Seminar om Open Source - balance mellem teknisk udvikling og juridisk kompliance... 2 Ændringer af EU's varemærkedirektiv og varemærkeforordning del 1 af 2 (materielle ændringer)... 2 Sanktioner for overtrædelser af cookie-reglerne udskudt... 3 Ny kinesisk varemærkelov... 3 Kontakt... 5
Seminar om Open Source - balance mellem teknisk udvikling og juridisk kompliance Advokat Jon Balsby Plesner og Black Duck Software inviterer til seminar om Open Source Onsdag den 9. oktober 2013 kl. 9.00-12.00 Anvendelse af open source software ( OSS ) i virksomheder og institutioner har en række åbenbare fordele såsom gratis brug af OSS og adgangen til at kunne rette fejl og videreudvikle programmet ved at råde over kildekoden. Udfordringen er dog, at kildekoden for det videreudviklede og det eksisterende software for visse OSS skal stilles frit til rådighed for alle andre, hvilket virksomheden/institutionen skal være opmærksom på ved anvendelse af OSS og fastsætte passende mekanismer, herunder implementering af relevante politikker og kontroller herfor. Dette gælder særligt for virksomheder, som både anvender open og proprietær software. Tilmelding sker på Plesners hjemmeside. Ændringer af EU's varemærkedirektiv og varemærkeforordning del 1 af 2 (materielle ændringer) Advokatfuldmægtig Peter Nørgaard EU-Kommissionen har fremsat forslag til ændring af henholdsvis EU's varemærkedirektiv (nr. 95 af 22. oktober 2008) samt EU's varemærkeforordning (nr. 207 af 26. februar 2009). Nedenfor omtales de vigtigste af de materielle ændringer. Ændringerne vedrørende registrering, ansøgningsprocedure mv. vil blive omtalt senere. Forslagene indebærer først og fremmest, at definitionen på et varemærke ændres, således at det ikke længere er et krav, at varemærket består af et tegn, "der kan gengives grafisk". Dvs. at alle tegn, der er egnede til at "adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders", ifølge forslaget kan anses som varemærker. Det stilles dog som krav, at tegnet skal gengives på en måde, der gør det muligt for "offentligheden at fastslå den nøjagtige genstand for den beskyttelse, der gives dets indehaver". Den formentlig vigtigste ændring i forslaget er, at varemærkeindehaveren får mulighed for at forbyde import af produkter, der benytter et tegn, der er identisk med eller ligner varemærket, selvom kun afsenderen af produktet handler erhvervsmæssigt. Dette indebærer i praksis, at privat import af forfalskede produkter bliver forbudt. Dette er allerede retsstillingen efter dansk ret, men der verserer pt. en højesteretssag og en sag for EU-Domstolen om spørgsmålet. Herudover foreslås øgede muligheder for at forbyde indføring af produkter, der benytter et tegn, der er identisk med varemærket eller i sine væsentligste aspekter ikke adskiller sig fra varemærket, i EU's toldområde eller toldområdet for den medlemsstat, hvor et nationalt varemærke er registreret. Efter den nugældende retsstilling efter EU-Domstolens afgørelse i Philips/Nokia-sagerne (nr. C-446/09 og C-495/09) indebar indføring af varer i EU's toldområde ikke i sig selv en varemærkekrænkelse, da domstolen stillede krav om bevis for en erhvervsmæssig handling i EU. Eksempelvis kunne afsenderen angive, at varerne skulle videreeksporteres ud af EU uden at blive omsat i selve EU, hvilket indebar, at import ikke kunne forbydes med henvisning til varemærkeindgreb. Hvis ændringen kommer igennem, bliver det muligt at forbyde import af kopivarer, uanset at varerne ikke skal omsættes i EU. Endvidere bliver det muligt for varemærkeindehaveren at forbyde erhvervsmæssig besiddelse af udstyr, emballage eller andre midler, hvor det kan sandsynliggøres, at disse vil blive anvendt til en varemærkekrænkelse. Dette er i vidt omfang allerede muligt efter gældende dansk ret, særligt efter ikrafttræden af de nye fogedforbudsregler, der giver mulighed for at træffe tilsvarende afgørelse i tilslutning til nedlæggelse af forbud, jf. den nye 423 i retsplejeloven. Endelig ændres navnet på EU-varemærker fra "EF-varemærke" til "Europæisk varemærke" ("European trade mark").
Forslagene skal vedtages i overensstemmelse med EU's almindelige lovgivningsprocedure, hvilket indebærer, at de skal vedtages i EU's to kamre (Europa-Parlamentet og Rådet), før de kan træde i kraft. Begge kamre har dog mulighed for at stille ændringsforslag, så vi har formentlig ikke set de sidste versioner af forslagene endnu. Processen kan følges i Pre-Lex, hvor forslagene også kan hentes, og hvor de øvrige ændringsforslag, der ikke er omtalt her, gennemgås: Ændringsforslag vedrørende varemærkeforordningen kan læses her. Ændringsforslag vedrørende varemærkedirektivet kan læses her. Sanktioner for overtrædelser af cookiereglerne udskudt Advokatfuldmægtig Kamilla Enevoldsen Da Erhvervsstyrelsen den 15. april 2013 opdaterede sin oprindelige vejledning vedrørende brug af cookies fra november 2011, lagde Erhvervsstyrelsen samtidig op til, at Erhvervsstyrelsen - efter en informationskampagne - ville begynde at håndhæve reglerne i efteråret 2013. Denne plan er imidlertid blevet ændret, da Erhvervsstyrelsen kan konstatere, at der fortsat er mange af de større danske virksomheder, som ikke overholder cookie-reglerne. Håndhævelsen udskydes derfor, da der efter Erhvervsstyrelsens opfattelse er behov for en bedre debat og forståelse af cookie-lovgivningen forud for en egentlig håndhævelse af reglerne. Erhvervsstyrelsen udtaler samtidig, at de øvrige EU-lande heller ikke er begyndt at sanktionere cookie-reglerne endnu. Erhvervsstyrelsen vil derfor til december 2013 følge op på, om virksomhederne har rykket sig i relation til deres cookie-politikker, forud for at de påbegynder en egentlig håndhævelse af reglerne. Du kan læse mere her. Ny kinesisk varemærkelov Advokat, partner Christian L. Bardenfleth Det Kinesiske Folks Kongres vedtog den 30. august 2013 en ny varemærkelov, som vil træde i kraft den 1. maj 2014. Den nye varemærkelov ændrer gældende ret på en række væsentlige områder. 1. Princippet om god og ond tro 2. Flerklassesansøgninger 3. Indsigers appelmulighed begrænses 4. Øget erstatning For det første introduceres med den nye lov nogle væsentlige grundprincipper for vurderingen af et varemærke, som princippet om god tro, samtidig med at loven øger beskyttelsen mod varemærkeansøgninger, hvor der foreligger ond tro. De nye bestemmelser vedrørende beskyttelsen mod ond tro fastlægger blandt andet, at ansøgninger vil blive afvist, hvis ansøger har kendskab til tidligere brugte varemærker gennem forretningsmæssige eller andre relationer. I forlængelse heraf bestemmer den nye lov også, at varemærkeagenter ikke må assistere klienter, som de ved, er i ond tro eller krænker andres rettigheder. Beskyttelsen mod handlinger og krænkelser foretaget i ond tro udvides derfor, mens begrebet god tro dog ikke er uddybet i lovgivningen. For det andet ændrer loven ved en række formaliteter og muligheder i forhold til varemærkeansøgninger. Heraf er de mest centrale ændringer, at der kan indgives ansøgninger med flere klasser på én gang. Som noget nyt tillader varemærkeloven også registrering af lyde. For det tredje ændrer loven reglerne og mulighederne for appel i indsigelsessager. Loven fjerner indsigers adgang til at appellere administrative afgørelser, der afvises af det kinesiske varemærke kontor, CTMO. Ansøger vil dog beholde sin mulighed for at appellere afgørelser, der går ham imod. Intentionen bag ændringen af adgangen til appel var, at man herigennem ville bekæmpe indsigel-
ser nedlagt i ond tro. Men den reelle virkning af ændringen er, at ansøger i ond tro stilles bedre end tidligere, da indsigelsesafgørelser mod sådanne ansøgere ikke kan appelleres. Ændringen er blevet mødt med en del skepsis af kritikere, der mener, at den er et brud på Kinas internationale forpligtelser under TRIPS-aftalen, som er et regelsæt indgået gennem WTO (World Trade Organisation) med henblik på en harmonisering af beskyttelsen af immaterielle rettigheder. Konsekvensen af den nye regel er, at en indsiger, der ønsker at omgøre varemærkekontorets afvisning af indsigelsen mod et varemærke, skal anlægge en ugyldighedssag ved det kinesiske appelkontor, TRAB, når varemærket er endeligt registreret. For det fjerde øger den nye lov rammen for erstatning ved varemærkekrænkelser væsentligt. Tidligere kunne der maksimalt opnås erstatning for krænkelser af varemærker på 500.000 Kinesiske Yuan (svarende til ca. 450.000 DKK), hvorimod den nye lov hæver maksimumserstatningen til 3.000.000 (svarende til ca. 2.700.000 DKK). Beløbet kan dog nedsættes, hvis varemærkeindehaver på opfordring ikke kan dokumentere brug af sit varemærke i de tre forudgående år eller dokumentere et tab som følge af krænkelsen. Overordnet set introducerer den nye lov mange gode elementer, som digitale ansøgninger, registrering af lyde og ond tro-begrebet, men de processuelle elementer, hvor appelmuligheder fjernes, kan fremstå problematisk i forhold TRIPS-konventionens regler.
Kontakt De nævnte er og e kan også kontaktes på telefon 33 12 11 33. Peter-Ulrik Plesner pup@plesner.com Per Håkon Schmidt phs@plesner.com Sture Rygaard sry@plesner.com Michael Hopp mho@plesner.com Mikkel Vittrup mvi@plesner.com Niels Chr. Ellegaard nce@plesner.com Christian L. Bardenfleth chb@plesner.com Jon Balsby jby@plesner.com Henrik Bechgaard hbd@plesner.com Mette Hygum Clausen mhc@plesner.com Kasper Frahm kfr@plesner.com Caroline Thufason von Barnekow ctn@plesner.com Anders Rex Rønn arr@plesner.com Andreas Poul Cederholm apc@plesner.com Peter Nørgaard pno@plesner.com Henrik Rubæk Jørgensen hrj@plesner.com
Kamilla Enevoldsen kam@plesner.com Mette-Marie Henrichsen mmh@plesner.com Christian Nielsen chn@plesner.com Sarah Gahrn Møller sag@plesner.com Plesner Amerika Plads 37 2100 København Ø CVR-nr. 42 93 85 13 Tlf. 33 12 11 33 Fax 33 12 00 14 plesner@plesner.com www.plesner.com Plesner er anerkendt som et af de førende full-service firmaer i Danmark. Med ca. 380 ansatte, hvoraf 250 er juridiske medarbejdere, kan vi løfte de største og mest komplekse juridiske opgaver. Vores mål er at skabe størst mulig værdi for vores klienters forretning gennem fokuseret og proaktiv rådgivning, konstant udvikling af vores kompetencer og et højt serviceniveau. Vi dækker alle væsentlige erhvervsretlige områder og opnår til stadighed branchens højeste ratings. Vores specialister er blandt de absolut bedste på hver deres felt og varetager danske og internationale klienters interesser i Danmark og udlandet. Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed.