FSC og PEFC CERTIFICERING Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Overvågning og evaluering
Januar 2014 Udarbejdet af: Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Søren Hoff Brøndum I samarbejde med HedeDanmark a/s - Afd. Skovcertificering (FSC-C103859) Martin Briand Petersen Certificeret af Orbicon i samarbejde med Soil Association Woodmark og DNV Certification Karina Kitnæs
Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Overvågning og evaluering... 2 2.1 Skovens produkter... 2 2.1.1. Status for skovprodukter 2013... 3 2.2 Opdatering af driftsmateriale... 4 2.2.1 Ajourførte kort og bevoksningslister... 4 2.2.2 Udviklingen i antallet af områder med beskyttet natur... 4 2.3 Nøglebiotoper, flora og fauna... 5 2.3.1 Status for nøglebiotoper 2013... 5 2.4 Miljøpåvirkning af maskinopgaver - løbende kvalitetssikring... 6 2.4.1 Status for maskinopgaver 2013... 7 2.5 Skovdriftens sociale betydning... 7 2.5.1 Status for naturvejledningen 2013... 7 2.5.2 Status for rekreative faciliteter 2013... 8 2.5.3 Status selvskovere og sankere 2013... 8 2.5.4 Status jagt 2013... 8 2.5.5 Publikum... 9 2.5.6 Borgerhenvendelser... 9 2.5.7 Arrangementer... 9 2.5.8 Andet... 9 2.6 Anvendelsen af ikke-hjemmehørende træarter... 10 2.7 Ansvarsarter... 10 2.8 Øvrige SHBV-arealer (skov med særlig høj bevaringsværdi)... 10 2.9 Afvigelser fra driften... 11
1 Baggrund Frederikshavn Kommune ejer 775 hektar skov fordelt på 16 områder. Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ værdi for kommunens borgere. I kraft af deres specielle driftsforhold, danner kommunens skove grundlag for en bred vifte af friluftsaktiviteter, folkesundheden, livskvalitet, naturformidling, oplevelser, turisme samt udgør et væsentligt aktiv i kampen mod nedbringelse af CO2-udledningen, grundvandssikring og bevaring af regionens biodiversitet. For at understøtte og sikre den fortsatte udvikling af Frederikshavn Kommunes skov- og naturarealer, er kommune blevet FSC og PEFC certificeret i 2013. Skovdriften skal derfor leve op til de krav og retningslinjer, der er beskrevet i FSC s skovstandard samt krav og retningslinjer beskrevet i PEFC skovstandarden. Herudover er rammerne for driften af skovene fastlagt i kommunens skovpolitik og driftsplan fra 2009-2025. Frederikshavn Kommune ønsker at fastholde og udvikle sine skove som et velfærdsgode, hvor kommunens borgere sikres muligheder for friluftsliv og naturoplevelser. Frederikshavn Kommune ønsker derfor at opbygge en bæredygtig skovdrift, der tilgodeser de sociale, naturmæssige og samfundsøkonomiske interesser. Derudover vil landskabelige, natur- og kulturhistoriske samt miljøbeskyttende hensyn blive prioriteret højt. Det vil ske ved åbenhed, dialog og inddragelse af borgere og brugergrupper i planlægningen. De primære driftsformål for skovene er friluftsliv og biodiversitet under hensynstagen til de opbyggede værdier. Målet er at opbygge en skovressource med en arealsammensætning og karakter, der kan danne en solid platform for skovens mangfoldige funktioner og aktiviteter. Den daglige drift af skovene vil bygge på principperne for naturnær skovdrift og de danske retningslinjer for bæredygtig skovdrift jf. Danmarks Nationale Skovprogram. 1
2 Overvågning og evaluering Som et led i FSC-certificeringen af Frederikshavn Kommunes skove er nedenstående retningslinjer udarbejdet med henblik på overvågningen af skovdriften jf. certificeringens krav (FSC princip 8). Overvågningen skal foretages mest muligt ensartet over tid, med henblik på at kunne sammenligne resultater og vurdere evt. ændringer. For Frederikshavn Kommunes skove, foretages der overvågning og evaluering på følgende områder: 1) Opgørelse af skovens produkter: træ, vildt, leje, udleje etc. (FSC K 8.2a). 2) Opdatering af driftsplanen og ajourføring af driftsdata (FSC K 8.1). 3) Nøglebiotoper, herunder beskyttet natur ( 3 og 28 arealer) og fortidsminder (FSC K 8.2f). 4) Miljøpåvirkning i forbindelse med anvendelse af maskiner (FSC K 8.2d). 5) Skovdriftens sociale betydning: arrangementer, benyttelse, sankere o.l. (FSC K 4.4.4). 6) Anvendelsen af ikke-hjemmehørende (eksotiske) træarter (FSC K 6.9). 7) Skov med høj bevaringsværdi: urørt skov, naturskov o.l. (FSC K 9.4). 8) Ansvarsarter: truede planter og dyr (FSC K 8.2c). 9) Evt. afvigelser i driften Frederikshavn Kommune bliver kontrolleret af ekstern auditør én gang årligt. Herefter udarbejder PEFC/FSC ansvarlig i kommunen et kort resumé over resultaterne. Resuméet skal være offentligt tilgængeligt indgår som dokumentation på den eksterne evaluering. Resultatet af overvågningen og evalueringen skal ligge på kommunens hjemmeside. 2.1 Skovens produkter Udover de rekreative og samfundsøkonomiske værdier, producerer skovene en række fysiske salgbare produkter, som et naturligt led af den daglige drift. For at undgå ressourcespild, omsættes produkterne gennem salg. Der er typisk tale om træprodukter som: tømmer, cellulosetræ, emballagetræ, energitræ (flis) og brænde o.l. Herudover produceres der juletræer (torvetræer) til torve og pladser i byen. Jagten lejes ud, og der nedlæges vildt i forbindelse med jagten, ligesåvel som der sælges overskydende hjortevildt fra Bangsbo Dyrehave. Ovenstående produkter angives i mængder og så vidt muligt med økonomi under statuspunktet nedenfor. Mængderne opgøres per budgetår, som for Park og Vej svarer til kalenderåret. Det betyder, at det er de produkter, der er afregnet - og dermed endeligt opmålt og opgjort - er medtaget i statusdelen. Det betyder for eksempelvis flistræ, der er skovet lagt til tørring i vinteren 2013, og som først sælges (og opmåles) i vinteren 2014, derfor først er med det efterfølgende år. Der foretages desuden lovpligtig indberetning til Danmarks Statistik vedrørende salg og antal høstede enheder pr. produkt. 2
2.1.1. Status for skovprodukter 2013 Figur 1: Oversigt over træprodukter 2013 Mængde Salgspris (DKK) Effekt RM M3 Ex. moms Gavntræ Energitræ Kævler (ask) 50,94 39.316,00 Nål Flis 6.175,00 439.276,00 Løv Flis 1.957,00 210.594,00 Brænde Løvtræ 1.862,48 891,32 418.649,30 Gran 26,00 3.100,00 Jagtleje 163.044,00 Salg dyr (hjorte, dyrehave) 28.050,50 I alt 10.020,48 942,26 1.302.029,80 Figur 2: Oversigt over nedlagt vildt (jagtforeninger) Sæby- og Ø. Vrå Jagtforeninger Rådyr Sneppe Buk Rå Ræv Hare Fasan Gråand Ringdue Grågås Bekkasin Krage 2 5 7 0 3 0 1 1 0 0 0 Frederikshavn- og 14 7 10 1 13 4 12 0 0 0 0 Strandby Jagtforeninger Skagen og Ålbæk 3 0 3 1 2 0 19 0 1 12 23 Jagtforeninger (kun skovene) I alt 19 12 20 2 18 4 32 1 1 12 23 I alt nedlagt stk. vildt: 144 3
2.2 Opdatering af driftsmateriale Kommunen er forpligtiget til at opdatere driftsplanen ca. hvert 5. år. Formålet er, at taksere og ajourføre data (lister og kort) for kommunens skovressourcer, og i den forbindelse være i stand til at overvåge udviklingen af centrale faktorer, såsom: Udvikling i træartssammensætning (hjemmehørende og ikke-hjemmehørende træarter) Udviklingen i vedmassen (samlet stående mængde træ), så det er muligt at sammenligne tilvækst og hugst. Udviklingen i antallet af områder med beskyttet natur ( 3 og 28 områder) og udviklingen i deres tilstand. Driftsplanen for skovene er udarbejdet i 2009 og skal revideres i 2014, hvis der er behov herfor. Det har ikke været nødvendigt at foretage ændringer i driftsplanen i 2013. 2.2.1 Ajourførte kort og bevoksningslister Der er blevet foretaget en kulturregistrering i skovkortene 1 i afdeling 175a, hvor 0,73 hektar nobilis er blevet konverteret til eg, hassel og avnbøg. Det flytter træartssammensætningen marginalt imod en større andel af hjemmehørende træarter. Forskellen ift. det oprindelige (59 procent) er dog så lille, at den ikke er beregnet. 2.2.2 Udviklingen i antallet af områder med beskyttet natur Feltobservationer af værdifuld natur eller nøgleelementer som vurderes at kræve beskyttelse, bliver kortlagt via GPS i MapInfo som et hensynskort og hensynsregister. Det kan dreje sig om redetræer, monumentale træer der ønskes sikret, vådområder eller fortidsminder m.v. som ikke er kendte i forvejen. Der er registret to nøgleelementer i 2013: en musvågerede og en orkidéforekomst. Begge i Knivholt Skov. 1 Via kommunens GIS (MapInfo) system opdateres kommunens skovkort og bevoksningsdata løbende. Ved nye plantninger vil hovedtræarter, indblandingsarter og evt. nye litragrænser således bliver ajourført efter udført operation i skoven. 4
2.3 Nøglebiotoper, flora og fauna Kommunens nøglebiotoper2 i antal, udbredelse og tilstand, tilstand evalueres i forbindelse se med driftsplanarbejdet. Driftsplanen opdateres planmæssigt ca. hvert 5. år (næste gang i 2014). Herudover har kommunen et ønske om at tilse arealer med beskyttet natur ( ( 3-arealer) indenfor skovarealet minimum hvert 5. år, for at vurdere naturtypens tilstand. I forbindelse med arealgennemgangen planlægges evt. plejetiltag eller justeres på eksisterende for den næste 5-årige periode. Driftsplanen indeholder en beskrivelse af plejen for alle arealer med beskyttet natur. Hvert år gennemgås som udgangspunkt udgangspunk en femtedel af det samlede areal med beskyttet natur. Dette er med til at sikre, at alle arealer gennemgås over en 5-årig periode.. Efter gennemgangen oprettes en samlet oversigt på skovniveau, hvor årstal for første, seneste og næste arealgennemgang fremgår. frem I samme skema anføres det antal hektar h af det samlede areal med beskyttet natur, hvor der er eller skal udføres plejetiltag. Registrering af nøgleelementer foregår løbende, som et supplement til nøglebiotopregistreringen. Der anvendes generelt følgende arbejdsgang (jf. bilag 12): Planlægning af tidspunkt for gennemgang af arealerne er ligeligt fordelt over en fem-årig periode. Gennemgang af arealerne for det pågældende år. Oversigt over plejetiltag på arealerne areal på baggrund af driftsplan og arealgennemgang. arealgennem Evt. planlægning lanlægning af plejetiltag i MapInfo Udarbejdede opgavebeskrivelser er dokumentation for gennemført plejetiltag i MapInfo. Opdatering af gennemført pleje og det fremadrettede plejebehov i MapInfo s MapInfo Planlægning af næste arealgennemgang. Hedeafbrænding Katsig Bakker marrts 2013 2 Nøglebiotoper er særligt vigtige levesteder for flora og fauna 5
2.3.1 Status for nøglebiotoper 2013 Der har været udført tilsyn og udført plejetiltag 57 hektar nøglebiotoper (eng, hede, mose, overdrev m.m.) i 2013, svarende til ca. 33 procent af arealet med nøglebiotoper. Arealerne er fordel på 6 skovområder Figur 3: Liste over gennemgåede nøglebiotoper med udført pleje Skov Afd Litr Areal Gennemgåe Tiltag Kommentar a t Jerup Plantage 11 e 1,343 X Græsning Se græsningsaftale Jerup Plantage 11 f 2,784 X Græsning Se græsningsaftale Elling Plantage 34 a 3,177 X Græsning Se græsningsaftale Elling Plantage 38 d 0,504 X Græsning Se græsningsaftale Katsig Bakker 61 a 8,487 X Afbrænding/ hegn Katsig Bakker 61 b 1,107 X Slet Katsig Bakker 64 b 2,428 X Afbrænding Se plejeplan og græsningsaftale Knivholt Skove 71 a 3,406 X Græsning Græsningslaug Knivholt Skove 71 b 3,347 X Græsning Græsningslaug Knivholt Skove 71 c 2,741 X Græsning Græsningslaug Knivholt Skove 71 f 11,93 X Græsning Græsningslaug 0 Minkarealerne 83 c 0,838 X Tynding Uønsket trævækst Minkarealerne 83 d 0,680 X Tynding Uønsket trævækst Sindallund 92 a 6,161 X Græsning Se græsningsaftale Plantage Professorens 19 a 6,839 X Rydning/ Se plejeplan Plantage 3 knusning Professorens 19 a 1,738 X Rydning af Konvertering mod hede Plantage 7 trævækst I alt 57,51 2.4 Miljøpåvirkning af maskinopgaver - løbende kvalitetssikring I forbindelse med anvendelse af maskiner i opgaveløsningen (skovmaskiner, flishugning etc.) er kommunens procedure og arbejdsinstruktion beskrevet i afsnit 6.1 samt i procedure 3 3. Det betyder, at der ved maskinanvendelser foreligger en opgavebeskrivelse ved udførelse af skovnings- og udkørselsopgaver o.l.. Opgavebeskrivelsen er en grundsten i kommunens miljøvurdering og løbende kvalitetssikring af de maskinoperationer, der udføres på kommunens arealer og gemmes som dokumentation. Miljøvurderingen og kvalitetssikringen udgøres bl.a. af en tjekliste bestående af 16 spørgsmål, som besvares af entreprenøren, når opgaven afsluttes. Opgavebeskrivelsen indeholder kort, hvor driftsopgaven er geografisk afgrænset sammen med markering af værdifuld natur og fortidsminder. 3 I dokumenterne: Målsætninger og retningslinjer (PEFC/FSC) og Procedurer (PEFC/FSC) 6
Kortet på opgavebeskrivelsen udgør status før indgrebet for værdifuld natur (nøglebiotoper, redetræer o.l. fremgår af kortet på arbejdsbeskrivelsen jf. procedure 3). Efter udført opgave, aflever entreprenør opgavebeskrivelser med status efter indgrebet. Evalueringen af tilbageleverede opgavebeskrivelser sker rutinemæssigt efter entreprenørens indlevering, og der sammenfattes en kort rapport over identificerede afvigelser (f.eks. påkørsler, køreskader, fældeskader, spild mv.), samt hvad der er gjort for at afhjælpe skaden. Opfølgning i felten på henvendelser fra maskinføreren, der vurderes at kræve besigtigelse, tages i forbindelse med opgaveløsningen. 2.4.1 Status for maskinopgaver 2013 Der er i alt udarbejdet 30 opgavebeskrivelser i 2013 heraf er de 24 vedrørende maskinindsatser med ekstern entreprenør. Af de sidste 24 opgaver er 4 opgaver endnu ikke afsluttet primo 2014. Tilbagemeldingerne og observationer i felten har ikke givet anledning til større afvigelser. Der har været afvigelser/bemærkninger ifm. 6 tilbagemeldinger, men det har primært drejet sig om enkelte køreskader på bestandstræer eller kørsel tæt på diger (ifm. pleje af samme). 2.5 Skovdriftens sociale betydning Et af hovedformålene med skovdriften i Frederikshavn Kommune er at give borgerne flere rekreative muligheder. Center for Park og Vej har et stort ønske om at kvantificere den sociale betydning af den skovforvaltning kommunen gennemfører. Der er derfor udvalgt en række parametre, der fokuserer på skovenes rekreative udnyttelse. Formålet er at kunne evaluere på, om de rekreative tiltag der gennemføres, er ønskede og derfor benyttede. Følgende faktorer kvantificeres: Deltagere ved naturvejledningsarrangementer, se bilag 9 Shelter, efterspørgsel fra brugere, (kan ikke bookes på nuværende tidspunkt) Sankere, der bruger skovens restprodukter, Jagtforeninger. Foldere, antal udleveret pr. år. Opgørelse over steder med folderkasser Måling af antal skovgæster med sensor 2.5.1 Status for naturvejledningen 2013 Center for Park og Vej afholder hvert år et stort antal offentlige naturarrangementer på de kommunale arealer (og andre naturområder i kommunen). Emnerne spænder vidt og ofte afholdes turene på baggrund af tilkendegivelser fra deltagere på tidligere ture. Endelig er der en geografisk spredning i naturturene for at give indbyggerne i kommunen et indtryk af den mangfoldighed, der findes inden for kommunegrænsen. Samlet set blev der afholdt 112 ture i 2013 med 4286 deltagere. Der var tale om både offentlige arrangementer, kurser og arrangementer målrettet institutioner, foreninger og andet. Naturvejledningen indberetter og registrerer arrangementer og dokumentation er gemt i skovhåndbog og skovportal. 7
2.5.2 Status for rekreative faciliteter 2013 Frederikshavn Kommune har anlagt og drifter en række rekreative faciliteter og stier som en del af skovdriften. For statusdelen er kun medtaget nye tiltag og anlæg for den aktuelle periode. Der er i 2013 anlagt 2 nye hundeskove grundet den store efterspørgsel. Publikumsmålinger fra den eksisterende hundeskov i Bannerslund Plantage viste et besøgstal på mellem 20-30.000 årlige besøg. De nye hundeskove er etableret i Sæby (Gybels Plantage) og Frederikshavn (Minkarealerne). Den sidste bliver indviet i 2014. I forbindelse med hundeskovene er der blevet anlagt ca. 2,25 km rekreative stier. I Gybels Plantage er der desuden blevet anlagt et madpakkehus med støtte fra Friluftsrådet og Teknisk Udvalg. Madpakkehuset ligger i tilknytning til hjertestien i plantagen (2012), men kan anvendes af alle. Herudover er der udskiftet et større antal borde/bænke idet man er gået over til plastbænke (genbrugsplast) i stedet for træ, da de ofte er tilgroede med alger eller våde. 2.5.3 Status selvskovere og sankere 2013 Sankere og selvskovere er folk fra nærområderne, der køber træ til fyring (brænde), men selv står for fældning og oparbejdning i skoven. Salget og aktiviteten er dermed af social betydning for folk i nærområdet. Der har i alt været solgt selvskovningsbrænde/sankekort til 17 personer i 2013. Der blev solgt ca. 190 rummeter brænde til en værdi af 33.262 kr. (se også figur 1, afsnit 2.1.1). Ordningen administreres af skovarbejder og selvskovere og sankere får udleveret information og krav vedrørende FSC/PEFC. 2.5.4 Status jagt 2013 Med hensyn til jagten i de kommunale skove er der indgået jagtlejekontrakter med følgende jagtforeninger: Sæby Jagtforening, Ørtoft Jagtforening, Frederikshavn Jagtforening, Strandby Jagtforening, Råbjerg-Ålbæk Jagtforening og Skagen Jagtforening. Disse foreninger har lejet jagten i de kommunale skove hvor jagt er tilladt. Jagtlejekontrakten er vist i skovhåndbogen. Kontrakten kræver at jagtlejeren oplyser om antallet af jagter, antallet af deltagere og udbyttet af vildt (se oversigt over jagtudbyttet i 2013 i afsnit 2.1.1). Herudover er der afholdt en skolejagt med naturvejleder for at undervise skolebørn i jagt, vildt og fødevarer. 8
2.5.5 Publikum Da publikum er et af hovedformålene med driften vil anvendelsen af de forskellige skovområder blive forsøgt kvantificeret ved hjælp af publikumstællinger (sensorer). I 2013 har der været udført tællinger i Elling Plantage fra april til december. Resultaterne kan ses nedenfor. Elling Plantage (P-plads ved Mariendalsvej) Periode: 22/6-13 til 23/1-14 eller 206 dage Sted: Hovedindgang ved p-plads Mariendalsvej Total antal: 11974 besøg (anslået ca. 20.000 årlige besøg ved 48 besøg per dag og andre indgange) Gns. per dag: 58 besøg (max: august 92 besøg per dag, min: december 25 per dag) Langt de fleste (56 procent) benytter skoven i tidsrummet 10.00 til 13.00 99,7 procent benytter skoven mellem 05.00 og 22.00. Der ligger sammenlagt kun 38 besøg udover dette tidsrum. Der er ikke noget entydigt mønster i hvilke dage skoven benyttes mest. Mandag er den mest benyttede dag med 18 procent af alle besøg. Fredag er dagen med færrest besøg (11 procent). 30 procent af alle besøg ligger i weekenden (lørdag og søndag). (vurderet usikkerhed på 10 %) 2.5.6 Borgerhenvendelser Det er et krav, at Frederikshavn Kommune gemmer henvendelser fra borgere og brugere vedrørende skovene. Der er i 2013 blevet gemt 50 skriftlige henvendelser. Det er dog vurderet, at antallet ligger omkring 75-100 henvendelser. Herudover er der et tilsvarende antal telefoniske henvendelser og henvendelser vedrørende brændesalg. Henvendelserne vedrører alt fra almindelige forespørgsler omkring skovene og driften til forespørgsler omkring tilladelse til arrangementer (se afsnit 2.5.7 nedenfor). 2.5.7 Arrangementer Udover naturvejledningsarrangementerne er der blevet søgt om tilladelse til en række arrangementer. Der er om 6 større arrangementer: 2 MTB løb (Elling og Katsig), 2 orienteringsløb (Katsig og Bangsbo) og 2 større løb (Bangsbo og Katsig). Herudover er der søgt om tilladelse til 10-12 mindre arrangementer med 8 til 12 deltagere såsom hundetræning, ponyridning og metaldetektorer. 2.5.8 Andet Der er udarbejdet en vandretursfolder over Gybels Plantage, således at der nu findes foldere for Katsig Bakker, Knivholt Skov og Gybels Plantage. Elling Plantage er pt. under udarbejdelse. Folderne kan findes på kommunens hjemmeside, biblioteker, turistbureauer o.l. 9
2.6 Anvendelsen af ikke-hjemmehørende træarter Brugen af ikke hjemmehørende træarter i kommunen overvåges årligt (FSC 6.9.1). I overvågningen evalueres: den arealmæssige udbredelse af de ikke hjemmehørende træarter, beliggenheden af arealer med ikke hjemmehørende træarter, påvirkningen af de omkringliggende økosystemer Der er ikke blevet anvendt træarter, som ikke er hjemmehørende i Danmark i 2013. Som nævnt i afsnit 2.2.1 er der blevet foretaget en kulturregistrering i afdeling 175a, hvor 0,73 hektar nobilis er blevet konverteret til eg, hassel og avnbøg. Det flytter træartssammensætningen marginalt imod en større andel af hjemmehørende træarter. Forskellen ift. det oprindelige er dog så lille, at den ikke er beregnet. Der henvises til procedure 4 Registrering af kulturtiltag og metode, som findes i skovhåndbogen. 2.7 Ansvarsarter Arter, beskyttet af habitat- eller fuglebeskyttelsesdirektivet, fredede arter, og arter optaget på nationale rødliste vil altid være arter, der er genstand for særlig opmærksomhed. Bruttolisten bliver løbende udviklet på baggrund af henvendelser fra foreninger og enkeltpersoner, der rapporterer til kommunen samt egne iagttagelser. Alle fund vil blive lagt ind i nøglebiotopsregistreringen. Den driftsansvarlige for skovene indhenter oplysninger om den specifikke indsats, der skal til for at beskytte og sikre arternes overlevelse og fremgang. Forekomst af arter bliver registreret i MapInfo, så daglig beskyttelse er mulig. Efterhånden som flere arter bliver fundet i de certificerede skove, vil det blive overvejet, hvordan viden om forekomsterne bedst bliver formidlet, og om den særlige plejeindsats kan ske i samarbejde med interessegrupper eller borgere i lokalområdet. Forekomsten af ansvarsarter bliver registreret i MapInfo, så daglig beskyttelse er mulig, da forekomsten så vil fremgå af opgavebeskrivelsen. Der er ikke registreret nye artsfund i 2013 eller oplevet en tilbagegang af eksisterende. 2.8 Øvrige SHBV-arealer (skov med særlig høj bevaringsværdi) Kommunen forpligtiger sig til at gennemføre en årlig overvågning og evaluering af kommunens øvrige arealer med skov af høj bevaringsværd (FSC 9.4), dvs. OSD, egekrat og Natura 2000 områder. Overvågningen omfatter en vurdering af effektiviteten af de tiltag, der er gennemført for at opretholde eller forbedre tilstanden for den specifikke SHBV. Det er indtrykket, at SHBV-arealerne er i en god til bedre tilstand jf. tiltagene i figur 3, afsnit 2.3.1. Der er desuden udført naturpleje i samarbejde med Naturstyrelsen den del af Habitatsområdet Solsbæk, der ligger i Professorens Plantage. Tiltaget er en realisering af plejeplanen (se driftsplan) for området og for at udvide områderne med hede/klithede. Strandengene i Natura 2000 delen af Bannerslund (Afd. 48a og Afd. 49a) bliver strandengene afgræsset med kreaturer. På en del af egekrattet i Jerup Plantage (Afd. 11e+f) er der etableret fåregræsning jf. afsnit 2.3.1. 10
2.9 Afvigelser A fra driften Der er kun registeret afvigelser fra driften ifm. skovning af asketræer pga. sygdommen asketoptørre. Her har det været nødvendigt at bortkøre noget af det skovede træ fra arealer med urørt skov tæt på vej af æstetiske årsager. Der er dog opnået dispensation hertil og der er også efterladt dødt ved på arealet. Opskæring af fældet ask med asketoptørre og råd i Knivholt skov marts 2013. 11
Skovning af risikotræer (ask m. asketoptørre) i Vandværksskoven maj 2013 12