Bilag 2: Interviewguide



Relaterede dokumenter
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Bilag 4: Elevinterview 3

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Mette Frederiksen, , Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Transskription af interview Jette

Bilag 4: Transskription af interview med Anton

Interview med drengene

Om eleverne på Læringslokomotivet

Du er klog som en bog, Sofie!

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Thomas Ernst - Skuespiller

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Interview med pigerne

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Bilag nr. 6: Interview med Anders A.

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Bilag 2: Transskription af feltstudier

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

Min Guide til Trisomi X

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

Samlet bilag. Logbog observationer. Matematik v/britt. Matematik v/britt. Idræt v/henrik. Observationer af Mathias. Observationer af Aisha

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Jeg var mor for min egen mor

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

PLAN T - læsecamp for teenagere

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Sebastian og Skytsånden

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken. Praktikperiode: 2. praktik.

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Livet er for kort til at kede sig

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Selvevaluering

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

Interview af Majse Neve (M) d. 11/5-15 Interviewer 1: Anna (A) Interviewer 2: Emilie (E)

Evaluering , Hardsyssel Efterskole.

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Spørgeskema Undervisningsmiljø klasse

Bilag 10. Side 1 af 8

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

UMV Sjørringvold Efterskole

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Denne dagbog tilhører Max

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Evaluering brobygning

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Bilag nr. 8: Interview med Lars

Interviewperson og er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Pelle. Fælleskammeraten vil også blive anonymiseret, og vil i hedde Torsten.

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Transkript:

Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan være svært ved at læse og skrive? 3. Hvad gør du, hvis du møder et ord, du ikke ved, hvad betyder, eller ikke kan læse? 4. Synes du, det er vigtigt at kunne læse? Hvorfor? 5. Hvordan er det at have ekstra dansk? 6. Synes du, det har hjulpet? Prøv at beskrive, hvad der viser, at du er blevet en bedre læser? Hurtigere læsning, højere lix, sværere tekst, med få billeder? 7. Synes du, at du får nok hjælp til at læse? 8. Hvad synes du om it-rygsækken? Godt og skidt ved den? 9. Gør den det lettere at lave lektier og at følge med i timerne? 10. Har du fået den hjælp til it-rygsækken, som du har brug for? 11. Hvad er du god til i skolen? Hvad er du ikke så god til? 12. Hvordan føles det at have svært ved/være god til noget? 13. Hvordan har du det med at læse højt i klassen? Hvilken følelse får du? 14. Hvilken følelse giver det dig, at du er blevet bedre til at læse? 15. Hvordan har du det med at gå til specialundervisning? 16. Hvordan har du det med at have en it-rygsæk? 17. Hvordan har du det i klassen? 18. Hvad er det bedste ved at gå i skole? Hvorfor? 19. Har du nogen, du kan spørge om hjælp til læsning/skrivning/itcomputeren i klassen? Derhjemme? 20. Hvilken betydning har det, at I er to i klassen, som har it-rygsæk? Hjælper I hinanden? 21. Hvilke fællesskaber er der på skolen? I din klasse? Udenfor skolen? Side 1 af 11

Læsning og læsevanskeligheder Bilag 1-4 Bilag 2: Uddrag af elev-interview Tema Spørgsmål og svar Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? A: Øh, jeg har det sådan fint med det.. sådan, men nogle gange kan det godt være sådan rimelig irriterende, når computeren ikke lige gider give det ord, man skal skrive. A: Jeg synes det er sjovt at læse, men det kommer også an på hvad for en bog det er der må gerne være sådan lidt spænding i. B: Øøh deeet altså, jeg synes, at det er irriterende at skrive på computer, men jeg synes, det er sjovt at skrive i hånden. Interviewer: (B fortæller mig inden interviewet, at hun ikke er glad for it-rygsækken) It-rygsækken den kan du ikke så godt lide. Hvad gør du med den? Føler du, at du SKAL bruge den, fordi det synes lærerne, du skal, eller fordi du tror, den kan hjælpe dig? B: Altså i engelsk og matematik, der gider jeg ikke bruge den. Det kan de godt glemme.! Jeg føler, at jeg SKAL bruge den. C: Det er svært Øhm, også fordi, når jeg så skriver noget, så er det svært, når jeg ikke kan læse det, så når jeg har computeren, så kan jeg læse det mere end jeg kunne før. D: Øhm, jeg kan godt lide at læse tykke bøger, men det er svært nogle gange, fordi man har de problemer, man har. Og når det er, jeg skriver, så er det ofte, at jeg laver en krølle her og der, når det er, jeg ikke kan huske, hvordan det er, man staver til det. Interviwer: Så kaver du en krølle? D: Ja en krølle, sådan så man ikke kan se, hvad det er for en vokal, så det f.eks. både kan være et e eller et o eller et ø. Interviewer: Aarh smart, sådan så du snyder læreren lidt? D: Ja (D smiler) Spørgsmål 3:. Hvad gør du, hvis du møder et ord, du ikke ved, hvad betyder, eller ikke kan læse? A: Så stopper jeg op, og prøver at stave det. Der kan it-computeren hjælpe og læse hele teksten op, mens jeg følger med på skærmen. Nogle gange læser jeg bøger uden computeren, så er det sværere og går sådan lidt mere langsomt. B: Så gætter jeg Nogle gange, så spørger jeg sidemanden. C: Enten så deler jeg op, ellers så spørger jeg læreren. Interviewer: Hvad gør du, hvis du sidder alene? C: Øhm, så prøver jeg at læse videre og så se om jeg kan gætte mig lidt til ordet. D:Jamen det er jo ofte, at man støder på et eller andet sjovt gadenavn eller noget i den stil. Så plejer jeg gerne selv at skrive det ned og så deler jeg det ind i de forskellige øh måder at dele det på. Øh, og så nogle gange, hvis det er jeg ikke kan finde frem til en løsning ellers gætter jeg ellers så spørger jeg mine forældre. Interviewer: okay, så spørger du om hjælp? D: Ja, eller hvis det jeg kan se, hvad halvdelen af ordet betyder, så gætter jeg mig til resten og læser lidt videre, og ser om det passer ind. Spørgsmål 5: Synes du, det er vigtigt at kunne læse? Hvorfor? A: ja, jeg synes, det er sådan vigtigt. Fordi hvis der nu kommer sådan en eksamen, hvor man skal læse noget op, så er læreren eller ens forældre der jo ikke lige til at læse det op. B: Det er det jo. Fordi hvis man skal have en uddannelse. C: Ja. Hvis man skal videre i livet. Altså hvis man skal have en uddannelse, så skal man jo kunne læse. Side 2 af 11

Specialundervisning og it-rygsæk Bilag 1-4 D: Ja, fordi at for mig i øjeblikket har der været nogle ting rundt omkring mig, som jeg ikke har været så glad for, og når jeg læser, så lever man sig ind i den person man følgers verden, og sådan giver mig fri til at nyde det jeg læser. (hvorfor) Det er nok, at man kan komme videre i sin uddannelse, og så har man noget at holde sig til. Spørgsmål 6: Hvordan er det at gå til special? A: Det er sådan rart. Fordi så lærer jeg også sådan, hvordan jeg udtaler dem ordene. Der bruger vi så også VAKS dem har jeg haft alle sammen. B: Øhm, jeg synes det er irriterende, fordi så kan man ikke lave det samme, som de andre gør. C: Det synes jeg er hyggeligt, og det hjælper mig. Der kan man spørge om ting, man ikke helt ved. D: Det er fedt. Nogle gange synes jeg det er lidt irriterende at være lidt anderledes end de andre, men på en måde er det jo fedt at være sig selv i stedet for at hænge rundt og lade som om man er eller anden dulle hele tiden. Men ja, jeg kan godt lide det, og jeg synes det er fedt. Spørgsmål 7: Synes du, det har hjulpet dig? Kan du prøve at beskrive, hvordan du kan mærke, at det har hjulpet? A: Den grønne VAKS har jeg lavet to gange, og var blevet sådan lidt bedre anden gang. A: Ja, jeg synes, det har hjulpet rigtig meget. Jeg er sådan blevet bedre til at udtale ordene og sådan til at læse Jeg får bøger med et højere lix-tal. B: En lille smule Men når jeg kommer hjem, så øver jeg også. B: Øh, på de der læsetest. Jeg læsere hurtigere og højere lix. C: Ja. Det synes jeg. Der er nogle ting jeg kan huske meget bedre. F.eks. de der øhm 110 ord, man skal kunne. Dem er jeg ved at kunne nu - dem har jeg haft meget svært ved, selvom det er nogle ord man sådan kan huske. Og så for nyligt der havde vi sådan en opgave om en berømmelse, og der skrev jeg fire sider på computeren, og der havde jeg ikke min it-rygsæk endnu. Og der kunne jeg se, at hvis bare jeg får opgaven inddelt i små bidder, så kan jeg godt det. Interviewer: Ja, hvordan føles det? C: Det var jeg rigtig glad for jeg fik rigtig meget ros, og kunne det udenad fordi jeg havde øvet mig! Så jeg så at jeg godt kunne. D: ja! Rigtig meget! Interviewer: Ja, hvordan kan du se det? D: Ja altså i øjeblikket har vi en bog, som vi skal læse, og så har min mor bedt mig en gang imellem om at læse et kapitel op for hende. Og der kan hun så straks sige, at på det år, jeg har været på denne her skole og fik hjælp her, så er jeg blevet meget bedre. Jeg har lært meget mere her, fordi jeg har det her ekstra dansk. Spørgsmål 9: Hvad synes du så om it-rygsækken? Hvad er godt og hvad er skidt? A: Jeg synes den er rigtig rigtig god Den læser tingene op den kan hjælpe med ord, hvis man ikke lige ved, hvordan man staver dem. A: De der ord, hvis det helt rigtige ord ikke kommer, hvis man nu har stavet ordet helt forkert, så kan den ikke finde ordet. Så sætter jeg en stjerne, så kan det nogle gange hjælpe ellers prøver jeg sådan at lytte til det. Interviewer: Hvad gør du så, hvis det ikke hjælper med stjernen, og du ikke kan gætte dig til det? Spørger du om hjælp? A: Så prøver jeg sådan at lytte til det A: Tror ikke sådan helt jeg spørger.. Det er sådan fordi det.. jeg synes på en måde er pinligt hvordan staver man til det ord. Det kan jo godt være, at de andre tænker Ej kan hun ikke en gang det, det er jo et mega nemt ord og det synes jeg bare er lidt svært sådan B: Øh, den er god, men også dårlig på nogle sider. Man kan skrive mere i stedet for, hvis man lige kommer til et ord, man ikke lige kan skrive, så kan man ligesom bruge den. Interviewer: Hvad er dårligt ved den? Side 3 af 11

Praksisfællesskabe r Bilag 1-4 B: Man føler sig meget.. øøhm.. altså, det er ligesom når de andre sidder og skriver og læser, så skal jeg sidde med den, og det er irriterende At man ikke kan lave det samme som de andre. Så føler jeg mig anderledes. C: Jeg er rigtig glad for den! Øøh, min storebror har den også og der har jeg ligesom fundet ud af hvor meget den hjalp, så jeg glædede mig til at få den og så har min storebror bare snakket og snakket om, hvad jeg skal lægge ind og alt det der. D: Den er god. Men der er et par ulemper Det gode ved den er, at vi ikke så let glemmer bøger og hæfter, fordi det ligger på computeren. Og så er det fordi den kan hjælpe med at læse højt og stave. Der hjælper den os på nogle måder. Ooog ja, så er det jo bare fedt, at vi har en computer i timen, når de andre skal sidde og gøre det i deres hæfter. Interviewer: Så du synes, det er fedt, at du har den, når de andre ikke har en? D: Ja, jeg synes det er fedt at være anderledes og kunne være sig selv på en helt anden måde. Interviewer: Hvad er så ikke så godt ved den? Øh, programmerne driller mindst en gang om ugen. Øh, det er CD-ORD og den der taledims. Det er pisseirriterende, når det driller og ikke vil læse teksterne op. Spørgsmål 10: Synes du det er blevet lettere at lave lektier og følge med i timerne? A: Ja, det gør den rigtig meget. F.eks. i engelsk der havde jeg det også rigtig rigtig svært ved at stave det, så der måtte jeg hele tiden spørge min mor, men nu, så behøver jeg ikke spørge hende om så mange ord mere, så kan jeg bare næsten lave det hele selv. B: Øh, ja det gør det vel.. Men jeg skriver også meget i hæftet. Interviewer: Er det så blevet nemmere at følge med i timerne? B: Nej fordi så skal man ind, og så skal man ind og åbne nogle tekster, og så er det besværligt. Jeg kan bedst lide at læse teksten selv. Interviewer: Forstår du så det hele, når du læser selv uden computeren? B: ja en lille smule C: Ja! Øh, jeg kan godt lide at lave lektier, men nu skal jeg ikke bruge så lang tid på at skrive det ned og sådan noget. Den er rigtig god i timerne for eksempel historie og fortælling, der er vi tit inde på vores bøger eller en hjemmeside, hvor vi skal læse, og der hjælper den mig rigtig meget fordi det tager rigtig lang tid for mig at læse det. Jeg synes ikke der er noget dårligt ved den. D: Ja, det er meget nemmere. Bortset fra, når det er vi skal skrive noget med, når det er læreren skriver noget på tavlen, så har jeg lige mit hæfte ved siden af og skriver det ned der. Spørgsmål 12: Hvordan er det at have en it-rygsæk, når de andre i klassen ikke har en? A: Det føles rigtig rart! Jeg føler mig næsten som en helt normal klasseelev, som der næsten ikke behøver hjælp Før jeg havde computeren følte jeg sådan, at jeg ikke sådan var helt normal. Interviewer: Var det noget andre sagde til dig, eller noget du følte? A: Det var noget jeg selv følte, fordi da jeg startede i 3. klasse, så var der slet ikke nogen der sådan vidste, hvor jeg skulle hen, når jeg skulle til special, så sagde jeg bare, at jeg lige skulle noget Indtil min lærer fortalte dem det, fordi jeg havde været sådan rigtig ked af det. Interviewer: Og hvad betød det så? A: Jamen nu hjælper klassen mig sådan lidt. Og spørger sådan Er du med A? C: Det er sådan lidt dejligt, fordi næste år, der skal vi bruge computer, og så ved vi ligesom lidt mere end de andre gør, og der kan VI hjælpe, og det er mere end vi plejer at gøre så er vi sådan de gode til det! Spørgsmål 13: Hvad betyder det for dig, at I er to i klassen, der har it-rygsæk? A: Det er selvfølgelig sådan rart.. men det er nogle gange ikke så rart, når den anden ikke tager sin itrygsæk frem A: I starten da B ikke tog den frem, så tog jeg den sådan heller ikke frem jeg synes bare ikke det var særlig rart fordi hun ikke havde den fremme. Men nu er det sådan lidt lige meget selvom B ikke bruger den, så kan jeg godt bruge den fordi den computer er ligesom sådan blevet ét med mig, fordi den hjælper mig. Side 4 af 11

B: Det hjælper ikke Jeg ville hellere have, hele klassen skulle have en computer, så ville det være nemmere. C: Det er meget dejligt, at der er flere, der har den i stedet for at man kun er en, for det er ikke altid, at vores lærer ved det, og så kan vi hjælpe hinanden. C: Og så er man ikke den eneste om det.. Fordi hvis man er den eneste, så kan man godt føle sig sådan lidt udenfor, men når vi er to så er det sådan nemmere, så har klassen opdaget det, og så er det sådan D: Det gør det meget nemmere! Og så har man noget at holde sig til. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg skulle være den eneste der, havde en derinde, så ville man nok føle sig sådan lidt tabt. Spørgsmål 14: Kan man sige, at I to har en slags fællesskab, fordi I har computeren? Har I kunnet hjælpe hinanden med at finde ud af den? A: Nej, vi er ikke lige sådan de rigtig gode venner, så vi hjælper ikke lige hinanden B: Nej. C: Ja! Hvis der er noget vi ikke kan finde ud af, så spørger vi hinanden om hjælp. D : Ja, det kan man godt sige! Interviewer: Har I andre ting, I er fælles om? D: Ja, med lektier, og så går vi til kunst sammen, og vi skal afsted på sådan et to dages kunstophold i sommerferien også sammen. Interviewer: Okay, så det lyder som om, at I også har et venskabeligt fællesskab I to? D: Ja (hun smiler og griner bekræftende) Spørgsmål 15: Hvordan har det været, når I har været sammen alle fire altså når pigerne fra 5./6. også er med herinde samtidig? Har I kunnet hjælpe hinanden med at finde ud af computerne? A: Når C og D er til special sammen med os, så kan vi nogle gange godt hjælpes lidt ad Ellers hjælper C også mig lidt B: Øh, det har været udmærket. D: Det har været rimelig sjovt. Nu har tre af os fået kælenavne, men P har ikke fået noget endnu, for hun har været syg nogle af gangene, såå. D: Ja vi har fået snakket om nogle ting hvad det er vi fælles synes, og hvad det er, vi kan med de forskellige programmer. Spørgsmål 20: Føler du dig sommetider udenfor klassen, fordi du går til special og er væk fra klassen de timer? A: Nej ikke sådan mere Interviewer: har du før følt dig udenfor? A: Ja, når vi skulle lave noget i grupper, fordi de andre var meget hurtigere end mig, og jeg skulle sådan lytte til, hvordan man sådan skulle stave ordet Og hvis jeg sådan spurgte nogen, om vi skulle arbejde sammen, så ej jeg arbejder alene. B: Ja. Udenfor Det er irriterende. Interviewer: Kan du sætte nogle andre ord eller følelser på? B: Altså, man bliver sådan lidt ked af det indeni Interviewer: Føler du dig også udenfor, når du er i klassen, fordi du har it-rygsækken? B: Ja, også fordi jeg er den eneste sammen med A. C: Nej! Fordi det er en stor hjælp at være herinde, øh fordi vi kan spørge om hjælp det er sådan lidt sværere inde i klassen, og så bliver det lettere at følge med inde i klassen bagefter. C: Altså de andre de er sådan lidt misundelige på, at vi har de der computere og alt det vi kan. F.eks. den læsepen Det synes de var sjovt og så sad vi og kiggede på noget tysk og alt muligt.. så der havde vi det sjovt, fordi de ligesom viste interesse for det. Interviewer: Vil du så måske sige, at du kommer mere indenfor klassen ved at have it-rygsækken, fordi de andre synes den er spændende? Side 5 af 11

C: Ja! D: Af og til, synes jeg at sådan bliver lukket ude, men sådan er det når man er ny i klasse at man må kæmpe sig lidt ind i pigernes klike. Interviewer: Men ikke fordi du er herinde? Det, tænker du ikke, har nogen betydning? D: Nej, det synes jeg ikke. Spørgsmål 22: Hvordan føles det at være god til noget? A: Det føles rart det føles sådan lidt svært at beskrive det. Interviewer: Det er helt okay Bliver du måske sådan lidt stolt? A: ja! Jeg bliver sådan rigtig glad inden i. A: Jeg er også begyndt at kunne følge rigtig meget med i skolen efter jeg har fået it-rygsækken, det er også rart. B: Det er dejligt, fordi man bliver hurtig færdig Interviewer: Okay, og hvordan føles det inden i dig? Bliver du stolt? B: sådan, Yes, man ikke har nogen lektier for.. Man bliver helt glad. C: Det er dejligt, når der er nogle ting, man har svært ved. Øh, fordi så er der ligesom et eller andet man er god til, og det ved man. Det er dejligt D: Det er fedt! Og min mor hun siger altid, at hvis man ikke gør det, så øøøh, så har man ikke gjort noget i sit liv eller noget i den stil Spørgsmål 24: Hvordan føles det inde i dig, når du kan mærke, at det her er jeg ikke så god til? A: Det føles selvfølgelig ikke sådan rart Det er også sådan rimelig svært at beskrive det føles bare ikke sådan rart sådan. B: Sådan Årh, så har jeg lektier for igen Det føles ikke så rart. C: Så bliver jeg sådan lidt ked af det.. øhm, og det bliver jeg sådan lidt nederen over, fordi jeg ikke kan finde ud af det D: Det er sådan lidt øv, og så tænker man sådan lidt, at så må jeg hjem og øve mig på det. Interviewer: Ja, så det er din indstilling, at hvis der er noget du ikke kan finde ud af, så må du bare øve dig på det? D: ja hvis jeg husker det, hehe. Spørgsmål 25: Hvordan har du det med at læse højt i klassen? Hvordan føles det inden i dig? A: Nogle gange så kan det godt være sådan lidt pinligt, hvis man sådan udtaler det forkerte ord eller siger det noget lidt forkert Nogle så bliver jeg flov, og nogle gange så er jeg også bare ligeglad, fordi så tænker jeg, at de andre også kan læse forkert B: Øh, ikke så rart. Fordi så er det sådan, at så tænker de andre nok, at arh, hende der hun er ikke så god. Hende gider vi ikke være sammen med.. til gruppearbejde B: Jeg bliver ked af det. Interviewer: Er det sådan, at der ikke er nogen, der vil være i gruppe med dig eller er det noget du tror kunne ske? B: Det ved jeg ikke begge dele. C: Det er jeg jeg er ikke så glad for det, fordi jeg godt kan komme til at stamme lidt, altså fordi jeg ikke helt kan læse, hvad det er der står. Altså vores klasse de griner meget, hvis der er et eller andet man siger forkert, som lyder sjovt, og det er ikke så sjovt. D: NEJ! Nej.. nej Interviewer: Nej, siger du? D: Det vil jeg helst undgå! Jeg kan godt i engelsk, men i dansk, der har jeg det simpelthen for svært ved det ved at udtale ordene Så får jeg det sådan : åh nej, hvad nu hvis der er et ord, jeg ikke kan finde ud af at læse det ord der eller noget i den stil Så er der nogle af drengene de plejer at grine eller fnise og det Side 6 af 11

er ikke så sjovt. Spørgsmål 25: Hvilken følelse giver det dig, at du er blevet bedre til at læse? A: Jeg bliver jo selvfølgelig rigtig rigtig glad. Jeg får heller ikke så mange fejl mere i dansk og engelsk. Og når jeg laver det inde på computeren, så synes de andre også, at det er rigtig flot. B: Nej! Nej jeg er ikke blevet bedre til at læse Altså på computeren? Interviewer: Nej sådan generelt. Du sagde tidligere, at du synes, at du er blevet bedre til at læse. Hvordan føles det? B: Nååh, det er rart. C: Det er meget dejligt! Og nu kan jeg få den hjælp, som jeg havde haft brug for, for lang tid siden. D: Jeg synes det er fedt! Og pigerne i klassen de siger også Det er egentlig sjovt, du er ordblind, men du læser rimeligt meget Jeg læser lidt mere end de andre, fordi jeg læser de tykkere bøger. Spørgsmål 26: Hvordan har du det med at gå til specialundervisning? A: Det føles rart selvom jeg har fået it-rygsækken, så lærer man det jo ikke bare sådan på en dag, så der kan P stadig hjælpe mig sådan B: øh, jeg ville hellere stoppe til det, altså ikke have det fordi jeg ikke synes, det hjælper mig. Det er kun sådan en lille samle-op-ting, og så ud igen jeg har ikke brug for det. Interviewer: Har det noget at gøre med, at klassen laver noget andet, mens du er her? B: ja, irriterende, Der var en dag, hvor klassen fik før fri, og så sad jeg bare herinde, og fik ikke før fri, og det ville jeg også gerne Og så sad jeg her og lærte ikke noget. C: Altså, jeg synes, det er hyggeligt herinde, fordi vi ligesom laver noget andet end bare at skrive og sådan. Og vi sidder sammen og vi snakker om alting, så det er dejligt at komme af med noget, man har det lidt irriteret med. Så det er dejligt. D: Altså, der er både nogle ulemper og nogle gode ting ved det. Altså, ulempen er jo, at man mister en time eller to inden fra den rigtige klasse og det gode er jo at man får mere ud af de ting.. af det man har mangler, når man ikke har kunnet finde ud af eller har fået hjælp til det på den anden skole. Side 7 af 11

Bilag 3 tests, oversigt Side 8 af 11

Bilag 4 elevtekst elev B Side 9 af 11

Side 10 af 11

Side 11 af 11