Sommeren 2013 skal vi campere! det stod fast allerede sidste år, hvor vi sommeren over var hjemme i et vådt og koldt Danmark.



Relaterede dokumenter
mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

3-9. Udsigt fra pladsen

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Adjektiver. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Polen En tur til Gdansk Del 3

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Denne dagbog tilhører Max

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl du som har tændt millioner af stjerner

747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel.

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Med Pigegruppen i Sydafrika

Galsklint Camping 2010

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Sommerferie Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Sebastian og Skytsånden

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl

Coach dig selv til topresultater

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

til Dalen hvor vi lige skulle forbi det berømte meget gamle (1894) historiske hotel midt i byen, hvor der står en del gamle biler og blive flittig

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Opgaver til:»tak for turen!«

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Surf symposium Kristian deltog ikke i dagens workshops, da hans tilstedeværelse anden steds var

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

Logbog fra Clara Meinckes deltagelse i EM 2014

Med Rimo på Bornholm 2013.

historien om Jonas og hvalen.

Thomas Ernst - Skuespiller

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Emilies sommerferieeventyr 2006

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

En fortælling om drengen Didrik

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 3,1-10

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Prædiken til 2. s. i fasten kl i Engesvang

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

KAN VENTE P Å E N TEKST OG BILLEDER AF MAI VANILLI

Turen til Sverige. Vejen derop var enten op til Frederikshavn og over med færgen til Göteborg eller over med broerne eller bro/færgerne ved Helsingør.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

Bilag 4: Elevinterview 3

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Opgaver til lille Strids fortælling

Harzen Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove

Møllevangskolen 7. årgang

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Fiskeren og hans kone

Selvom sommeren er slut, og turisterne for længst har rykket teltpløkkerne op, er der stadig folk på campingpladserne. For nogle mennesker er

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Julemandens arv. Kapitel 14

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Sommerferie Sarau

Selvevaluering

Flot ydre og indre skønhed

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:

Studie. Den nye jord

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

Turen til Kroatien 2014.

Transkript:

Alsace 2013 1

Camping ja og? Sommeren 2013 skal vi campere! det stod fast allerede sidste år, hvor vi sommeren over var hjemme i et vådt og koldt Danmark. Ferien skulle ligge i august, så vi var også enige om, hvor vi ikke skulle hen alt, hvad der ligner Middelhavskysten i august, gider vi ikke, det er for crowded, og med godt 14 dage til rådighed, skulle der ikke tænkes i flere dage på motorvejene. Var vejret til det, kunne det lige så godt blive i Danmark, som sydpå. Det var den planlægning, der var foretaget kort tid før vi skulle af sted. Så begyndte Hanne s helbred at blande sig, forstået på den måde, at det skulle være i Danmark, hvis hun ikke fik styr på blodtrykket, der pludseligt og uden særlig grund har lagt sig i alt for højt leje. En akutindlæggelse på A24 med diverse prøver og overvågningsudstyr, suppleret med et par praktiserende lægers vurdering førte frem til, at hun er fysisk sund og i særdeles god form, men stressniveauet var for højt, hun trængte simpelthen til ikke at lave andet end ikke at lave noget, en noget udfordrende opgave for hende, men sådan er det. Altså intet stress, ikke nogle ambitiøse planer for, hvad der skal nås og opleves på for lidt tid, take it easy, dear all the time. Vognen blev pakket, uden fortelt, men med ny markise, det glæder vi os til at prøve. Forteltet er tungt og lidt bøvlet på langture med meget flytteri, og det er meget sjældent vi har siderne lynet på, det er taget, vi bruger til at give skygge og skærme for dugen om aftenen et bidrag til projekt easy camping 2013 Kystvejr: Julivejret har jo været fantastisk i Danmark, så vi så ingen grund til at forlade de hjemlige breddegrader, da vi startede hjemmefra. Efter 116 km var vi i Nr. Lyngvig mellem Hvide Sande og Søndervig. Her ligger Skandinaviens største campingplads, 44.000 m 2 med free seating mellem klitterne. Det er en lækker plads, som vi har været på før, ejeren er tysk, men de taler da også dansk til de få danske gæster, der er her. 31 o ved vestkysten, det er lidt af en oplevelse, selv om det blæser, er det barmavsevejr til solnedgang. Gåture langs havet løbeture i klitten og havstokken rigtig Hanneferie med god effekt på patientens indre hydraulik. Lørdag aften var fantastisk og vinden lagde sig, og vi gik i seng med åbenstående vinduer og uden de store søklar tiltag uden for. De havde ganske vist i TV snakket om, at der ville drive et tordenvejr op over Nordsøen i løbet af natten. Vi blev vækket ved et tiden af et vindpust af dimensioner, og kunne ude over havet se lynglimtene, masser af lynglimt der var godt gang i et vejrskifte. Vi måtte ud og rigge om til blæsevejr og eventuelt regn, så køleboksen, der ellers boede udenfor, blev hentet ind i vognen, stole og borde og andet løsøre blev lagt ned i en mindre flyvefærdig position. Vi var ikke ene om disse akutte aktiviteter, der var gang i lommelygter og pløkhamre rundt omkring os. Blæstens rykkeri i vognen, vores lytten efter forkerte lyde udefra blev suppleret af vores helt private Thermoking. 2

Hver gang vi skal sove på en Autohof, kigger vi grundigt på lastbilerne, inden vi skruer benene ned, kølelastbiler er ikke rare at sove ved siden af. Kølelastbiler er uden for terapeutisk rækkevidde, når det drejer sig om nattero. Deres Thermoking anlæg står under termostatens kommando, og de er bragende ligeglade med trætte chauffører og campister, der ligger og prøver på at få et par uforstyrrede timers søvn når termostatens siger, at lasten skal køles, ja så starter anlægget med et brøl og demonstrerer sin effektivitet gennem en højlydt brummen og snerren i udstødningen fra motoren, der trækker kompressoren, ledsaget af diverse blæseres pippen med. Denne aften inviterede vi vores eget mimithermokinganlæg ind i soveværelset, alternativet til at udsætte dette dyre stykke elektronik for en tordenskylle. Kompressorkøleskabet kvitterede samvittighedsfuldt ved at passe sit arbejde, beroligende, men bestemt også med støjende adfærd, og som sine storebrødre på kølebilerne, snakker vi om et termostatdiktatur, der startes og brummes, når termostaten siger, nu er der 7 o i køleboksen, det er for meget! KØL!! det gør et velopdragent apparat så, selv om det larmer den nat sov vi ikke meget. Et spørgsmål om liv eller død. De danske kyster har gennem århundreder været hjemstavn for fiskere og handelsfolk, de har været frygtet af forbisejlende, hvis hårdt vejr pressede skibene for tæt mod land. Tusindvis af strandinger og døde søfolk understreger alvoren i mødet mellem hav og land. Det er svært fra havet at se på kysten, hvor man er i forhold til landingspladsen, hvis man er fisker, der er på vej hjem, og det er endnu sværere for den forbifarende at stedfæste sin position ved en landkending, hvis ikke man kan få øje på et unikt fixpunkt på land. Derfor lavede man båkerne, store særprægede skulpturer langs hele vestkysten, alle med forskellig facon, højt placeret på en klit, synlige langs væk fra et unikt fixpunkt i dagslys. Disse båker blev erstattet af og suppleret med fyrtårnene. Disse blev også opført med forskellig højde og facon, men frem for alt udstyret med et meget kraftig lys, der blinkede med forskellig interval. Ved at tage tid på pauserne mellem et fyrs blink, kunne man om natten sikkert bestemme, hvilket fyr, man havde i sigte og derigennem bestemme sin position og via blinkets højde over horisonten bestemme afstanden til kysten. I dag navigerer man med satellitters hjælp, så båkerne og fyrene er mere af historisk betydning, og så dog, der er noget utroligt beroligende ved at have øjenkontakt med et fyr, når man om natten sejler på mørkt og uroligt hav. I starten var fyrene primitive som for eksempel vippefyret i Skagen, en kurv med brændbart materiale, der ikke kunne ses ret langt vær. Sidenhen har der været en udvikling i gang for at gøre fyrtårnenes lys mere og mere stabilt og langtrækkende. Det var en fantastisk gevinst for søfarten, da Fresnel opfandt linseapparatet i midten af 1800 tallet, med spejle og prismer mangedoblede han rækkevidden for selv en petroleumslampes lys. 3

De ældre meget kraftige fyr langs vestkysten blinker ikke ved, at lyskilden blinker, de blinker, fordi et kompliceret linsesystem drejer rundt om lyskilden (i dag en kraftig, almindelig pære), hastigheden på det drejende linsesystem bestemmer fyrets blinkkarakteristik. Glaslinseapparatet er rasende tungt, så der skal bruges meget energi på at dreje det rundt, og så dog. I de frygtløse (uvidende) dage i 1800 tallet, da man lavede disse Fresnel linseapparater lavede man et fundament bestående af en ringformet gryde af støbejern og fyldte det med kviksølv. Oven på kviksølvet blev linsen placeret. Denne konstruktion gav en meget lav friktion mellem linsen og fundamentet, altså drejede linsen let og ved brug af et minimum af energi. I gamle gange var det et urværk, der trak linsen rundt, og urværket blev igen trukket af et stort lod, der hang ned gennem fyrtårnet. Det var så fyrpasserens opgave at trække loddet op, når det var ved at nå bunden af tårnet de høje fyrtårne gav mest sammenhængende nattesøvn til den vagthavende Enkelt og genialt og princippet bruges stadigvæk selv om loddet er skiftet ud med en el motor i de fredede fyr i Danmark. Nr. Lyngvig fyr, et flot, højt klassisk fyrtårn, der stadigt er aktivt. Position: 56 2.98 N / 08 6.22 Ø International Reg. Nr.: B 1868 Rækkevidde: 22 sømil i sigtbart vejr. har fungeret siden november 1906 Tårnhøjde: 38 m Lanternens højde over havet: 53 m Fyrets karakteristik: ét hvidt glimt hvert 5te sekund men som en fejende bevægelse af 4 lysstråler. Et stort areal rundt om Lyngvig Fyr er fredet. Det er et klitlandskab med udstrakte hedeflader med lyng, rævling og blåbær. Nr. Lyngvig Camping ligger syd for fyret strækkende sig fra landevejen til havet. Der er enkelte sanitetsbygninger og hytter arealet ligger ellers som naturligt klitområde. I huset neden for fyret arbejdede arkitekt Aage V. Petersen, der tegnede og opførte fyret af 300.000 mursten og uendeligt mange mandetimer. Stenene blev fragtet med færge fra Ringkøbing til den nyanlagte Nr. Lyngvig Havn og derfra videre til bygge pladsen på lastvogne 4

Der er 228 trin til toppen af tårnet, hvor der fra starten var monteret et roterende linseapparat af 2. orden med acetylengasbrænder. Brænderen blev i 1920 udskiftet med en Pintsch glødenetsbrænder til petroleum og i 1941 til en Chance Brothers brænder, stadig til petroleum. Sidstnævnte brænder var i brug til 1946 hvor man gik over til ellampe drevet af strøm fra eget elværk. Fyret blev først tilsluttet det offentlige elnet i 1955. Samme år blev urværket til rotation af linsen demonteret og erstattet af elmotorer. Fyret blev automatiseret i 1965 i forbindelse den daværende fyrmester Nedergårds pension (grundig research, ikk?). Lyskilden er i starten af år 2000 ændret til en natriumladet lampe på 250 W, som giver en lysstyrke på 300.000 candela og en rækkevidde på 22 sømil i klart vejr. I oktober 2011 holdt linseapparatet op med at dreje rundt og sende sine historiske beroligende og livsvigtige blink ud i nattemørket.. Hærværk på et historisk monument. Nr. Lyngvig Fyr er ikke fredet, og det er de lokale svært knotne over, fordi Farvandsdirektoraret i kraft af den manglende fredning snyder sig fra en bekostelig reparation af fyret. Det gamle støbejernsfundament er blevet utæt, så kviksølvet løber ud. Det har fået Arbejdstilsynet til at gribe til et forbud mod at bruge linseapparatet hvilket må siges at være i orden. Kviksølv i fri dressur er noget skrammel, det ved vi alt om på hospitalerne, hvor knuste kviksølvstermometre og blodtryksapparater med kviksølv har været en farlig udfordring for kloakfolkene. I stedet for at ombygge det originale linseapparat til et oliebåret ditto, har man snydt sig til at klistre en tåbelig lille LEDfætter på siden af tårnet. Jamen altså, æstetik og respekt af egen drift er ikke størrelser det Direktorat arbejder med, hvis Kulturarvsstyrelsen (fredningsmyndigheden) havde været ind over den sag, var der nok ikke lavet denne smeden i Ørum løsning. De lokale søger nu fonde og velhavere om hjælp til selv at betale for at udbedre Farvandsdirektoratets vandalisme, så søg lidt på nettet, så finder I let Elias O. Tetens Lund, han er klar til at modtage et bidrag. 5

Efter det nattetummel tog vinden til, så vi bjergede markisen og riggede om til læsejl og indstillede os på, at det lakkede mod enden af supervejret. Vores vejrnæse og DMI var ret enig om, at der var hermed varslet omslag i vejret 16 o mere blæst og regn der lyder ingen protester fra haver og marker det var tid til at orientere sig et andet sted hen. Vi holder stadigvæk lidt øje med Hannes blodtryk, det går fint, så et par dage mere tæt på det danske hospitalsvæsen uden vrøvl vil være signalet til at begive sig lidt længere væk, hvis vejret presser os til det. Det er et flot sted vi fik en noget speciel oplevelse, da vi checkede ud den venter vi lidt med at fortælle om det er en historie, der først kan fortælles senere. 6

Inden for rigets grænser Vi skal ikke have bøvl med helbredet i udlandet, og da slet ikke, hvis vi er advaret hjemmefra, på den anden side, hvor ligger udlandet i et historisk perspektiv. Vi har nu bevæget os med det gode vejr sydpå, og Dannebrog vejer stadigt over campingpladsen. Vi ligger på grænsen lige på den anden side af hegnet løber grænsefloden historisk set er vi fortsat i Danmark på nordsiden af Eideren på Dieters campingplads i Friedrichstadt. Dieter og campingpladsen i Friedrichstadt er en institution i dansk campingliv. Dieter er en svær gemytlig fætter, der triller rundt i sin golfbil med den kronisk tændte smøg. Han taler dansk det er meget praktisk fordi alle gæster er danskere. Dette er en kulturinstitution Dieter har været her i 30 år det er de samme gæster, der kommer år efter år. Jeg har været her for måske 25 år siden, alt ligner sig selv, bortset fra, at Esso tanken ved indkørsel er blevet til Nordoil. Vejret er super, vi ligger i læ af diget ud mod Eideren, så vi er ligeglade med vinden vi er trukket væk fra danskerghettoen midt på pladsen, ned i det fjerneste hjørne, der, hvor det acceptable møder det pittoreske på grænsen af det totale slum. Men her er fredeligt og vi oplever naturen på tætteste hold. 7

Alle de andre har vendt vognen, så de kigger på de andre danske campister vi vender modsat og kigger på de mandshøje brændenælder, snerlerne og det daglige liveshow. Diget bliver afgræsset af får og tyrekalve, og vi er godt nok lidt forundret over, den menu tyrekalvene vælger. Her er saftigt græs nok, men tyrekalvene går efter delikatesserne friske brændenælder. De er effektive, de arbejder sig frem med en grønthøsters grundighed det er de vel egentlig også? og som altid er det, der står på den anden side af hegnet mest lækkert, så de hjælper Dieter med at høste de højeste brændenælder på hans side. Deres læber og mundtøj må være svært godt polstret eller også er disse pubertetsknægte ude i noget masochistisk fy. Det er faktisk ret uartigt at bo her tæt op ad naturen. Snerlerne åbner sig villigt og spreder kronbladene i solskinnet, så der er en god landingsplads for bierne, der ivrigt bestiger blomsten i det, der må karakteriseres som et friluftsknald på tværs af køn og art. Blomsterne er lige så promiskuøse som bierne de byder sig til for hvem som helst, bier, brumbasser og de snupper gerne en bette gedehams som tidsfordriv mellen de større oplevelser det er det rene swingerklub ved højlys dag.. Humlebierne er nogle brutale bæster, der ikke går af vejen for at voldtage en bette jomfruelig blomst, der knap nok har fået farve i kinderne og da slet ikke har lukket helt op for godteposen. De snævre er de bedste synes disse lyste muskelbundter at vide de maser sig ind i knoppen og tager for sig af retterne og så videre til den næste, overladende den deflorerede til fætre og kusiner, der med største selvfølgelighed fortsætter den gruppevoldtægt af fuldvoksne blomst og jomfruelige knopper. Det er 8

naturens gang, for blomster og bier, de tænker ikke over, hvad de gør, de gør det bare for artens overlevelse. De fuldvoksne blomster bliver i løbet af dagen mindre og mindre interessante de er lidt som forsuttede bolscher, de smager ikke af noget, de har ikke flere lækkerier at byde på. Når solen går ned, lukker de sig blufærdigt sammen og ligner til forveksling en jomfruelig lillesøster, så får de en ny tur af humlebierne der ikke kan se forskel på. Hvem der får mest ud af den seance er svært at vide, bien, der tror den er den første, men masser sig ind i et tomt hul, blomsten der er blevet godt og grundigt bestøvet dagen lang, men lige skal prøve en sidste, hvordan det var første gang Friedrichstadt byen, der er berømt for at husene vender forkert. Den korte vision er, at hertug Friedrich Schleswig Holstein var lidt misundelig på de driftige købmænd i Hamburg, så han ville gerne stoppe grænsehandlen. Derfor inviterede han konkurrenterne fra Nederlandene til Schleswig for at starte et nyt handelscentrum på den rigtige side af Eideren. Disse flamske forretningsfolk fik frie hænder til at indrette sig, så det var naturligt for dem at bygge, som man gjorde hjemme i Nederlandene godt med kanaler, diger og sluser og huse, som vi plejer at bygge dem. Friedrichstadt blev aldrig det store handelscentrum, men er i dag et udflugtsmål for folk, der kommer og kigger på en lille by med kanaler og huse, der vender forkert med gavlene mod gaden som i Amsterdam. En driftig reder har holdt fast i Amsterdamkonceptet kanalrundfart med det hele det sælger i solskin. 9

Til de faktaorienterede: Grundstenen til byens første hus blev lagt i 1621 efter ordre fra hertug Frederik 3., der regerede i de gottorpske dele i Slesvig og Holsten. Hertugen ville midt under Trediveårskrigen skabe en stor handelsby efter merkantilistiske principper, der kunne konkurrere med storbyen Hamborg. De første indbyggere var hollandske remonstranter og mennonitter, som han gav religionsfrihed og toldfrihed i 20 år. Mange af dem var velhavende handelsmænd og håndværkere. Frederiksstad blev bygget efter nederlandsk forbillede med kanaler (gracht), gavlhuse og en retvinklet byplan. Det fremgår af byplanen, at byen var tænkt som storby. I de første år var nederlandsk officielt sprog i Frederiksstad. Frederik 3. forsøgte også at hente sefardiske jøder fra Den iberiske Halvø, men det forhindrede en handelsaftale med Spanien. I 1675 begyndte ashkenaziske jøder fra Tyskland og Østeuropa at flytte til den sydslesvigske by. Hertugens plan om at opbygge en stor handelsby mislykkedes. Efter den Store Nordiske Krig forenedes Sønderjyllands gottorpske dele igen med de kongelige dele, og Frederiksstad kom for første gang direkte under den danske konge. Også under den danske krone bevarede byen sin unikke position som et af de få steder med religionsfrihed i det lutherske Slesvig. Byens mest prominente flygtning blev i 1796 hertugen af Orleans. Hertugen var flygtet under den franske revolution og fandt blandt andet eksil i det slesvigske Frederiksstad. Han boede på Neberhusets overste etage ved Mellemborggraven og arbejdede en tid som huslærer. I 1830 besteg han som Ludvig Filip af Frankrig den franske trone. Den største tragedie i byens historie var Stormen på Frederiksstad i oktober 1850. Midt under Treårskrigen indledte slesvig holstenerne et stort bombardement af Frederiksstad, og en stor del af byen blev skudt i brand. Stormen på byen blev krigens sidste større slag. Byen forblev på danske hænder indtil den 2. slesvigske krig i 1864. Et kikset forsøg på at gøre noget ved grænsehandlen for 400 år siden men det er da kønt at kigge på som turist, der lige har handlet lidt i Süderlügum på vejen herned 10

En lille nyhed i rejsebrevene: Nu er vi flyttet 700 km sydpå, og bor selvsagt stadigvæk ved vandet. Nyheden er en konkurrence læser I overhovedet rejsebrevene?, gør I jer fortjent til at være modtagere? Dette er spørgsmålet: Hvor i Tyskland er vi?, hvad er det for et meget vigtigt nationalt monument, vi har udsigt til? Ledetråde: vandveje og vin De første 5 rigtige svar giver en flaske vin efter mit valg i præmie! (mailtidspunkter tæller) Bonus spørgsmålet: Hvilket årstal blev den nuværende rytterstatue sat på plads? præmie: EN KASSE god vin fra lageret. 11

Lidt snak om nationale symboler: Det er nok lidt tilfældigt, hvordan et sted opnår status som nationalt symbol for en kortere eller længere periode. Det er historien og følelserne, der tilsammen kan ophøje et sted eller en genstand til noget ekstra værdifuldt. Nogle holder evigt, andre i en periode, det er svært at sige, hvad der gør forskellen, men jeg tror, at de voldsomme følelser sejrsrusen, sorgen, hadet er et ikke uvæsentligt element i et national symbols kraft og livslængde. Nu er I jo gode venner med Wikipedia, så prøv at læse lidt om Skamlingsbanken : http://da.wikipedia.org/wiki/skamlingsbanken det var et meget stort nationalt symbol en gang, der var en sag at kæmpe for i dag er det de færreste, hvad ved, hvad stedet blev brugt til, og hvad sagen drejede sig om. Eller hvad med Knivsbjerg, nu vi er i gang med det med symboler, her er der jo tale om masser af nationalisme og følelser på dansk jord når vinderen skifter, sker der noget: http://da.wikipedia.org/wiki/bismarck t%c3%a5rn Nationale symboler, der opstår af politiske grunde har det med at blegne over tid, hvis ikke de får tilført nyt liv. Krige har det med at generere nationalistiske symboler. De tabte krige snakker vi ikke så meget om, det er de vundne sejrene, der kalder på et mindesmærke. Bortset fra i Danmark, her gør vi næsten det modsatte vel af mangel på vundne krige. Der er vel stadigvæk noget ophøjet over Dybbøl Mølle for en tid endnu. Begrundelsen for, hvorfor denne sønderjyske mølle blev et nationalt symbol, ved de færreste i dag, Dybbøldagen og Dybbølmærket hørte de generationer til, der var tættere på krigene i 1848 og 1864, eller som i skolen lærte noget om de konsekvenser, det fik for befolkningen i Slesvig Holsten. Dybbøl Mølle et symbol på dansk storhed, men hvordan gik det lige i 1864 på landjorden? Svært dårligt må man sige, danskere fik mange stryg af preusserne, mange mistede livet på grund af dårligt udstyr og dårlig ledelse og det ganske almindeligt håbløse i at give sig i slagsmål med en, der er meget større end en selv. Det er så det groteske i denne sammenhæng, at der var en sejr i den krig slaget ved Helgoland hvor den danske flåde gav preusserne og østrigerne en lektion i søkrig. Helten i den sammenhæng var flådens skibe, anført af Fregatten Jylland, så det ville være naturligt, at nationen Danmark værnede om symbolet på en sejr i denne ulykkelige krig ved at holde symbolet på sejren, Fregatten Jylland ved lige. Det gjorde det officielle Danmark ikke, den lå og rådnede op på Holmen staten ville ikke ofre penge på symbolet på landets sidste militære sejr i nyere tid.. 12

Der skulle en meget rig mand og en tosset mand til at redde dette nationale symbol. Mærsk Mc.Kinney Møller havde pengene og Ebeltofts borgmester var tosset nok til at kaste sig ud i at gøre det muligt, at Fregatten Jylland kunne få fast ankerplads uden for hans dagligstuevinduer. I dag er Fregatten Jylland for private midler bragt på et værdigt niveau og mange besøger museet og lærer noget om vores historie og et vundet søslag vigtigt ja hvem kan sige, hvad der ellers ville være sket, hvis ikke Bismarck fik respekt for den danske flåde ved Helgoland, og hvor mange der var blevet slået ihjel på Helgenæs, hvis ikke preusserne var blevet vandskræk. Nu kunne jeg jo så komme med en lang smøre om fregatten den slipper I for moralen er mindesmærker, symboler og nationale følelser er en spøjs størrelse at forholde sig til men for de ægte af slagsen er der altid masser af politik involveret. Danmark er fattig på ægte, folkelige samlingspunkter vi har åbenbart ikke fået så mange kollektive tæsk, at vi kan finde ud at gøre symbolerne stærke og livskraftige. Hvad er da danske symboler i dag?: Kronborg om styrbord var det en gang i Giro 413 der går altid både tilbage, tilbage til Danmark Holger Danske ham har Pia Kjærsgaard og den totalt uvidende danske presse da fået helt galt i halsen i sommerheden. Det lykkedes for Pia Kjærsgaard og Helsingørs borgmester med pressens hjælp at gøre det til en sag af national betydning, der krævede regeringsindgriben, blot fordi ejeren af et par tons bronze ønskede at tage trykket af kassekreditten ved at inkassere et par millioner i en hurtig handel med den højstbydende. At det så blev en ejendomsmægler fra Skjern, der bød højst gjorde ondt værre, næsten mere end hvis det var en svensker, der havde smidt en ladning nabokroner på disken. Ægte nationalsymboler kan man ikke sætte på auktion, så allerede der gik det galt i sommervarmen for et par presseliderlige politikere. Guldhornene ØH, hvad? de er jo ikke ægte og hvad er symbolikken? Der var noget med 5. maj: Da jeg var ung SKULLE der sættes lys i vinduerne den 5. Maj som symbol på den genvundne frihed der blev set skævt til dem, der ikke gjorde det. Det var et symbol på lettelse, glæde og den genvundne ret til at bestemme selv hvor blev lysene af hvor blev den følelse af lettelse og taknemmelighed af? den forsvandt, da frihed og selvbestemmelse blev en selvfølgelig ting. Vi kan ikke samles om noget, vi alle synes er værdifuldt det skulle da lige være 26. juni 1992, da vi tæskede Tyskland i BOLD i EM finalen da fik den hvad den kunne trække på klaphatsymbolik og vi er røde og hvide levetiden på den slags samlingspunkter er overraskende lange, men det var sjovt i dagene efter at være turist i Tyskland, og vi husker datoen og SEJREN mange år efter. Vores monarki? åh ja, det er da gået meget godt i nogle hundrede år, så det er vel tæt på at være det stærkeste pt. Lidt til eftertanke inden vi går videre til et tysk nationalsymbol gennem hundrede år still going strong og kom da gerne med din mening om, hvad du synes, vi har af danske nationalsymboler, jeg har overset. 13

Deutsches Eck Det var MEGET sjovt at sende jer denne lille quiz tak for svarene, havde jeg været i tvivl om, om I var vågne og læste med, er jeg det ikke mere det første svar tikkede ind 12 minutter efter jeg havde sendt mailen! En af de hurtige til at svare har ringet og sagt, at det var for let OK, det må jeg så tænke over. Så kommer vi også om lidt til, hvem det så er, der er hurtigst på tasterne det kan afsløres, at det er absolut det grå guld (med og uden farve i håret), der lægger sig klart i front med at svare hurtigt, men bonusspørgsmålet kniber det lidt mere med at få helt styr på. Det kan man så have mange forklaringer på, jeg vælger at tro, at det er en god skolegang med geografi og historieundervisning, der lægger bunden til, at I hurtigt ud fra et bilede får fat i Koblenz, nogle af svarerne har måske været her og genkender dette karakteristiske monument et virkeligt nationalt symbol, der har fået tilført fornyet kraft, men ikke uden masser af politisk drama. Vi er i Rheinland Pfalz her er de ikke alle lige begejstrede for preusserne, så kejser Wilhelm den I. var ifølge skeptikerne her en besætter, der underlagde området under styre fra Berlin. De nationalistiske kunne godt lide at blive en del af et stortysk kejserdømme, så de så Wilhelm som en samlingsfigur, der bidrog til national storhed og magt. Her blev det kejser Wilhelm den II. der satte en statue, som minde om sin far Wilhelm den I., der bankede naboerne fra en ende af (1864 1866 1871). (Harald Blåtand satte en runesten over sin far Gorm den Gamle, de holdt sig hvis heller ikke tilbage for at hjælpe naboerne af med det, de kunne slæbe hjem til Jelling) Placeringen her i Koblenz kunne næppe rumme en stærkere politisk hilsen til franskmændene om, at her er den tyske magt tydeligt til stede i form af Festung Ehrenbreitstein og den tyske kejser, og enhver fransk drøm om at kontrollere Rhinen og Mosel vil blive afvist igen og igen og igen Vi holder øje med jer: Efter 1. verdenskrig og franskmændenes besættelse af Rheinlandet blev Deutsches Eck samlingspunktet for tyskerne, dels i kravet om at få Rhinlandet tilbage og til markering af det, da det skete Deutsches Eck fik en særlig symbolsk betydning for Det store, samlede Tyskland. 14

Under 2. verdenskrig blev Koblenz svært ødelagt at et luftbombardement, men Deutches Eck og monumentet slap for skader i den sammenhæng hvilket gav visse dele af den tyske befolkning troen på, at det nok skulle gå, selv om de allierede var ved at bombe de tyske byer sønder og sammen fra en ende af. Kan I så fatte det?. Det har altid været god skik i krigsførelse at sende politiske hilsner til modstanderen ved at smadre de nationale symboler, så det var helt efter bogen, at det amerikanske artilleri brugte statuen som skydeskive for at fortælle tyskerne, at nu var det slut med det stortyske rige. Soklen var solidt lavet med tysk grundighed, så den blev stående. Tyskerne var efter 2. verdenskrig nok klar over, at der skulle holdes lav flyvehøjde med nationalistiske symboler, men desuagtet beholdt Deutsche Eck sin symbolværdi også uden statuen. Man satte en flagstang på toppen af soklen med det nye tyske flag, og stedet blev nu det nationale samlingspunkt (i Vesttyskland) for kravet om et samlet Tyskland. Am 18. Mai 1953 wurde der verbliebene Sockel von Bundespräsident Theodor Heuss zum Mahnmal der deutschen Einheit umfunktioniert. Zur Demonstration dieser Einheit wurden am Sockel die Wappen aller deutschen Länder sowie jene der ehemaligen Ostgebiete wie Pommern, Schlesien und Ostpreußen angebracht. Vier Jahre später wurde auch das Saarland hinzugefügt. Die Stelle des zerstörten Reiterstandbilds nahm ein Flaggenstock mit der Bundesflagge ein. Mit der Wiedervereinigung Deutschlands am 3. Oktober 1990 ergänzte man die Wappenreihe durch die Namen der fünf neuen Bundesländer. Arbejdsløst monument Med genforeningen i 1990 mistede Deutschs Eck sin mission kravet om et forenet Tyskland det er jo ikke godt at være arbejdsløst nationalt symbol. 15

En privat rigmand og en politiker (hørt det før?) fandt sammen om at genskabe det oprindelige monument med kejserlig svulstighed og germansk symbolik for fuld udblæsning. Der var virkelig gang i den, protesterne var voldsomme, ikke mere preussisk krigsliderlighed her, vi skal ikke provokere vore franske (og danske) naboer ved at genrejse denne hovmodige statue symbolikken er i strid med det, det moderne Tyskland står for i dag. Nu kan man ikke forbyde en mand med penge at støbe en bronzestatue, så statuen blev støbt til trods for protesterne, og den blev sejlet til Koblenz, men i første omgang så heller ikke længere. Da die fertiggestellte Rekonstruktion des Reiterstandbildes bereits am 16. Mai 1992 über den Rhein an Bord der MS Futura in Koblenz eingetroffen war, stand der Stadtrat unter großem Druck und nahm das Geschenk am 4. Juni 1992 schließlich an. Mehr als ein Jahr verblieb die für 3 Mio. DM wiederhergestellte Figurengruppe im Rheinhafen Koblenz. I slutningen af august 1993 kom Europas største mobilkran, Gottwald AK 850/1100 til Koblenz og gjorde klar til at sætte Wilhelm den I. på plads igen, hvilket skete den 2. september 1993 korrekt svar på bonusspørgsmålet. (Sikkert ganske tilfældigt på årsdagen for Tysklands sejr over Frankrig ved Sedan 1870, hvor kejser Napoleon d. 3 og 120.000 soldater kapitulerede til? ja netop... Med en løftekapacitet på 1.100 tons var den i stand til at klare den fysiske del af opgaven. Den politiske del blev klaret af turismevirksomhederne, der havde brug for at få Koblenz genopdaget som rejsemål med en ny attraktion, og det der pjat med nazinalismusforskrækkelse og minderne om tysk imperialisme på naboernes bekostning kendte de unge energiske forretningsfolk intet til, mands minde rækker ikke langt til trods for Wikepedia kan fortælle mangt og meget om historien bag sådanne symboler. Et er sikkert, der er fortsat solid tysk symbolkraft i stedet så skulle nationen få brug for at samles et fysisk sted om et nyt stortysk ønske for fremtiden er Deutschs Eck klar som altid gennem de sidste 120 år. 16

Resultatet af denne quiz: De 5 første, der svarede korrekt på, at vi er i Koblenz er: Quiz udsendt kl. 22.24: 1. Orla: 22:36 2. Jette K: 22:45 3. Maj: 22:46 4. Kirsten: 23:05 og samtidigt korrekt svar på bonusspørgsmålet 5. Per: 07.37 Der er dog også en fortjenstpræmie til Rikke fra Projektafdelingen, der 07:40 åbner sin arbejdsmail og svarer meget fint og som den første med korrekt dato for Wilhelms 2. landing på Deutsches Eck. Campingliv Vi er på Knaus Camping Rhein Mosel en plads jeg har været på for mange mange år siden. Nu er der spritnye og meget lækre sanitetsbygninger, men håbløst få badekabiner og familierummet kræver nøgleadgang, så det er lidt mærkeligt at de har lavet så gammeldags indretning af helt nye faciliteter. Da vi kom, fik at vide, at vi skulle rejse den 9. det kunne ikke diskuteres, fordi alle pladser var reserveret til Rhinen i Flammer over Deutsches Eck og Festung Ehrenbreitstein. OK sådan var det så, men vi fik eller rettere købte os til en Uferplatz 32U med flot udsigt til fæstningen på den anden side og til floden og al den færdsel, der er på den. Nu er camping langs Rhinen og Mosel forbundet med naboskab til Deutsches Bundesbahn og andre operatører, der gør, hvad de kan for at køre godstog til tiden døgnet rundt. Jeg tog det ret roligt, sporene var på den anden side af floden, men nej, kombinationen af de store flodbådes kraftige maskiner og godstog i det tempo sikkerhedssystemet tillader det, gjorde sit til, at der faktisk hele tiden er rimeligt meget larm. Det var nok lidt OK, at vi slap med 3 nætter med søvn ala Autohof. 17

Der bliver på Deutsches Eck rigget til med Bitburger øltelte, Dahlgaards Tivoli s tyske kollegaer og en friluftsscene med det store lydgrej. Der bliver godt nok lagt op til en fest. Da vi sad hjemme i teltet og nød en lidt halvkold aften, var riggerne færdige og der var lydprøve. Jeg har aldrig hørt magen til lækker open air lyd, det var så velafstemt og total ren lyd, som en studioproduktion, og det band, der øvede, spillede noget super rock blues det ville jeg godt nok gerne høre meget mere af, så måske reserverer vi 32U næste år og tager ørepropper i, mens vi venter. Det har været roligt og ikke voldsomt programsat en lille tur op ad Mosel og et besøg på Burg Eltz og lidt shopping i Koblenz, det er det. Burg Eltz er et ret utroligt byggeri, opført på en klippeknold af grev Eltz så tidligt som i 1200 tallet. Det er konstant udbygget i takt med, at familien voksede, og i dag er det 33. generation, der ejer stedet. Det ligger væk fra alfarvej, måske er det derfor, at ingen har gidet smadre det i en af de utallige krige, der har raset her. I dag skal man enten hoppe på en lille shuttlebus for at blive kørt her ud, eller parkere og gå gennem skoven de godt 2 kilometer, der er. Nu er tyskerne ikke meget for klager, så de, der vælger spadsereturen, bliver advaret grundigt på skiltene, og det er regulært nok, Hele turen fra P pladsen går ad en grussti nedad til bunden af dalen til en ladning trapper op til borgen. Retur er det opad igen i 2,4 km dagens motion, 5 km, så rigeligt leveret det gør nas i bentøjet dagen efter, selv på Hanne, der ellers er fit for den slags tortur. 18

Fotografering inden døre var strengt forbudt, så det lod vi være med mens guiden så det ; ) ikke fordi der var noget særligt ved rummene, som Loa sagde en gang, Vi behøver ikke at se flere gamle slotte, mor, de er alle sam men ens og lugter mærkeligt! 19

Vandvejene Rhinen og Mosel: Der er stadigvæk gang i flodsejladsen, det må man sige, men hold dog op, hvor er flodbådene ble vet store. Der er et mylder at river cruiseskibe, der lægger til i Koblenz eller runder Deutsches Eck på vej op eller ned ad Mosel. En af de store operatører er Viking River Cruises der sejler med over 30 luksuskrydstogtskibe på Rhinen og Donau. Det er store skibe som Viking Prestige den er så lang, at Hafenpolizei stopper færdselen på Rhinen, når den skal rundt om Eck en, men det går hurtigt, dens skruekapacitet for og agter er imponerende, så selv om strømmen er kraftig kommer den hurtigt og sikkert rundt. De må lave penge et andet sted end her, der er ikke mange passagerer at se på bådene, når de sejler forbi, og selv med 5 6 skibe ved kajen er der ikke voldsomt mange cruiseturister at se. 20