Studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi

Relaterede dokumenter
Studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

Studieordning for kandidatuddannelsen i Datalogi

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Kandidatuddannelsen i Software

Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik

FORORD:... 1 KAPITEL 1: STUDIEORDNINGENS HJEMMEL MV...

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for kandidatuddannelsen i Informatik Version 2 juli 2012

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

AAU, oktober Lone Leth Thomsen Studienævnsformand for datalogi

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ERHVERVSØKONOMI, 2017

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)

Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Global Refugee Studies

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi. (innovation og videnøkonomi). ved Aalborg Universitet

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi. Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012)

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012.

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Danskfagligt projektorienteret

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2013)

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK

Fagmodul i Journalistik

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi September 2009 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for. Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (International virksomhedsøkonomi/international Business

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) med korrektioner 2007

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

MASTERUDDANNELSE I GEO INFORMATIK MASTER OF TECHNOLOGY MANAGEMENT (MTM)

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Transkript:

Det Tekniske Fakultet for IT og Design Studienævn for Datalogi Studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi Aalborg Universitet September 2018 Campus Aalborg

Forord: I medfør af lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi. Uddannelsen følger endvidere Fællesbestemmelser for uddannelser og tilhørende Eksamensordning ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design AAU, september2018 Lone Leth Thomsen Studienævnsformand for datalogi 1

Indholdsfortegnelse Forord:... 1 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv.... 3 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag... 3 1.2 Fakultetstilhørsforhold... 3 1.3 Studienævnstilhørsforhold... 3 1.4 Censorkorps... 3 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil... 4 2.1 Optagelse... 4 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 4 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS... 4 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil... 4 2.5 Uddannelsens kompetenceprofil... 5 Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse... 6 1. semester, DAT1... 9 2. semester, DAT2... 14 3. semester, DAT3... 19 4. semester, DAT4... 28 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision... 29 Kapitel 5: Andre regler... 30 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale... 30 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet... 30 5.3 Eksamensregler... 30 5.4 Dispensation... 30 5.5 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog... 30 5.6 Uddybende information... 30 2

1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. Kandidatuddannelsen i Datalogi er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 (Kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9292 af 26. april 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb). 1.2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen hører under Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Datalogi 1.4 Censorkorps Censorkorps for Datalogi 3

Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Ansøgere med retskrav på optagelse Ansøgere, der har bestået en af følgende uddannelser, har krav på optagelse på kandidatuddannelsen i Datalogi: Bacheloruddannelsen i Datalogi, Aalborg Universitet Ansøgere uden retskrav på optagelse Bacheloruddannelsen i Datalogi, Københavns Universitet Bacheloruddannelsen i Datalogi, Aarhus Universitet Optagelse på en to-faglig kandidatuddannelse kræver en to-faglig bacheloruddannelse 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient. (candidatus/candidata scientiarum) i datalogi. Den engelske betegnelse: Master of Science (MSc) in Computer Science. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset: En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng. 4

2.5 Uddannelsens kompetenceprofil Viden har inden for datalogi viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for faget kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over faglig viden inden for faget datalogi og identificere videnskabelige problemstillinger inden for dette fag Færdigheder mestrer metoder og redskaber inden for datalogi samt generelle færdigheder, der knytter sig til datalogisk forskning og udvikling og analyse af datalogiske løsninger kan vurdere og vælge blandt datalogiske teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder og på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller kan formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Der henvises i øvrigt til Fællesbestemmelsernes almene akademiske kompetencemål for kandidatuddannelser. 5

Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: forelæsninger klasseundervisning projektarbejde (individuelt og i grupper) workshops opgaveløsning (individuelt og i grupper) lærerfeedback faglig refleksion porteføljearbejde To-faglige uddannelsesforløb Der kan for de to-faglige studieforløb komme mindre ændringer af studieforløbet, når den konkrete studieplan laves. Studieplanen vil altid være i overensstemmelse med vejledningen om de faglige mindstekrav for universitetsuddannelser rettet mod undervisning. Uddannelsen opfylder de nedenfor beskrevne faglige mindstekrav: Det er en forudsætning for, at en kandidat kan opnå faglig kompetence i faget datalogi i de gymnasiale uddannelser, at kandidaten opfylder de nedenfor beskrevne faglige mindstekrav. Kandidatens uddannelse skal omfatte studieaktiviteter med et samlet omfang på 120 ECTS-point, indeholdende obligatorisk kernestof på mindst 60 ECTS-point, dybdestof på op til 30 ECTS-point, breddestof på ca. 20 ECTS-point og fagdidaktik og videnskabsteori på ca. 10 ECTS-point. Mål Kandidaten skal selvstændigt kunne anvende faget i komplekse sammenhænge, herunder analysere datalogiske problemstillinger med anvendelse af modeller, ræsonnementer og repræsentationsmåder, der er karakteristiske for datalogi. specificere, designe, konstruere, analysere og verificere software samt integrere disse aktiviteter i en systematisk udviklingsproces. perspektivere faglige indsigter og belyse datalogiens aktuelle samfundsmæssige rolle samt fagets samspil med den historiske, kulturelle og teknologiske udvikling. beherske teknikker og metoder til formidling af datalogiske emner til en udvalgt målgruppe og med inddragelse af relevante hjælpemidler, herunder informationsteknologi. Fagligt stof Obligatorisk kernestof 6

Kandidaten skal have et solidt kendskab til følgende faglige emner programmering. maskinarkitektur og operativsystemer. databaser. algoritmer og datastrukturer. datalogiske modeller, beregnelighed og kompleksitet. distribuerede systemer. menneske-maskin interaktion. Dybdestof Kandidaten skal have indgående kendskab til udvalgte faglige områder af betydning for forskning, udvikling eller formidling. Stoffet skal perspektivere og videreføre progressionen af de faglige emner fra kernestoffet. Stoffet vælges inden for en af universitetet fastsat liste, der bør omfatte programmeringssprog, oversættelse, netværk, sikkerhed, grafik og systemudvikling. Breddestof Breddeemnerne skal omfatte grundlæggende matematik. sandsynlighedsteori og statistik. datalogisk modellering fra et eller flere fagområder. Uddannelsesoversigt, et-fagsuddannelsen : Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Fra virkelighed til modeller 15 7-trins-skala Intern DAT1 Avancerede emner inden for 5 7-trins-skala Intern databaser (valgfri) Avancerede emner inden for 5 7-trins-skala Intern distribuerede systemer (valgfri) Avancerede emner inden for 5 7-trins-skala Intern menneske-maskine interaktion (valgfri) Programmeringsparadigmer 5 7-trins-skala Ekstern 2. Fra modeller til virkelighed 15 7-trins-skala Ekstern DAT2 Avancerede emner inden for 5 7-trins-skala Intern modellering og verifikation (valgfri) Avancerede emner inden for 5 7-trins-skala Intern maskinintelligens (valgfri) Avancerede emner inden for 5 7-trins-skala Intern systemudvikling (valgfri) Softwareinnovation 5 7-trins-skala Intern 3. Forspecialisering i datalogi 20 7-trins-skala Ekstern DAT3 Specialiseringskursus i databaseteknologi (valgfri) 5 7-trins-skala Ekstern 7

4. DAT4 Specialiseringskursus i 5 7-trins-skala Ekstern distribuerede systemer (valgfri) Specialiseringskursus i 5 7-trins-skala Ekstern menneske-maskine interaktion (valgfri) Specialiseringskursus i semantik 5 7-trins-skala Ekstern og verifikation (valgfri) Specialiseringskursus i 5 7-trins-skala Ekstern maskinintelligens (valgfri) Specialiseringskursus i 5 7-trins-skala Ekstern systemudvikling (valgfri) Specialiseringskursus i 5 7-trins-skala Ekstern programmeringsteknologi (valgfri) Entreprenørskab 5 Bestået/ Ikke bestået Intern Kandidatspeciale 30 7-trins-skala Ekstern I alt 120 Under modulbeskrivelserne i denne studieordning fremgår der for en nogle af modulerne en række anbefalede faglige forudsætninger. De beskrevne forudsætninger er vejledende og beskriver, hvilke tidligere moduler pågældende forløb bygger videre på. Forudsætningerne indikerer således, hvilke moduler det anbefales at have gennemført, for at få det nødvendige udbytte af pågældende modul. Tofagsuddannelsen med datalogi som hoved- eller sidefag Datalogi udbydes som gymnasielærerfag på Aalborg Universitet. Ved optagelse på centralt fag eller sidefag i datalogi får den studerende sammensat et studieforløb for den pågældende kombination af studienævnet. 8

1. semester, DAT1 Titel: Formål: Begrundelse: Fra virkelighed til modeller (From Reality to Models) 15 ECTS (Projektmodul) At kursusmodulerne på DAT1 følges parallelt med projektarbejdet At den studerende lærer, hvordan man ved hjælp af avancerede datalogiske modeller kan identificere og bidrage til løsning af et problem af anvendelseseller forskningsmæssig natur og hvordan man ud fra analyse af datalogiske problemer kan bidrage til teoridannelse inden for datalogi En kandidat i datalogi skal kunne anvende avancerede datalogiske teorier og modeldannelser til at identificere og bidrage til løsning af et problem af datalogisk art og i denne forbindelse reflektere over de anvendte teorier og modeldannelser Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: redegøre for begreber, resultater og teoridannelser inden for et avanceret område inden for datalogi Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: anvende viden fra en teoridannelse inden for datalogi til at vælge og argumentere for en modeldannelse inden for et avanceret datalogisk område ud fra en sådan modeldannelse kunne opstille en model af et datalogisk problem og anvende denne model til at forstå problemet Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: identificere et problem inden for en problemstilling inden for forskning i eller anvendelse af datalogi bidrage til løsningen af problemet ved brug af egen modeldannelse ud fra datalogiske teorier analysere og vurdere det fremkomne bidrag til løsning analysere og vurdere anvendelser af relevante datalogiske modeller til løsning af dette problem Undervisningsform: Projektarbejde, der skal omfatte: en analyse af en datalogisk problemstilling formulering af et problem for denne problemstilling opstilling af en avanceret datalogisk model, der bidrager til løsning af problemet I forbindelse med projektet kan indgå hel eller delvis implementering af en løsning i form af kørende software Mundtlig prøve på baggrund af projektrapport Intern bedømmelse efter 7-trins-skala 9

Titel: Avancerede emner inden for databaser (Advanced Topics in Databases) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Kurset bygger på Databasesystemer (6. semester, BSc i datalogi) eller kompetencer svarende til en adgangsgivende bachelor uddannelse, samt i nogle tilfælde relevante dele af læringsmålene fra udbudte kurser på de adgangsgivende bacheloruddannelser. Disse kompetencer kan opnås i starten af kurset gennem særlige aktiviteter integreret i kurset. Den studerende skal opnå viden om følgende emner indenfor avancerede databaser: begreber og teknikker indenfor multidimensionelle databaser, sådan data warehousing, On-Line Analytical Processing, og data mining begreber og teknikker indenfor spatiale (rumlige) og spatiotemporale databaser, herunder indeksering og processering af forespørgsler begreber og teknikker indenfor komplekse data i databaser, f. eks. XML, Semantic Web, e.l. Undervisningsform: Kursus Der vil desuden indgå et eller flere valgfri emner indenfor dataintensive systemer, inklusiv, men ikke begrænset til: begreber og teknikker indenfor temporale databaser Den studerende skal opnå følgende færdigheder: kunne redegøre for begreber og teknikker indenfor avancerede databaser kunne udvælge og diskutere relevante begreber og teknikker for en given problemstilling indenfor avancerede databaser kunne anvende relevante begreber og teknikker for en given problemstilling indenfor avancerede databaser Den studerende skal kunne anvende begreber og teknikker fra avancerede databaser, herunder i design og implementering af avancerede databaser Tilladte hjælpemidler og eksamensform bestemmes af kursusholderen Intern bedømmelse efter 7-trins-skala 10

Titel: Avancerede emner inden for distribuerede systemer (Advanced Topics in Distributed Systems) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Kurset bygger videre på viden om datamatarkitekturer og samtidige systemer; programmerings-færdigheder, system programmering. Eller kompetencer svarende til en adgangsgivende bachelor uddannelse, samt i nogle tilfælde relevante dele af læringsmålene fra udbudte kurser på de adgangsgivende bacheloruddannelser. Disse kompetencer kan opnås i starten af kurset gennem særlige aktiviteter integreret i kurset. Den studerende skal opnå viden om videregående teorier og metoder inden for distribuerede og indlejrede systemer: avancerede infrastrukturer og applikationer for fx. grid-, cloud-, peer-topeer-, eller parallelle/multi-core-systemer system og netværksprogrammel til indlejrede systemer eksempler på distribuerede indlejrede systemer, såsom ad-hoc sensor networks, home automation distribuerede algoritmer, såsom algoritmer til gensidig, udelukkelse, udvælgelse, consensus, replikering og fejltolerance paradigmer til programmering teknikker til analyse, såsom monitorering, test, verifikation, og benchmarking Undervisningsform: Kursus Den studerende skal opnå følgende færdigheder: kunne redegøre for præcist og ved brug af fagets terminologi og notation for, og vurdere hvordan og i hvilket omfang de præsenterede resultater kan anvendes kunne bruge de fornødne skriftlige færdigheder i disse sammenhænge Den studerende skal kunne anvende begreber og teknikker fra distribuerede systemer, samt designe og analysere distribuerede og indlejrede systemer Mundlig eller skriftlig prøve Intern bedømmelse efter 7-trins-skala 11

Titel: Avancerede emner inden for menneske-maskine interaktion (Advanced Topics in Human-Computer Interaction) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Modulet bygger videre på viden opnået i kurserne System analyse og design (2.semester på bacheloruddannelsen i datalogi), Design og evaluering af brugergrænseflader og Software engineering (3. semester på bacheloruddannelsen i datalogi) og Software engineering. Den studerende skal opnå viden i avancerede emner indenfor menneskemaskine interaktion i teori eller praksis. Emnerne kan omfatte men er ikke begrænsede til: begreber, metoder og teknikker indenfor avanceret interaktionsdesign begreber, metoder og teknikker indenfor avanceret usability evaluering Undervisningsform: Kursus Den studerende skal opnå følgende færdigheder indenfor kursets emnekreds: kunne redegøre præcist og dybdegående for problemstillinger, teori, metoder, resultater og konklusioner kunne anvende teorier og metoder til at løse en konkret problemstilling forholde sig kritisk til teorier og metoder indenfor menneske-maskine interaktion Den studerende skal kunne anvende begreberne, teknikkerne og metoderne til at forstå en given problemstilling samt til at designe og evaluere et konkret system; samt diskutere relationer mellem begreber, teknikker og metoder fra området. Mundtlig eller skriftlig prøve Intern bedømmelse efter 7-trins-skala 12

Titel: Programmeringsparadigmer (Programming Paradigms) 5 ECTS (kursusmodul) Modulet bygger på viden opnået i modulerne Imperativ Programmering, Objektorienteret programmering, Sprog og oversættere, Syntaks og semantik, eller tilsvarende kompetencer Den studerende skal opnå viden om programmeringsparadigmer, der er alternative og supplerende til det imperative paradigme og det objektorienterede paradigme. Endvidere skal den studerende erhverve viden om videregående emner inden for design, implementering og anvendelse af programmeringssprog og omgivelser, herunder funktionsorienteret programmering programmering i sprog med dynamiske typer programmeringsteknikker inden for et eller flere af de fire hovedparadigmer: det funktionsorienterede, det imperative, det objektorienterede og det logiske programmeringsparadigme Undervisningsform: Kursus Den studerende skal opnå følgende færdigheder: kunne klassificere og forklare konstruktioner i programmeringssprog i forhold til paradigmer kunne relatere konstruktioner i sprog, der understøtter forskellige paradigmer kunne vurdere styrker og svagheder ved hvert paradigme, i forhold til konkrete opgaver Den studerende skal kunne anvende paradigmatiske konstruktioner i mindre programmer Mundtlig eller skriftlig prøve Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala 13

2. semester, DAT2 Titel: Formål: Begrundelse: Fra modeller til virkelighed (From Models to Reality) 15 ECTS (projektmodul) Modulet bygger videre på viden opnået i løbet af DAT1 og på den viden der oparbejdes gennem kursusmodulerne på DAT2 som følges parallelt med projektarbejdet At den studerende opnår yderligere indsigt i, hvordan man ved hjælp af avancerede datalogiske modeller kan identificere og bidrage til løsning af et problem, der hidrører fra en problemstilling inden for forskning i eller anvendelse af datalogi En kandidat i datalogi skal kunne anvende avancerede datalogiske teorier og modeldannelser til at identificere og bidrage til løsning af et problem af datalogisk art og i denne forbindelse reflektere over de anvendte teorier og modeldannelser Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: redegøre for begreber, resultater og teoridannelser inden for et avanceret område inden for datalogi Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: anvende viden fra en teoridannelse inden for datalogi til at vælge og argumentere for en modeldannelse inden for et avanceret datalogisk område ud fra en sådan modeldannelse kunne opstille en model af et datalogisk problem og anvende denne model til at forstå problemet Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: identificere et problem inden for en problemstilling inden for forskning i eller anvendelse af datalogi bidrage til løsning af problemet ved brug af egen modeldannelse ud fra datalogiske teorier analysere og vurdere det fremkomne bidrag til løsning analysere og vurdere anvendelser af relevante datalogiske modeller til løsning af dette problem Undervisningsform: Projektarbejde, der skal omfatte: en analyse af en datalogisk problemstilling formulering af et problem for denne problemstilling opstilling af en avanceret datalogisk model, der bidrager til løsning af problemet I forbindelse med projektet kan indgå hel eller delvis implementering af en løsning i form af kørende software Mundtlig prøve på baggrund af projektrapport 14

Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala Titel: Avancerede emner inden for modellering og verifikation (Advanced Topics in Modeling and Verification) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Modulet bygger videre på viden opnået gennem modulerne Syntaks og semantik (4.semester) og Semantik og verifikation (6. semester) på bacheloruddannelsen i datalogi eller bacheloruddannelsen i software. Eller kompetencer svarende til en adgangsgivende bachelor uddannelse, samt i nogle tilfælde relevante dele af læringsmålene fra udbudte kurser på de adgangsgivende bacheloruddannelser. Disse kompetencer kan opnås i starten af kurset gennem særlige aktiviteter integreret i kurset. Den studerende skal opnå viden om nyere forskning inden for avancerede matematiske modeller til formel beskrivelse og verifikation af programmer, softwaresystemer og programmeringssprog. Disse kan f.eks. være Binary Decision Diagrams (BDD), SAT-algoritmer, prædikatlogik, Petri-net, temporallogiker og mobile proceskalkyler Undervisningsform: Kursus Den studerende skal opnå følgende færdigheder: kunne redegøre præcist og ved brug af fagets terminologi og notation for vigtige teorier for beskrivelse og analyse af software systemer kunne anvende metoder til specifikation og verifikation, der er baseret på formelle modeller kunne gøre brug af de fornødne skriftlige færdigheder i disse sammenhænge Den studerende skal kunne anvende formelle modeller og hermed forbundne verifikationsværktøjer til beskrivelse, analyse og verifikation af softwaresystemer Mundtlig eller skriftlig prøve Intern bedømmelse efter 7-trins-skala Titel: Avancerede emner inden for maskinintelligens (Advanced Topics in Machine Intelligence) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) 15

Kompetencer opnået på en adgangsgivende bachelor uddannelse, samt i nogle tilfælde relevante dele af læringsmålene fra udbudte kurser på de adgangsgivende bacheloruddannelser. Disse kompetencer kan opnås i starten af kurset gennem særlige aktiviteter integreret i kurset. Den studerende skal opnå viden om avancerede emner omhandlende metoder og anvendelse af maskinintelligens, som f.eks. avancerede teknikker i data mining avancerede metoder til ræsonnement og beslutningstagning under usikkerhed agentbaseret design af intelligente systemer intelligente web-baserede systemer Undervisningsform: Kursus Den studerende skal opnå færdigheder i at identificere og bruge avancerede teknikker fra maskinintelligens til konstruktion af intelligente systemer Den studerende skal være i stand til at forstå avancerede metoder til design af intelligente systemer og at analysere deres anvendelighed og virkning ved løsning af specifikke opgaver Mundtlig eller skriftlig prøve Intern bedømmelse efter 7-trins-skala Titel: Avancerede emner inden for systemudvikling (Advanced Topics in Systems Development) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Kompetencer opnået på en adgangsgivende bachelor uddannelse, samt i nogle tilfælde relevante dele af læringsmålene fra udbudte kurser på de adgangsgivende bacheloruddannelser. Disse kompetencer kan opnås i starten af kurset gennem særlige aktiviteter integreret i kurset. Den studerende skal opnå viden om avancerede emner inden for systemudvikling i teori og praksis. Emnerne kan omfatte men er ikke begrænset til: analyse af systemudviklingspraksis systemudviklingsmetoder, -processer og -kompetencer organisation og ledelse af systemudvikling udvikling af systemer til komplekse sammenhænge, f.eks. understøttelse af samarbejde i organisationer, vidensintensive systemer og informationsinfrastruktur 16

Undervisningsform: Kursus Den studerende skal inden for kursets emnekreds: kunne forstå samt præsentere kursets emner herunder præmisser, problemstillinger, teorier, metoder, resultater og konklusioner kunne anvende teorier og metoder til at analysere og beskrive en problemstilling i praktisk systemudvikling forholde sig kritisk til teorier og metoder inden for systemudvikling Den studerende skal kunne beskrive, analysere og vurdere en konkret praksis i en systemudviklingsvirksomhed herunder: relatere til kursets teorier og empiriske metoder perspektivere i forhold til udvalgte emner som: kravstyring, kvalitetsstyring, outsourcing, distribueret udvikling, agile processer, og model-drevne processer Mundtlig eller skriftlig prøve Intern bedømmelse efter 7-trins-skala Vurderingskriterier: Som angivet i Kompetencer opnået på Titel: Softwareinnovation (Software Innovation) 5 ECTS (kursusmodul) Indgående indsigt i datalogiske grundprincipper som blev præsenteret på 3. og 4. semester Med software innovation menes bredt innovation i tilknytning til udvikling af software. Hovedvægten ligger på innovation produkter og processer, men også ledelse af innovativt arbejde og personlige og organisatoriske forudsætninger for innovation medregnes til faget Den studerende skal opnå viden om følgende teorier og metoder: Software Innovationsteori: centrale teorier om innovation og innovationsprocesser personlige og organisatoriske forudsætninger for innovation teorier om software innovation Innovationsmetoder: generelle metoder og teknikker til understøttelse af innovation konkrete metoder og teknikker til software innovation Innovationspraksis: erfaring med metoder og teknikker i kreative og innovative processer 17

Undervisningsform: Kursus vurdering af styrker og svagheder ved metoder og teknikker til kreative og innovative processer ved softwareudvikling Den studerende skal opnå følgende færdigheder: kunne redegøre præcist og ved brug af fagets begreber for fagets teorier kunne redegøre for tilgange til valg og ledelse af innovative processer i softwareudvikling kunne diskutere personlige og organisatoriske forudsætninger for software innovation kunne redegøre for og diskutere værktøjer og teknikker til støtte for software innovation ud fra erfaring Den studerende skal kunne vurdere det innovative potentiale i et softwareprodukt eller en software-understøttet proces Mundtlig eller skriftlig prøve Intern bedømmelse efter 7-trins-skala 18

3. semester, DAT3 Titel: Formål: Begrundelse: Forspecialisering i datalogi (Pre-specialisation in Computer Science) 20 ECTS (projektmodul) Modulet bygger videre på viden opnået i projekt- og kursusmodulerne på DAT1-DAT2 samt at et kursusmodul fra 3. semester (DAT3) følges parallelt med projektarbejdet At den studerende får indsigt i og kan formidle et aktuelt forskningsproblem inden for datalogi, således at den studerende på 4. semester (DAT4) kan lave sit speciale projekt på baggrund heraf Universitetsuddannelser er forskningsbaserede uddannelser; alle studerende skal på kandidatuddannelsen opnå dybtgående indsigt i forskningens aktuelle problemstilling og metoder Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: dokumentere dybtgående kendskab til og overblik over en aktuel problemstilling inden for datalogisk forskning Den studerende skal eftergennemført projektmodul kunne: ræsonnere om og med de berørte begreber og teknikker anvende og skabe teoridannelser inden for fagområdet i forbindelse med formulering af og analyse af et problem inden for datalogisk forskning formidle en aktuel datalogisk problemstilling og det tilhørende begrebsapparat inden for forskningsområdets rammer Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: anvende begreberne og ræsonnementerne inden for fagområdet til at formulere og analysere et problem inden for en aktuel problemstilling i datalogisk forskning Undervisningsform: Projektarbejde, der skal omfatte: formulering og analyse af et problem inden for en aktuel problemstilling i datalogisk forskning begrundede overvejelser om løsning af dette problem Individuel mundtlig prøve på baggrund af projektrapport Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala 19

Titel: Specialiseringskursus i databaseteknologi (Specialisation Course in Database Technology) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Modulet bygger videre på viden opnået på 1. - 2. semester af kandidatuddannelsen i datalogi eller tilsvarende Den studerende skal opnå dybdegående indsigt i centrale emner inden for nyere/nyeste forskning i databaseteknologi. Emnerne vedrører hovedsagligt den forskning, der findes i enheden Undervisningsform: Kursus Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne give en klar og forståelig præsentation af artiklens centrale emner, herunder dens præmisser, problemstilling(er), teorier, metoder, resultater og konklusioner kunne redegøre for relevante/centrale teorier og metoder, der præsenteres i artiklen kunne sammenholde og vurdere forskellige teorier og metoder, der løser den samme problemstilling Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne relater de i artiklen præsenterede teorier, metoder og resultater til det kursets emner kunne vurdere og perspektivere de i artiklen foreslåede løsninger, resultater og/eller konklusioner og disses kvaliteter og praktiske anvendelighed kunne finde relateret arbejde og sammenligne med andre teorier, metoder og resultater kunne vurdere og sammenligne kvaliteten af artikler fra forskellige tidskrifter, konferencer og internet sider kunne vurdere om en artikels titel, abstrakt og konklusion er afstemt med det faktiske indhold i artiklen Eksamen med ekstern censor. Den studerende giver en forelæsning af 30 minutters varighed over et nærmere afgrænset videnskabeligt emneområde (typisk i form af en artikel) i tilknytning til problemstillinger behandlet i kurset. Udvælgelsen af emneområdet og formuleringen af opgaven til den enkelte studerende foretages af kursusholderen, normalt i samråd med den studerendes projektvejleder, og den studerende gives 7 dages forberedelse. Efter forelæsningen kan eksaminator og censor, inden for en tidsramme, der normalt ikke overstiger 10 minutter, stille spørgsmål i tilknytning til den studerendes præsentation af emneområdet Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala 20

Titel: Specialiseringskursus i distribuerede systemer (Specialisation Course in Distributed Systems) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Modulet bygget videre på viden opnået på 1. - 2. semester af kandidatuddannelsen i datalogi eller tilsvarende Den studerende skal opnå dybtgående indsigt i centrale emner inden for nyere forskning inden for distribuerede systemer Undervisningsform: Kursus Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne give en klar og forståelig præsentation af artiklens centrale emner, herunder dens præmisser, problemstilling(er), teorier, metoder, resultater og konklusioner kunne redegøre for relevante/centrale teorier, metoder og ræsonnementer, der præsenteres i artiklen Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne relater de i artiklen præsenterede teorier, metoder og resultater til det kursets emner kunne vurdere og perspektivere de i artiklen foreslåede løsninger, resultater og/eller konklusioner og disses kvaliteter og praktiske anvendelighed Den studerende giver en forelæsning af 30 minutters varighed over et nærmere afgrænset videnskabeligt emneområde (typisk i form af en artikel) i tilknytning til problemstillinger behandlet i kurset. Udvælgelsen af emneområdet og formuleringen af opgaven til den enkelte studerende foretages af kursusholderen, normalt i samråd med den studerendes projektvejleder, og den studerende gives 7 dages forberedelse. Efter forelæsningen kan eksaminator og censor, inden for en tidsramme, der normalt ikke overstiger 10 minutter, stille spørgsmål i tilknytning til den studerendes præsentation af emneområdet. Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala 21

Titel: Specialiseringskursus i menneske-maskine interaktion (Specialisation Course in Human-Computer Interaction) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Modulet bygger videre på viden opnået på 1. - 2. semester af kandidatuddannelsen i datalogi eller tilsvarende Den studerende skal opnå dybtgående indsigt i centrale emner inden for nyere forskning i menneske-maskine interaktion Undervisningsform: Kursus Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne give en klar og forståelig præsensation af artiklens centrale emner, herunder dens præmisser, problemstilling(er), teori, metoder, resultater og konklusioner kunne gøre rede for relevante/centrale teorier, metoder og argumenter, der præsenteres i artiklen Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne relatere de i artiklen præsenterede teorier, metoder og resultater til kursets emner kunne vurdere og perspektiver de i artiklen foreslående løsninger, resultater og/eller konklusioner og disses kvaliteter og praktiske anvendelighed Den studerende giver en forelæsning af 30 minutters varighed over et nærmere afgrænset videnskabeligt emneområde (typisk i form af en artikel) i tilknytning til problemstillinger behandlet i kurset. Udvælgelsen af emneområdet og formuleringen af opgaven til den enkelte studerende foretages af kursusholderen, normalt i samråd med den studerendes projektvejleder, og den studerende gives 7 dages forberedelse. Efter forelæsningen kan eksaminator og censor, inden for en tidsramme, der normalt ikke overstiger 10 minutter, stille spørgsmål i tilknytning til den studerendes præsentation af emneområdet Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala 22

Titel: Specialiseringskursus i semantik og verifikation (Specialisation Course in Semantic and Verification) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Modulet bygger videre på viden opnået på 1. - 2. semester af kandidatuddannelsen i datalogi eller tilsvarende Den studerende skal opnå dybtgående indsigt i centrale emner inden for nyere forskning i matematiske modeller til formel beskrivelse og verifikation af programmer, softwaresystemer og programmeringssprog Undervisningsform: Kursus Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne give en klar og forståelig præsensation af artiklens centrale emner, herunder dens præmisser, problemstilling(er), teori, metoder, resultater og konklusioner kunne gøre rede for relevante/centrale teorier, metoder og ræsonnementer, der præsenteres i artiklen Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne relatere de i artiklen præsenterede teorier, metoder og resultater til kursets emner kunne vurdere og perspektiver de i artiklen foreslående løsninger, resultater og/eller konklusioner og disses kvaliteter og disses kvaliteter og praktiske anvendelighed Den studerende giver en forelæsning af 30 minutters varighed over et nærmere afgrænset videnskabeligt emneområde (typisk i form af en artikel) i tilknytning til problemstillinger behandlet i kurset. Udvælgelsen af emneområdet og formuleringen af opgaven til den enkelte studerende foretages af kursusholderen, normalt i samråd med den studerendes projektvejleder, og den studerende gives 7 dages forberedelse. Efter forelæsningen kan eksaminator og censor, inden for en tidsramme, der normalt ikke overstiger 10 minutter, stille spørgsmål i tilknytning til den studerendes præsentation af emneområdet Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala 23

Titel: Specialiseringskursus i maskinintelligens (Specialisation Course in Machine Intelligence) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Modulet bygger videre på viden opnået på 1. - 2. semester af kandidatuddannelsen i datalogi eller tilsvarende Den studerende skal opnå dybtgående indsigt i centrale emner inden for maskinintelligens, som f.eks. datamining og maskinindlæring, grafiske modeller, agent baserede systemer og intelligente web systemer Undervisningsform: Kursus Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne give en klar og forståelig præsensation af artiklens centrale emner, herunder dens præmisser, problemstilling(er), teori, metoder, resultater og konklusioner kunne gøre rede for relevante/centrale teorier, metoder og ræsonnementer, der præsenteres i artiklen Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne relatere de i artiklen præsenterede teorier, metoder og resultater til kursets emner kunne vurdere og perspektiver de i artiklen foreslående løsninger, resultater og/eller konklusioner og disses kvaliteter og disses kvaliteter og praktiske anvendelighed Den studerende giver en forelæsning af 30 minutters varighed over et nærmere afgrænset videnskabeligt emneområde (typisk i form af en artikel) i tilknytning til problemstillinger behandlet i kurset. Udvælgelsen af emneområdet og formuleringen af opgaven til den enkelte studerende foretages af kursusholderen, normalt i samråd med den studerendes projektvejleder, og den studerende gives 7 dages forberedelse. Efter forelæsningen kan eksaminator og censor, inden for en tidsramme, der normalt ikke overstiger 10 minutter, stille spørgsmål i tilknytning til den studerendes præsentation af emneområdet Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala 24

Titel: Specialiseringskursus i systemudvikling (Specialisation Course in Systems Development) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Modulet bygger videre på viden opnået på 1. - 2. semester af kandidatuddannelsen i datalogi eller tilsvarende Studerende der gennemfører modulet: Undervisningsform: Kursus Den studerende skal opnå dybtgående indsigt i centrale emner indenfor nyere forskning i systemudvikling. Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne give en klar og forståelig præsentation af artiklens centrale emner, herunder dens præmisser, problemstilling(er), teorier, metoder, resultater og konklusioner. kunne gøre rede for relevante/centrale teorier, metoder og argumenter, der præsenteres i artiklen Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne relatere i de i artiklen præsenterede teorier, metoder og resultater til kursets emner kunne vurdere og perspektivere de i artiklen foreslåede løsninger, resultater og /eller konklusioner og disses kvaliteter og praktiske anvendelighed Den studerende giver en forelæsning af 30 minutters varighed over et nærmere afgrænset videnskabeligt emneområde (typisk i form af en artikel) i tilknytning til problemstillinger behandlet i kurset. Udvælgelsen af emneområdet og formuleringen af opgaven til den enkelte studerende foretages af kursusholderen, normalt i samråd med den studerendes projektvejleder, og den studerende gives 7 dages forberedelse. Efter forelæsningen kan eksaminator og censor, inden for en tidsramme, der normalt ikke overstiger 10 minutter, stille spørgsmål i tilknytning til den studerendes præsentation af emneområdet. Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala 25

Titel: Specialiseringskursus i programmeringsteknologi (Specialisation Course in Programming Technology) 5 ECTS (valgfri kursusmodul) Anbefalede fagflige Modulet bygger videre på viden opnået på 1. - 2. semester af kandidatuddannelsen i datalogi eller tilsvarende Den studerende skal opnå dybtgående indsigt i centrale emner indenfor nyere forskning såvel som klassisk forskning i programmeringsteknologi Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne give en klar og forståelig præsentation af artiklens centrale emner, herunder dens præmisser, problemstilling(er), teorier, metoder, resultater og konklusioner kunne gøre rede for relevante/centrale teorier, metoder og sproglige konstruktioner, der præsenteres i artiklen Den studerende skal med udgangspunkt i en videnskabelig artikel inden for kursets centrale emner: kunne relatere i de i artiklen præsenterede teorier, metoder og sproglige konstruktioner og resultater til kursets emner kunne vurdere og perspektivere de i artiklen foreslåede løsninger, resultater og /eller konklusioner og disses kvaliteter og praktiske anvendelighed Undervisningsform: Kursus Den studerende giver en forelæsning af 30 minutters varighed over et nærmere afgrænset videnskabeligt emneområde (typisk i form af en artikel) i tilknytning til problemstillinger behandlet i kurset. Udvælgelsen af emneområdet og formuleringen af opgaven til den enkelte studerende foretages af kursusholderen, normalt i samråd med den studerendes projektvejleder, og den studerende gives 7 dages forberedelse. Efter forelæsningen kan eksaminator og censor, inden for en tidsramme, der normalt ikke overstiger 10 minutter, stille spørgsmål i tilknytning til den studerendes præsentation af emneområdet Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala 26

Titel: Entreprenørskab (Entrepreneurship) 5 ECTS (kursusmodul) Akademisk modenhed svarende til bachelorniveau i en software relateret disciplin Den studerende skal opnå viden om softwarerelateret iværksætteri og forretningsudvikling, herunder typisk: forskellige videnskabelige tilgange til entrepreneurship, herunder effectuation intra-/entrepreneurship konkurrence- og markedsvilkår forretningsmodeller og -planer intellectual property rights markedsudvikling og -føring vækststrategier open entrepreneurship Undervisningsform: Kursus Den studerende skal opnå følgende færdigheder: kunne redegøre præcist og ved brug af fagets terminologi for kursets begrebsapparat kunne gøre brug af begreberne til at belyse praktiske og empiriske (casebaserede) kontekster Den studerende skal kunne formulere, udvikle og præsentere egne softwarerelaterede forretningsideer over for et fagligt kvalificeret publikum Individuel mundtlig eller skriftlig prøve Intern bedømmelse, bestået/ikke bestået 27

4. semester, DAT4 Titel: Formål: Begrundelse: Kandidatspeciale (Master s Thesis) 30 ECTS (projektmodul) Modulet bygger videre på viden opnået i projekt- og kursusmodulerne på DAT1-DAT3 At den studerende selvstændigt, systematisk og kritisk gennem anvendelse af videnskabelig teori og metode kan formulere, analysere og bidrage til løsning af et aktuelt forskningsproblem inden for datalogi Universitetsuddannelser er forskningsbaserede uddannelser; alle studerende skal på kandidatuddannelsen opnå dybtgående indsigt i forskningens aktuelle problemstilling og metoder, således at denne indsigt kan bringes til anvendelse i løsning af problemer inden for forskning Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: dokumentere dybtgående kendskab til og overblik over en aktuel problemstilling inden for datalogisk forskning og dennes mulige løsninger Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: ræsonnere om og med de berørte begreber og teknikker anvende og skabe teoridannelser inden for fagområdet i forbindelse med formulering af og analyse og løsning af et problem inden for datalogisk forskning formidle en aktuel datalogisk problemstilling, et bidrag til dens løsning og det tilhørende begrebsapparat inden for forskningsområdets rammer Den studerende skal efter gennemført projektmodul kunne: anvende begreberne og ræsonnementerne inden for fagområdet til at formulere, analysere og bidrage til løsning af et problem inden for en aktuel problemstilling i datalogisk forskning Undervisningsform: Projektarbejde, der skal omfatte: formulering, analyse og bidrag til løsning af et aktuelt forskningsproblem, normalt inden for det område af datalogi, som var emnet for projektmodulet på 3. semester (DAT9) Mundtlig prøve på baggrund af projektrapport Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skala 28

Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Tekniske Fakultet for IT og Design og træder i kraft pr. september 2018. Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra datalogi fra 2017, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2019, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. 29

Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk 1. Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk 2. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Fællesbestemmelser. 5.3 Eksamensregler Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på hjemmesiden for Det Tekniske Fakultet for IT og Design. Alle studerende som ikke har deltaget i Aalborg Universitets PBL-introduktionsforløb i løbet af deres bacheloruddannelse, skal følge og have godkendt introduktionsforløbet Problembaseret læring og projektledelse inden de kan deltage i projekteksamen. For nærmere information omkring introduktionsforløbet, se Skolen for Informations- og Kommunikationsteknologis hjemmeside. 5.4 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 5.5 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog. 5.6 Uddybende information Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.. 1 Eller et andet et fremmedsprog (efter studienævnets godkendelse) 2 Studienævnet kan dispensere herfra 30