Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri og parcelhuse. Dagtilbuddet består af ni institutioner og dagplejen i Tilst. Institutionerne er; en vuggestue, en børnehave, og syv integrerede institutioner. Der er ca. 170 ansatte og 550 børn. Børnesammensætningen afspejler mangfoldigheden i nærområdet. I Dagtilbud Tilst bygger samarbejdet på anerkendende kommunikation og en løsningsorienteret tilgang. Vi arbejder bevidst med at skabe den bedste trivsel og udvikling for alle børn i dagtilbuddet gennem en tidlig koordineret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns/families ressourcer. Dagtilbuddet har et godt og konstruktivt samarbejde med lokale og eksterne samarbejdspartnere. I Dagtilbud Tilst vil vi kendes på følgende: Vi ser muligheder frem for begrænsninger Vi gør en forskel for det enkelte barn Vi har en anerkendende tilgang Vi har et højt fagligt niveau Vi tør stille krav Vi vil fusionen Vi prioriterer tværfagligt samarbejde Vores mission Vores mission er at bidrage til at børn og unge udvikler evne, vilje og styrke til at sikre udvikling og sammenhængskraft i vores samfund. Det er forældrene, der har ansvaret for deres børn og unge, men vi er alle med til at gøre en forskel i vores møde med børnene og deres familier. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns nuværende psykiske og sociale kompetencer samt dets kognitive evner. Vi tror på, at barnet bedst udvikler sine kompetencer ved, at de voksne tager afsæt i barnets ressourcer. Vi tror på, at barnets handlekompetence vil blive udviklet ved, at vi udfordrer barnet. Dette kan gøres ved enten at opstille nogle rammer eller give plads til, at barnet kan udfordre sig selv og sine omgivelser. Dog er det vigtigt at udfordringerne ikke fører til gentagne nederlag, da dette vil mindske barnets selvværd (Uddybet i Bilag 10, pædagogik og menneskesyn). Lokale visioner - inklusion I Dagtilbud Tilst er det vores overbevisning, at; alle har ret til at være en del af et meningsfuldt fællesskab alle børn skal indgå i mindst ét meningsfuldt fællesskab og have mindst én god ven og én god voksenrelation fællesskabet er forpligtende og en ressource på linje med mangfoldighed fællesskabet synliggør forskelligheder og vanskeligheder, men samtidig tilbyder det hjælp til den enkelte
Et barn er inkluderet, når; Barnet deltager aktivt i hverdagens fællesskaber i børnehaven, skolen og fritidstilbud Barnet indgår legeaftaler, deltager i lejrture etc. Barnet profiterer af undervisningen og den pædagogiske indsats Barnet mødes med åbenhed og accept også i forhold til særlige behov Forældrene inddrages og støttes efter behov i at tage medansvar I Dagtilbud Tilst har vi visioner om: Flere børn, der trives og har venskaber. Bedre forældretilfredshed og inddragelse. At fastholde alle børn i et skoletilbud. 96 % får en ungdomsuddannelse. Flere børn i normalklasser og institutioner Flere børn, der vokser op i eget hjem Hvad vi har allermest brug for her i livet er nogen som får os til at yde hvad vi kan (klogbogen af Gunnel og Kjell Sward)
3. Pædagogik og menneskesyn Børn er hele tiden i gang med et projekt om eget liv - et projekt som handler om at lære at lære. Barnets selvvirksomhed bliver særlig betydningsfuld i såvel de formelle som de uformelle læringssituationer. Læringssituationer såsom leg, male, tegne mv., som fører til beherskelse af metoder, arbejdsteknikker, samarbejde, forhandling mv. Vores udgangspunkt for det pædagogiske arbejde med børn er: Formelle og uformelle læringsrum. Styrede og ikke styrede læringssituationer. Imitation barn /voksen barn /barn. De tre læringsrum: Den voksne hjælper og viser. Barnet er sammen med den voksne - barnet iagttager, gentager, imiterer - barnet er deltager eller iagttager. Den voksne arbejder med et eller flere børn. Den voksne går bagved. Barnet er sammen med andre børn - barnet leger, iagttager, organiserer, taler mv. Den voksne er der - som iagttager og støtter hvis noget går i stå. Den voksne går forrest. Der tilrettelægges bevidste og målrettede aktiviteter, projekter og temaer. De voksne støtter barnet til at nå den læreproces, som der er aftalt/planlagt. Personalet er ansvarligt for målsætning, planlægning, udførelse og evaluering, og det er derfor altid den voksnes vurdering, der skal ligge til grund for ovenstående. Vi tror på, at det er forskelligt fra barn til barn, hvordan det lærer og tilegner sig ny viden. Nogle lærer bedst med kroppen, andre ved at lytte og nogle i et mere traditionelt læringsmiljø. Derfor skaber vi læringsrum, hvor børns forskellige læringsstile og kompetenceudvikling tilgodeses, uanset om man er holistisk, analytisk, impulsiv eller refleksiv, eller bedst udvikler sig auditivt, visuelt, taktilt eller kinæstetisk. Udsatte børns læring Mange udsatte børn mangler selvværd og handlestrategier, hvilket vanskeliggør deres kompetencetilegnelse. Her er den pædagogiske udfordring for os at etablere et dialektisk læringsrum, hvor det udsatte barn kan udvikle kompetencer uden at forhindre andres læring, og derved blive inkluderet i det sociale læringsrum i stedet for at blive ekskluderet. Udsatte børn har derfor ofte behov for at vi som personale enten er ved siden af eller går foran i læreprocessen. Vi tror på, at man igennem anerkendelse og ressourcefokus kommer længst med udsatte børns læring og kompetencetilegnelse. Når et barn hindres deltagelse i læring, udarbejder personalet i samarbejde med barnets forældre og potentielle eksterne samarbejdspartnere en handleplan. Vi iværksætter eventuelle støtteforanstaltninger, så det udsatte barn får de bedste betingelser for opnåelse af læring, udvikling og trivsel.
4.NUZO I lovgrundlaget er det beskrevet, hvilke færdigheder og kompetencer vi skal prioritere at udvikle hos børnene. Ud fra de krav har vi formet et pædagogisk tilbud, som, vi mener, bedst kan understøtte børenes udvikling. Dette gør vi ved at arbejde ud fra et dialektisk menneskesyn og ved at arbejde med børns nærmeste udviklingszone (NUZO). Det dialektiske menneskesyn: For at beskrive vores menneskesyn har vi valgt at stille to modeller op overfor hinanden, nemlig det dialektiske (fig. 2) og det autoritære menneskesyn (Fig. 1 ) Fig. 1 Barn Forældre Institution / dagpleje I figur 1. det autoritære menneskesyn, symboliserer pilene at færdighedsudviklingen/læringen sker ud fra nogle foruddefinerede normer værdier og kompetencer. Disse vil blive stillet op som en forventning fra omgivelserne og betragtes som stationære. Dvs. De er evigt gyldige og det er ikke tilladt at stillespørgsmålstegn ved dem. I denne figur betragtes barnet som en blank tavle, som det er opdragerens rolle at udfylde. Ud fra dette menneskesyn er det ikke tilladt at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter, og hvis man gør, bliver det betragtet som oprør og autoriteterne vil opdrage igennem straf og restriktioner. Det er ikke nødvendigt at forklare værdier og normer i et autoritært samfund, for sådan er det bare! Her er altså tale om en udefra styret færdighedsudvikling.
Fig. 2. Barn/individ Forældre Institution dagpleje I fig. 2 beskriver pilene at færdighedsudviklingen/læringen sker i et dialektisk forhold. Her betragtes barnet som en ligeværdig medspiller, her er altså tale om inddragelse i stedet for opdragelse. Ud fra dette menneskesyn vil kravene til færdighederne være mere foranderlige og derfor er det tilladt at undre sig over disse. Barnet har til stadighed mulighed for at afprøve og undre sig over disse værdier og normer. Hvis rollemodellerne giver plads til det, kan barnet reagere ægte og på denne måde få mere indflydelse på sin egen norm, værdi og kompetenceudvikling. Her er altså tale om en indefra styret udvikling, og værdierne i dette menneskesyn er baseret på anerkendelse og ligeværdighed.
Vygotskys teori om nærmeste udviklingszone: Fig. 3. Barnets psykiske, sociale og kognitive kompetencer Niveau NUZO Nærmeste udviklingszone udfordringer, støtte, muligheder muligheder Handlekompetence Vygotsky beskriver, at det barnet selv kan ved egen hjælp - altså kan klare på egen hånd, er den aktuelle udviklingszone. Den nærmeste udviklingszone er det, barnet næsten kan ved hjælp fra et andet barn eller en anden voksen. Området uden for den nærmeste udviklingszone er det, barnet pt. ikke kan, men en del vil over tid være inden for rækkevidde, dvs. et udviklingspotentiale. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns nuværende psykiske og sociale kompetencer samt dets kognitive evner. Vi tror på at, man bedst udvikler barnets kompetencer ved at tage afsæt i barnets ressourcer. Vi tror på, at barnets handlekompetence vil blive udvidet ved, at vi udfordrer det ved enten at opstille nogle rammer eller give plads til at udfordre sig selv og sine omgivelser i forhold til nogle af de færdigheder, vi gerne vil udvikle hos barnet. Dog er det vigtigt, at udfordringerne ikke fører til gentagne nederlag, da dette vil mindske barnets selvværd. Derfor skal man ikke forsøge at bevæge sig længere op af akserne, end det er realistisk. Man skal altså hele tiden forsøge at tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets nærmeste udviklingszone.