Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2009/10 BØRN OG UNGE
Højvangskolen... 2 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget 2010... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder og resultater - hovedskolen... 6 Indsatsområder og resultater - centerklasserne... 13 Opfølgning og nye indsatsområder - hovedskolen... 16 Opfølgning og nye indsatsområder - centerklasserne... 22 Udfordringer... 24 Resultater... 25 Udvidet skoledag... 25 Tabeller... 27 Rammebetingelser... 27 Resultater... 30 Lærernes uddannelsesniveau... 32 Midler til efteruddannelse... 36 Elevtal og SFO-andel... 38 Kommentar Skolebeskrivelsen består af flere elementer: Samlet vurdering af skolen er skrevet af chefen for undervisningsområdet s. 3-24 er bortset fra afsnittet Samlet vurdering af skolen skrevet af skolen s. 25-38 er opsamlinger og tabeller samlet af Børn og Unge på baggrund af oplysninger fra skolen og fra de centrale systemer 2 2
Højvangskolen Tlf.: 76 29 40 40 Fax: 75 64 24 13 Hjemmeside: www.hoejvangskolen.horsens.dk E-mail: hojvangskolen@horsens.dk Skoleleder: Dan Gjerrild Søgaard Viceskoleinspektør + pædagogisk ledelse af 6.-9. klasse: Jens Peter Jessen Afdelingsleder for IT + pædagogisk ledelse af 0.-6. klasse: Anders Hyltoft Ledende pædagog: Kaj Frandsen Daglig leder af centerklasserne: Vivian Anditsch Afdelingsleder i S-huset: Jeppe Gantzhorn Fly- Kristensen Center-SFO-afdelingsleder: John Frank Nielsen Højvangsdistriktet består næsten udelukkende af selvejerboliger på grænsen mellem by og land. Centerklasserne på Højvangskolen har elever fra hele Horsens Kommune samt fra Hedensted. Højvangskolen varetager normalundervisning efter folkeskoleloven, og den omfatter 3 spor på 0. til 9. årgang med tilhørende SFO. Centerklasserne på Højvangskolen varetager undervisning i en helhedsskolepædagogik for ca. 90 børn med vidtgående handicap inden for ADHD og Autismespektrum-forstyrrelse i 15 klasser på 0. til 10. klasse, og her er tilhørende Center-SFO. Højvangskolens Centerklasser er udgangspunkt for rådgivningsenheden VISPU, som skal rådgive skolerne i Horsens i forhold til elever, der er integrerede i normalklasser med diagnoser eller formodninger om ADHD eller autismespektrumforstyrrelser. 3 3
Samlet vurdering af skolen Højvangskolen arbejder meget systematisk og målrettet både med de centralt udpegede indsatsområder og skolens egne. Det gælder både i hovedskolen og i centerklasserne. Skolen arbejder meget målrettet med at anvende IT i undervisningen og er nytænkende i sin tilgang til opgaven. Skolen har fokus på både den faglige udvikling, undervisnings- og læringsmiljøet og skolen som organisation. Sprogvurderingen i børnehaveklassen viser, at børnene har gode forudsætninger for en positiv læseudvikling, og skolens resultater på 6. klassetrin ligger på eller over landsgennemsnittet. I forhold til folkeskolens afgangsprøve ligger skolen over gennemsnittet for Horsens Kommune. Højvangskolens overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne ligger på 55 %, og der er tale om en yderligere nedgang i forhold til sidste år og forrige år. Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de opgaver, de bliver sat til at løse, er gennemgående meget tilfredsstillende både på hovedskolen og i centerklasserne. Fravær pr. elev er på Højvangskolen på 8,7 dage i gennemsnit pr. elev i hovedskolen, men på 14,3 i centerklasserne. I hovedskolen er det pænt under gennemsnittet for kommunen, og det drejer sig først og fremmest om sygefravær. I centerklasserne er ekstraordinær frihed over gennemsnit for kommunen. SFO s dækningsgrad ligger forholdsvist højt de to første år, men falder derefter på 2. og 3. klassetrin. 4 4
Vurderingen er foretaget på baggrund af kvalitetsrapportens forskellige data, svar på spørgeskema, dialogmøder med skolen og skolens selvevaluering. Vurderingen omfatter Højvangskolens almindelige undervisning og ikke centerklasserne. Rammebetingelser Budget 2010 Normalområdet: Løn: Øvrig drift: 29.537.199 kroner 3.831.002 kroner Centerklasserne: Løn: Øvrige drift: 21.345.944 kroner 528.999 kroner Personaletal 7 ledere, 3 sekretærer, 3 servicemedarbejdere, 1 køkkenassistent, 5 rengøringsmedarbejdere, 43 lærere (normalområdet), 10 pædagoger (normalområdet), 25 lærere (centerklasserne) og 18 pædagoger (centerklasserne). 5 5
Pædagogiske processer Indsatsområder og resultater - hovedskolen A: Cooperative Learning Status/sammenhæng Cooperative Learning er en måde at organisere undervisning på, så eleverne aktiveres mest muligt i undervisningen. Der blev afholdt et opstartskursus i foråret 2009. Mål Elevernes aktive deltagelse i undervisningen med henblik på bedre læring. Konsulent ved University College Lillebælt knyttet til projektet Pædagogiske dage og kurser Arbejde med Cooperative Learning i klasserne Evaluering Alle årgange arbejder med Cooperative Learning i større eller mindre omfang Der er behov for mere afprøvning og ikke flere kurser Der mangler en afklaring af Cooperative Learning og det teoretiske grundlag B: Naturfag Status/sammenhæng Fælles indsatsområde for Horsens Kommunes skoler i årene 2008-11. Mål Igangsættelse af lokale naturfagsprojekter Fokus på anvendelsen af Legomindstorm Synliggørelse af naturfagene i skolen 6 6
Naturfagsvejleder i 2009/10 Naturfagsfestival i uge 39 for 8. årgang Inspirere og hjælpe ved anvendelse af Lego- Mindstorm LegoMindstorm projekt-gruppe Deltagelse i kommunale kurser og projekter Evaluering 8. årgang deltog i naturfagsfestival og byggede en dome Naturfagsvejleder har været igangsætter og inspirator i forhold til temaer og emner med naturfagligt islæt Naturfagsvejleder har deltaget i fælles kommunalt kursusforløb og samarbejde LegoMindstorm-gruppen har været igangsættere for andre lærere på skolen C: Pædagogisk servicecenter Status/sammenhæng Arbejdet med udvikling af pædagogisk servicecenter har stået på gennem flere år. Mål Et pædagogisk læringscenter, hvor mange kompetencer er samlet. Udvalget fremkommer med et forslag til det videre arbejde. Evaluering Der er lavet en plan for udvikling af et Pædagogisk Læringscenter, der skal understøtte biblioteksvirksomhed og udviklingsprocesser på skolen. 7 7
D: Den Røde Tråd Status/sammenhæng Kommunal beslutning om, at alle børn til kommende børnehaveklasser flytter fra børnehave til SFO pr. 1/5. Mål Rød Tråd i overgangen mellem dagtilbud og skole, så børnenes trivsel og tryghed giver en roligere og mere glidende skolestart, og så den viden, man har i dagtilbudenne, ikke går tabt. Møder mellem pædagoger fra dagtilbud og skole, hvor det konkrete arbejde aftales Fælles kursusaften med ekstern foredragsholder Informationsmøde før indskrivning og lige før start Evaluering Projektet er gennemført efter planen. Dog er der ikke afholdt fælles kursus. E: Læsning Status/sammenhæng Der er besluttet en kommunal læsepolitisk handleplan. Som konsekvens heraf skal der laves en plan for lokal udmøntning. Projekt It-støtte i almenundervisningen skal implementeres inden 2012. Mål Læsehandleplan fælles for centerklasser og almenundervisningen færdiggøres og implementeres Alle lærere har relevante kompetencer vedr. læsning 8 8
Der udarbejdes en lokal læsehandleplan i et samarbejde mellem ledelse og læsevejledere Alle lærere kommer på grundkursus i. IT-støtte i almenundervisningen Tre lærere får en særlig ressourceopgave i processen omkring IT-støtte i almenundervisningen Projekt i 1.C om anvendelsen af CD-Ord i indskolingen i samarbejde med Pædagogisk Mediecenter (PMC) og VIA Århus Evaluering Fælles læsehandleplan for centerklasser og almenundervisningen er lavet Der mangles en indsats i forhold til den faglige læsning især i overbygningen Læsevejledningen bør have større fokus på vejledningen F: IT Status Der er meget fokus på IT på Højvangskolen. Den innovative og fleksible brug af udstyret opleves dog begrænset af den nuværende struktur og platform. De umiddelbare erfaringer viser, at en af de vigtigste faktorer for, at IT bliver implementeret i den almene undervisning, er tilgængelighed. Mål I sammenhæng med målene ønsker vi, at eleverne bruger IT som en naturlig del af den daglige undervisning. Vi ønsker: At brugen af IT skal opleves som ubesværet, innovativ, intuitiv og fleksibel Den digitale hverdag, hvor lærere, elever og forældre er på og kommunikerer med hinanden via digitale portaler En hverdag, hvor IT bliver brugt som et naturligt redskab i alle relevante sammenhænge 9 9
Færdiggørelse af trådløs dækning af hele skolen. 1 til hver -projektet på 4. årgang. Indkøbe netbooks i størst muligt omfang. Implementering af drift af maskinerne, så vedligehold og opdatering sker lokalt på skolen for få midler. Sikre tilgængelighed og overblik over online tjenester. Udnyttelse af cloudbaseret computing, med gratis programmer og lagerplads i cyberspace. Evaluering Efter evaluering af projekt 1 til hver fortsætter dette også på 5. årgang. Vi har eget domæne og har fået en Google Apps -aftale, så alle elever og ansatte kan benytte en cloudbaseret kontorpakke, som er platformsuafhængig. Der er indkøbt netbooks i et omfang, der i væsentlig grad bringer elev-maskinratioen ned. Det trådløse netværk fungerer i alt i alt godt. G: Ressourcecenter Status/Sammenhæng I skoleåret 2009/10 har ressourcecentret og ledelsen samarbejdet om at skabe nye procedurer og arbejdsformer for skolens specialfaglige område samt AKT området. Mål Teamene skal i højere grad kunne håndtere forskellige udfordringer og sparre og vejlede hinanden internt. Dokumentation og handleplaner i forhold til alle indsatser. 10 10
Alle indstillinger til ressourcecentret skal følges op af handleplaner, som består af korte forløb med slutevalueringer. Ressourcecentrets praksis skal styrkes på baggrund af faste evalueringer af udførte handleplaner. Der skal udarbejdes nye interne indstillingsprocedurer og standardiserede skemaer i samråd med kommunens konsulent. Der skal laves nye skemaer for handleplaner til internt brug i ressourcecentret. Der skal laves nye tidssvarende opgavebeskrivelser på både ressourcecenter-koordinator og ressourcecenter- medarbejder. Evaluering Ressourcecentret har udarbejdet skemaer og aftalt ny praksis for henvendelser fra lærere og teams. Der er aftalt mere udgående praksis for kommende skoleår. Det øvrige personale er orienteret om den ændrede praksis, der fastholder ansvaret hos klassens lærere, med støtte og vejledning fra ressourcecentret i kortere forløb. H: Ledelse Status/sammenhæng Skolen har fået ny skoleleder pr. 1/9-2009. Mål Ledelsen på Højvangskolen skal være en højtydende effektiv ledelse med fokus på skolens resultater, medarbejderes og børns trivsel. Beslutningsprocesserne skal være klare og tilpas hurtige med plads til eftertanke. 11 11
Udvikling af ledelseskompetencerne. Opgavefordelingen tages op til vurdering i forhold til behov og kompetencer. Samarbejdet mellem ledelsen for normalområdet og specialområdet bearbejdes. Evaluering Der har været drøftelse af samarbejdet mellem skolens afdelinger. Dette bør udforskes dybere i det kommende skoleår. Ny opgavefordeling for normalområdet gældende fra kommende skoleår. Trivselsundersøgelsen viser tilfredse medarbejdere i god trivsel. 12 12
Indsatsområder og resultater - centerklasserne A: Udviklingsbeskrivelser/elevplaner Status/sammenhæng Med udgangspunkt i et øget behov for fokus på faglighed i specialundervisningen har der været et behov for at målrettet undervisningen yderligere i forhold til den enkelte elev. Endvidere har centerklasserne haft behov for at ensrette beskrivelserne og dokumentation af undervisningsarbejdet yderligere. Mål Nye/reviderede udviklingsbeskrivelser fra skoleåret 2010/11. Mål- og evalueringsfokuseret undervisning. Øget kvalitet i undervisningen for den enkelte elev. Nedsættelse af udvalg. Indsamling af inspiration fra andre specialskoler og folkeskoler. Evaluering De nye/reviderede udviklingsbeskrivelser er færdigbearbejdet i udvalget og fremlagt på pædagogisk råd. Der er behov for en implementeringsperiode frem til september 2010, hvor alle skal evaluere eleverne via den nye udviklingsbeskrivelse. B: Kodeks for god kommunikation På baggrund af et påbud fra Arbejdstilsynet i 2007 omkring mbning har medarbejderne gennem de sidste år haft øget fokus på kommunikation, både internt og eksternt. 13 13
Mål Der udarbejdes et fælles kommunikationskodeks, som skolens kommunikation tager udgangspunkt i. Alle skolens medarbejdere arbejder med kommunikation på en fælles pædagogisk dag samt på pædagogisk rådsmøder hen over skoleåret. Introduktion til kollegiale coaching-teknikker i teamsupervisionerne. Øget ledelsesmæssigt fokus på kommunikation, hvor god kommunikation anerkendes. Evaluering Trivselsundersøgelsen viser tilfredse medarbejdere. Kommunikation som medarbejderkompetence for centerklassernes kompetenceprofiler, som derved evalueres på alle medarbejderudviklingssamtaler C: Socialfaglig fagplan Med udgangspunkt i centerklassernes personalegruppes opdeling på 40 % pædagoger og 60 % lærere, er der forsat behov for fokus på det gode samarbejde og synergiskabelse for at kunne bevare den gode udvikling. Der har i samarbejdet mellem faggrupperne været et øget behov for, at pædagogerne fik understøttet deres faglighed. Mål Eleverne opnår højest mulig livsduelighed. Pædagogerne oplever større faglighed i deres arbejde. Nedsættelse af udvalg i pædagoggruppen. Besøg på andre skoler med samme målgruppe. 14 14
Evaluering Den socialfaglige fagplan er færdigudarbejdet. Fagplanen evalueres på klassekonferencer, teamsamtaler og i medarbejderudviklingssamtalerne. D: Udvikling af VISPU Som led i det forsatte fokus på inklusion og rummelighed i folkeskolen ønsker centerklasserne forsat at udvikle videncenteret. Endvidere holdes der fokus på den interne videndeling, handicapforståelse samt rummelighed (Containing and controlling). Mål Øget inklusion, videndeling og rummelighed. Udarbejdelse af visioner. Ekstra timer tildeles en vejleder yderligere. Fast struktur på mødeafholdelse. Øget dokumentation. Evaluering: Behov for øget dokumentation. 15 15
Opfølgning og nye indsatsområder - hovedskolen A: Cooperative Learning Mål Afklaring af Cooperative Learnings muligheder og begrænsninger gennem afprøvning. Afklaring omkring Cooperative Learnings teoretiske grundlag i forhold til Højvangskolens mål og principper. Arbejde med Cooperative Learning på årgangene og i klasserne. Temaet tages op på et pædagogisk rådsmøde i efteråret 2010. Evalueringsplan Trivselsundersøgelse blandt eleverne, hvor der også er fokus på læringsmiljøet og elevernes aktive deltagelse. Drøftelse på et pædagogisk rådsmøde i efteråret 2010. B: Kreativitet i dagligdagen Mål Skolens indsats i forhold til trivsel og faglighed vil vi forsøge at booste med en ny indfaldsvinkel, der fastholder og udvikler det faglige niveau med fokus på en øget deltagelse og en mere effektiv læring. Altså en ny indsats med fokus på kreativ tænkning, innovation og trivsel. To-årigt forløb i et samarbejde mellem almenområdet og centerklasserne. Pædagogisk dag med fælles oplæg omkring kreativitet og kreativ tænkning. 16 16
Pædagogiske dialoger på teammøder, pædagogisk rådsmøder mv. Første år bruges til afklaring. Andet år handler om praksis og afprøvning. Evalueringsplan Pædagogisk Læringscenter og ledelsen samler og inspirerer løbende. C: Naturfag Status/sammenhæng Fælles indsatsområde for Horsens Kommunes skoler i årene 2008-11 med følgende fælles mål. Mål Deltagelse i naturfagsfestival samt igangsættelse af lokale naturfagsprojekter. Fokus på de naturvidenskabelige fag i dagligdagen. Bedre lokalemæssige forhold for naturfagsundervisningen. Naturfagsvejleder i 2010/11. Naturfagsfestival med flere aktive lærere og årgange. Deltagelse i First Lego League. Nyt lokale til natur/teknik ibrugtages og udvikles. Naturfagsvejlederen deltager i arbejdet i Pædagogisk Læringscenter. Evalueringsplan Hvor mange hold har deltaget i First Lego League og med hvilke resultater? Hvor mange klasser og lærere har været inddraget i naturfagsfestival? 17 17
D: IT Mål Vi ønsker, at eleverne bruger IT som en naturlig del af den daglige undervisning. Brugen af IT skal opleves som ubesværet, innovativ, intuitiv og fleksibel. Den digitale hverdag, hvor lærere, elever og forældre er på og kommunikerer med hinanden via digitale portaler. IT-udstyr i et prisleje, så skolen kan indkøbe større mængder. Anvendelse af gratis software. 1 til hver -projektet kører videre i 2010/11 på 5. årgang. Udlejning af IT-skabe (ekstern udlejer) for at øge brugen af medbragte computere. IT i undervisningen skal væres synlig i alle årsplaner. Afprøvning af ny interaktiv projektor. Interne kurser i anvendelse af cloud-computing (GoogleApps). Evalueringsplan Lærernes kvalifikationer undersøges ved spørgeskema. Funktionaliteten i cloudbaseret computeranvendelse afprøves og undersøges. E: Den Røde Tråd Mål Videreudvikling af Den Røde Tråd i overgangen mellem dagtilbud og skole, så børnenes trivsel og tryghed giver en roligere og mere glidende skolestart, og så den viden man har i dagtilbudene ikke går tabt. Medarbejderne i børnehave, SFO og indskoling inddrages mere i processen omkring Den Røde Tråd. 18 18
Møder mellem pædagoger fra dagtilbud og skole, hvor det konkrete arbejde aftales. Fælles kursusaften med ekstern foredragsholder. Informationsmøde før indskrivning og lige før start. Pædagogerne fra dagtilbudene deltager i overleveringsmøde forud for klassedannelsen. Evalueringsplan Undersøgelse af medarbejderes og forældres oplevelse af Den Røde Tråd. Udbytte af fælles personalearrangement/kursus drøftes i personalegrupperne og opsamles af ledelserne. F: Ressourcecenter Mål Gennemførelse af forandringerne hen mod en mere udgående indsats baseret på klassens undervisning og i klassens nærområde. Støtte fokus på sparring og vejledning. Sikre kompetenceudvikling i forhold til behov. Info-folder til personalet om ressourcecenterets opgaver. Visitationspapirer vedrørende både sociale og faglige forhold sættes i drift. Samarbejdsrelationer afklares. Løbende oversigt over sagers forløb påbegyndes. Evalueringsplan Tilfredshedsundersøgelse blandt lærere, pædagoger og ressourcecenterpersonale. Vurdering af elevers udbytte af specialundervisnings- og AKT-indsatsen. 19 19
G: Pædagogisk LæringsCenter Et pædagogisk læringscenter, hvor mange forskellige kompetencer er samlet. Fælles forum for dialog om den gode undervisning. Der oprettes en funktion som koordinator for Pædagogisk LæringsCenter. Der tilknyttes: skolebibliotekar, humanistisk vejleder, læsevejledere, centerklasse-læsevejleder, naturfagsvejleder, pædagogisk IT-vejleder og praktisk/musisk medarbejder. Ny indretning af lokaler tilpasset de nye funktioner. Evalueringsplan Løbende vurdering af den nye organisationsform i teamet og med ledelsen. Dialog med det øvrige pædagogiske personale. H: Videndeling på medarbejderområder Vejlederne på de forskellige områder deltager i de kommunale netværk og fungerer som formidlere af pædagogisk nytænkning, gode idéer og fagdidaktisk inspiration. Nogle vejledere er tilknyttet Pædagogisk LæringsCenter, der har en særlig forpligtelse på dette område. I: Fokus på trivsel og arbejdsmiljø Skolen skal i efteråret arbejde med en trivselspolitik, hvor værdiregelsæt og antimobbestrategi indgår. I dette arbejde deltager skolebestyrelse, elever og personale. J: Læsning Implementering af læsehandleplan. 20 20
Tydeliggørelse af fokus på den faglige læsning og læsningen generelt i udskolingen. Uddannelse af læsevejleder med fokus på faglig læsning i overbygningen. K: Strategi for kompetenceudvikling Skolens fokus på dette felt er både en rent fagdidaktisk, samt en pædagogisk kompetenceudvikling med fokus på kreativitet og god læring. L: Evalueringskultur Som det vil fremgå af andre indsatsområder, er der fokus på skriftlighed og resultatopfølgning. 21 21
Opfølgning og nye indsatsområder - centerklasserne A: Kompetenceudvikling Centerklasserne har til dato prioriteret kurser og efteruddannelse budgetmæssigt højt. Der har ikke været nogen konkrete strategier eller styringsværktøjer i forhold til denne kompetenceudvikling. Mål Dygtigere medarbejdere til at løse undervisningsopgaven. Målrettet kompetenceudvikling af medarbejderne. Øget rolleklarhed. At alle kurser er målrettet skolens opgave. Der arbejdes med kompetenceprofiler. Alle medarbejdere har et aktivt kompetence-cv Der udarbejdes kompetencebeskrivelser for de forskellige medarbejdergrupper. Der udarbejdes nye elektroniske skemaer til medarbejderudviklingssamtalerne. Evaluering Medarbejdernes kompetenceprofiler samt skolens samlede kompetenceregnskab evalueres 2 gange årligt på møder i ledelsesteamet. Kompetenceafdækningen evalueres hvert år til medarbejderudviklingssamtalen. B: Skole/hjem samarbejde Centerklasserne har en høj frekvens af samtaler mellem skole og hjem. Vi ønsker at videreudvikle det allerede gode samarbejde med et særligt fokus på den elektroniske del via eksempelvis forældreintra og hjemmeside. 22 22
Mål Øget elektronisk skole/hjem samarbejde. En oplevelse af professionalisme og helhed for både elever og forældre. Ekstra timer til it-vejlederne. Kursus for alt personale i skolebaseret it. Evaluering Brugen af forældreintra evalueres på forældremødet i efteråret. Det pædagogiske personales it-kundskaber evalueres til medarbejderudviklingssamtalerne. C: Elevsamtaler Centerklassernes målgruppe har særligt behov for udvikling af egenforståelse og læring af mestringstrategier for at kunne opnå livsduelighed. Derfor ønskes et særligt fokus på samtaler med den enkelte elev. Mål Det pædagogiske personale bliver fortrolig med den gode samtale. Den gode samtale forstås som: accepterende, anerkendende og anvisende. At hjælpe barnet til udvikling af egenforståelse, der skal medføre, at eleven tager ansvar for eget liv og adfærd, hvilket skal føre til nyttige mestringsstrategier, som udvikler livsduelighed. Det pædagogiske personale i indskolingen og mellemtrinet planlægger systematiske elevsamtaler med alle elever 30 minutter om ugen. Evaluering Projektet evalueres 4 gange om året i samarbejde mellem medarbejdere, ledelse samt konsulent fra VISPU. 23 23
D: Øget fokus på faglighed Centerklasserne vil gerne forsat udvikle deres kerne opgave LÆRING. Mål Alle elever opnår et højt fagligt standpunkt med højde for den enkeltes læringspotentiale. Det pædagogiske personale møder eleverne med nysgerrighed og en praktisk, kreativ, innovativ og faglig undervisningsform. Videre implementering af læsepolitikken. Implementering af VAKS og cd-ord. Fælles pædagogisk dag med normalskolen omkring læring og kreativitet. Fastholdelse af lærermøder med fagfagligr fokus. Videreuddannelse af personale. Nedsættelse af medarbejderudvalg omkring kreative undervisningsformer. Evaluering Fagligheden evalueres til teamsamtaler og klassekonferencer. Afgangsprøver og andre tests. Udfordringer Det bliver i de kommende år en særlig udfordring at sikre og udvikle det faglige niveau, samtidig med at inklusion og tværgående, kreativt arbejde kommer til at fylde mere. Her bliver lærernes behov for efteruddannelse tydeligt i de kommende år. 24 24
Resultater Udvidet skoledag I forhold til udvidet skoledag er der taget udgangspunkt i de politiske mål vedrørende øget faglighed fleksibilitet fortsat samarbejde mellem lærere og pædagoger Med hensyn til øget faglighed har Højvangskolen bl.a. sat fokus på læsning. På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det optimale har skolen vurderet, hvor tæt de er på det mål, de har sat. 1 2 3 4 5 Målopfyldelse x Med hensyn til fleksibilitet vurderer skolen, at 11 20 % af undervisningen er organiseret anderledes med f. eks. holddeling. 0-10 pct. 11-20 pct. 21-30 pct. 31-40 pct. 41-50 pct. x I forhold til samarbejdet mellem lærere og pædagoger har den enkelte skole opgjort fordelingen mellem lærer og pædagogressourcer i indskolingen og desuden vurderet på samarbejdets intensitet mellem lærere og pædagoger i indskolingen. 25 25
Pædagoger 22% Lærere 78% Samarbejdet mellem pædagoger og lærere er beskrevet i form af fire trin, hvor Højvangskolen vurderer, at de i deres samarbejde er på trin 3. Trin 4 Samarbejder om sociale og faglige mål og handleplaner, for den enkelte elev/årgangen. Er fælles om en fleksibel tilrettelæggelse af forløb, men hver enkelt beholder sit ansvar Trin 3 Samarbejder omkring koordinering og planlægning af forløb. Deler planlægning og gennemførsel, men hver enkelt beholder sit ansvar Trin 2 Fordeler opgaver. Samtaler om den enkelte elevs trivsel, årgangen/klassens sociale liv og skolehjem-samarbejdet Trin 1 Udveksler ideer omkring forløb/elevernes trivsel. Udveksler information om den enkelte elev 26 26
Tabeller Rammebetingelser Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger Højvangskolen Skoleår Antal elever Antal klasser Klassetrin Særlige opg. HK gnsnt. 2009/2010 745 30 0.-9. klasse 12 specialkl. 2008/2009 746 30 0.-9. klasse 2007/2008 766 43 0.-9. klasse 13 specialkl. 2006/2007 763 30 0.-9. klasse 14 specialkl. Datagrundlag: KMD Elev 5. september 2007, 2008, 2009 samt indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune maj-august 2009 og 2010. 27 27
Tabel Tabel 4.12 4.12 Elevoplysninger Højvangsk Højvangsk olen olen *Elevtal *Elevtal Skoleår Skoleår pr. klasse pr. klasse Elevtal Elevtal Fravær Fravær i dagei dage pr. lærer pr. lærer pr. elev pr. elev HK gnsnt. HK gnsnt. 20,5 20,5 11,2 11,2 11,2 11,2 2009/2010 2009/2010 22,0 22,0 13,6 13,6 8,7 8,7 2008/2009 2008/2009 18,0 18,0 13,5 13,5 8,7 8,7 2007/2008 2007/2008 22,6 22,6 14,3 14,3 8,6 8,6 2006/2007 2006/2007 23,0 23,0 16,6 16,6 8,7 8,7 Datagrundlag: KMD Elev KMD og Elev UNI-C. og UNI-C. *Elevtal *Elevtal pr. klasse pr. klasse er opgjort er opgjort som antallet som antallet af elever af elever i i normalklasser og og er således således ekskl. ekskl. Elever Elever i i specialklasser m.v. m.v. Vedr. Vedr. elevtal elevtal pr. lærer pr. lærer tallene er tallene fra UNI-C. fra UNI-C. Elevtal Elevtal pr. lærer pr. lærer angiver angiver antal elever antal elever pr. fuldtidsansat pr. fuldtidsansat Tabel Tabel 4.13 4.13 Læreroplysninger Højvangskolen Lærernes Lærernes undervisningstid Skoleår Skoleår Procent/år Procent/år Timer/år Timer/år Lektioner/uge Lektioner/uge HK gnsnt. HK gnsnt. 35,7% 35,7% 687 687 22,9 22,9 2009/2010 2009/2010 37,1% 37,1% 714 714 23,8 23,8 2008/2009 2008/2009 37,6% 37,6% 723 723 24,1 24,1 2007/2008 2007/2008 36,8% 36,8% 708 708 23,6 23,6 2006/2007 2006/2007 706 706 23,5 23,5 Datagrundlag: UNI-C UNI-C pr. 5. pr. september 5. september 2008 2008 og 2009. og 2009. Undervisningstiden i denne er i denne opgørelse opgørelse set i forhold set i forhold til til nettotimetallet på 1924. på 1924. Tallet Tallet siger ikke siger noget ikke noget om, hvor om, meget hvor meget den enkelte den enkelte lærer lærer underviser, underviser, idet ledelse, idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, frikøbte frikøbte lærere lærere m.v. m.v. også indgår også indgår i opgørelsen. i opgørelsen. 28 28 28
Tabel 4.14 Oplysninger om IT og undervisningsmidler Højvangskolen Skoleår Antal elever pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler med IT Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler uden IT HK gnsnt. 3,5 2.303 1.657 2009/2010 3,1 2.202 1.485 2008/2009 4,6 2.011 1.328 2007/2008 5,2 1.706 1.170 2006/2007 7,2 1.322 1.200 Datagrundlag: Kolonne 2: PMC Horsens Kommune. Øvrige oplysninger er indberettet af skolerne i maj-august 2010 og vedrører skoleåret 2009/10. Tabel 4.15 Økonomioplysninger Højvangskolen Skoleår Gennemsnitlig elevudgift i kr. (inkl. Specialklasser) Nettoudgifter *Budget til specialklasser, enkeltintegr. og hold i kr. Budget til modtagelsesklasser og hold HK gnsnt. 2009/2010 47.045 31.049.789 193.270 180.251 2008/2009 44.766 29.545.293 258.341 120.377 2007/2008 59.832 27.729.422 13.705.109 189.037 2006/2007 39.819 28.700 Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet Prisme. Elevudgifter for skoleåret 2009/2010 opgøres som skolens R2009 udgifter. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleressource (lønudgifter). 29 29
Resultater Tabel 6.1a Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleårene 2007-2010 Højvangsk olen Skoleår HK gnsnt. Afgangsprøve 2008 2009 2010 2010 Dansk, læsning 7,7 5,1 6,5 5,7 Dansk, retstavning 7,3 5,5 6,5 6,2 Dansk, skriftlig 7,4 5,1 5,9 5,9 Dansk, orden 7,0 6,0 4,6 5,8 Dansk, mundtlig 8,2 5,9 7,0 6,8 Matematik, færdighedsregning 8,7 7,9 8,5 7,2 Matematik, problemregning 7,3 6,7 7,9 6,4 Engelsk, mundtlig 7,6 6,2 7,3 6,8 Engelsk, skriftlig 7,7 4,9 Fysik/kemi 7,1 5,0 6,6 5,3 Biologi, skriftlig 6,4 9,8 8,7 Geografi, skriftlig 4,5 8,6 7,9 Kristendomskundskab 6,6 5,1 5,8 Obligatorisk projektopgave 7,4 7,8 6,7 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C 30 30
Tabel 6.2 Overgangsfrekvenser Højvangskolen Overgang til Skoleår 2008 2009 2010 Ungdomsuddannelse 72% 57% 55% 10. klasse tilbud 26% 39% 45% Andet 2% 4% 0% HK gnsnt., ungdomsuddannelse 56% 50% 53% HK gnsnt., 10. klasse tilbud 37% 46% 43% HK gnsnt., andet 7% 4% 4% Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Horsens/Hedensted Tabel 8.1 Gennemførelse af planlagte timer Højvangskolen Antal Planlagte timer Gennemførte timer planlagte gennemført ved Aflyste timer Skoleår som planlagt timer ekstern vikar Timer Timer % Timer % Timer % HK gnsnt. 95% 4% 1% 2009/2010 31.920 30.054 94% 1.361 4% 505 2% 2008/2009 7.890 6.944 88% 637 8% 309 4% 2007/2008 24.617 23.643 96% 806 3% 168 1% 2006/2007 31.626 30.411 96% 924 3% 291 1% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, juni 2010 for 1.- 10. klasse (begge inkl.). Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som planlagt. *Tallene er afrundede. Det kan betyde, at nogle skoler i realiteten aflyser under 1 pct. af timerne. 31 31
Lærernes uddannelsesniveau Tabel 8.2 Lærernes uddannelsesniveau, dansk Højvangsk olen Undervisning varetaget af lærere med Skoleår Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 69% 27% 4% 2009/2010 27 70% 30% 0% 2008/2009 27 56% 44% 0% 2007/2008 30 43% 13% 44% 2006/2007 27 37% 37% 26% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.3 Lærernes uddannelsesniveau, matematik Højvangsk olen Undervisning varetaget af lærere med Skoleår Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 61% 33% 7% 2009/2010 27 85% 15% 0% 2008/2009 26 73% 23% 4% 2007/2008 27 66% 15% 19% 2006/2007 27 48% 19% 33% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 32 32
Tabel 8.4 Lærernes uddannelsesniveau, engelsk Højvangsk olen Undervisning varetaget af lærere med Skoleår Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 83% 13% 5% 2009/2010 21 81% 19% 0% 2008/2009 21 71% 24% 5% 2007/2008 21 76% 14% 10% 2006/2007 21 71% 5% 24% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.5 Lærernes uddannelsesniveau, natur/teknik Højvangsk olen Undervisning varetaget af lærere med Skoleår Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 37% 44% 17% 2009/2010 17 35% 65% 0% 2008/2009 18 44% 56% 0% 2007/2008 18 39% 50% 11% 2006/2007 18 39% 22% 39% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 33 33
Tabel 8.6 Lærernes uddannelsesniveau, geografi Højvangsk olen Undervisning varetaget af lærere med Skoleår Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 53% 38% 10% 2009/2010 9 33% 67% 0% 2008/2009 8 25% 75% 0% 2007/2008 9 0% 33% 67% 2006/2007 6 17% 33% 50% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.7 Lærernes uddannelsesniveau, biologi Højvangsk olen Undervisning varetaget af lærere med Skoleår Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 69% 25% 6% 2009/2010 9 100% 0% 0% 2008/2009 8 100% 0% 0% 2007/2008 9 89% 11% 0% 2006/2007 9 33% 33% 33% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 34 34
Tabel 8.8 Lærernes uddannelsesniveau, fysik/kemi Højvangsk olen Undervisning varetaget af lærere med Skoleår Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 87% 12% 2% 2009/2010 9 100% 0% 0% 2008/2009 9 100% 0% 0% 2007/2008 9 89% 11% 0% 2006/2007 9 100% 0% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.9 Lærernes uddannelsesniveau, specialpædagogik Højvangskolens Centerklasser Uddannelsesniveau Antal lærere Skoleår Liniefag el. Andre /klasser lignende kompetencer HK gnsnt. 80% 20% 2009/2010 24 90% 10% 2008/2009 2007/2008 2006/2007 18 83% 17% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne, maj-august 2010. Beregningsmetode varierer fra år til år - se bemærkninger i tekstafsnit. 35 35
Midler til efteruddannelse Tabel 8.11 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, dansk Højvangsk olen Pct. af fuldtidsstillinger Skoleår Kursustimer Årsværk HK gnsnt. 2010 0,53% 2010 762,0 0,45 1,03% 2009 243,0 15,00 0,33% 2008 360,0 0,21 0,43% 2007 300,0 0,18 0,40% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.12 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, naturfag Højvangsk olen Pct. af fuldtidsstillinger Skoleår Kursustimer Årsværk HK gnsnt. 2010 0,44% 2010 831,0 0,49 1,13% 2009 129,0 0,08 0,18% 2008 150,0 0,09 0,18% 2007 182,0 0,11 0,30% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 36 36
Tabel 8.13 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, specialpædagogik Højvangsk olen Pct. af fuldtidsstillinger Skoleår Kursustimer Årsværk HK gnsnt. 2010 0,54% 2010 80,0 0,05 0,11% 2009 105,0 0,06 0,14% 2008 30,0 0,02 0,04% 2007 60,0 0,04 0,10% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.14 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, andre fagområder Højvangsk olen Pct. af fuldtidsstillinger Skoleår Kursustimer Årsværk HK gnsnt. 2010 0,84% 2010 212,0 0,13 0,29% 2009 300,0 0,18 0,42% 2008 189,0 0,11 0,23% 2007 377,0 0,23 0,60% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 37 37
Elevtal og SFO-andel Tabel 8.16 SFO-andelen i skoleåret 2009/2010 Højvangskolen Skoleår HK gnsnt. 2010 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % 828 88% 670 81% 569 66% 390 46% 2010 53 83% 50 72% 25 35% 8 13% 2009 53 77% 47 67% 32 50% 16 25% 2008 54 74% 68 106% 30 48% 15 24% 2007 62 84% 45 79% 47 77% 71 47% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2010 38 38
39
Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 www.horsenskommune.dk BØRN OG UNGE