Spasticitet i multipel sklerose



Relaterede dokumenter
ALT OM SMERTER. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. Solutions with you in mind

ALT OM SPASTICITET. Solutions with you in mind

Alt om. spasticitet. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. Solutions with you in mind

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. Solutions with you in mind

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED

Cerebral parese (spastisk lammelse).

Præsentation af:

Mere om MS (multipel sklerose)

Lændesmerter - lave rygsmerter

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Alt om. smerter. Solutions with you in mind

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside:

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese)

POLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

ALT OM BLÆREPROBLEMER. Solutions with you in mind

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

GODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK

HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION?

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Lungebetændelse/ Pneumoni

Nerveledningsundersøgelse SSEP og EMG. Patientvejledning. PrivatHospitalet Danmark

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Forstå cervikal dystoni

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

Plejestandarder for personer med leddegigt

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Information om dysartri

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Naturlig hjælp til en god søvn

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

Henoch-Schönlein s Purpura

STIMULERER METABOLISME - FORBRÆNDING

Få mere livskvalitet med palliation

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Information om dysartri

Patientinformation april 2011 Ergoterapien Amager Hospital Amager Hospital Ergoterapien. Patientinformation. Ledaflastning

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

Perifer karsygdom Patientinformation

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Patientvejledning. Gummy smile. Tandkødssmil Cosmetic

Galdestensoperation Komplikationer

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BLÆRE- OG TARMPROBLEMER

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

Patient- information

Information til patienten. Højt stofskifte. Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme

Patientvejledning. Botox / Azzalure. Behandling af rynker i ansigtet

Patientvejledning. MR-scanning

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Multipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Når diæt, motion og medicin ikke er nok

Behandling af kronisk blærebetændelse

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni

Kroniske smerter i bevægeapparatet

SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

ORIGINALE NOVAFON LYDBØLGE APPERATER TIL KONCENTRERET VIBRATIONSTERAPI

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

HVAD HAR JEG??? Find vej i HSP junglen

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Information om Lyrica (pregabalin)

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

Ledskred i skulderen

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

til at reparere din forbrænding, din figur og dit forhold til mad

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

Til patienter indlagt med Apopleksi

Transkript:

Spasticitet i multipel sklerose informationsfolder til patienten

1 Hvad er spasticitet? En medicinsk definition af spasticitet kan være den, der leveres af den europæiske gruppe La espasticidad también EUSPASM: en forstyrret puede definirse como sensorimotorisk kontrol, der tensión inusual de los músculos que se percibe como rigidez o espasmos stammer fra læsion af en øvre motorneuron, hvilket viser sig som periodisk eller vedvarende, en las piernas, sacudidas ufrivillig muskelaktivering. repetitivas en los pies, Den kan defineres i almindelige calambres musculares vendinger som stivhed eller en brazos o piernas, las piernas se quedan rígidas y se estiran o contraen (definición práctica de espasticidad utilizada en el registro de NARCOMS) manglende smidighed, selv om disse ord i deres medicinske betydning har en noget anden betydning, og lægen vil normalt benytte ordene spasticitet og spasmer. Spasticitet påvirker normalt kun dine lemmer (ben eller arme) og i mindre grad andre muskler i kroppen. I de påvirkede lemmer er spasticitet tilbøjelig til at følge specifikke mønstre, såsom bøjning af albue eller fingre for så vidt angår armene, eller udstrækning af ben og fødder for så vidt angår benene, samt ben hvor låret mødes med benet (adduktion). I sjældne tilfælde kan talen også være påvirket. Spasticitet kan også påvirke selve kroppen, hvor det føles som en åndedrætsforstyrrelse - som at bære et stramt bælte rundt om kroppen. Spasticitetsrelateret bevægemodstand går kun i én retning, således at hvis spasticitet frembringer albuebøjning, er der ingen problemer med at foretage en sådan bøjning, og modstanden viser sig kun, når man forsøger at rette albuen ud. Endvidere er det sådan, at jo hurtigere man bevæger det påvirkede lem, jo stærkere er bevægemodstanden, så hvis armen eller benet bevæges meget langsomt, formindskes modstanden, og man kan måske undgå at blive låst. Spasticitet kan ledsages af pludselige sammentrækninger af de påvirkede lemmer, de såkaldte spasmer, der normalt følger de førnævnte mønstre. Spasmer kan være smertefulde og kan også indtræffe om natten, hvor de kan være meget forstyrrende, når man prøver at få en afslappet søvn. Spasmer kan fremkaldes af bestemte udløsende faktorer, såsom smerte eller blot ved berøring af det påvirkede lem. Spasticitet og spasmer er en del af den øvre motorneuron syndrom, der også omfatter hyperreflexi, hvilket betyder, at dybe senereflekser normalt forøges hos mennesker, der lider af spasticitet og spasmer. Dybe senereflekser fremkaldes normalt ved neurologisk undersøgelse, men kan starte spontant, for eksempel i den såkaldte ankel-klonus, hvor tåspidsen banker gentagne gange på gulvet.

2 Hvorfor indtræffer spasticitet hos mennesker, der lider af MS? 3 Hvad er konsekvenserne af spasticitet? MS kan føre til spasticitet, idet det kan påvirke nerveimpulserne passage i de øvre motorneuroner hele vejen igennem pyramidebanen (nervebanen, der overfører motoriske impulser gennem hjernen og rygmarven). Skader på andre baner (f.eks. rygmarvens sansenervebaner) Spasticitet synes at kan også være ansvarlige for blive hyppigere og nogle af de kliniske tegn. alvorligere, jo længere sygdommen varer Spasticitet i MS er normalt ikke forbundet med betændelse og demyelinisering i akutte anfald, men med nervenedbrydning af denne neurontype som resultat af sygdommens udvikling. Hvornår og i hvilken grad? Som lige nævnt er spasticitet ikke et tidligt symptom på MS. Den bliver hyppigere og også alvorligere, jo længere sygdommen varer. Spasticitet er rapporteret at påvirke op til 85% af alle patienter med MS, selv om der i mere end 50% af disse tilfælde er tale om en mild grad. Alvorlig spasticitet er blevet sat i relation til en forværring af livskvalitet, selv om denne forværring kan være relateret til alvoren af andre symptomer og forstyrrelser, der ofte ses i forbindelse med alvorlig spasticitet, såsom vandladningsproblemer eller -smerte eller ringere mobilitet. Først og fremmest er det meget vigtigt at understrege, at følelsen af stivhed, der skyldes spasticitet, varierer meget, således at det kan føles meget forskelligt over hele dagen. Spasticitet og spasmer kan naturligvis påvirke din evne til at bevæge dig rundt negativt; det er imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at en vis grad af benstivhed endog i nogle tilfælde kan være nyttig for at undgå, at dine ben giver efter, når du går eller står. Spasticitet og dermed forbundne spasmer kan også vanskeliggøre den personlige hygiejne. Dette er særligt relevant ved låradduktionsspasticitet, fordi de benbevægelser, der er nødvendige i forbindelse med den personlige hygiejne og soignering, kan udløse spasmer, der kan gøre hensigtsmæssig vask af intime steder meget vanskelig. Der kan opstå lignende vanskeligheder ved opretholdelse af korrekte, seksuelle stillinger. Spasticitet og spasmer kan også let være en kilde til smerte. Smerter og spasticitet hænger uløseligt sammen, og det er man nødt til at tages i betragtning, når der tages stilling til den rigtige behandlings- og håndteringsstrategi. Da ubehandlet spasticitet gennem lang tid kan føre til fastlåste sammentrækninger, er det endelig meget vigtigt at opretholde en proaktiv attitude i dens behandling og håndtering.

4 Hvordan håndteres spasticitet? Det er ikke altid nødvendigt at behandle spasticitet. For at opnå den bedst mulige håndtering af din spasticitet har lægen brug for at tage dit eget perspektiv i betragtning. Den Grundpillen i måde spasticiteten påvirker håndteringen af dit daglige liv er det vigtigste, spasticitet når der skal vælges mellem 1. Vurdér positive de forskellige tilgængelige effekter håndteringsmuligheder. Som 2. Vurdér tilstedeværelsen vi lige har nævnt, kan nogle af udløsende faktorer mennesker endog have gavn af 3. Fysisk behandling en vis grad af spasticitet. Det er 4. Oralt indgivet medicin således ikke ualmindeligt, at en 5. Intramuskulært vis benstivhed kan være nyttig indsprøjtet medicin ved opretholdelse af din evne til 6. Intrathekal indgivelse at gå, og at svækkelsen, der kan af medicin (éngangs følge med som en almindelig eller via kontinuerligt bivirkning af spasticitetslettende tilførselsapparat) medicin, kan ende med at gøre din gang værre. Efter bekræftelse af spasticitet og før en beslutning om behovet for behandling er det vigtigt at udelukke og, hvis de er til stede, prøve at mildne mulige udløsende faktorer, som f.eks. urinvejsinfektioner i forbindelse med andre sygdomme eller andre mindre helbredsproblemer, såsom forstoppelse, let forhøjet kropstemperatur, en indgroet tånegl eller andre hudirritationer (herunder tryksår). Dette er igen særdeles forskelligt fra den ene person til den anden, og hos nogle mennesker kan en forhøjet temperatur for eksempel forøge spasticitetsniveauerne. Håndtering af spasticitet skal altid involvere en tværfaglig håndteringsstrategi, der omfatter fysisk behandling samt oralt indgivet medicin, der normalt ordineres til generel spasticitet. De mest benyttede, orale lægemidler til farmakologisk håndtering af spasticitet er baclofen, tizanidin, benzodiazepiner, dantrolen og gabapentin. I visse tilfælde og specielt, når spasticitet er snævert begrænset til nogle muskler i et givet lem eller givne lemmer, kan intramuskulært indsprøjtet medicin lette symptomerne. I ekstreme tilfælde, hvor symptomerne ikke lindres ved brug af de tidligere nævnte strategier, kan andre behandlingstiltag, såsom operationsindgreb på knogler og sener og inddrypning af toksiske stoffer, der kan beskadige nerverne uopretteligt, komme under overvejelse. Igen i meget specifikke situationer kan medicinske apparater, såkaldte intrathekale pumper, der indopereres for at opnå kontinuerlig tilførsel af antispastiske lægemidler til spinalvæsken, være en hjælp. På ethvert tidspunkt kan ortopædiske indretninger, såsom skinner og støtter, ordineret af en ergoterapeut eller fysioterapeut, være nyttige til at bekæmpe spasticitet og spasmer.. 5 Referencer og nyttige engelske links Rizzo MA, Hadjimichael OC, Preiningerova J, Vollmer TL. Prevalence and treatment of spasticity reported by multiple sclerosis patients. Mult Scler 2004; 10: 589-95. Stevenson VL. Rehabilitation in practice: Spasticity management. Clin Rehabil. 2010 Apr;24(4):293-304. UK MS Society website (www.mssociety.org.uk/) National MS Society website (www.nationalmssociety.org) European Multiple Sclerosis Platform (http://www.ms-in-europe.org) MS Society of Ireland (http://www.ms-society.ie)

Author: Jaume Sastre Garriga. Unitat de Neuroimmunologia Clínica, Centre d Esclerosi Múltiple de Catalunya (CEM-Cat), Hospital Universitari Vall d Hebron (HUVH), Barcelona, Spanien. Gennemset af European Multiple Sclerosis Platform for patientorganisationer. Støttet med en betingelsesfri bevilling fra Almirall S.A.