrupper Data fra Lumpektomi- og Mastektomiskemaer fra Patologisk Institut Sekundær udfaldsvariabel BMI Data fra Co-morbiditetsskemaer

Resultater 1/2 Tumorstørrelse 10 mm > 10 mm Range(mm) Screeningsdetektion i Symptomatisk kdetektion Intervalcancer n(%) n(%) n(%) 143(72,6) 45(22,8) 9(4,6) 60(42,0) 83(58,0) 1-70 6(13,3) 38(84,5) 3-100 Missing 1(2,2) 3(33,3) 6(66,7) 8-50 Aksillær lymfeknudestatus Negativ 117(81,8) 23(51,5) 8(88,9) Positiv 26(18,2) 22(48,9) 1(11,1) BMI BMI < 25 kg/m 2 BMI 25 kg/m 2 Missing 52(36,4) 58(40,5) 33(23,1) 12(26,7) 12(26,7) 21(46,6) 5(55,6) 2(22,2) 2(22,2)

Resultater 2/2 Tumorstørrelse > 10 mm OR = 4,58 95% CI [1,76 ; 14,00] p < 0,001 PPD = 28 % 95% %CI[1 [15 % ; 41%] p < 0,001001 Positiv aksillær kill lymfeknudestatus t OR = 4,30 95% CI [1,95 ; 9,42] p < 0,001 PPD = 31 % 95% CI [15 % ; 47 %] p < 0,001001 Ingen signifikante resultater for: Malignitetsgrad Molekylære subgrupper BMI

Intern validitet Diskussion 1/3 Prævalens / indicensperiode Design Misklassifikation af tumordetektionsmetoden Gruppering ift. data fra Patologisk / Radiologisk Afdeling: Screenede Symptomatisk Intervalcancere n = 76 n = 121 n =? Gruppering ift. data fra Afdeling for Folkeundersøgelser: Screenede Symptomatisk Intervalcancere n = 143 n = 45 n = 9

Diskussion 2/3 Misklassifikation af histopatologiske karakteristika og molekylære subgrupper Behæftet resultater med bias Patologen er blindet ved klassificeringen Inter-observatør variation Høj validitet t af data Bias

Diskussion 3/3 Ekstern validitet God intern validitet Generaliserbarhed Samme screeningsdeltagelse

Klinisk relevans 1/2 For klinisk praksis betyder resultaterne:

Klinisk relevans 2/2 Projektets resultater sammenlignet med kvalitetsindikatorer fra DBCG: Kvalitetsindikatorer: Acceptabelt niveau Projektets fund: Tumorstørrelse 35 % 42 % < 10 mm (%) fundet v. screening Negativ lymfeknudestatus (screening) Lumpektomier (screening) > 75 % 82 % > 60 % 78 %

Konklusion Signifikant sammenhæng mellem symptomatisk tumordetektion og tumorstørrelse > 10 mm og positiv aksillær lymfeknudestatus Ingen signifikant sammenhæng mellem symptomatisk tumordetektion og malignitetsgrad, molekylære subgrupper og BMI

Tak for Jeres opmærksomhed!

Aldersgrupper 50-59 år 60-69 år Resultatoversigt Screeningsdetektion Symptomatisk detektion Intervalcancer n # (%) n # (%) n # (%) 143 (72,6) 45 (22,8) 9 (4,6) 55 (38,5) 88 (61,5) 24 (53,3) 21 (46, 7) 6 (66,7) 3 (33,3) Tumorstørrelse 10 mm > 10 mm Missing 60 (42,0) 83 (58,0) 6 (13,3) 38 (84,5) 1 (2,2) 3 (33,3) 6 (66,7) Aksillær lymfeknudestatus Negativ 117 (81,8) 23 (51,1) 8 (88,9) Positiv 26 (18,2) 22 (48,9) 1 (11,1) Malignitetsgrad Lav malignitetsgrad Høj malignitetsgrad Missing 73 (51,0) 65 (45,5) 5 (3,5) 23 (51,1) 21 (46,7) 1 (2,2) 6 (66,7) 3 (33,3) Østrogen Positiv Negativ Missing 126 (88,1) 17 (11,9) 38 (84,5) 6 (13,3) 1 (2,2) 7 (77,8) 2 (22,2) HER2 Normal Overekspression Missing 131 (91,6) 12 (8,4) 40 (88,9) 3 (6,7) 2 (4,4) 8 (88,9) 1 (11,1) Ki-67 indeks 14 % >14% Missing 68 (47,5) 64 (44,8) 11 (7,7) 19 (42,2) 24 (53,3) 2 (4,5) 5 (55,6) 3 (33,3) 1 (11,1) BMI* BMI < 25 kg/m 2 52 (36,4) 12 (26,7) 5 (55,6) BMI 25 kg/m 2 Missing 58 (40,5) 33 (23,1) 12 (26,7) 21 (46,6) 2 (22,2) 2 (22,2)