DAMUSA NYT. juni 2007



Relaterede dokumenter
VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM

Skovens Børn. Undervisningsprogram 2019/2020

Musiktalenter skal brande kommunen

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Risingskolen og Odense Musikskole

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Musikskolen i folkeskolen Skolereform Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Kapitel 3. Noget om musik

Sankt Hans Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig.

Skolens målsætning og værdigrundlag

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017

Projektet er dokumenteret i denne tre minutter lange film:

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

Projektets titel: Musikundervisningens muligheder muligheder med musikundervisning

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

Musikskolen. frivillige undervisningstilbud. Sæson Tilmelding senest 1. juni. af 9

Musikundervisning i den nye skolereform.

i den åbne skole Idekatalog januar 2014 vers. II

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen.

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

INNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN

Evaluering af de praktisk musiske fag 2014/15

Thomas Ernst - Skuespiller

Den er et fremragende eksempel på, at giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Resultataftale Webudgave HORSENS MUSIKSKOLE

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Risingskolen og Odense Musikskole

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Generalforsamling 2014

Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse:

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Vindblæs. Musikskole. Program

Transskription af interview Jette

Talentklasser i musik & sang. Haderslev Kommune

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Det spirer frem alle vegne, nu hvor sommeren er på vej. Det betyder, at musikskolens sæson nærmer sig sin afslutning.

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: kochs@kochs.dk

Bilag til udviklingsplan Fakta om Faxe Musikskole

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011

Denne dagbog tilhører Max

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Fredagsbrev 16. december 2011 (

Årsberetning Bøvling fri- og idrætsefterskole generalforsamling 21. April 2017

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Sebastian og Skytsånden

Tidligere elever fortæller:

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 2: Interviewguide

giv dit barn en gave for livet

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

Hovedrolle som ung. Mandag d. 31. marts 2014

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

VALGFAG Sct. Ibs Skole

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

VI SØGER DIG SÅDAN SØGER DU DET KONGELIGE DANSKE MUSIKKONSERVATORIUM

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Benedicte Clausen

Notat. Partnerskab mellem folkeskoler, ungdomsskolen og musikskolen. Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning. Dato: 8. januar Sagsnummer.

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Vision og indsatsområder 2011/2012

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

GJELLERUPSKOLEN KOR GUITAR SAMMENSPIL SKOLEORKESTER

Sæson 2013/2014 Nyhedsbrev 5. Der afholdes ÅBENT HUS i Favrskov Musikskole. i Kulturhus Sløjfen i Hadsten. Alle er velkomne!

Århus Musiklærerforening. Musiklærerdag, september 2014

Kapitel 5. Noget om arbejde

Fra delebørn til hele børn

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl og vil i dagens anledning servere familievenlig mad.

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Sønderjyllands Symfoniorkester

HVERDAGSAVISEN TORSDAG

KOR GUITAR SAMMENSPIL SKOLEORKESTER


kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

Brøndby musikskole Undervisningsmiljøvurdering oktober 2013

København S, 10. juni Kære menigheder

Formandens beretning 2012/2013

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

NU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse.

Udtalelse fra tilsynsførende Tybjerg Privatskole, Tybjerg Hovedgade, Tybjerg, skolekode

Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Mushemba Foundation. Trinity Skolen: Kære Venner af Mushemba Foundation og Trinity Skolen,

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen

Kære ansøgere til ungdomsuddannelserne

NYHEDSBREV TILST SKOLE. januar 2017

Nyhedsbrev, november 2003

Resultataftale 2013 HORSENS MUSIKSKOLE

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

Transkript:

DAMUSA NYT juni 2007 Bestyrelsens KLUMME... 2 DAMUSA s bestyrelse... 3 Pejlepunktet hedder 3 x 25... 4 Årets Musikskolepriser 2007...4 Copy-Dan undersøgelse... 6 Interview med undervisningsminister Bertel Haarder... 7 Fakta om projekter... 10 DAMUSA s Bjørnetime... 11 DANSK MUSIKSKOLESAMMENSLUTNING www.damusa.dk

DAMUSAs bestyrelse har fået nyt arbejdstøj Allerede i overskriften er der et signal om, at der i DAMUSA er sket en lille ændring. Som alle sikkert ved, takkede den tidligere formand Ejvind Bitsch af ved sidste generalforsamling i Kolding, og Klummen i DAMUSAnyt har indtil nu været formandens klumme. Med det store engagement og arbejde Ejvind Bitsch har gjort for DAMUSA, skal der fremover være flere kræfter til at fortsætte. Derfor har DAMUSAs nye bestyrelse besluttet, at vi vil forsøge, at løse mange af opgaverne i fællesskab. Da vi i bestyrelsen er en broget flok af musikskoleinteresserede med mange forskellige kompetencer repræsenteret, har vi valgt Jens Henrik Eilertsen som ny formand, til at præge og sætte dagsordenen, uddelegere opgaverne og populært sagt; få os til at spille i den rigtige toneart. Jens Henrik er til daglig ansat hos Novo Nordisk og formand for Lyngby Taarbæks Musikskoles bestyrelse (valgt af forældrene). Den øvrige bestyrelse i DAMUSA har lært Jens Henrik at kende, som en person der altid angriber problemstillinger fra den positive vinkel, og præsenterer mulige løsningsforslag klart, præcist og i balance. Der skal stadig kæmpes for sagen, men vi vil gerne annoncere at sablen nok slibes på en lidt ny facon fremover. Bestyrelsen har allerede taget hånd om en del opgaver. Vi ved, der er nok at tage fat på med at få medlemmernes interesser i spil overfor lovgivere, beslutningstagere og bevilligende myndigheder. Til gengæld er det rart at have gode venner og samarbejdspartnere i en lang række andre organisationer. Et samarbejde vi i bestyrelsen vil gøre os umage for, skal udvikle sig til gavn for alle i Musikskolemiljøet i Danmark. med venlig hilsen DAMUSA s bestyrelse Arbejdsopgaverne vil ikke komme bag på de enkelte bestyrelsesmedlemmer, for selvom der er byttet lidt rundt med kasketterne, er der kun et nyt ansigt i bestyrelsen; Dorthe Græsborg Frederiksen fra Gjøl ved Aalborg - og minus Ejvind Bitsch, er det altså de samme medlemmer, der udgør bestyrelsen. Det er helt sikkert at Jens Henriks erfaring fra sin stilling i erhvervslivet vil præge både tonearten og de strategier der vil blive valgt for arbejdet i bestyrelsen. Bestil DAMUSAs miniguide til forældre Henvendelse til jbl@damusa.dk eller mobil 26 24 93 43 (nu solgt i 25.000 eksemplarer). Priser ekskl. moms 100 stk. kr. 437,50 500 stk. kr. 1.750,00 1.000 stk. kr. 2.775,00 En miniguide til forældre i musikskolen Bliv noget ved musikken sammen med dit barn 2

DAMUSA s bestyrelse præsentation På første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen i marts konstituerede bestyrelsen sig som følger: Formand Jens Henrik Eilertsen Næstformand Anders Christensen Henning G. Rasmussen Nicolaj Borg Mogensen T. Tharuman Susanne Laub Elling Jan Jacobsen Dorthe Græsborg Vi er altid med på en lytter! Torben Samuelsen Generalsekretær Jens Bloch Bestyrelsen glæder sig til et frugtbart samarbejde i bestyrelsen samt ikke mindst et godt samarbejde omkring udviklingen af de danske musikskoler i dialog med vores medlemmer. I er altid velkomne til at kontakte os på www.damusa.dk el. mail: jbl@damusa.dk Værkstedsvej 28 5500 Middelfart Tlf. 64 4115 62 Fax 64 41 17 29 E-mail: info@mvtryk.dk 3 DAMUSA NYT

Pejlepunktet hedder 3 gange 25 Af journalist Michael Larsen Hansen Damusa Nyt har lavet et kort interview med DAMUSA s nyvalgte formand, Jens Henrik Eilertsen, om hvilke opgaver, han ser venter DAMUSA forude. Jens Henrik Eilertsen sagde: På den korte bane er det vigtigt at følge op på strukturreformen, og de konsekvenser, der viser sig for musikskolerne. Det er også vigtigt, at vi tager endnu mere fat på samarbejdet med folkeskolen og ser på, hvordan vi kan fremme det. Nu skal alle kommuner have en musikskole, men der skal jo også tages stilling til, hvad man vil med den. Med de lovpligtige musikskoler er det mere naturligt at overveje, hvordan man samarbejder, så der bliver flere af de gode eksempler. På den lange bane kan man sige, at pejlepunktet hedder 3 gange 25. Med det mener jeg, at vi: 1) skal arbejde på at statstilskuddet kommer op på 25 % mod de nuværende 13-14 % 2) skal have den maksimale grænse for forældre betalingen sat ned til 25 % mod de nuværende 33 % 3) skal have aldersgrænsen på de nuværende 25 år væk, så man ikke automatisk er ude af musikskolen, den dag man fylder 26. Endelig vil jeg da også gerne tilføje, at man skal se formandsskiftet som noget helt udramatisk for DAMUSA s kurs. Jeg har været medlem af bestyrelsen gennem et par år, og det hænger sådan sammen, at den afgåede formand ikke var valgbar, idet han ikke længere havde børn i musikskolen. Årets Musikskolepriser 2007 For 7. gang fejrer DAMUSA igen i år de danske musikskoler med uddelingen af Årets Musikskolepriser. Igen i år havde bestyrelsen en særdeles vanskelig opgave omkring afgørelse pga. af de mange meget kvalificerede indstillinger fra bestyrelserne landet over. Tak til alle som med indstillingerne har været med til at løfte musikskolernes arbejde som helhed. Årets Musikskoleelev 2007: Prisen (En check på kr. 10.000.- samt tilhørende diplom) gives til klaverelev Gustav Krogh Piekut, 11 år og fra Kolding Musikskole for sit bemærkelsesværdige talent. Såvel kunstnerisk som teknisk mestre Gustav her 5 år efter sin klaverstart, endog meget svære værker af ex. Rachmaninoff, Chopin o.lign. Gustav har allerede vundet flere klaverkonkurrencer samt optrådt som solist med Mozarts koncert-rondo ved Kolding Musikskoles nytårskoncert. Gustav komponere også og dette komplettere indtrykket af et usædvanligt stort musisk talent som vi helt sikkert vil komme til at høre mere til i fremtiden! Årets Musikskolekommune 2007 Prisen (Et kunstværk af Mr. Malangatana Ingenha, billedkunstner fra Mozambique samt tilhørende diplom) gives til Århus kommune for sin forankring af World Music Center under Århus Musikskole, der dermed som den første kommune i Danmark har været med til, at bruge de musikalske ressourcer, som fin- 4

des i indvandrersamfundet, så børn og unge i folkeskolerne og musikskolen kan opleve positive kulturmøder med musikken og dansen som kulturel isbryder. I en tid, hvor der har været stor indvandring med medfølgende problemer og politisk polemik omkring eksistensen af et flerkulturelt samfund, har Århus Kommune vist stort mod ved, at støtte brugen af verdensmusikken i integrationen. Priserne uddeltes igen i år i forbindelse med Musikskolrnes Dage i TIVOLI Søndag d. 3. juni 2007 på Plænen! Priserne blev overrakt af DAMUSA s formand Jens Henrik Eilertsen, hvorefter prisvinderne begge kvitterede med et nummer fra scenen! Elleveårige Gustav Piekut er Årets Musikskoleelev 2007 Af journalist Michael Larsen Hansen Selv om man kun er elleve år gammel, kan man godt være lidt af en klaverløve. Det er præcist, hvad Gustav Piekut er. Allerede nu kan han fremvise et imponerende cv som fortæller om flere førstepladser i klaverkonkurrencer og om solistopgaver. Gustav er elev på Kolding Musikskole, og det lykkedes Damusa Nyt at få ham til at afbryde øvningen for en kort stund. Det kom der dette lille interview ud af. Allerførst til lykke med prisen: Tak skal du have jeg er bare rigtig glad for den. Hvordan startede du med at spille? Det startede faktisk med, at jeg gik til fodbold, men det gad jeg ikke. Så sagde min mor til mig, at jeg kunne da begynde at spille et instrument, og det skulle enten være violin eller klaver. Så valgte jeg klaver, og det var lige noget for mig. Jeg har spillet nu i 5 år siden 0. klasse. Hvor meget øver du dig? Det er altså meget forskelligt. Der er nogle dage i skolen, hvor jeg får sent fri, men jeg øver mig altid mindst en time, og på en rigtig god dag øver jeg op til 6 timer. Det er dog ikke så ofte, at det sker. Vil du gerne være professionel musiker? Ja, det vil jeg faktisk meget gerne. Er der noget bestemt musik du interesserer dig for? Jeg interesserer mig meget for senromantisk russisk musik som f.eks. Rachmaninov, men også for den noget mere moderne Stravinsky. Det er rigtig god musik, men også lidt svært. Ved du hvad skal pengene fra prisen bruges til? Nej, det ved jeg egentligt ikke endnu. Damusa Nyt gætter på, at Gustav kort efter interviewet atter befandt sig bag klaveret! 5 DAMUSA NYT

Århus løb med prisen som Årets Musikskolekommune 2007 Af journalist Michael Larsen Hansen Damusa Nyt kontaktede rådmand Flemming Knudsen, som er den øverste politiske chef for kulturen i Århus kommune for at få en reaktion på pristildelingen. Rådmanden lagde ikke skjul på, at prisen som Årets Musikskolekommune var velfortjent. I motivationen for tildelingen er det ikke mindst World Music Center, som har gjort Århus kommune til prismodtager, men Flemming Knudsen peger også på, at Århus har fostret en række betydelige musikere. Han nævner selv Maria Lucia som et eksempel, og som et kuriosum kan det tilføjes, at netop hun var én af de første til at modtage prisen som Årets Musikskoleelev. Læs interviewet med rådmand Flemming Knudsen. Hvad betyder det for Århus kommune at blive Årets Musikskolekommune? Jamen det betyder naturligvis meget, fordi vi har en række gode musikskoler i byen. Først og fremmest Århus musikskole, som jo ligger lige ved siden at Musikhuset. De gør et godt stykke arbejde, og der er flere, der senere har gjort karriere indenfor solistverdenen og den musiske verden. Så det betyder, at det skærper opmærksomheden omkring byen, og jeg synes virkelig, det er en meget, meget velfortjent opmuntring. Venner og jeg kunne nævne en lang, lang række af solister og bands, som indenfor musikken og sangens verden stadig gør det godt i Århus. Jeg kan også nævne Michael Learns to rock, og tag f.eks. Maria Lucia, som nu også får store hovedroller på de københavnske teatre. Sådan kunne jeg nævne flere ting, som gør, at Århus fortsat er musikkens by. Ikke mindst fordi vi favner bredt. Vi har jo for øjeblikket PULS Festival, vi har Spor På Vej, vi har SPOT- festival og vi har jazz- festival. Vi har den klassiske musik med vores eget symfoniorkester, som til efteråret bliver udvidet til dobbelt størrelse og får bofællesskab i Musikhuset med Den Jyske Opera, Det Jyske Musikkonservatorium og børneteateret Filuren. De får så Århus Musikskole som nærmeste nabo. Så det betyder noget for mig, ikke personligt, men som øverste politiske chef for området, at Århus stadig er musikkens by, og anerkendelsen af de mange gode mennesker, der gør et stort stykke arbejde indenfor musikskoleområdet. De får et velfortjent skulderklap, for både deres musikfaglige og pædagogiske arbejde, og jeg er virkelig glad, for at så mange unge får en kreativ og aktiv fritid med musikken. Århus har jo tidligere været udnævnt til musikkens by, og det synes jeg stadig væk, at vi er. Men der er mange, der har haft travlt med at sige, at det er gået tilbage for Århus, og at musiktalenterne flytter fra byen, men det er ikke rigtig. Vi har jo stadig væk i Århus, selv om nogle af dem er ved at være oppe i årene, TV2 som er på toppen, Thomas Helmig som er på toppen, Bamses 6

Copy-Dan undersøgelse udsat til 2008! Af Jens Bloch, Generalsekretær DAMUSA DAMUSA, Dansk Musikpædagogisk Forening, Dansk Musiker Forbund, KL (Kommunernes Landsforening og Copy-Dan har indgået aftale om ny landsdækkende undersøgelse af musikskolernes kopi-forbrug fra 1/8-2008. Copy-Dan ville allerede i år have haft denne omfattende undersøgelse i gang. Undersøgelsen består bla. af et interview med samtlige ansatte!! Men det lykkedes os at argumentere for en udsættelse pga. arbejdspresset omkring kommune-/musikskolesammenlægningerne netop i denne sæson. Og dette accepterede Copy-Dan altså, så undersøgelsen først sker august 2008! Ud med faggrænser og ind med realkompetence Af journalist Michael Larsen Hansen Folkeskolen har traditionelt set været mange musikskolers vigtigste samarbejdspartner, men udformningen og graden af samarbejdet har varieret ude i kommunerne. Damusa Nyt har interviewet undervisningsminister Bertel Haarder om hans syn på samarbejdsrelationerne, om den obligatoriske musikundervisning i folkeskolen og om fremtiden. Læs, hvad undervisningsministeren sagde! Vi må ikke stirre os blinde på skoleskemaet Damusa Nyt spurgte Bertel Haarder om årsagen til, at der i dag kun er obligatorisk musik til og med 6. klasse, og om han anså det for ønskeligt, at der også var musik på de højere klassetrin. Undervisningsministeren svarede: Tidligere var der kun musik til og med 5. klasse. Sådan var det fra 1975, og jeg var så med til 20 år senere, at vi også fik musik i 6. klasse. Heldigvis skete der også det, at musiskskoleloven blev vedtaget, så der også blev et frivilligt tilbud til børn fra 7. klasse, men jeg skal da ikke skjule, at jeg personligt gerne så musik i folkeskolen på 7., 8. og 9. klassetrin. Damusa Nyt foreholdt Bertel Haarder, at mange erhvervsledere siger, at vi netop i Danmark har brug for at udvikle de kreative evner, for det er det, vi kan konkurrere på. Hvad siger du til det? Ja det er jo rigtig, men nu kan man jo også gøre ting uden for skolen. Det er derfor jeg synes, at det med musikskolerne er rigtig vigtigt, også så de, der har særlige evner for musikken kommer videre end skolen kan bringe dem. Vi er også nødt til at se i øjnene, at det ikke altid er så let at gøre musiktimerne til en fest, hvis der f.eks. er få, der synger med, eller hvis eller klassen er ret lille. Det er også derfor, jeg er en varm tilhænger af morgensang, dog uden at ville gøre den obligatorisk. Jeg synes virkelig, at det er noget, man burde overveje alle steder, fordi man så kan gøre det, at man forbereder sig på morgensang i musiktimerne. Man kan jo gøre det sådan, at 7 DAMUSA NYT

f.eks. laver morgensang for de seks eller tre yngste klassetrin, og så i musiktimerne øver med dem, og måske også, som da jeg gik i skole, øver flerstemmig sang. På det gymnasium jeg gik på, var det en ren fest fordi vi indøvede sangene, så det blev til korværker, og så brugte vi det blandt andet til morgensang, og det var rigtig sjovt. Det kan man jo gøre på enhver skole, og mange steder har man jo også et lille skoleorkester. Det er jo med til at gøre de musicerende elever utroligt stolte, når de kan bidrage til morgensamlingen. Der er mange muligheder. F.eks. har jeg hørt om Brændegårdskolen i Herning, hvor alle elever i børnehaveklassen får en violin og en violinrygsæk. Hver tirsdag formiddag får de så violinundervisning af en lærer fra musikskolen, og det er obligatorisk for alle og foregår i tæt samarbejde med børnehaveklasselæreren. Det er da noget, der vil noget! Jeg mener at, der ligger så mange muligheder i dag, så vi må ikke stirre os blinde på skoleskemaet og musikstimerne alene. Det er godt, at vi har obligatorisk musik til og med 6. klasse, men der er masser af andre ting, man kan gøre. Alle mure mellem musikskoler og folkeskoler skal nedbrydes Med musikskoleloven i 1991 overtog mange musikskoler folkeskolens såkaldte 3 stk. 3 undervisning. Det betød, at undervisningen gik fra at være gratis eller koste et symbolsk beløb til at være et betalingstilbud til musikskoletakster. Konsekvensen blev, at mange aktiviteter, som f.eks. skolekor og blokfløjtehold, faldt væk. Damusa Nyt spurgte undervisningsministeren, om det ikke var uheldigt? Joh, men det var unødvendigt. Det er sådan, at den enkelte kommune beslutter, hvad der skal være af tilbud, og hvad det skal koste. Det er jo også det, man benytter sig af i Herning i og med, at når det er obligatorisk, er det også gratis. Så jeg vil igen opfordre til kreativitet, og så vil jeg først og fremmest opfordre til at nedbryde enhver mur mellem musikskole og folkeskole. Det ideelle for mig var, hvis musikskolelærerne, der ofte er musikpædagoger, og dermed har en bedre musikuddannelse end folkeskolelærerne, har nogle timer i folkeskolen og derved også får mulighed for at lade folkeskoleskoleeleverne snuse til det, der foregår på musikskolen, og måske endda laver fælles aktiviteter, sådan som de gør i Herning. Og jeg har sammen med kulturministeren besluttet, at vi vil nedbryde alle tænkelige hindringer for et sådant samarbejde. For vi synes, at det er en fordel, hvis man er deltidsansat to steder, altså i folkeskolen og i musikskolen. Jeg tror også, at man meget nemmere kan holde ud, hvis man ikke har et fuldt skema i folkeskolen, men også har nogle timer henne på musikskolen. Hvis, vi går ud fra, at børn har godt af at blive tilgodeset kreativt, ville det så ikke være naturligt, at det var en integreret del af heldags- eller helhedsskolen?

Jo selvfølgelig! Skolen må jo ikke kun bestå i at sidde og have dansk og matematik dagen lang. Der skal være stærke indslag af både fysiske, musiske og kreative aktiviteter, eleverne skal ud i frisk luft og så videre. Derfor er det ganske oplagt, at der i helheds- og heldagsskole undervisning også er et stærkt element af musik, og det bedste er jo, hvis man kan styre eleverne, og kan få dem til at have musik i større grupper, fordi klassen ofte er for lille til det. Det er oplagt at få musikpædagoger ud i folkeskolen Du siger at faggrænserne skal nedbrydes, og at det er for hårdt for den enkelte lærer med for mange musiktimer i folkeskolen, og at du gerne ser flere musikpædagoger i folkeskolen. Er det så et udtryk for, at der er et behov for at styrke kompetencen i faget musik i folkeskolen? Ja. Enhver kan sige sig selv, at et liniefag, der fylder et halvt årsværk, ikke giver det samme som en musikpædagoguddannelse, der tager flere år. Derfor er det oplagt at låne nogle af musikpædagogerne og få dem anvendt i folkeskolen. Min kone er skoleleder, og der har hun en udmærket musiklærer, der ikke er folkeskolelæreruddannet, og som spiller klaver som en engel og gør morgensangen til en fest. Man kan få så meget ud af at hente musiklærere udenfor skolen, og samtidigt kan man så aflaste folkeskolens egne musiklærere, så de slipper for at have så mange musiktimer. Men var det så ikke bedre at tage konsekvensen og løfte musiklæreruddannelsen helt ud af CVU/seminarieregi? Jo, men nu løfter vi det på den måde, at vi hæver indgangsniveauet. Vi stiller nu krav om B- niveau på liniefag man skal altså have haft musik i gymnasiet på B- niveau, eller noget lignende som f.eks. erfaring eller tilsvarende. Det tror jeg, vil gøre det mere attraktivt. Sådan er de unge jo i dag. Hvis det er noget alle kan gå ind til, så ved de ikke, om de gider, men hvis der stilles nogle relevante krav, så er der mere ved det. Det lyder, som om du ser, at der ligger et stort udviklingspotentiale, hvis faggrænserne nedbrydes? Ja: Væk med faggrænserne og ind med realkompetencerne! Musik styrker kreativ og innovativ tænkning Mener du, at faggrænserne generelt skal nedbrydes på hele det musiske område, og ser du en nødvendighed i, at andre skoleformer styrker det musiske område? Ja helt bestemt. Noget af det bedste, jeg har hørt, er at man i Svendborg åbner Svendborg MusikCollege, som er et tilbud på Svendborg Erhvervsskole. De åbner her efter sommerferien, og det er jo et helt usædvanligt initiativ, fordi det jo normalt indenfor ungdomsuddannelserne er gymnasierne, der har haft særlige tilbud i musik. Meningen er, at man her skal kunne tage en erhvervsuddannelse og kombinere det med professionel musikundervisning. Hvis initiativer af den art breder sig, så kan vi måske ende med at få flere elever på konservatorierne. For sagen er jo den, at både konservatorierne og de danske symfoniorkestre har stor mangel på danske talenter. Danskerne kan ganske vist godt lide musik, men de gider ikke bruge så mange kræfter på det, og det er jo en national svaghed, vi skal arbejde med. Jeg vil godt i den sammenhæng også nævne, at vi jo faktisk har 10.000 unge, der synger i folkekirkens 500 ungdomskor, og det vil sige at vi også har 500 korledere. Jeg vil da ønske, at nogle af dem også kunne få timer i folkeskolen. Nogle af dem er måske allerede i folkeskolen, men det er ikke nogen stor del. Du har udtalt, at du sammen med kulturministeren vil tage initiativ til at øge mulighederne for samarbejde på tværs mellem folkeskoler og musikskoler. Kan du give nogle bud på, hvad det kunne være for initiativer? Ja, jeg vil da godt nævne CVU- Sønderjylland som i et samarbejde med Taulov skole og Kolding Realskole har oprettet De små 9 DAMUSA NYT

komponisters værksted, hvor eleverne samarbejder med erhvervslivet, lærere, studerende og musikere. Elever får så opført deres kompositioner ved en rigtig koncert af professionelle musikere. Og udgangspunktet er her, at evnen til at skabe musik styrker evnen til at tænke kreativt og innovativt, og at det er sundt, at se sine ideer tage form i individuelle og kollektive processer. Så der er så mange muligheder for at nedbryde murene. Kunne der være andre musikalske områder, der ligger ud over folkeskole og musikskole, hvor du kan se et samarbejde med kulturministeriet? Jeg vil godt nævne Holstebro musikskole de kan jo meget i Holstebro! Her har man startet et samarbejde udfra Colourstrings princippet mellem Nørrelandsskolen og Holstebro musikskole. Her står Nørrelandsskolen for den almindelige undervisning, og musikskolen for den musikalske undervisning. Musikken bliver så integreret i den øvrige undervisning, så børnene får musik hver dag. Det er et fagsamarbejde støttet af kulturministeriet, og det er jo også et vældig godt eksempel på nedbrydning af mure. Fakta om projekter Af journalist Michael Larsen Hansen Damusa Nyt bringer en kort indholdsbeskrivelse af de fire projekter undervisningsminister Bertel Haarder omtaler i interviewet på side 7. Colourstringsskolen Colourstringsskolen i Holstebro er et folkeskoletilbud, hvor musik prioriteres højt. Først og fremmest instrumenterne violin og cello. Skolen er den første af sin art i Danmark, men konceptet har allerede eksisteret i flere år andre steder i Europa. Colourstringsskolen åbner i august 2007 med 0. klasse på Nørrelandsskolen. Skolen har ét spor og kommer til at omfatte 0.- 9. klasse, heraf de første syv år ved musikskolen. Undervisningen varetages af personale fra Nørrelandsskolen, mens musikundervis-ningen tilfalder musikskolen. Musik udgør ca. 4 timer ugentlig i 0. klasse, og eleverne behøver ikke have forkundskaber med musik. Colourstringsskolen er for alle børn! Musikskolen har desuden en række andre tilbud, som knytter sig til Colourstringsskolen. Små komponisters værksted Er et udviklingsprojekt ved CVU Sønderjylland om udvikling af børns innovative kompetencer med musikken som redskab. I Små komponisters værksted deltog to 4. klasser fra hhv. Kolding Realskole og Taulov Skole sammen med deres musiklærere. Endvidere deltog to komponister samt fire musikere fra Sønderjyllands Symfoniorkester. Desuden medvirkede en gruppe lærerstuderende fra CVU Sønderjylland. Små komponisters værksted skulle afklare følgende spørgsmål: Kan børn komponere musik, når de ikke behersker traditionelt musikalsk håndværk? Kan børns innovative og kreative kompetencer udvikles med musikken som redskab? Findes der nye måder at udvikle folkeskolens og læreruddannelsens musikundervisning i samarbejde med professionelle komponister og musikere? Forløbet har kørt fra september 2006 til marts 2007 fordelt over 4 moduler, hvor børnene har arbejdet med komposition og med at erhverve sig en indsigt i musikkens værktøjer. 10

Det sidste modul bestod af prøver og koncert med børnenes musik. En evalueringsrapport er i skrivende stund undervejs. Projektet var støttet af Kulturministeriet, Selvstændighedsfonden, Kolding Kommune og Fredericia Kommune. Musik College et tilbud under Svendborg Erhvervsskole MusikCollege er Danmarks første uddannelsestilbud, hvor man kombinerer erhvervsuddannelser med musikundervisning på højt niveau. Unge, som ønsker at tage en HG, HTX eller HHX uddannelse, får nu mulighed for sideløbende at videreudvikle og dygtiggøre sig på en række instrumenter og sang indenfor rytmisk musik. De unge får altså musik på skemaet som et supplement til de erhvervsfaglige fag. For at kunne blive optaget skal eleverne have afsluttet 9. eller 10. klasse i folkeskolen og i øvrigt kunne optages på Erhvervsskolen. Der er mulighed for at bo på et af skolens kollegier. MusikCollege slår dørene op august 2007. Herning Musikskole og Brændgårdskolen i Herning Herning Musikskole og Brændgårdskolen i Herning står bag et projekt, som man startede op for egen regning i august 2005. Siden er projektet blevet støttet af Kulturministeriet. Alle børn der starter i børnehaveklasse og i 1. klasse får udleveret en violin og en violinrygsæk. Undervisningen er obligatorisk og dermed også gratis. Også SFO en er inddraget i projektet og på sigt er planen, at det også skal omfatte 2. klasse. Undervisningen planlægges i et tæt samarbejde mellem musikskolens og skolens lærere. Damusa Nyt har tidligere omtalt projektet (Damusa Nyt 2006 nr. 4) og vi bringer en mere indgående artikel om projektet i næste nummer. DAMUSA s bjørnetime af Per Johannesson musikskoleleder, Hørsholm Musikskole Alle børn kender bjørnen Bjørn, og alle musikskoleforældre bør kende DAMUSA s nye folder Bliv noget ved musikken sammen med dit barn. Det er en genial folder, som musikskolernes forening har udgivet ved hjælp af Musikskolernes egen ambassadør Sigurd Barrett. Sigurd går lige i hjertet hos såvel børn som forældre. Han taler et sprog, som alle forstår og har lyst at lytte til. Denne helt unikke egenskab har han brugt i sit samarbejde med DAMUSA og journalist Michael Larsen Hansen. Jeg oplevede for mange år siden en amerikansk TV udsendelse, hvor Danny Kay optrådte sammen med New York filharmonikerne. Opgaven var at formidle den klassiske musiks glade budskab overfor en koncertsal fyldt med børn. Danny Kay havde børnene i sin hule hånd, og jeg husker, at jeg tænkte på, hvem i Danmark, der havde de samme evner og som kunne lave noget lignende. Jeg overvejede Jesper Klein, og mens tiden gik dukkede Sigurd Barrett pludselig op i underholdningsprogrammer for voksne og ikke mindst i rollen som formidleren af den klassiske musik i programmer, som var henvendt til de yngste børn. Sigurd kan ikke sættes i bås, han taler med samme selvfølgelighed til børn og voksne, så begge parter lytter og gribes af hans historier, personlighed og budskaber. I DAMUSA s nye folder anvender Sigurd sine motiverende kommunikative evner på en ny og overbevisende måde. I præsentationen af folderen skriver Sigurd at den bedste hjælp du kan give dit barn, er at vise aktiv interesse og skabe nogle rammer, så musikken bliver en naturlig del af hverdagen. 11 DAMUSA NYT

Musikpædagoger over hele verden går og grubler over metoder til at få sagt alle de vigtige ting til musikskoleforældrene. For alle disse musikansvarlige personer er der nu hjælp at hente i folderen Bliv noget ved musikken sammen med dit barn. Her forklares du som forælder i et klart og jævnbyrdigt sprog, hvad du skal huske i forbindelse med: 1. dit barn skal starte med at gå til instrumentalundervisning 2. din rolle, for at dit barn får lyst til at øve sig på instrumentet 3. at overvære dit barns musikundervisning 4. første gang, dit barn skal optræde ved en koncert 5. at tage dit barn med til professionelle koncerter 6. at dit barn også deltager i sammenspil Herudover er der en liste med 7 gode og konkrete råd om at øve sig, og folderen slutter med en orientering om, hvad du gør, hvis du synes, at dit barn udviser ganske særlige evner for musik. Her har vi fået det materiale, som vi i musikskoleverden har ventet på i mange år, og som mange musikpædagoger måske på forskellig vis har forsøgt sig på med hjemmelavede løsninger. DAMUSA folderen er et redskab, som på samme tid er helt relevant i hvert fald til begynder elever og deres forældre og samtidig er en værdig og tiltalende måde at komme i dialog med musikskoleforældrene på. Hvilket barn (og deres forældre) har ikke set Sigurds Bjørnetime eller Sigurd og symfoniorkestret m.fl? For første gang i dansk TV historie har musikskolerne en ambassadør, som går rent ind hos musikskolernes målgruppe tag udfordringen op køb folderen til musikskolen, læs den og del den ud. Her er genvejen til den gode dialog med forældrene om alle de emner, som ofte er svære at få taget hul på. Her har vi en medieperson, som taler vores sag på en seriøs og let forståelig måde. (Se annoncen side 2) Redaktionsudvalget Anders Christensen, Torben Samuelsen og Jens Bloch, Generalsekretær 1. juni 2007. DAMUSA Rådhusbakken 9 7323 Give tlf. 76 81 57 25 el. mobil 26 24 93 43 www.damusa.dk email: jbl@damusa.dk