Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager, der var anlagt af Forbrugerrådet som mandatar for nogle forsikringstagere mod Danica Pension, j.nr. V.L. B- 2846-05, 2847-05 og 2848-05. Ved dommen blev Danica Pension frifundet. Sagerne vedrørte spørgsmål om, hvorvidt Danica Pension har været berettiget til at modregne gebyrer/omkostningsbidrag til dækning af administrationsomkostninger i bonus til forsikringstagerne, samt om størrelsen af gebyrerne/omkostningsbidragene var rimelige. Det drejede sig om præmiefri forsikringer, aktuelle forsikringer (forsikringer under udbetaling) og individuelle forsikringer med styktillæg. Ankenævnet for Forsikring havde den 9. marts 2005 afsagt kendelser i sagerne. Nævnet havde bestemt, at Danica Pension skulle anerkende, at selskabet ikke var berettiget til de omhandlede gebyrer. Danica Pension ønskede ikke at følge kendelserne, hvorefter retssagerne blev anlagt i september 2005 ved Retten i Lyngby, der den 21. december 2005 henviste sagerne til Vestre Landsret. I Vestre Landsrets dom udtales det i begrundelsen: Det følger af 20 og 21 i lov om finansiel virksomhed, der trådte i kraft den 1. januar 2004, at det tekniske grundlag for livsforsikringsvirksomhed skal anmeldes til Finanstilsynet, og at anmeldelsen blandt andet skal indeholde regler for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne. De anmeldte regler herom skal være præcise og klare og skal føre til en rimelig fordeling. Hermed fastslås ifølge forarbejderne, at udgangspunktet for fordelingen af det realiserede resultat er det såkaldte kontributionsprincip, hvorefter det realiserede resultat fordeles blandt de berettigede parter efter de forhold, hvori de har bidraget til
overskudsdannelsen. Den del af selskabets realiserede resultat, der herefter tilfalder forsikringstagerne (bonus), skal frigives på rimelig vis under forsikringsaftalens løbetid. Det anføres nærmere i forarbejderne, at for så vidt angår den del af overskuddet, der fordeles mellem de efter aftalerne bonusberettigede forsikringer, vil en rimelig fordeling af det realiserede resultat efter kontributionsprincippet være, at der tilstræbes en fordeling i forhold til, hvorledes resultatet er opstået. Fordelingen skal således afspejle det forhold, hvorefter der er bidraget til overskudsdannelsen. Ved vurderingen heraf tages der i fornødent omfang hensyn til forsikringernes forskellige karakteristika med hensyn til risiko, omkostninger og forrentning. Tidligere indeholdt lov om forsikringsvirksomhed for så vidt angår livsforsikring regler om en godkendelsesordning, hvorefter selskabets almindelige forsikringsbetingelser og tekniske grundlag skulle godkendes af Finanstilsynet. Ordningen omfattede blandt andet regler for beregning og fordeling af overskud til forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne. Ved godkendelsen skulle Finanstilsynet påse, at de godkendte regler ydede den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne betryggende sikkerhed. Godkendelsesordningen blev ved en ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov nr. 1062 af 23. december 1992, i 1993 afløst af en ordning, hvorefter der skal ske anmeldelse til Finanstilsynet af selskabets tekniske grundlag m.v. samt efterfølgende ændringer heri. Anmeldelsen skulle som tidligere indeholde angivelse af blandt andet regler for beregning og fordeling af overskud til forsikringstagerne og andre berettigede. Som omtalt foran fremgår anmeldelsesordningen nu af lov om finansiel virksomhed 20 og 21. Efter lovens 21, stk. 1, skal de efter 20, stk. 1, nr. 1-5, anmeldte forhold være betryggende og rimelige over for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne. Som led i anmeldelsesordningen påser Finanstilsynet blandt andet, at selskabernes bonusregulativer og bonussatser er betryggende og rimelige, jf. nærmere tilsynets brev af 17. maj 2004 til Ankenævnet for Forsikring. Finanstilsynet skal efter lovens 21, stk. 6, påbyde livsforsikringsselskabet at foretage de fornødne ændringer i de i henhold til 20 anmeldte forhold, såfremt kravene i 21, stk. 1-4, eller i regler udstedt i medfør af loven ikke er opfyldt. En lignende regel om påbud fremgik tidligere af lov om forsikringsvirksomhed 31, stk. 2. Ved bekendtgørelse nr. 59 af 29. januar 2001 om kontributionsprincippet, der blev udstedt i medfør af lov om forsikringsvirksomhed og trådte i kraft den 1. marts 2001, blev der fastsat regler for overskudsfordelingen i blandt andet livsforsikringsselskaber. Bekendtgørelsen indeholder dels regler om fordelingen af det realiserede resultat mellem henholdsvis forsikringstagerne og egenkapitalen (det beregningsmæssige kontributionsprincip), dels regler om fordelingen af bonus mellem forsikringstagerne indbyrdes (det fordelingsmæssige kontributionsprincip). Bekendtgørelsen er senere afløst af nye bekendtgørelser, jf. nu bekendtgørelse nr. 1066 af 27. oktober 2006, der indeholder lignende regler, og som er udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed. Det fremgår af et brev af 9. februar 2001 fra Finanstilsynet til alle livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser om bekendtgørelsen fra 2001, at
den kan ses som et vigtigt led i at nedskrive de gældende regler for overskudsfordeling, og at der med bekendtgørelsen ikke er tilsigtet nogen ændringer i praksis på området. Bekendtgørelsen skal således alene ses som en kodificering af praksis. Efter bekendtgørelsens 4, stk. 1 og 2, skal overskuddet fordeles rimeligt mellem ejerne og bestanden af bonusberettigede forsikringer. I 4, stk. 2 og 3, anføres hensyn, der indgår i beregningen heraf. Omtalen af disse forhold udelukker ikke, at der i konkrete bestande også kan være andre forhold, der skal tages hensyn til, jf. 4, stk. 1, sidste punktum. Det fremgår nærmere af bekendtgørelsens 4, stk. 2, at egenkapitalen ved beregningen kan tildeles en rimelig andel af det realiserede resultat. Herved afspejles omfanget af den risiko, som påhviler egenkapitalen i form af, at den hæfter for forpligtelserne over for forsikringsbestanden. I de senere bekendtgørelser er det et krav, at selskabet skal opdele egenkapitalens andel af det realiserede resultat i en andel relateret til forrentning af egenkapitalen, og en andel som afspejler omfanget af den risiko, som påhviler egenkapitalen (risikotillægget). Det skal i anmeldelsen begrundes, hvorledes det anmeldte er rimeligt i forhold til den risiko, der påhviler egenkapitalen. Efter forsikringsaftalerne med Danica har sagsøgerne ret til bonus, men det er ikke et led i aftalerne, at der tildeles bonus af en bestemt størrelse, eller at regler eller praksis vedrørende bonus ikke kan ændres. Danica har ret til at foretage ændringer i sit bonusregulativ inden for rammerne af lovgivningen om livsforsikringsvirksomhed. Det lægges til grund, at der er omkostninger forbundet med administrationen af de forsikringer, der er tegnet hos Danica, herunder aktuelle forsikringer, det vil sige forsikringer under udbetaling, og præmiefri forsikringer. Danica indførte i 1992 et såkaldt gebyr eller omkostningsbidrag for præmiefri forsikringer, der ifølge selskabets brev af 13. december 1991 til Finanstilsynet skulle bidrage til dækning af de omkostninger, der er forbundet med administration af fripolicer. Bidraget blev godkendt af Finanstilsynet i medfør af de dagældende regler i lov om forsikringsvirksomhed om godkendelse af ændringer i selskabets tekniske grundlag. Danicas bonusregulativ blev ændret i 1994, således at der også blev indført et gebyr eller omkostningsbidrag for individuelle forsikringer med styktillæg. Samtidig blev der foretaget justeringer af de gældende omkostningsbidrag. Ændringerne blev efter de dagældende regler i lov om forsikringsvirksomhed anmeldt til Finanstilsynet ved brev af 28. april 1994 fra Danica. Ifølge brevet ville de give en mere rimelig fordeling af omkostningsbidragene. I 1997 blev Danicas bonusregulativ ændret, således at aktuelle forsikringer også skulle betale omkostningsbidrag, der i bonusregulativet blev betegnet omkostningsfradrag. Denne ændring blev ligeledes anmeldt til Finanstilsynet. I sit kundeblad fra efteråret 1997 anførte Danica, at gebyret blev indført for at fordele de administrative
omkostninger mere retfærdigt. Danica har i sit brev af 28. juli 2003 til Ankenævnet for Forsikring anført, at formålet med at indføre dette omkostningsfradrag for aktuelle forsikringer var, at såvel eventuelle som aktuelle forsikringer fremover ville deltage i omkostningsfordelingen på en mere rimelig måde. Der var ifølge brevet ikke blot tale om et gebyr, der skulle dække transaktionsomkostningerne ved pensionsudbetalinger, men gebyret skulle også dække de stigende krav til administration som eksempelvis skattetræk, indberetning til myndighederne, information til kunderne m.v., som havde krævet betydelig edb-udvikling. Med virkning fra 1. januar 2004 blev der gennemført generelle forhøjelser af omkostningsbidrag i henhold til en anmeldelse af 1. december 2003 fra Danica til Finanstilsynet. I et brev fra december 2003 til kunder hos Danica begrundede selskabet ændringen med, at de bidrag, der blev betalt til dækning af blandt andet omkostningerne til administration, på nogle pensionsordninger ikke dækkede selskabets omkostninger. Danica har i overensstemmelse hermed fradraget omkostninger til administration i bonus. Fradraget har efter det oplyste kunnet indeholdes i bonus, således at der ikke på noget tidspunkt har været tale om, at bonus er blevet negativ. Der foreligger ikke oplysninger om, at Finanstilsynet har haft indvendinger mod omkostningsbidragene. Det kan ikke i sig selv anses for at stride mod forsikringsaftalerne eller lovgivningen om livsforsikringsvirksomhed at indføre en ordning, hvorefter omkostninger til administration fradrages i bonus. Der er ikke under sagen fremkommet noget, der giver landsretten grundlag for at tilsidesætte Danicas angivelse af, at en sådan ordning måtte antages i højere grad at sikre en rimelig fordeling af disse omkostninger mellem forsikringstagerne. Fordelingen af bonus mellem forsikringstagerne indbyrdes er sket efter reglerne i Danicas bonusregulativ. Selv når det tages i betragtning, at der i bonus er fradraget omkostninger til administration, er der efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage, at bonus ikke er fordelt efter rimelige og saglige kriterier, som er i overensstemmelse med de principper, der nu er anført i kontributionsbekendtgørelsen. Der er i den forbindelse heller ikke grundlag for at antage, at der ikke er sket en rimelig fordeling af omkostningerne til administration. Som udgangspunkt må Danica herefter anses for at have været berettiget til at fradrage omkostninger til administration i bonus, og sagsøgerne må anses for at have modtaget den bonus, de var berettigede til. Spørgsmålet er herefter, om det kan tillægges nogen betydning, at omkostningsresultatet i en årrække er indgået som et element i Danicas overskudspolitik. Det må efter bevisførelsen antages, at det i praksis er almindeligt forekommende, at livsforsikringsselskaber lader omkostningsresultatet, det vil sige forskellen mellem de faktiske omkostninger og de opkrævede omkostninger, indgå ved beregningen af risikotillægget. Herved skabes der et incitament til at drive selskaberne effektivt. I bilag
1 til en redegørelse af 13. januar 2005 fra Finanstilsynet til Folketingets Erhvervsudvalg om pensionsselskabernes egenkapitalforrentning er det i tilknytning til et eksempel herom anført, at Anvendelse af risiko- og omkostningsresultatet i forbindelse med beregning af risikoforrentningen afspejler, at selskabet får et tillæg for at drive sin forretning betryggende. Finanstilsynet har udarbejdet en vejledning af 20. december 2005 om markedsdisciplin og anmeldelse af regler for egenkapitalens andel af det realiserede resultat i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Det fremgår blandt andet af vejledningen, at virksomheden i anmeldelsen af risikoforrentningen skal redegøre for de beregningsmæssige forudsætninger, som ligger til grund for størrelsen af den anmeldte ekstra forrentning. Forudsætningerne kan som udgangspunkt opdeles i to overordnede grupperinger, nemlig dels for virksomheden givne risici dels virksomhedens politikker og strategier. De for virksomheden givne risici skal som minimum omfatte den finansielle, biometriske og omkostningsmæssige risiko. Hvis virksomheden finder, at andre for virksomheden givne forhold har betydning for risikoforrentningen, skal omfanget heraf og en begrundelse for effekten på risikoforrentningens størrelse angives i anmeldelsen. Virksomhedens politikker og strategier omfatter eksempelvis virksomhedens investerings- og genforsikringsstrategi. Desuden vil virksomhedens bonuspolitik og øvrige anmeldte regler have betydning for størrelsen af den anmeldte forrentning. Virksomheden skal i beregningerne ligeledes inddrage principper for anvendelse af skyggekonto. Virksomheden skal inddrage andre strategier og politikker, som vil have betydning for størrelsen af den anmeldte forrentning. Det må på denne baggrund antages, at der er vide rammer for, hvorledes risikoforrentningen kan beregnes. Danica lod i årene 2000-2005 omkostningsresultatet indgå i beregningen af risikotillægget. Det er oplyst, at omkostningsresultatet i de pågældende år var negativt. Det lægges til grund, at fordelingen af Danicas realiserede overskud i årene 2000-2005 mellem på den ene side egenkapitalen og på den anden side forsikringstagerne ikke er reguleret af forsikringsaftalerne eller bonusregulativet, men at fordelingen skete i overensstemmelse med den overskudspolitik, der på forhånd var anmeldt til Finanstilsynet. I det omfang, omkostningsresultatet indgik i overskudsfordelingen, skete det således ikke på grundlag af den aftaleretlige regulering af forholdet mellem selskabet og forsikringstagerne. Fordelingen af resultatet mellem egenkapitalen og forsikringstagerne skete derimod på baggrund af lovgivningens regler herom. Det såkaldte gebyr eller omkostningsbidrag har derfor kun haft en afledet effekt på Danicas andel af overskuddet, og det må anses for sagligt begrundet, at selskabet har ladet omkostningsresultatet indgå som et parameter ved beregningen af, hvorledes overskuddet skulle fordeles. Finanstilsynet udøver tilsyn med blandt andet det anmeldte tekniske grundlag m.v., og der er i lovgivningen overladt Finanstilsynet en skønsmæssig kompetence til at vurdere,
om den fordeling af det realiserede resultat mellem egenkapitalen og forsikringstagerne, som selskabet har besluttet, kan anses for rimelig. Efter det oplyste har Finanstilsynet ikke haft indvendinger mod den beregningsmetode, Danica anvendte ved opgørelsen af risikotillægget. Den omstændighed, at Danica i årene 2000 til 2005 i overensstemmelse med sin overskudspolitik har ladet omkostningsresultatet indgå i beregningen af risikotillægget, kan på denne baggrund ikke bevirke, at det har været uberettiget i de nævnte år at fradrage omkostninger til administration i bonus. Danica må herefter anses for i forhold til sagsøgerne at have været berettiget til at fradrage omkostninger til administration i bonus som sket. Landsretten tager derfor Danicas påstande om frifindelse til følge.