Handleplan ved bekymring, mistanke, konkret viden eller anmeldelse om seksuelle overgreb for unge indskrevet på Thorshøjgård

Handleplan ved bekymring, mistanke, konkret viden eller anmeldelse om seksuelle overgreb for unge indskrevet på Thorshøjgård Indhold Formål og anvendelse... 1 Definitioner... 2 Hvad er et seksuelt overgreb?... 3 Et seksuelt overgreb kan være med eller uden fysisk kontakt... 3 Unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd... 4 Voldtægt... 4 Kontaktnumre, videnscentre, rådgivning.... 5 Bekymring... 5 Mistanke... 6 Konkret viden... 7 Konkret viden: den unge begår overgreb på institutionen... 9 Mistanke eller konkret viden om seksuelt misbrug begået af en ansat... 12... 13 SKÆRPET UNDERRETNINGSPLIGT, TAVSHEDSPLIGT OG VÆRDISPRINGSREGLEN... 13 Formål og anvendelse Thorshøjgård har udarbejdet en beredskabsplan til alle ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn/unge, som er/har været udsat for seksuelle overgreb. Vi har valgt en form, hvor medarbejdere opfordres til at skærpe opmærksomheden yderligere på de unge, der er i mistrivsel. Det er målsætningen, at der ved at skærpe opmærksomheden på denne gruppe unge vil kunne ydes en tidligere, mere helhedsorienteret og koordineret indsats til de unge og deres familier. Det er hensigten, at medarbejderne og ledelsen på Thorshøjgård på denne måde tør tænke seksuelle overgreb ind som en mulig årsag til den mistrivsel, de allerede ser og observerer hos de berørte unge. Vi ønsker således at henlede opmærksomheden på de overgreb, som alt for mange unge udsættes for, og som i deres karakter er smertefulde og skadelige for den unges udvikling. Redigeret den 16-05-2013 1

På døgnafdelingerne er opslået en rigtig god planche Bekymringsbarometer er vedlagt denne instruks. Vi kan lave en vejledning for hvad vi skal gøre, når der konkret sker ting eller vi modtager informationer om overgreb. Det er straks vanskeligere når vi får mistanke, gerne vil hjælpe den unge videre gennem et eventuelt overgrebsproblem, selv bliver inddraget i et ukontrollabelt forløb. Der er alle mulige konstellationer, som kun kan klares ved deling af informationer med kollegaer, ledelse og ved at søge ny faglig viden. DEFINITIONER Bekymring faglig observation Mistanke Konkret viden HVORDAN ANVENDES BEREDSKABSPLANEN: Beredskabsplanen på Thorshøjgård er tilrettelagt som en blanding mellem best practise og klar instruks. Vi søger dog hele tiden ny viden og erfaringer, og samarbejder derfor med forskellige instanser. Se indholdsfortegnelsen. Der er udarbejdet forskellige procedurer for, hvad du skal gøre, hvis du er henholdsvis MEDARBEJDER eller LEDER. Indsatsen afhænger af om du har en BEKYMRING for om en ung er udsat for seksuelle overgreb, en MISTANKE eller en KONKRET VIDEN om, at en ung udsættes for overgreb. Definitioner Bekymring faglig observation. En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er noget særligt på spil med en ung eller dennes familie. Her er ikke tale om, at man har en konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Her er heller ikke tale om bestyrket mistanke. Bekymringen alene bør derfor i første omgang føre til skærpet observation af den unge i en periode og evt. samtale med forældrene. Med mindre bekymringen går på, om forældrene begår overgreb (fysisk, psykisk eller seksuelt) mod den unge. Disse sager bør man drøfte med sin leder samt med afdelingspersonale. Mistanke Mistanke forstås som mere end blot en bekymring. Mistanken handler f. eks. om, at den unge har været udsat for en seksuelt grænseoverskridende adfærd fra en voksen eller fra et andet barn eller ung. Mistanken kan formuleres f. eks. på baggrund af en tidsobservation af den unge, den unges eget udsagn om hændelser, der har fundet sted eller oplysninger man har fået på anden vis. 2

Konkret viden Du modtager klare informationer om, at en ung har været udsat for et seksuelt overgreb, begået af en eller flere personer. Denne viden kan komme fra udsagn fra den unge, tilståelse fra krænkeren eller fra vidner. Det skal bemærkes, at de unges udtalelser betragtes som indicier i politiets efterforskning og efterfølgende retssag. Unges udtalelser vil som udgangspunkt ikke kunne stå alene som bevis i en retssag om overgreb. DEFINITIONER Bekymring faglig observation Mistanke Konkret viden Hvad er et seksuelt overgreb? Et seksuelt overgreb mod en ung er alle handlinger eller situationer, hvor en person over 15 år udnytter en mindreårig under 15 år ved at inddrage den mindreårige i seksuelle handlinger for at tilgodese egne seksuelle behov. Det defineres ved, at den unge er involveret i en seksuel aktivitet, som hun/han på grund af sin alder og udviklingsniveau ikke kan forstå og overskue konsekvenserne af og derfor ikke er i stand til at give samtykke til. Et seksuelt overgreb er en seksuel aktivitet, som den unge ikke ønsker eller bliver presset til at deltage i. Et seksuelt overgreb kan eksempelvis finde sted hvis: Den unge ikke er i stand til verbalt at sige nej, men tilkendegiver fysisk, at hun eller han ikke ønsker den seksuelle kontakt. Den unge tvinges til at deltage i den seksuelle aktivitet med fysisk eller psykisk magt. Den voksne/krænkende part udnytter den unges afhængighed eller egen magtposition Den seksuelle kontakt er baseret på den voksnes/krænkende parts behov. Den unge ikke forstår betydningen af den seksuelle kontakt, selv om den unge ikke siger nej. Et seksuelt overgreb kan være med eller uden fysisk kontakt. Et seksuelt overgreb med fysisk kontakt kan eksempelvis være: AFKLARINGER Hvad er et seksuelt overgreb? SISO Videnscentret for Sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn har følgende: Definition på seksuelle overgreb Seksuelt overgreb begået af en voksen mod et barn kan kort defineres således, at der i sådanne tilfælde er tale om, at: den voksne udnytter et barns tillid det seksuelle overgreb krænker barnets integritet det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser Henry C. Kempe skrev i 1978 nedenstående definition: " der er tale om seksuelt misbrug, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til, og derfor ikke kan give tilladelse til, og / eller aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets sociale eller retslige normer." Når krænkeren kysser eller berører den unges krop eller kønsdele, har samleje (vaginalt eller analt) med den unge, eller tvinger ham eller hende til at berøre krænkerens kønsdele. 3

Et seksuelt overgreb uden fysisk kontakt kan eksempelvis være: Når krænkeren blotter sig for den unge, tvinger den unge til at se pornografiske billeder eller film, eller til at klæde sig af. Unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd Unge under/over 15 år, der har en seksuelt grænseoverskridende adfærd overfor andre unge og unge under/over 15 år. Der kan fx være tale om seksuelle handlinger, hvor den krænkede person føler ulyst eller føler sig kuet, mobbet eller truet i de seksuelle handlinger/aktiviteter, der foregår mellem de unge. Voldtægt På Thorshøjgård er sandsynligheden for at der sker overgreb efter den strafferetlige definition relativ lille på grund af at elevernes gennemsnitlige alder ligger langt over 15 år. Eleverne imellem kan der derfor snarere forekomme voldtægt, der i straffeloven defineres således: 216. Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen. Oral- og analsex straffes dog i henhold til straffelovens 224 om anden kønslig omgængelse end samleje, og homoseksuelle overgreb straffes i henhold til straffelovens 225. Strafferammen er dog den samme som for 216 ovenfor. Endelig er også forsøgshandlinger på ovenstående strafbart. Forsøg på voldtægt (eller forsøg på anden kønslig omgængelse end samleje) er fx tilfældet, hvis gerningsmanden har til hensigt at begå forbrydelsen, men må opgive sit forehavende på grund af ofrets modstand eller andre udefra kommende faktorer. Tilbagetræden fra forsøg er derimod ikke strafbart. Et eksempel på dette er, hvis gerningsmanden ikke begår forbrydelsen, fordi han/hun får ondt af offeret og kommer på bedre tanker. Gerningsmanden vil eventuelt kunne straffes for blufærdighedskrænkelse, trusler mv. DEFINITIONER Bekymring faglig observation Mistanke Konkret viden AFKLARINGER Hvad er et seksuelt overgreb? Unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd Voldtægt Det er en udbredt misforståelse, at offeret skal have været udsat for vold, for at der er tale om voldtægt. Det væsentlige er imidlertid, om gerningsmandens adfærd har fået offeret til at give efter. Hvis en person tiltvinger sig samleje ved at tage halsgreb eller true en anden person med fx en kniv, realiserer gerningsmanden naturligvis gerningsindholdet i voldtægtsbestemmelsen. Det samme er tilfældet, hvis gerningsmanden uden i øvrigt at bruge våben tiltvinger sig samleje, fordi offeret i kraft af gerningsmandens fysiske overlegenhed ikke tør andet end at give efter. Det er heller ikke en forudsætning for voldtægt, at samlejet er kommet til ende og gerningsmanden har fået udløsning. Så snart det mandlige kønslem er indført helt eller delvis i offerets skede (eller anden kropsåbning), er der tale om fuldbyrdet voldtægt. Voldtægt bliver normalt inddelt i tre kategorier: Overfaldsvoldtægt (gerningsperson og offer kender ikke hinanden på forhånd) Kontaktvoldtægt (gerningsperson og offer kender hinanden, men har ikke haft en seksuel relation. De har fx mødt hinanden på nettet, eller til en fest, er kolleger, venner eller tilsvarende Parvoldtægt (gerningsperson og offer har eller har haft en seksuel relation) Kilde: Wikipedia og Center for Voldtægtsofre. http://www.voldtaegt.dk/ 4

Bekymring Her er tale om en svag mistanke på baggrund af somatiske, psykiske og /eller sociale tegn og signaler på mistrivsel. For medarbejdere der har en oplevelse af, at den unge ikke trives og noget er galt, vil fremgangsmåden være: 1. Skærpet observation af den unge i en tidsbestemt periode 2. Nedskriv observationen med tid, sted og klokkeslæt 3. Del bekymring/ny viden med kollega og leder 4. Beslut det videre forløb Søg sparring i et fagligt team. Nærmeste kolleger, nærmeste overordnede. Evt. flere observationer, hvis man stadigvæk er usikker 5. Lederen påtager sig det videre handlingsforløb: Indhent al information fra medarbejdere eller nedskriv egne observationer Foranstalt skærpet observation af den unge i en tidsbestemt periode, herunder nedskrivning af observation med tid, sted og klokkeslæt. Søg sparring i fagligt team/konsultativ bistand hos Rigshospitalets Center for seksuelle overgreb. Er du blevet afklaret om der er tale om en egentlig mistanke? I givet fald gå videre til politi/kommunal sagsbehandler/forældre Aftal hvordan den unge støttes her og nu (skærpet omsorgsfokus hvem gør hvad, hvornår og hvordan) Aftal med næste ledelsesled om og hvordan forældrene inddrages og/eller informeres. Kontaktnumre, videnscentre, rådgivning. Center for Seksuelle Overgreb Rigshospitalet Blegdamsvej 9 2100 København Ø Email: cso@rh.regionh.dk Voksne og Unge: Tlf.: 35 45 40 85 Københavns Vestegns Politi: 43 86 14 48 Spørg efter afdeling for personfarlig kriminalitet JanusCentret Vesterbrogade 35 A, 3. sal 1620 København V Telefon 33 69 03 69 Email info@januscentret.dk Telefontider: Mandag til torsdag kl. 8.15 til 16.00 Fredag kl. 8.15 14.00 Tilsynskonsulent Henrik Bredahl: 43 57 75 76/40 43 19 56 Interne ressourcer Forstander FA 40 62 08 93 Bestyrelsesformand Mark Thorsen 20 20 19 58 KFBU chef Ebbe Lorentzen 24 64 05 68 Se Planchen - Bekymringsbarometer 5

Mistanke MISTANKE For medarbejdere der har en mistanke om, at den unge kan have været udsat for grænseoverskridende handlinger af seksuel karakter fra en voksen eller anden ung, vil fremgangsmåden være: 1. Nedskriv/formulér mistanken med dine egne ord: Hvor var den unge, hvor var du? Hvilken situation så du faktisk? Hvad skete der videre? (F.eks. reaktioner på at den unge så dig, f.eks. reaktioner på hvad du sagde.og hvad sagde du faktisk?). Hvilke signaler viser den unge? 2. Tid - sted klokkeslæt, hvorfor var den unge der, hvor han/hun var? Metode: 6 gode råd, når mistanken opstår: Læg alt fra dig - og lyt med al din opmærksomhed. Skriv ordret ned, hvad eleven fortæller Afhør ikke eleven - og plant ikke dine egene teser og holdninger Husk! Du skal modtage information - du skal ikke opklare en forbrydelse. Aftal i samarbejde med din leder det næste skridt. Vurder elevens behov for beskyttelse og støtte - sæt i værk! Så har du din første nedskrivning af situationen. Den kan du få brug for, hvis situationen udvikler sig eller hvis der opstår andre episoder senere. 3. Henvend dig øjeblikkeligt til nærmeste leder, og aftal dér videre procedure. 4. Lederen disponerer således ved begrundet mistanke Overvej hvordan personalegruppen inddrages med hensyn til information og behov for at vende situationen Aftal med personalet hvordan den unge støttes her og nu (skærpet omsorgsfokus med hensyn til hvem gør hvad, og hvornår) Kontakt næste ledelsesled Overvej hvordan forældrene inddrages og/eller informeres Udarbejd underretning til sagsbehandler Som hovedregel informeres Tilsynskonsulent Henrik Bredahl: 43 57 75 76/40 43 19 56 Husk at hvis mistanken retter sig mod en af forældrene, må forældrene ikke orienteres om mistanken/underretningen. 6

Konkret viden Metode: For medarbejdere der har konkret viden om at den unge har været/er udsat for konkrete grænseoverskridende handlinger af seksuel karakter fra en voksen eller en ung, vil fremgangsmåden være: Hvis der er sket et overgreb på en elev: Lyt, observer kropssprog og skriv alt ned - uden fortolkninger! 1. Registrering af faktisk viden: Nedskriv ordret den konkrete situation med dine egne ord: Har du selv set det? Har en medarbejder hørt/set det? Har en ung set det? Er det den unge selv som fortæller osv. Tid - sted klokkeslæt, hvorfor var den unge der, hvor han/hun var? Hvilken situation så/hørte du faktisk? Beskriv hvilken situation det var f.eks. hvem var til stede Skriv ordret ned hvad den unge siger Hvor var den unge, hvor var du? Hvad skete der videre? (f.eks. reaktioner på at den unge så dig, f.eks. reaktioner på hvad du sagde og hvad sagde du faktisk?). Hvis det er en anden end dig selv, der har informationerne, så tag selv notater undervejs. Undersøg om der tidligere har været bekymringer i forhold til seksuelt krænkende adfærd. Hvilke signaler udviser den unge aktuelt Se Planchen - Bekymringsbarometer Du skal også skrive ordret ned hvilke spørgsmål, du har stillet til den unge af hensyn til politiets efterforskning. Du skal også skrive ned, hvilke spørgsmål, du har stillet til den unge ordret. Så har du din første nedskrivning af situationen. Den kan du få brug for, hvis situationen udvikler sig eller hvis der opstår andre episoder senere. 2. Henvend dig straks til din leder og aftal nærmere. Lederen tager ansvar for følgende: Kontakter næste ledelsesled Sikrer underretning af de sociale myndigheder, som på Thorshøjgård er tilsynsmyndigheden og den unges sagsbehandler. Vurderer om der umiddelbart er grundlag for en politianmeldelse. Normalt vil det være sagsbehandler, der skal foretage politianmeldelse, Hvis sagsbehandler ikke kan nås via telefon eller mail indenfor behørig tid, foretages politianmeldelsen på THG s vegne af THG s forstander. 7

3. Aftal den videre procedure internt i huset Hvem der informerer forældrene, medarbejdere og andre om situationen Husk at hvis den konkrete viden retter sig mod en af forældrene, må forældrene ikke orienteres. Aftal hvem der taler med den unge, hvis den unge kommer hos jer i morgen. Aftal hvordan den unge støttes her og nu (skærpet omsorgsfokus hvem gør hvad, hvornår og hvordan) 4. Hvis det ikke er muligt at træffe en relevant leder, så kontakt politiet Da Thorshøjgård s elever kommer fra mange forskellige kommuner er det via politiet man kommer i kontakt med den sociale døgnvagt. Københavns Vestegns Politi: 43 86 14 48 Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal anmelde en sag til politiet, kan du kontakte politiet for en drøftelse på tlf.: 43 86 14 48. Spørg efter afdeling for personfarlig kriminalitet. KONKRET VIDEN I forhold til den politimæssige efterforskning og en eventuel retssag om overgreb, skal det bemærkes, at politiet har behov for beviser. Beviser i disse sager er mærker og lign. efter slag. Disse skal bevises via billeder og/eller undersøgelse hos praktiserende læge. Unges udsagn om overgreb vil som udgangspunkt ikke kunne stå alene som bevis i en retssag men anses som indicier af retssystemet. Det er derfor vigtigt, at der af anmeldelsen til politiet eller underretning til den kommunale sagsbehandler fremgår, hvilke vidner der har set eller er bekendt med overgrebene samt, at der er taget billeder af mærker på de unge, der kan stamme fra overgrebet. Eventuelt også fra lægelig undersøgelse. HUSK ALTID AT FÅ DATO PÅ UNDERRETNINGEN! 8

Konkret viden: den unge begår overgreb på institutionen DEN UNGE BEGÅR OVERGREB PÅ INSTITUTIONEN For medarbejdere der har konkret viden om, at en en ung er udsat for konkrete grænseoverskridende handlinger af seksuel karakter fra en anden ung, er der særlige fremgangsmåder, hvis overgrebet begås af en af de unge på Thorshøjgård. Mange informanter og store følelser er i spil. Nøgleord: Forældreinddragelse, udøvelse af ledelse, orientering og inddragelse af bestyrelse. 2. Registrering af faktisk viden: Nedskriv ordret den konkrete situation med dine egne ord: Har du selv set det? Har en medarbejder hørt/set det? Har en ung set det? Er det den unge selv som fortæller osv. Tid - sted klokkeslæt, hvorfor var den unge der, hvor han/hun var? Hvilken situation så/hørte du faktisk? Beskriv hvilken situation det var f.eks. hvem var til stede Skriv ordret ned hvad den unge siger Hvor var den unge, hvor var du? Hvad skete der videre? (f.eks. reaktioner på at den unge så dig, f.eks. reaktioner på hvad du sagde og hvad sagde du faktisk?). Hvis det er en anden end dig selv, der har informationerne, så tag selv notater undervejs. Undersøg om der tidligere har været bekymringer i forhold til seksuelt krænkende adfærd. Hvilke signaler udviser den unge aktuelt Du skal også skrive ordret ned hvilke spørgsmål, du har stillet til den unge af hensyn til politiets efterforskning. 3. Henvend dig straks til Nærmeste overordnede/forstander Aftal hvem der underretter de sociale myndigheder, som på Thorshøjgård er den kommunale sagsbehandler Hvis den der begår overgrebet er under 15 år skal der ikke ske anmeldelse til politiet. For Thorshøjgård er det via politiet 43 86 14 48) man kommer i kontakt med den sociale døgnvagt. Hvis den der begår overgrebet er over 15 år aftales med ledelsen om der umiddelbart er grundlag for en politianmeldelse, og hvem der anmelder. 9

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal anmelde en sag til politiet, kan du kontakte politiet for en drøftelse på tlf.: 43 86 14 48 DEN UNGE BEGÅR OVERGREB PÅ INSTITUTIONEN 4. Leder og medarbejdere aftaler den videre procedure internt i huset i forhold til den unge som har begået overgreb: Hvem der informerer forældrene, medarbejdere og andre om situationen Aftal hvem der taler med den unge, hvis den unge kommer hos jer i morgen. Aftal hvordan den unge støttes her og nu (skærpet omsorgsfokus hvem gør hvad, hvornår og hvordan) Skal offeret skærmes? 5. Aftal den videre procedure internt i huset i forhold til den unge som har været udsat for overgreb: Hvem der informerer forældrene, medarbejdere og andre om situationen Aftal om hvem der taler med den unge, hvis den unge kommer hos jer i morgen. Aftal hvordan den unge støttes her og nu (skærpet omsorgsfokus hvem gør hvad, hvornår og hvordan) Mange informanter og store følelser er i spil. Nøgleord: Forældreinddragelse, udøvelse af ledelse, orientering og inddragelse af bestyrelse. Supervisorer på THG maj 2013 Betty Boysen 24 21 45 12 Kirsten Gamst 22 66 07 27 Inger Beck 46 36 36 71 6. Aftal information til de øvrige forældre i institutionen: Hvis der er flere episoder i institutionen, skal der afholdes forældremøde. 10

Afklar med ledelsen hvor stor en forældregruppe som skal inviteres. Aftal desuden: om ledelsen o.a. skal deltage i mødet hvilken generel viden, der skal gøres tilgængelig på mødet hvem gør hvad på mødet fordeling af roller hvordan reaktioner fra forældre kan tackles hvordan dagligdagen kan se ud dagen efter mødet, herunder hvordan I taler med de unge om situationen. Hvis ledelsen ikke deltager på mødet, så informeres denne næste dag om mødets forløb, ligesom de videre tiltag besluttes. 7. Har I behov for at tale med nogen om den aktuelle situation, så kan I: kontakte Center for seksuelle overgreb tlf: 35 45 50 32 eller benyt sædvanlige supervisor Vær opmærksom på, at overgreb mod unge er provokerende at forholde sig til også for uddannede voksne. Tal med nogen! 8. Der kan blive behov for at ændre i institutionens pædagogiske praksis som følge af situationen. DEN UNGE BEGÅR OVERGREB PÅ INSTITUTIONEN Ved underretning til den kommunale sagsbehandler eller anmeldelse til politiet: I forhold til den politimæssige efterforskning og en eventuel retssag om overgreb, skal det bemærkes, at politiet har behov for beviser. Beviser i disse sager er mærker og lign. efter slag. Disse skal bevises via billeder og/eller undersøgelse hos praktiserende læge. Unges udsagn om overgreb vil som udgangspunkt ikke kunne stå alene som bevis i en retssag men anses som indicier af retssystemet. Det er derfor vigtigt, at der af anmeldelsen til politiet eller underretning til socialforvaltningen fremgår, hvilke vidner der har set eller er bekendt med overgrebene samt, at der er taget billeder af mærker på de unge, der kan stamme fra overgrebet. HUSK ALTID AT FÅ DATO PÅ UNDERRETNINGEN! 11

Mistanke eller konkret viden om seksuelt misbrug begået af en ansat Skulle der opstå mistanke eller konkret viden om, at en ansat har udsat en ung for seksuelle overgreb i døgn/dagtilbud, gøres følgende: Mistanken/anklagen/hændelsen modtages af en ansat. Nærmeste leder deltager i opklaring af hvilke oplysninger og forhold, der ligger til grund for mistanken. Leder refererer sagen til forstander Sagen drøftes, og det afklares: hvordan hændelsen kan karakteriseres, hvilke handlinger, der bør foretages, hvem, der gør hvad og hvornår. Der kan f.eks. være tale om: Den mistænkte fritages fra sin stilling (foranlediges via overordnet ledelse/bestyrelsesformand) Information af formand for bestyrelsen Information af få eller alle ansatte Afholdelse af forældremøde Afholde møde med Tilsynskonsulent. At beslutte en iagttagelsesperiode med aftale om dato for ny kontrakt Orientering af hele institutionsbestyrelsen v. bestyrelsens formand Pressehåndtering Det besluttes sammen med ledelsen, hvordan det videre forløb skal forvaltes. Hvis der er tale om mistanke uden klare indicier søges rådgivning inden politianmeldelse. Hvis der er tale om konkret viden med klare indicier/beviser/indrømmelser vil det normalt være institutionen, der foretager politianmeldelse. Vi kan dog ikke forhindre øvrige parter i at foretage en politianmeldelse på et tilsyneladende usikkert grundlag. MISTANKE ELLER KONKRET VIDEN OM SEKSUELT MISBRUG BEGÅET AF EN ANSAT Ved underretning til kommunal sagsbehandler eller anmeldelse til politiet: I forhold til den politimæssige efterforskning og en eventuel retssag om overgreb, skal det bemærkes, at politiet har behov for beviser. Beviser i disse sager er mærker og lign. efter slag. Disse skal bevises via billeder og/eller undersøgelse hos praktiserende læge. Unges udsagn om overgreb vil som udgangspunkt ikke kunne stå alene som bevis i en retssag men anses som indicier af retssystemet. Det er derfor vigtigt, at der af anmeldelsen til politiet eller underretning til Socialforvaltningen fremgår, hvilke vidner der har set eller er bekendt med overgrebene samt, at der er taget billeder af mærker på de unge, der kan stamme fra overgrebet. HUSK ALTID AT FÅ DATO PÅ UNDERRETNINGEN! Stigmatisering af en medarbejder sker næsten automatisk ved politianmeldelse af formodning om seksuelt misbrug. Der er derfor utrolig vigtigt at vi rådfører os med bestyrelse, rådgivende politi og andre inden en officiel anmeldelse. 12

SKÆRPET UNDERRETNINGSPLIGT, TAVSHEDSPLIGT OG VÆRDISPRINGSREGLEN Hvis du har mistanke om, at en ungs mistrivsel kan skyldes seksuelt overgreb, skal du underrette kommunens socialforvaltning. Alle offentlige ansatte på unge- og ungeområdet har skærpet underretningspligt. Ifølge Serviceloven skal du underrette kommunen, hvis du får kendskab til forhold, der giver formodning om, at en ung eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Underretningspligten er personlig. Det betyder, at du har pligt til at lave en underretning, også selv om din leder ikke er enig i din vurdering eller bekymring. Formålet med underretningen er at sikre hurtig hjælp til den unge og familien, hvis der er behov for det. Underretningen dokumenterer faktiske forhold og er et arbejdsredskab i sagsbehandlingsprocessen. Når sagen er indberettet til kommunen, er den ude af dine hænder. Som underretter bliver du sjældent involveret i og informeret om sagens videre gang, og du kan ikke kræve at få oplysninger om sagen. Reglerne om underretningspligt og skærpet underretningspligt fremgår af Servicelovens 153 og 154. Bemærk: Fra 1. oktober i år bliver kommunerne pålagt at reagere inden for 24 timer, hvis de får en indberetning om mistanke om omsorgssvigt eller overgreb på børn. Læs mere på www.forebygovergreb.dk under Reager på mistanke. Her finder du også et underretningsskema. Tavshedspligt Fagpersoner er underlagt særlige regler om tavshedspligt. Tavshedspligt betyder ikke, at man har pligt til at være tavs men at man skal have tilladelse til at tale. Ifølge Forvaltningslovens 27 har enhver, der virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger. Det gælder fx væsentlige sociale problemer, helbredsforhold, misbrug, seksuelle forhold, strafbare forhold, religiøse, politiske og foreningsmæssige forhold. Værdispringsreglen videregivelse af oplysninger Som fagperson er du underlagt tavshedspligt, men i særlige tilfælde har du ifølge Forvaltningslovens 28, stk. 2 mulighed for at bryde tavshedspligten. Dette kaldes værdispringsreglen. Værdispringsreglen træder i kraft, når videregivelsen af oplysninger overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelsen, herunder hensynet til den, oplysningerne angår. I vejledning om tavshedspligt af 2006 nr. 86 punkt 7 beskrives værdispringsreglen således: Denne undtagelse har fået betegnelsen værdispringsreglen, fordi der skal foretages en afvejning af på den ene side den interesse, som den oplysningen vedrører har i, at oplysningen hemmeligholdes, og på den anden side karakteren og betydningen af de private eller offentlige interesser, der kan begrunde, at oplysningen videregives til en anden forvaltningsmyndighed., Undtagelser, hvor det kan tillades at omtale en persons private liv: o o Hvis der er samtykke Hvis der er forhold, der giver lovhjemmel til at bryde tavshedspligten (fx underretningspligten for børn og unge) 13