Frihed i stærke fællesskaber. Det Konservative Folkepartis partiprogram April 2012

Frihed i stærke fællesskaber Det Konservative Folkepartis partiprogram April 2012

Indhold Et konservativt Danmark... 3 De naturlige fællesskaber... 4 Familien... 5 Fædrelandet... 5 Folkekirken... 6 Forfatningen... 7 Initiativ og ansvar... 8 Uddannelse... 8 Skattepolitik... 9 Socialpolitik... 10 Sundhed... 10 Integrationspolitik... 11 Retspolitik... 11 Danmark i verden... 12 Erhvervspolitik... 12 Miljø, klima og energi... 13 Forskning... 13 Den offentlige sektor... 14 Udsyn... 15 Det europæiske fællesskab... 15 En aktiv udenrigs- og udviklingspolitik... 15 Forsvars- og sikkerhedspolitik... 16 2

Et konservativt Danmark Vi konservative ønsker et frit samfund, hvor den enkelte tager ansvar for sig selv og sine nærmeste. Vi skal fremme den enkeltes initiativ og ansvarsfølelse for egen situation og forståelsen for, at man ikke bare kan stille øgede krav til det offentlige. Den enkeltes lyst til og mulighed for at forme sit eget liv og udnytte sit potentiale skal fremmes mest muligt. Vi tror på frihed og menneskelighed. Det går hånd i hånd. Det er i sig selv omsorgsfuldt at give folk muligheden for at klare sig selv og respektere den enkeltes udgangspunkt for at klare sig i livet. Samtidig skal vi tage os af hinanden i de fællesskaber, vi indgår i. Det er først og fremmest familien, som er et naturligt udgangspunkt for enhver. Vi tror på, at jo mere ansvar staten tager fra borgerne og deres nærmeste, jo mere svækkes den medmenneskelighed og den næstekærlighed, der naturligt eksisterer mellem mennesker. På den måde er en omfattende velfærdsstat med til at individualisere mennesket og fremme egoisme, fordi der skabes en afhængighed af staten, hvor hver enkelt kæmper om offentlige goder, i stedet for at nære båndene til familien, venner eller lokalsamfundet, som ellers er den enkeltes naturlige omgangskreds. Dog skal staten altid hjælpe de mennesker, som hverken alene eller med hjælp fra andre kan klare sig selv. Fællesskab giver tryghed. Derfor tror vi på en socialstat, men går imod idéen om en velfærdsstat, og vi tror på, at samfundets mest højtråbende interessegrupper ikke altid er dem, der har mest brug for hjælp, støtte og omsorg. At tage vare på sit eget liv forudsætter, at man har friheden til det. Derfor er vi tilhængere af en mindre offentlig sektor, et lavere skattetryk og grænser for politisk indblanding i borgernes hverdag. Friheden til at begå fejl er nødvendig for overhovedet at tale om, at vi har frihed, og derfor skal vi så vidt muligt undgå detailregulering. Danmarks foreningsliv er et godt eksempel på, at spontane handlinger fra grupper af frivillige kan skabe enorm værdi for både specifikke udsatte eller hele lokalsamfund uden at det er et produkt af gennemtænkte politiske planer. En af de vigtigste forudsætninger for den enkeltes frihed er den private ejendomsret. Den skaber tryghed om fremtiden for investeringer i Danmark, men endnu mere sikrer den muligheden for de, der kæmper for at opnå materiel velstand. Derfor modsætter vi os enhver ekspropriation til fordel for enkelte interesser, og ønsker netop, at staten skal være garanten for friheden og vores fælles rettigheder. Vi har pligt til at bevare de værdier, der er opbygget gennem generationer og give dem videre til kommende generationer. Vores samfund, og dermed vores frihed og rettigheder, er produktet af en tusindårig historie, hvor dansk kultur har udviklet sig i takt med både indre og ydre påvirkninger og vi skal forsat være åbne overfor verden omkring os. Samtidig skal vi respektere den kultur og de institutioner, som har skabt det samfund vi i dag alle nyder godt af. Det er fædrelandet, der danner rammen om vores nationale fællesskab, vores kultur og sprog. Det er folkekirken, der har været udgangspunktet for vores kulturelle, moralske og religiøse udvikling. Og det er forfatningen, der er garanten for vores retsstat, demokrati og monarkiet. Det er de grundpiller i Danmark, der gør os i stand til at møde andre kulturer med åbne arme, fordi vores tiltro til vores egen ikke er svigtet af manglende forståelse. Udgangspunktet for integration er netop, at vi selv er bevidste om, hvad vi ønsker andre integreret i. 3

Den konservative tilgang til verden er simpel: Det skal gøres lettere at være dansker. Det gøres bedst med få, men sikre retningslinjer: Friheden for den enkelte til at udfolde sit potentiale, en retsstat der sikrer vores rettigheder, en ære i at tage vare på sig selv og sine nærmeste, pligten til at yde sit bedste, næstekærlighed overfor de der ikke kan selv og troen på det bedste i andre og fremtiden. Det stiller krav til både den politik vi fører og til hver enkelt dansker. Staten og civilsamfundet er ikke uafhængige, og kun sammen skaber vi den fremtid, vi ønsker. En fremtid, hvor hver enkelt har frihed til at forme sit eget liv, påtager sig ansvaret ved at gøre det i respekt for andre og lever sammen i stærke fællesskaber. Dét er konservativ politik. De naturlige fællesskaber Som konservative erkender vi, at mennesker har rod i et historisk og kulturelt funderet fællesskab. Dette fællesskab betyder, at vi har en identitet, at vi ikke bare er rodløse individer, men at vi er forpligtet på hinanden, vores fælles arv og vores fælles fremtid. Det kalder vi ofte for generationskontrakten. Den understreger, at vi har et ansvar, som rækker udover os selv og vores egen generation, som omfatter den nationale, kulturelle og familiære arv, og som forpligter os på at overlevere et mere velfungerende, sammenhængende og værdifuldt samfund til vores efterkommere, end det vi fik overdraget. Kulturen er en vigtig del af vores identitet. Den er et fast forankringspunkt og det nødvendige udgangspunkt for at kunne løfte blikket mod vores omverden. Man skal kende sig selv, før man kan lære at kende andre. Danmark har som lille land altid været afhængig af tæt kontakt med den øvrige verden. Både varer og kulturelle strømninger er ud igennem historien blevet udvekslet og har udviklet vores nationale identitet til stor gavn for danskerne. Den moderne verden er blevet stadig mere globaliseret, og der er derfor ikke plads til folk, der vil lægge sig til hvile i den nationale hængekøje og leve af renterne af fortidens bedrifter. Men globaliseringen stiller høje krav til os, hvis vi i fremtiden vil bevare den kultur, der er det danske udgangspunkt for at tilgå verden. Det udgangspunkt, der netop ruster os til at imødekomme udefrakommende indspark, fordi vi ikke tvivler på vores eget ståsted. Derfor er konservatismens kamp altid en kamp for det nationale i den globale virkelighed. Den vestlige civilisation og den danske kultur er ophav til vores samfunds umistelige værdier, vores frihedsrettigheder og er kilderne til vores velstand. Vi værdsætter disse værdier, traditioner og institutioner de er det danske samfunds fundament, og de er dermed udgangspunktet for vores hverdag. Når vi værner om det historiske, er det altså ikke for at alt skal være som i gamle dage. Vi skal tværtimod hele tiden forny os og indrette os på fremtiden, men det skal være med de danske værdier som grundlag De naturlige fællesskaber er dem, vi ikke selv vælger, men som vi naturlig bliver en del af eller fødes ind i. Det omfatter familien, Danmark som land, vores kristne kulturarv og den danske styreform med de grundlæggende rettigheder, pligter og værdier, der følger med. 4

Familien De mennesker, der er os nærmest, er dem, der giver os tryghed. Det nærmeste og mest naturlige fællesskab, vi alle indgår i, er familien. Det er her vi har vores opvækst og bliver formet som mennesker, og det er i familien, at vi først og fremmest finder lindring og trøst. Da familien er et fællesskab, vi ikke selv vælger, er det vigtigt at skabe samfundsstrukturer, der giver de bedst mulige vilkår for hver enkelt til at indrette familielivet, sådan som de ønsker. Det er ikke statens opgave at definere, hvordan hver enkelt dansker bør leve sit liv, heller ikke hvordan man indretter sit familieliv. Det konservative ønske om lavere skat er et vigtigt element i at sikre, at hver enkelt familie kan prioritere sin hverdag og nemmere klare sig selv og prioritere samvær i familien. En lavere skat vil sikre, at man i familien kan prioritere at lade den ene forælder gå hjemme og tage sig af husholdningen og sikre børnene en tryg og udfordrende opvækst. At børn er velforberedte og udhvilede, når de møder i skolen er udelukkende et forældreansvar, og det er for barnets eget bedste. Den støtte og opbakning, som et barn har behov for fra sine forældre, kræver, at staten ikke fratager ansvaret fra forældrene, men i stedet skaber frie rammer til at indrette deres egen hverdag. Det er naturligt som forælder at tænke ud over sin egen generation og at ville sikre sine børn en tryg fremtid og øgede muligheder. Derfor er det vigtigt, at mulighederne for at spare op til sine efterkommere tilskyndes i størst mulig grad, og Konservative er derfor imod afgifter på arv. Konservativ familiepolitik handler om ikke at gøre sig til dommer over, hvad den gode familie er, men at skabe frie rammer, der sikrer, at hver enkelt kan indrette sin familie, som de vil og påtage sig det ansvar, der følger med. Fædrelandet Nationen er rammen om danskernes hverdag og den kulturelle arv. Nationalstaten bygger på den sunde konservative tanke, at et folk må være herre i eget hus, og at staten er til for folkets skyld og ikke omvendt. Som konservative ønsker vi at forsvare Danmarks suverænitet og vores position som et af verdens rigeste og mest harmoniske lande. Danmark er for os ikke bare et geografisk område, men rammen om en kultur, der gennem 1000 år har formet, og er blevet formet, af danskernes tilværelse. En kultur og en ramme, som danskere gennem historien har givet deres liv for at forsvare, og som utallige slægter har virket for at gøre til et bedre sted. Gennem vores historie og vores kongehus er Danmark uløseligt bundet sammen med Grønland og Færøerne gennem fælles monark, men også gennem et langt historisk fællesskab. Rigsfællesskabet er en god og sund ramme om Danmark, Grønland og Færøerne, og som konservative ønsker vi at bevare et rigsfællesskab med respekt for rigets tre forskellige dele. Nationen Danmark har også dannet rammen om den kulturelle udvikling igennem hele folkets historie og sammen med kirken og kongehuset udgør nationalstaten samfundets centrale institutioner. De sammenkobler det kristne udgangspunkt og den humanistiske kulturarv fra de romerske principper om lov og orden og de græske idéer om folkestyre. Fællesnævneren for disse er, at de skaber sammenhængskraft i en tid, der på godt og ondt bliver stadig mere individualiseret. Det skaber et naturligt fællesskab. For konservative er sammenhængskraften ikke alene en positiv værdi, men en forudsætning for, at vi 5

overhovedet kan tale om et samfund, hvor vi som mennesker er noget for hinanden. Den kulturelle sammenhængskraft er slet og ret politikkens mål og udgangspunkt. Derfor er kulturpolitikken et konservativt kerneområde og målet for den konservative kulturpolitik er altid først og fremmest opretholdelsen af et stærkt nationalt fællesskab gennem bevidstheden om folkets fælles arv og gensidige forpligtelser. Det betyder, at Konservative ønsker en stærk og aktiv kulturpolitik, der sikrer et velfungerende grundlag for de store samlende kulturinstitutioner i Danmark. Det sikres blandt andet gennem officielle kanon, der understreger vigtigheden af nogle kulturelle bidrag fremfor andre. Kulturpolitikkens formål er således både at sikre bevarelsen af den kulturelle arv på landets museer og kulturelle institutioner, men også at skabe nye indspark, som vi kan spejle os i, og som lader os forstå og tolke vores samtid. Kultur er ikke alene noget, der foregår i kulturinstitutionerne, men også noget der binder os sammen på trods af vores forskelligheder og individualitet. Her spiller det danske sprog en afgørende rolle som et kulturelt samlingspunkt. Sprog og kultur kan ikke adskilles, og dansk er dermed en kulturbærer, der giver alle danskere en fælles referenceramme. Folkekirken Det Konservative Folkeparti vil bevare vores kristne kulturarv, og støtter derfor op om Folkekirken og vil fastholde Danmark på det luthersk-evangeliske grundlag, som er fastlagt i Grundloven. Kristne værdier og tænkning gennemsyrer det danske samfund og den danske kultur i en sådan grad, at man ikke kan tænke sig dansk kultur uden den indflydelse, som tusinde års sammenhørighed med kirken har bidraget med, f.eks. at hvert enkelt menneske er uerstatteligt og dyrebart. Meget store dele af vores social- og sundhedsvæsen bygger på det kristne bud om næstekærlighed, og det er også kernen i den konservative forståelse af socialpolitik, som siger, at vi er forpligtet på hinanden og ikke blot kan overlade ansvaret for vores nærmeste til andre eller til det offentlige. Den dag i dag er Folkekirken en samlende institution, hvor langt de fleste danskere er medlem, og hvor vi samles til livets store højtider - dåb, konfirmation, bryllup og i sidste ende begravelse. Den danske folkekirkeordning er enestående, fordi den på den ene side knytter staten til kirken, men på den anden side opretholder en høj grad af selvstændighed for kirken og sikrer en stærk decentral struktur. Det ønsker vi at bevare. Folkekirken må hverken udvikle sig til en statskirke, som underkastes ideologiske eksperimenter fra politikere, eller en frikirke uden særstatus. Det Konservative Folkeparti ønsker således at fastholde den kristne arv i samfundet ved at fastholde den danske folkekirke. Det er en nødvendig forudsætning for at tage imod og forstå folk med et andet verdensbillede, at man forstår og respekterer sin egen historie og kultur, men samtidig er vi åbne for andre kulturer og religioner. Det betyder, at folk med en anden kulturel eller religiøs baggrund er meget velkomne i Danmark, når bare der udvises respekt for danske traditioner og værdier. 6

Forfatningen Grundloven er fundamentet for vores land, demokrati, kongehus og folkekirke. Det er Grundloven, som sikrer danskerne grundlæggende rettigheder og beskytter dem imod overgreb fra statsmagten. Ændrer man på disse grundlæggende forhold, så ændrer man også på udgangspunktet for vores lands kontinuitet og den sikkerhed for borgerne, der ligger heri. Sikkerhed omkring landets styreform og befolkningens grundlæggende rettigheder skaber tryghed. Det danske demokrati er et konstitutionelt monarki, og kongehuset repræsenterer en enestående historisk kontinuitet, der binder det nuværende samfund sammen med vores fælles historie. Vi opfatter således kongehuset som andet og mere end bare til gavn for erhvervsfremstød i udlandet eller som et kulturelt indspark. Gennem det danske folks historie har monarkiet til alle tider stået centralt. Kongehuset danner således rammen om nationens fødsel og da kristendommen kom til Danmark. Monarkiet har været samlingspunktet for danskerne i perioder med nød og elendighed og i sidste ende gav kongemagten danskerne deres frie forfatning. Så sent som under Anden Verdenskrig var kongehuset samlingspunktet, da en ydre fjende truede Danmarks frihed, og i dag er kongehuset grundpillen i den historiske og kulturelle kontinuitet. Det konservative ønsker at bevare et stærkt konstitutionelt monarki som udgangspunktet for det danske folkestyre og som en historisk repræsentation af det danske folk og Danmarks historie. Den tætte forbindelse mellem folkestyret og dets nationale, kulturelle grundlag minder os om, at det fælles udgangspunkt er forudsætningen for demokratiet. Demokratiske værdier fordrer en respekt for de grundlovssikrede frihedsrettigheder - ejendomsretten, forsamlingsfriheden og ytringsfriheden og dermed en naturlig respekt for mindretallene i vores samfund. Desværre er netop disse værdier under pres både i Danmark og internationalt, og derfor er det i stigende grad nødvendigt at værne om dem og sikre at alle danskere forstår og respekterer disse værdier. Som konservative mener vi ikke, at demokratiet eller de grundlæggende frihedsrettigheder er til forhandling. Men respekten går begge veje, og enhver dansker skal have mulighed for at aktiv del i det samfund, vedkommende bidrager til. Derfor ønsker vi, at også udenlandsdanskere skal have stemmeret til det danske Folketing. 7

Initiativ og ansvar Hvert enkelt menneske nyder både frihed og ansvar samt rettigheder og pligter. Vi Konservative anser det for vigtigt, at dette hører sammen og ikke kan skilles ad. Derfor taler vi om frihed under ansvar. Når hvert enkelt menneske har friheden til at planlægge, forme og bestemme over sit eget liv, kræver det også, at man påtager sig det ansvar, som nødvendigvis følger med. Det er op til den enkelte at gøre en særlig indsats, yde sit bedste, uddanne sig og udvikle sig hele livet. Dét er at tage ansvar for eget liv. Men denne frihed stiller krav til vores omgang med andre mennesker, hvor ansvaret også bliver afgørende. Enkelte mennesker kan ikke klare sig selv, og dem skal vi hjælpe. Konservative ønsker, at vi så vidt muligt skal hjælpe hinanden i de fællesskaber, vi naturligt indgår i, fremfor at overlade opgaven til staten. Det betyder, at familien, vennerne og lokalsamfundet skal tage ansvar for at hjælpe hinanden igennem livets svære perioder. Det sikrer sammenhold og fællesskab, når vi tager ansvar for hinanden, og det sikrer grundlaget for vores frihed. Desværre findes der også mennesker eller situationer, hvor de nære relationer ikke i tilstrækkelig grad kan løfte opgaven med at hjælpe nogle af de svagteste i vores samfund. Her træder rettigheder og pligter ind. Enhver dansker skal have ret til hjælp, men vi må aldrig glemme, at enhver rettighed tager udgangspunkt i andres pligt til at levere denne rettighed - hver gang nogen modtager, er der andre, der giver. Hvad end det er offentlige sygehuse eller tag over hovedet, så forudsætter retten til behandling eller en varm seng, at vi forventer og stiller krav til andre om, at de arbejder for at betale for de goder over skatten. Det er det indirekte sammenhold, som Danmark heldigvis også består af. Uddannelse Alle dele af uddannelsessystemet bør bibringe elever og studerende et højt niveau af almen dannelse, fordi det er med til at skabe en rigere tilværelse for den enkelte, og fordi det bidrager til en højere kvalitet i samfundslivet generelt. Uddannelse må ikke opfattes i et snævert nytteperspektiv, som udelukkende sigter mod en erhvervskarriere. Vores tidligste uddannelse er med til at skabe grobunden for vores senere liv og samtidig med til at anspore vores ansvar og vores frihed og det at være en del af et fællesskab. Den uddannelse starter allerede før, man begynder i skolen. Øgede færdigheder er med til at skabe større frihed for den enkelte, da viden og kundskaber udvider den enkeltes muligheder, og dygtiggørelse er dermed et af de mest direkte udtryk for det personlige ansvar. Uden kundskaber og færdigheder bliver selvstændighed nemt til formløshed, kreativitet til amatørisme og kritisk sans til kværulanteri. Derfor er fagligheden allerede fra folkeskolen et vigtigt element. Samtidig respekterer vi, at der skal være plads til privat- og friskoler med en anden pædagogisk eller værdimæssig tilgang, så længe de opfylder fælles krav. Det er nemlig vigtigt, at vi stiller krav til elevernes niveau, som skal sikres gennem nationale læseplaner til de enkelte klassetrin, og til lærere der er uddannet til de forskellige niveauer i ind-, mellem og udskolingen samt niveaudeling, der sikrer, at hver enkelt elev bliver udfordret på sit niveau. Niveaudeling er også med til at sikre rummeligheden, så både svagere og dygtige elever bliver udfordret. Derfor skal folkeskolen være så stærk som muligt, og vi skal huske, at faglighed kommer før tværfaglighed. Fagligheden er med til at sikre det fælles grundlag, der gør folkeskolen til en kulturbærende institution, og det skal vi værne om. 8

Det er dog vigtigt, at understrege, at uddannelse også er et personligt ansvar. Derfor er det op til forældrene at sikre, at børnene er veludhvilede, laver deres lektier, udviser respekt for læreren og de øvrige elever og at de dygtiggør sig. Det personlige ansvar for uddannelse bliver vigtigere, når vi bliver ældre. Det betyder dog ikke, at vi går ind for uddannelsessnobberi. En universitetsuddannelse er ikke den rigtige vej for alle, og respekt for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og deres mulighed for senere videreuddannelse er til gavn for samfundet. Dog ønsker vi, at flere får mulighed for at tage en universitetsuddannelse, og at det generelle uddannelsesniveau hæves. Det er til gavn for samfundet, men fremfor alt er det til gavn for den enkelte, som i en globaliseret verden møder en stadigt stigende konkurrence om arbejdspladser. Netop fordi uddannelse er til gavn for den enkelte og den enkelte har friheden til at søge den uddannelse vedkommende måtte ønske, skal det også være den enkeltes ansvar, hvad man får ud af sin uddannelse. Skattepolitik Vi konservative værdsætter frihed, ligesom vi har respekt for de mennesker, der gennem hårdt arbejde og skattebetaling er med til at sikre en værdig tilværelse for samfundets svageste. Friheden til at klare sig selv er et gode, som bør være hver enkelt dansker forundt. Derfor ønsker vi et bundfradrag, der er så højt, at enhver i højere grad kan forsørge sig selv, før vedkommende betaler skat og bidrager til fællesskabet. Forudsætningen for at hjælpe andre er nemlig, at man har overskud selv. Det er urimeligt, at hårdtarbejdende danskere betaler så meget i skat, at de end ikke har mulighed for at disponere over halvdelen af det, de tjener selv. Når man går på arbejde og bidrager til fællesskabet, er det kun rimeligt, at man let selv kan gennemskue, hvor meget man bidrager med. Vi ønsker samtidig, at det skal blive tydeligt, hvad skattekronerne går til, så enhver ved, hvad det de betaler i skat er med til at sikre. Derfor skal der ryddes op i det danske skattesystem, så det bliver mere gennemskueligt, og så der gøres op med junglen af fradrag, tilskud, afgifter og skatter. Vi konservative er derfor tilhængere af en flad skat, og samtidig skal vi sikre, at ingen danskere hverken oplever et samlet skatte- og afgiftstryk eller skat på den sidst tjente krone over 50 %. Lav skat gavner både den enkelte og samfundet. Derudover er det med til at sikre den frihed, vi konservative ønsker i samfundet. Lav skat sikrer et større råderum for hver enkelt, og det giver flere muligheder for at indrette ens liv, som man ønsker. Alle menneskers behov og ønsker er forskellige, men alle menneskers værdi er lige stor. Derfor skal samfundet lade hver enkelt have mulighed for at eftersøge den tilværelse vedkommende ønsker i respekt for det øvrige samfund. Samtidig er den lave skat forudsætningen for, at familie, venner og lokalsamfund kan hjælpe sine nærmeste, hvilket er kernen i konservativ socialpolitik. Intet er gratis heller ikke vores offentlige sygehusvæsen eller andre dele af den offentlige sektor. At vi ikke betaler, når vi er en tur hos lægen, eller når vi kommer på sygehuset, betyder ikke, at det ikke koster noget. Det betyder bare, at vi selv og andre betaler det over skatten. Forståelsen, for at intet er gratis, vil f.eks. kunne øges gennem en overkommelig brugerbetaling, ligesom en udspecificering af omkostningerne også vil kunne til bidrage til, at alle forstår nødvendigheden af ikke at trække unødigt på de fælles ressourcer. 9

Socialpolitik Konservativ socialpolitik tager udgangspunkt i de nære relationer. Vi tror på, at man bedst hjælpes af de mennesker, der er en nærmest. Derfor er familien, vennerne og lokalsamfundet det grundlæggende udgangspunkt for, hvordan vi tager os af hinanden, og som vi først og fremmest skal tage et ansvar for. Vi konservative ønsker derfor at skabe incitamenter til at de nære relationer i højere grad påtager sig forsørgelsespligten overfor deres nærmeste. Når vi ønsker at styrke de nære relationer handler det også om, at der altid vil gå noget tabt, når staten tager over. Ægte omsorg finder vi blandt de mennesker, der står os nær, og statens muligheder for at hjælpe i ulykkelige situationer, såsom ensomhed, er næsten ikkeeksisterende. Det er vigtigt, at vi fokuserer den sociale indsats mod dem, der virkelig har et behov. Det handler om at prioritere. Alle, der kan klare sig selv, skal klare sig selv, og derfor ønsker vi at alle offentlige ydelser skal målrettes dem, der virkelig har et behov. Det er med til at give alle muligheden for den stolthed, der ligger i at klare sig selv og ikke være afhængig af offentlige ydelser. Ingen fortjener at blive gjort til klient i et offentligt system. Det er derimod medmenneskeligt at give folk muligheder og udvise respekt for deres forskellige forudsætninger. Langt vigtigere end offentlige overførsler er et fleksibelt arbejdsmarked og uddannelsessystem, der giver folk mulighed for at yde et bidrag, hvor forskelligt det end måtte være. Det betyder, at vi kan koncentrere os om samfundets mest udsatte, såsom psykisk syge og svært handicappede, og dermed behandle dem med den respekt, de fortjener, hvilket desværre ikke altid er tilfældet i dag. For enkelte er livet desværre så stor en udfordring, at det bedste vi kan gøre for dem, er at gøre livet udholdeligt indtil det igen kan gå fremad. Når vi konservative er så optaget af, at man skal klare sig selv, så skyldes det netop vores store ønske om, at tage ordentlig hånd om dem, der har brug for hjælp og hurtigt hjælpe dem tilbage på sporet eller sikre dem et ordentligt og værdigt liv. Sundhed Ansvaret for sundhed er noget, der påhviler den enkelte. Der er intet staten kan gøre for at fremme sundhed, der kan måle sig med, at den enkelte tager et personligt ansvar ved at leve sundt, dyrke motion og tage vare på sig selv. Og selvom staten i det nuværende system betaler udgifterne til sundhedsvæsenet, så er det i den sidste ende altid være den enkelte, der oplever de negative følger af at leve usundt. Vi tror derfor ikke på forbud, men på oplysning og incitamenter. Det sunde valg skal være let tilgængeligt for danskerne. Som konservative vender vi os dog imod moraliserende skatter og afgifter. Personlig frihed er slet ikke frihed, hvis man ikke har muligheden for at træffe ufornuftige valg. Vi skal derfor give folk muligheden for at tage ansvaret for egen sundhed. Derfor vil vi ikke begrænse eller modarbejde private sygehuse eller sundhedsforsikringer. Dog er det vigtigt for Konservative, at et velfungerende offentligt sygehusvæsen med lige adgang for alle er grundpillen i sundhedspolitikken. Pengepungens størrelse må aldrig afgøre muligheden for behandling. Derfor vil vi også bevare behandlingsgarantien, der sikrer patienter hurtig og lige adgang til behandling. 10

Konservative ønsker at ligestille psykiske og fysiske sygdomme. Det sikrer kvalitet og forudsigelighed i den psykiatriske behandling, som både den syge og de pårørende vil nyde godt af. Integrationspolitik Det er vigtigt at skelne mellem indvandrere og flygtninge. Flygtninge er mennesker i en ulykkelig situation, som vi så vidt muligt skal forsøge at afhjælpe gennem vores udenrigs- og udviklingspolitik ved at bidrage til at løse de konflikter, der skaber, krig, forfølgelse og utryghed. Indvandrere er folk, der kommer til Danmark med ønsket om en anden eller en bedre tilværelse, end den de har. Her skal vi stille krav. Vi konservative anser kulturel integration for mindst lige så vigtig som økonomisk integration. Alle der bor i Danmark skal respektere vores frihedsrettigheder, såsom ytringsfrihed og religionsfrihed, og vores demokratiske værdier og den danske retsstat. Det betyder også, at vi tager stærkt afstand fra parallelle retssamfund, der omgår dansk lovgivning. De danske traditioner er den kultur, som tilkommere skal integreres ind i. Derfor er det ikke nok at overholde dansk lovgivning, hvis man ønsker at blive en del af det danske samfund. En grundlæggende forståelse for dansk historie, kultur og sprog er også nødvendig. Den form for sammenhængskraft vil i sig selv være med til at skabe større gensidig forståelse. Det er nemlig vigtigt, at vi undgår et opdelt samfund, hvorfor vi vil bekæmpe ghettodannelser. Som et lille åbent samfund har vi brug for, at udlændinge kommer hertil for at handle med os eller blive en fast del af det danske samfund. Derfor skal vi sikre hurtigere opholdstilladelse til de, der beviser, at de er villige til og kan bidrage positivt til det danske samfund. Men Danmark er ikke verdens socialkontor, og vi må forvente, at folk, der ønsker at slå sig ned her i landet, kan tage vare på sig selv og sin familie, så de ikke bliver en byrde for de offentlige kasser. Retspolitik Udgangspunktet for et sammenhængende samfund er, at de fælles spilleregler accepteres og respekteres. Lov og orden sætter en naturlig grænse for friheden, og det er meningen. Lov og orden er nemlig med til at sikre en grundlæggende respekt for andre menneskers rettigheder, herunder i særdeleshed ejendomsretten. Det er afgørende for den enkeltes hverdag, at man føler sig tryg, og at der generelt eksisterer en høj retssikkerhed. Det er udgangspunktet for et samfund, der bygger på lysten til frihed og respekten for ansvaret, der følger med. Kriminalitet er et tegn på manglende respekt for fællesskabet, og det undergraver den tillid, der er mellem mennesker. Derfor er vi konservative tilhængere af konsekvent og retfærdig retspolitik, hvor hensynet til ofrets rettigheder vejer tungere end hensynet til den kriminelle. Vi mener, at straf i videst muligt omfang skal udstås. Det krænker retsfølelsen, når forbrydere ikke udstår den straf de har fået især ved personfarlig kriminalitet, hvor ofret kan opleve større konsekvenser af forbrydelsen end forbryderen. Det er ikke i orden. Vi mener, at straf og konsekvens er vigtigere end resocialisering og den indsattes tarv. Dog skal afsoningstiden selvfølgelig bruges fornuftigt, så der kommer bedre mennesker ud af fængslerne, end dem vi putter i fængslerne. Resocialisering er i høj grad til gavn for det øvrige samfund, og derfor skal det naturligvis prioriteres. 11

I en moderne verden bliver der stadigt flere muligheder for at bekæmpe kriminalitet. For Konservative er det dog vigtigt, at borgernes retssikkerhed går forud for statens beføjelser. Overvågning er med til at skabe tryghed mange steder, men på den anden side er vi skeptiske overfor for meget overvågning og mulighederne for misbrug. Danmark i verden Samspillet mellem frihed og ansvar samt rettigheder og pligter er altafgørende i den måde vi indretter samfundet på. Vores institutioner, love og regler må ikke stå i vejen for den enkeltes virkelyst. Staten er en konstruktion, modsat f.eks. familien, og som sådan er staten til for borgeren, ikke omvendt. Statens begrænsning skal sikre, at den enkelte kan indrette sin tilværelse og søge sine muligheder. Denne frihed gælder også virksomheder og deres virke. Jo mere bureaukrati, der gør borgernes og virksomhedernes hverdag besværlig, jo lavere er incitamentet til at gøre en ekstra indsats. Samtidig spiller staten en væsentlig rolle i at opretholde de fælles spilleregler og løse problemstillinger, som ikke nødvendigvis ordnes på det frie marked. Det gælder f.eks. miljøpolitikken, som er en vigtig del af det ansvar, der bør være mellem mennesker og generationer. Erhvervspolitik Et stærkt og sundt erhvervsliv er grundlaget for de øvrige funktioner, vi ønsker staten skal tage sig af. Det er erhvervslivet, der skaber velstand og arbejdspladser, og dermed er det erhvervslivet, der skaber grundlaget finansieringen af det offentlige, samtidig med at erhvervslivet er en central spiller i en konservativ socialpolitik det bedste man kan gøre for sunde og raske mennesker er nemlig at give dem et job. Derfor skal vi give erhvervslivet frihed til at udvikle sig og skabe vækst. Ikke for erhvervslivets egen skyld, men fordi det kommer resten af samfundet til gode. Kernen i konservativ erhvervspolitik er at sikre, at staten ikke er i vejen for den virkelyst og det initiativ, der naturligt driver iværksættere og virksomhedsledere. Rygraden i dansk erhvervsliv er netop små og mellemstore virksomheder. Vi tror på, at virksomheder ligesom mennesker kan og skal klare sig selv. Derfor er vi både for en lavere selskabsskat og for en lavere erhvervsstøtte, som både kan animere den enkelte til at gøre en ekstra indsats med egen virksomhed og som samtidig forbedrer Danmark konkurrenceevne. Vi er imod en pick-the-winner -strategi, som erhvervsstøtte desværre ofte bliver et udtryk for, hvor man udpeger hvilke industrier, vi skal leve af i fremtiden. Generelt skal det være lettere at være virksomhed i Danmark, og det betyder, at vi skal lette indberetningsmulighederne til det offentlige, ligesom vi skal se med kritiske øjne på, hvornår indberetninger er nødvendige. Generelt tror vi på, at regler, der står i vejen for virksomhedens drift, står i vejen for Danmarks velstand og dermed Danmarks velfærd. 12

Vi ønsker at værne om den danske aftalemodel, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der selv regulerer forholdene på arbejdsmarkedet. Det er en model, der i mere end 100 år har vist sin store styrke og holdbarhed. Miljø, klima og energi Et af de vigtigste aspekter i vores politik er respekten for fremtidige generationer. Derfor er miljø, klima og energi kernekonservative områder. Det tilfalder ikke vores generation at fratage vores efterkommere muligheden for at leve et alsidigt og rigt liv rigt i både åndelig og materiel forstand og med mulighed for oplevelser og videre udvikling. Her er respekten for naturen helt afgørende. At sikre en forskellighed i naturen, at sikre den mest optimale udnyttelse af de tilgængelige ressourcer og at sikre vores efterkommere samme muligheder som vi har i dag er principperne for konservativ miljø-, klima- og energipolitik. Vi konservative tror ikke på, at dette altid kan løses på et frit marked, og derfor må staten sætte rammerne ligesom staten er til for borgeren er markedet til for forbrugeren, aldrig omvendt. Vi ønsker derfor, at Danmark skal være fri for brugen af fossile brændstoffer i 2050, blandt andet for at nedbringe CO 2 -udslippet. Det skyldes både hensynet til naturen, men også fordi vi ønsker, at Danmark ikke skal være afhængig af ustabile eller usamarbejdsvillige regimer. Vi anerkender incitamenters effekt, og vil derfor arbejde for, at der bliver synlighed omkring virksomheders brug af fossile brændstoffer, så forbrugeren selv kan vælge fra og til. Når vi udvikler politik på dette område, skal det altid ske i samspil med erhvervslivet, så vi sikrer de mest optimale løsninger for alle parter. Forskning Forskning er samfundets vigtigste kilde til udvikling. Det er her vi skaber et afsæt for de fremtidige generationer og sikrer, at vi kan videregive et bedre samfund, end det vi overtog ligesom vi i dag nyder godt af opfindelser og opdagelser, der er alt fra flere tusinde til få år gamle. Vi har en pligt til at skabe de bedst mulige vilkår for vores efterkommere, og det ansvar påtager vi os blandt andet gennem udviklingen af ny viden. De store videnskabelige fremskridt sker med udgangspunkt grundforskningen, som vi ønsker at styrke. Det er derfor vigtigt, at vi sikrer en stærk balance mellem grundforskningen og den mere erhvervsrettede forskning. Grundforskningen sikrer, at vi udvikler viden, selvom vi ikke umiddelbart kan tydeliggøre dens anvendelighed nu og her. Det har sin egen værdi. Dog skal viden i sidste ende være med til at udvikle samfundet, ligesom ny viden bør udbredes mest muligt udenfor de akademiske miljøer. Det gælder både den almindelige dansker men i særdeleshed virksomheder, som har en interesse i at lære af og samarbejde med de danske universitetsmiljøer. Vi ønsker derfor også, at gøre det nemmere for virksomheder at medfinansiere forskning i samarbejde med de offentlige forskningsmidler. Vi har en grundlæggende tiltro til 13

de akademiske miljøer, og vi ønsker derfor en forskning uden store politiske diktater. Lysten til at skabe i frihed gælder også forskere, ligesom den gør det for virksomheder og privatpersoner. Den offentlige sektor Hver enkelt dansker kommer jævnligt i kontakt med det offentlige system. Skattebetaling, lægebesøg, uddannelse, transport, tilskud, fritidsliv og meget andet er enten støttet eller reguleret af staten. Dette møde med det offentlige skal være så nemt, som muligt, og det offentlige skal bære præg af en serviceorienteret kultur. Staten er til for borgerne, ikke omvendt, og selvom det offentlige har monopol på mange områder, så skal tilgangen være den samme som i enhver profit-drevet organisation, nemlig den højest ønskede kvalitet for færrest penge det sikrer både respekten for den enkelte, der får hjælp i det offentlige system og for skatteyderne, der betaler. Danmark er i dag inddelt i tre led: Staten, regionerne og kommunerne. Vi ønsker at afskaffe regionerne. Det er hensynet til borgerne, der skal komme først, når vi indretter det offentlige. Vi ønsker at værne om det kommunale selvstyre, der sikrer, at væsentlige beslutninger træffes tæt på borgernes hverdag. Adgangen til det offentlige system skal for borgerne være ligetil og nem. Vi anerkender, at konkurrence er sundt, og vi mener, at det kan udbredes på flere områder, end det i dag er tilfældet. Vi ønsker derfor en øget brug af konkurrenceudsættelse, udlicitering og privatisering, hvis det kan komme borgerne til gode, og samtidig bør kvalitetsmålinger og testresultater af alt fra skoler til hjemmepleje være offentligt tilgængelige og udført af uvildige undersøgere. Samtidig ønsker vi ikke, at den offentlige sektor står i vejen for det private initiativ, og derfor bør det være en naturlig målestok, at det offentlige maksimalt optager 50% af BNP. Et andet vigtigt element i de rammer, det offentlige skaber for samfundet er infrastrukturen. Vi skal forsat se visionært på den danske infrastruktur, så vi i fremtiden imødegår de udfordringer som øget globalisering, øget befolkningstal og øget konkurrence skaber. 14

Udsyn Som et lille land er Danmark afhængig af resten af verden. Vi hverken kan eller bør isolere os. International frihandel og politisk samarbejde er med til at sikre Danmark økonomisk velstand og tryghed. Vi har tillid til danskerne og tror på, at vi drager størst fordel af at blive udfordret af international konkurrence. Den øgede globalisering giver også en masse udfordringer, som vi skal være opmærksomme på. Grænseoverskridende kriminalitet, udflytning af arbejdspladser og kulturssammenstød er en stadig stigende udfordring. Vi konservative tror på, at vi bedst kan løse disse problemer ved at stå stærkt rodfæstet i vores egen kultur og samarbejde internationalt, hvor det er påkrævet. Danmarks suverænitet og danskernes sikkerhed i verden er udgangspunktet for vores engagement. Det betyder, at vi går konstruktivt ind i både FN, NATO og EU. Det europæiske fællesskab Vi konservative går konstruktivt og positivt til det europæiske samarbejde, som efter Anden Verdenskrig har været med til at sikre fred og stabilitet i Europa, og siden har skabt mange fordele gennem samarbejdet om det indre marked. Vi har altid været skeptiske overfor unødvendig centralisering og værner derfor om nærhedsprincippet. Vores udgangspunkt er et samarbejde mellem selvstændige stater, hvor de enkelte nationalstaters suverænitet respekteres, og hvor de nationale parlamenter er udgangspunktet for den politiske proces. Samtidig er EU en helt nødvendig arena til at imødegå mange af de grænseoverskridende problemer, som Danmark ikke kan klare alene, og her skal vi søge samarbejdet og sikre optimale løsninger. På sigt ønsker vi fuld deltagelse i det europæiske projekt, men stadig med respekt for nærhedsprincippet og de enkelte landes selvstændighed. En aktiv udenrigs- og udviklingspolitik I en globaliseret verden er det aldrig nok bare at forholde sig til, hvad der foregår i ens eget land. Problemer i verdens brændpunkter skaber en frygtelig hverdag for mange mennesker, og vi føler os forpligtede til at gøre en forskel. Ved at hjælpe i lokalområdet og ikke først reagere, når flygtninge banker på vores dør, kan vi sikre en hurtigere hjælp til verdens udsatte. Når vi hjælper i problemfyldte områder, skyldes det dog ikke kun ønsket om at sikre flest muligt et liv uden nød og elendighed. Det er i vores grundlæggende interesse at fremme en verdensorden karakteriseret ved demokrati, frihed, menneskerettigheder, sameksistens og en grundlæggende retsorden. Områder af verden med nød og elendighed har en øget tendens til at udvikle et stort antal flygtninge, og her findes også en øget fanatisme, der i den sidste ende kan udvikle sig til terror. Begge dele modvirker vi gennem en aktiv udviklingspolitik, der sætter fokus på vestlige værdier. Det er værdier, vi er parate til at kæmpe for, og derfor ønsker vi et dansk forsvar, der er optimeret til at indgå i internationale missioner verden over. 15

Forsvars- og sikkerhedspolitik Det Konservative Folkeparti vil bevare et stærkt dansk forsvar, som kan garantere Danmarks og resten af rigsfællesskabet suverænitet. Hæren, flåden og flyvevåbenet skal til stadighed være fleksible operationelle enheder, som kan løse missioner herhjemme og i udlandet. Danmark skal forsat være en stærk international alliancepartner, som på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske niveau, er med til at sikre sikkerhed, fred og stabilitet. I det internationale arbejde ser vi også i fremtiden NATO samarbejdet som værende krumtappen i vores aktive del af vort internationale engagement. Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet skal stadig udgøre en markant del af det danske nødberedskab, og skal også fremtidigt indgå i vores samlede forsvar og beskyttelse af nationen. Værnepligten er i dag med til at sikre folkelig forankring og opbakning. Vi ser derfor forsat værnepligten som et vigtigt element i bevarelse af et folkelig styrket og stærkt dansk forsvar. 16