Kære Henrik Fra Skørping Vandværk bestyrelse vil vi gerne have lov til at besvare og kommentere dit læserbrev. Når vi i Bestyrelsen mener, at verbal dialog er at foretrække frem for den skriftlige, er det fordi vi ønsker at sikre den bedst mulige dialog, ikke fordi vi ikke vil diskutere offentligt. Og det er jo åbenbart det du ønsker, Henrik. Uden at kende dine bevæggrunde herfor (troede at du personligt ønskede indsigt i det på generalforsamlingen præsenterede oplæg til grundvandsbeskyttelse) skal vi gerne deltage aktivt i en diskussion om vores fremtidig vandforsyning til Skørping by og opland, herunder yderligt redegøre for, hvorfor vi (bestyrelsen) er havnet, der hvor vi står i dag. Det ville være dejligt, om du kunne redegøre for, hvad der skal diskuteres: Er det Skørping vandværks administrationspraksis ved tilslutning af nye kunder (ref. din omtale om forsyning af Gl. Skørping), er det spørgsmålet om hvorvidt vores fremtidige vandindvinding skal ske fra Hanehøj området (her er der forskellige andre interesser såsom landbrugsdrift og byudvikling) eller er det en diskussion af, hvorvidt bestyrelsens disponering er i forbrugernes interesse (fremtidssikre vandforsyning på de mest fordelagtige vilkår)? Lad os høre fra dig herom. Bestyrelsen fik tilbage ved generalforsamling i 2007 en opgave, der gik ud på at fremtidssikre vores vandforsyning på de mest fordelagtige vilkår. Baggrunden herfor var stigende problemer på værkerne på Jægersborgvej og Hanebakken (øget indhold af pesticider og andre problemstoffer (nitrat og Arsen) og udsigten til kun at have to boringer på Hanehøj til videre forsyning af samtlige vandforbrugere. På Hanehøj kunne vandværkets bestyrelse gradvis observere hvordan indholdet af nitrat gradvis nærmere sig grænseværdien som følge af den massive indvinding (75-80% af alt drikkevand til Skørping). Bestyrelsen iværksatte en undersøgelse efter alternativ kildeplads til erstatning for Hanebakken og Jægersborgvej. Oveni dette forløb kom det til bestyrelsen kendskab, at der aktuelt blev brugt spildevandsslam på de landbrugsarealer, der er centralt placeret i det aktuelle indvindingsopland(det område hvor regnvand ender som drikkevand til forbrugerne i Skørping) til Hanehøj Vandværk. Bestyrelsen besluttede at udarbejde en delindsatsplan for Hanehøj og denne resulterede i ophør med anvendelse af spildevandsslam på boringernes nærområde. Sideløbende gik bestyrelsen i gang med at undersøge alle kendte grundvandsforhold i en radius omkring Skørping by på 5-10 km.. Som en del af undersøgelsen indhentede bestyrelsen et grundvandskort fra de regionale myndigheder, således at aktuel viden om grundvandets strømningsretninger kunne blive inddraget i undersøgelsen. Resultatet heraf er forsøgt gennemgået efterfølgende: Område nordvest for Skørping (areal fra Skørping by og ud til Gravlev Ådal). Området er placeret nedstrøms i forhold til det drikkevand, vi i dag kender fra indvindingerne ved Hanebakken og Jægersborgvej og vil derfor i fremtiden blive blandet op med det grundvand, der er blevet dannet under Skørping by, hvor der blandt andre industrielle aktiviteter har været imprægneringsvirksomhed. Hertil 1
kommer kendskabet til den linjeforurening, der kommer fra banestrækningen gennem Rold Skov. Testanalyser fra boringer beliggende på Rebild Skovhuse Vej viser indhold af sprøjterester, som formodentlig kan henvises til banestrækningen. Boringen ved det gamle hospital er blevet lukket i 2008. Hertil kommer oplysninger fra boring i Rebild Nord, som er lukket pga. nitratforurening, samt oplysninger fra tidligere Nordjyllands Amt, som fik analyseret kildevæld i bakkerne. Disse analyser udviste også resultat af menneskelig påvirkning (Kilde: www.atv-jord-grundvand.dk). Det vil med andre ord sige, at anden aktivitet udover gødning også er at finde i dette grundvand. Ligeledes er oplandet præget af tidligere aktiviteter fra erhverv som planteskole og skovdrift. Ved konsultation af lokale borgere med hensyn til historisk kendskab til brug af kemikalier i Rold Skov er følgende blevet forlagt os: For at sikre juletræskultur imod sygdomspåvirkning blev hvert juletræs rodnet omhyggeligt dyppet i DDT, inden det blev udplantet i skovbunden. For at sikre en hurtig opvækst blev juletræerne kraftig gødsket (fra luften) og pesticider (herunder atrazin) anvendt i et omfang, der gjorde, at de skovarbejdere, der sprøjtede, lignede spøgelser, når det var fyraften (pga. hvidt pulver på tøj). Ligeledes skal nævnes den naturligt opståede forurening af grundvandet med kloroform som følge af nåletræsskoven. Problemet er konstateret i Rebild vandværks boringer. Kloroform kan ikke fjernes fra drikkevandet ved traditionel vandbehandling og er giftigt. Erfaringer fra Rebild viser, at der udover trusler imod vandkvaliteten også er knaphed på selve drikkevandressourcen. Dette område blev derfor bortprioriteret af bestyrelsen som fremtidig kildeplads til Skørping by. Område Sydvest for Skørping (areal fra Skørping by og ud til gammel Hovedvej A10). Området er ligeledes nedstrøms placeret i forhold til banestrækningen gennem Rold Skov, hvilket bevirker, at grundvandet i området vil være påvirket heraf. Hertil kommer de selvsamme aktiviteter fra skovdrift som nævnt ovenfor (brug af gødning, DDT og andre pesticider). I forbindelse med etablering af boringer i denne del af skoven har det vist sig, at det lokaliserede grundvand indeholdt store mængder af humus, hvilket gør det meget dyrt at anvende som drikkevand, ligesom store forekomster af saltvand (fra urgamle havbundsaflejringer) fordyrer vandprisen. Regionen har udført undersøgelsesboringer i området og fundet vand i en dyb dal samt i et afgrænset magasin med heraf konstateret begrænset indhold af vand. Vandet var med indhold af jern, mangan og ammonium, som kræver dyr vandbehandling. Undersøgelsesboringen blev tilbudt til Arden Vandværk, som takkede nej, selvom den lå forholdsvis tæt på Arden by. Arden valgte en ny boring i det kendte magasin, hvor der ikke kræves vandbehandling - lidt i samme stil, som vi selv higer efter. Som følge af ovennævnte nedprioriteres dette område som fremtidig kildeplads. 2
Området nordøst for Skørping By (fra Skørping til Hanehøjvej og ud mod Fræer). I 2000 fik Skørping vandværk lov til at etablere en ny boring ved Hanehøj.. Formålet hermed var at udbygge anlægget, således det kunne supplere de eksisterende anlæg i Skørping By. Det nye vandværk blev taget i drift 2003. Inden boringen blev etableret blev et rådgiverfirma( ref. Rambøll rapport fra marts 1999, "Geofysisk kortlægning ved Skørping vandværk") hyret til at undersøge de grundvandsmæssige forhold omkring Hanehøj. Konklusionen blev, at området var egnet til vandindvinding og at det grundvandsdannende opland var placeret i sydøstlig retning fra Hanehøj. Senere undersøgelser af andet rådgiverfirma har bekræftet dette og samtidig tegnet et meget grundigt billede af, hvor grundvandet bør beskyttes. På denne måde skånes borgerne i Skørping for gentagelse af de allerede nu gennemlevede gener i sammenhæng med lukning af boringer, flytning af vandværker og tilhørende omstrukturering af hele byens ledningsnet for at sikre et fornuft tryk hos alle forbrugerne og rent drikkevand til den mest fordelagtige pris. Vore erfaringer i hele den periode, Hanehøj har været i vandværkets drift, giver et klart billede af, hvad vi kan forvente af vandkvaliteten i området. Pumpeundersøgelser fra Hanehøj dokumenterer også, at der kan indvindes den fornødne mængde vand i området, som vi måtte få behov for ud fra den nuværende kommunale vandforsyningsplan, ( vandforsyningsplanen kan ses på Rebild Kommunes hjemmeside, (www.vandforsyningsplan.rebild.dk). Denne situation sammenholdt med et ønske fra en lokal lodsejer om at afhænde hele sin ejendom til brug for den fremtidige drikkevandsproduktion er derfor lige Bulls Eye for forbrugerne i Skørping. Det er helt i overensstemmelse med vandværkets politik om at tilstræbe at lave aftaler på frivillig basis. Dette område nordøst for byen vil være meget egnet til fremtidig brug for drikkevandsindvinding til Skørping by. Ved at sikre området med lodsejeraftaler sikres drikkevandsindvindingen til de kommende generationer, sådan som resultatet af rådgiverundersøgelserne dokumenterer - og til en forholdsvis attraktiv økonomi, da ledningsnettet ikke skal omlægges nævneværdigt og størstedelen af installationerne til fremføring af drikkevandet allerede er etableret, sparer vandværket disse anlægsinvesteringer. Vandværket har derfor valgt at prioritere denne løsning i relation til fremtidig kildeplads. Område sydøst for Skørping By (fra Skørping til Golfbanerne og Madum Sø) Selvom vandværket har fundet et sublim lokalitet til fremtidig kildeplads for Skørping by var det vigtigt også at undersøge om området beliggende sydøst for Skørping var bedre egnet, og om regionens igangværende undersøgelser i området gav bedre resultat end boringen nordvest for Arden. Regionen fik udført en undersøgelsesboring lige nord for Madum Sø. Resultatet viste, at der i stor dybde fandtes potentielt drikkevand. Regionen har tilbudt vandværket at overtage boringen til vandindvindingsformål. Inden vandværket kunne sige yderligere hertil, blev der opstillet en, samlet økonomi på etablering af indvinding ved Madum sø med tilhørende vandværk for vandbehandling, herunder ny ledning frem til Skørping by. Eftersom boringens grundvandsdannede opland strækker sig ud under landbrugsarealer, vil behovet for grundvandbeskyttelse være i samme omfang som ved Hanehøj. 3
Yderligere kendes ikke de langsigtede konsekvenser af naturpåvirkning ved oppumpning af grundvand under Madum sø, men med de nuværende undersøgelse er der påvist en hydraulisk forbindelse mellem grundvandsmagasinet og Søen. Der må derfor påregnes fremtidige myndighedsmæssige indskrænkninger i vandindvindingstilladelsen for området, og måske vil der ikke kunne indvindes den fornødne vandmængde, når der også tages hensyn til vandindvinding i naturfølsomme områder mv. Alene omkostningerne med etablering af vandindvinding så langt fra byen og af denne type grundvand, som skal behandles for okker og mangan mv., er i sig selv en omkostning, der overstiger den påtænkte udvidelse af Hanehøj. Ud over usikkerhed omkring hvor meget der må pumpes op, skal der udføres grundvandsbeskyttelse som ved Hanehøj. Vandværket har derfor også nedprioriteret denne løsning. Efter at have gennemgået nogle af de mange overvejelser, som nuværende, tidligere bestyrelser og deres rådgivere har gennemarbejdet de seneste 10 år, kan man stille et stort spørgsmålstegn ved betimeligheden i, at det gamle Nordjyllands amt udpegede størstedelen af Rold Skov som fremtidig ressourceområde for størstedelen af Kommunen, specielt når skoven viser sig at udgøre et meget begrænset potentiale med stor risiko for oppumpning af forurenet vand. For at vende tilbage til dine spørgsmål vil vi forsøge at besvare dem ud fra de observationer vi har gjort i bestyrelsen: Ad 1) Den på generalforsamlingen oplyste, anslåede økonomi, som du referer til, andrager det område som vandværket og dets rådgivere mener er tilstrækkeligt ud fra nuværende behov. Det er klart, at såfremt antallet af forbrugere øges (eksempelvis med Gl. Skørping og andre mindre nabobyer) skal indvindingsoplandet også øges, men så vil der jo også være flere om at betale. Ad 2) Det er korrekt at Gl. Skørping Vandværk har rettet en forespørgsel til Skørping Vandværk om fremtidig forsyning. Denne henvendelse er blevet besvaret med henvisning til vandværkets nuværende vedtægter og takster for tilslutning. Om Gl. Skørpings vandværks boring udgør et fremtidig potentiale for Skørping Vandværk, må bero på yderlige undersøgelser, som Gl. Skørping Vandværk naturligvis er velkommen til at foretage. Med den nuværende beliggenhed nedstrøms gammelt depot mv. ser det jo betænkelig ud. Ad 3) Undervejs i forløbet er det blevet ført en tæt dialog med region og kommunen, som er ressourcemyndighed og ansvarlige myndigheder, for anvisning af, hvilke lokaliteter, der med fordel kan indgå i fremtidige kildepladser. Statsskoven er ene og alene en lodsejer som vi naturligvis vil kontakte, såfremt dette bliver aktuelt set i forhold til fremtidig vandindvinding. Vi deler ikke din opfattelse (jf. ovenstående) at her er tale om økologisk skovdrift - desværre. Ad 4) Du nævner at forbrugerbidraget forhøjes med 275% (næsten 3 gange så meget som i dag). De på generalforsamlingen oplyste tal viste, at en gennemsnitsvandforbruger (drikkevandsforbrug pr. år på 100 kubikmeter) vil få en prisstigning på 104 kr. pr. måned inkl. moms, eller 1.250 kr. pr. år. Samme 4
gennemsnitsforbruger betaler på nuværende tidspunkt årligt 2.183 kr. Stigningen i vandprisen ud fra de viste beregninger andrager således 57%. Dette er meget, men dog et godt stykke fra 275%. Ad5) Det er korrekt, at der ligger en gammel losseplads og forbrændingslokalitet, som har været kendt viden altid og også er anvendt af vandværkets rådgiver ( se også rapport om indvindingsopland mv. www. skoerpingvandvaerk.dk). Begge disse forhold indgår i vandværket undersøgelser, men udgør heldigvis ikke nogen trussel for de fremadrettede planer, da disse primært foregår udenfor og opstrøms nævnte lokaliteter. Til sidst skal vi kort oplyse, at det for bestyrelsen er en dyd at sikre rent vand til vandværkets brugere. Vi bruger al vores og vores rådgiveres viden til dette formål, og vi lytter meget gerne til vore forbrugere. Vi går til opgaven med stor ydmyghed og har ærlig talt svært ved at forstå, hvorfor du betragter os som nogle der udviser Herremandsdømme mv. Vi er alle i bestyrelsen familiefædre, som tænker på vores drikkevandsressource som værende til låns af vores børn. Dette samt tidligere læserbreve kan også ses på Skørping Vandværks hjemmeside: (www.skoerpingvandvaerk.dk). 5