En historie om mindfulness Mindfulness er blandt psykologer kraftigt på vej ind i varmen. Metodens evidens er dog ingen nyhed, fremgår det af et interview med mindfulnessikonet Jon Kabat-Zinn. Mindfulness Af Vibeke Adler Der tales meget om det i tiden, mindfulness. Der er stor søgning til kurser og introduktion til mindfulness-træning. Det synes på vej til trendy, nærmest hot, både inden for det psykologiske fagområde og i erhvervslivet. Sådan har det ikke altid været i psykologkredse i Danmark. Kun få år tilbage var det at røre ved meditation, at træne og undersøge bevidstheden meditativt indefra noget, en intellektuel, professionel psykolog helst holdt lidt for sig selv. Meditativ praksis var omgærdet af afstandtagen, mistænkeliggørelse og berøringsangst fra især den del af det akademiske forsk nings univers, hvis fokus og forskningsmetode alene har taget sit udgangspunkt i positivistisk videnskabelighed og undersøgelsesmetode. Og sådan er der så meget. Konjunkturerne, moden og tiderne skifter. Det er nu ikke blot blevet stuerent, det er blevet evidensbaseret! Og det er kun godt. Gennem de seneste mange år har effekten imidlertid været vældig åbenlys og evident for dem af os, der stilfærdigt, seriøst og systematisk har forsøgt at træne sindet via egen, ofte daglig, meditativ praksis og på forskellig vis arbejdet med mindfulness. Vi har gennem tiden samlet erfaringer og empiri fra såvel egen proces som fra andres. Mindfulness er helt enkelt og ueksotisk, især hvis vi holder os til vort modersmål. Ordet betyder jo blot opmærksomhed. Den ekstra klang, begrebet får, når vi forbinder det med psykologisk/terapeutiske metoder samt nærværstræning, er fuld opmærksomhed, med vågent, neutralt og observerende nærvær, uden at dømme. Det kan ses som en metode til træning af sindet, bevidsthedstræning med henblik på at øge evnen til fuldt og vågent nærvær i nuet, fysisk, emotionelt og mentalt samt eventuelt spirituelt. En universel metode, som kan anvendes på 8 PSYKOLOG NYT 7 2008
ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN tværs af terapeutiske og spirituelle retninger og teoretiske skoler. En metode, som fra tidernes morgen har været praktiseret i adskillige visdomstraditioner, med interesse for essens samt for at undersøge menneskets bevidsthed og forbindelsen til altet. Selv har jeg gennem mere end 25 år arbejdet meditativt, herunder med mindfulness, ligesom jeg gennem alle årene har integreret dette i de integralpsykologiske videreuddannelsesforløb for psykologer og andre professionelle, jeg har udviklet og tilrettelagt. Enkelt men ikke nemt Inden for mindfulness-træning fra et integralpsykologisk perspektiv indgår meget enkle former for meditativ fordybelse med henblik på at træne evnen til at holde bevidsthedsfokus og nærvær. Hensigten er at skabe rum og redskaber til at finde ind til roen og essensen i sig selv via en praksis præget af enkelhed og nærvær, hvor man på sigt kommer bag om det i sindet, som netop forstyrrer klarhed og ro. Suppleret med træning i neutral, ikke-dømmende opmærksomhed styrkes evnen til at slippe uhensigtsmæssige somatiske, emotionelle og mentale mønstre fra fortiden. Samtidig øges muligheden for at reducere stress og smerte, fysisk som psykisk. Når sindet således bringes i ro, frisættes energi, og opmærksomheden kan rettes med mere klarhed og fokus. Anvendt over tid er mindfulness endvidere et redskab til selvpleje, med centrering af bevidstheden et mere roligt sted, samt til øget tilgang til empati og medfølelse. Som vedvarende meditativ praksis kan det blive en hjælp til at holde balance og klarhed i turbulens, personligt som professionelt. Psykologen selv får her et redskab til at skærpe PSYKOLOG NYT 7 2008 9
10 PSYKOLOG NYT 7 2008
FAKTA Tidligere artikel Psykolog Nyt har for nylig bragt en artikel om den praktiske anvendelse af mindfulness, nemlig Johnny Burschardt og Nicolai Sennels: Mindfulness i terapien, Psykolog Nyt 3/2008. Artiklen kan downloades fra www.dp.dk > Psykolog Nyt > Artikelarkiv. og forfine sig selv som instrument i den terapeutiske proces og relation. Med professionel styring kan mindfulness gives til visse klientgrupper, hvor det viser sig naturligt virksomt og frugtbart i samspil med andre psykologiske metoder og terapiformer og skaber en synergieffekt, uanset terapeutisk retning. Da en forudsætning for fuld opmærksomhed og fokuseret nærvær i nuet er, at krop og sind er afspændt, arbejder vi samtidig med afspænding og vitalisering, fysisk som psykisk. Det er, som det lyder, så enkelt men det er ikke nødvendigvis nemt i tider, hvor det vestlige sind konstant overstimuleres, bombarderes og afledes fra fokuseret nærvær, enkelhed og klar retning. Evident i mere end 2000 år Nogle siger, at mindfulness er nyt. Nogle siger, at det er buddhisme. Nogle siger, at mindfulness-træning er opfundet af den amerikanske læge Jon Kabat-Zinn. Han har netop også i USA og Canada været den, der har introduceret mindfulness-medita tionen som behandlingsmetode i det traditionelle hospitalssystem over for stress- og smertepatienter, efterfulgt af videnskabelig effektforskning. I efteråret 2007 havde jeg en samtale med ham i forbindelse med en workshop i Californien. Her kommenterede han selv ydmygt omtalen af sig som den, der har opfundet mindfulness, med et smil: - Ja, det er et rygte, jeg prøver at lære at leve med. Det er jo både rigtigt og forkert. Der er mange andre, der også har arbejdet med mindfulness. Selv tager Kabat-Zinn ikke monopol på det, men understreger i samtalen, at det, som den vestlige videnskabelighed først i det seneste årti har været villig til at undersøge evidensen af og erklære videnskabeligt, evidensbaseret, jo har været evident i mere end 2000 år. Interessant har det været at iagttage, at dén psykologiske skole, som i dag særligt synes at have overtaget og indarbejdet mindfulness som metode, netop er den psykologiske og terapeutiske tradition, som herhjemme for få år siden lagde den stærkeste afstand til kolleger, der arbejdede med bevidsthedstræning/forskning, meditativ fordybelse og udvidet kropsbevidsthed nemlig den kognitive og behavioristiske tradition. Det er således pudsigt, at mange ikke-kognitive psykologer har fået den opfattelse, at mindfulness-træning er et grundlæggende kognitivt påfund. Så i virkeligheden er det måske snarere på trods, at mindfulness herhjemme er kommet til at tage sig kognitivt ud. Den kognitive interesse I USA er det mange år siden man fra professionelt, akademisk og videnskabeligt hold introducerede mindfulnesstræning som decideret behandlingsmetode inden for hospitals og sundhedssektoren, i særdeleshed i forhold til stress og smertebehandling. Her var det, Jon Kabat-Zinn etablerede den første klinik, hvor man med opsigtsvækkende resultater trænede patienter i stressreduktion, MBSR. Han konstaterer selv, at: netop den forskning i effekten af mindfulness-træning på stress- og smertepatienter, jeg har iværksat i mine klinikker, har bevirket, at mindfulness nu ses som en videnskabeligt baseret metode, og det beroliger akademikeren. Om den tilsyneladende tætte forbindelse til den kognitive psykologi, siger Kabat-Zinn videre: - Dette har ganske specielle historiske grunde: Da jeg åbnede klinikken tilbage i 1997, lå min interesse inden for medicinen, ikke psykologien. Det viste sig, at arbejdet med mindfulness voksede og spredtes i de amerikanske stater og Canada. Først herefter var det, at tre kendte kognitive forskere så virkningen af, hvad der skete med vores patienter. De anede her en praktisk anvendelse af metoden i forbindelse med tilbagefald inden for den kognitive terapi, især inden for depression. Derfor udviklede de sammen med os den mindfulness-baserede kognitive terapi MBCT. - MBCT er forskellig fra MBSR, som har et meget bredere fundament. MBSR er orienteret mod emotioner og mod kognition, men er også en del af noget meget større. Dette kom som en overraskelse for dem, lige så vel som hvor meget tid vi brugte på sansefornemmelser i kroppen. De kognitive terapeuter var overhovedet ikke vant til dette, men overgav sig mere og mere hen ad vejen. Så grundet disse anvendelsesmuligheder blev det de kognitive psykologer, PSYKOLOG NYT 7 2008 11
som først blev interesseret i mind- fulness. Indtil de kognitive for- skere fik øje på mulighederne i vort arbejde, kendte de ikke no- get som helst til dette. Det kunne altså lige så godt have været andre psykologiske traditioner, som havde forbun- det sig med mindfulness-træ- ning først. For mindfulness er jo lige så relevant for det psykodynamiske, for det kropsterapeutiske, ja, for alle psy- kologiske og menneskelige om- råder. - Opmærksomheden på nærvær og kapaciteten til at hvile i opmærksomhed uden at dømme, hvad kan ikke beriges af det?! Her er absolut dybe og brede anvendelsesmuligheder dl for al menneskelig interaktion. Også neurovidenskaben er begyndt at vise inter esse. Man studerer effekten på hjernen, og hvordan træning af opmærksomheden kan skabe emotionel balance og påvirke selvregulering. Interessen for området er pludselig blevet meget stor. Det gælder både forskningen i klinisk anvendelse, i mind-body-området, og i hvordan bevidstheden opstår. - Hjernescanninger viser, at der er tydelige neurale korrelater og forbindelser mellem meditation og hjernens respons derpå. Og når man iagttager munke, som har mediteret hele deres liv, ses profiler af hjerneaktivitet, som neuroforskerne aldrig har set før. Det er faktisk muligt at træne sin hjerne og bevidsthed til mere naturlig omsorgsfuldhed, medfølelse, tålmodighed og generøsitet og på den måde øge den emotionelle intelligens, fastslår Kabat-Zinn. Mindfulness for alle Men hvem kan så drage nytte af mindfulness, og hvem kan ikke. Er det for de få eller de mange? - Mindfulness er ikke for få udvalgte, og mit ærinde har netop været at demonstrere metodens universalitet. Derfor oprettede jeg en stressreduktionsklinik for meget fattige, som ikke havde adgang til sundhedssystemet, primært etniske minoriteter med meget lidt uddannelse. De opnåede også rigtig gode resultater med det. Og vi tilbød træning i fængsler for folk, som var udstødt af samfundet. Vi kan her reducere niveauet af aggressivitet i et miljø, som ellers er præget af voldsom aggressivitet. Det imponerede mig! Mindfulness har uanede anvendelsesmuligheder. Jeg har trænet sportsteams. Det bruges inden for juristuddannelsen. Mange forretningsfolk arbejder med det i sam arbejds- og ledelsestræning. Nej, det har ikke med elite at gøre, alle har en bevidsthed, et hjerte og en spontan visdom. Når dette næres, vokser man ligesom ind i det, siger Kabat-Zinn. Han erkender dog, at han undertiden støder på akademikere og andre intellektuelle, der har vanskeligt ved at godtage metoden. Han forklarer det med, at de kan have det svært med at komme bag om deres egne tankemodeller: - De vil vide på forhånd, hvad der kommer ud af tingene, og ikke gøre noget, medmindre vi fortæller dem dette i forvejen. Men det gør jeg ikke. Jeg siger: Jeg er ked af det, men jeg kan ikke garantere dig, at der vil ske noget som helst. Det drejer sig om at være i relationen til dig selv i nuet uden at kræve et bestemt udbytte. Kabat-Zinn understreger, at selv om det ser meget enkelt ud at være i det nuværende øjeblik, skal man lære at være meget mindre aktiv og dømmende, hvad der er meget svært. Måske kan man i et enkelt sekund eller to, men at være mindful en hel dag er umuligt. - Når vi begynder at træne sindet, siger Kabat-Zinn, kan vi kun regne med at blive en lille smule mere nærværende. Det er det vanskeligste arbejde i verden. Det er simpelt hen svært at forstå, at det skal være så svært. Krav til terapeut og mindfulness-træner - Af samme grund bør man som terapeut og mindfulnesstræner simpelt hen ikke anvende metoden og tilbyde den til klienter og patienter, hvis man ikke selv har haft en egen personlig praksis gennem tid. Og her mener jeg ikke gennem et weekend- eller ugekursus, men over måneder, år og gerne årtier. Jo længere, des bedre. Udelukkende mental, begrebsmæssig forståelse af mindfulness er ingen hjælp. Der bliver nødt til at være en kropslig integreret og erfaret forståelse af processen, hvis det skal gøre en forskel. Er du ikke selv trænet gennem egen praksis, ved du dybest set 12 PSYKOLOG NYT 7 2008
ikke noget om det, og det vil ikke alene være uansvarligt, men også uprofessionelt at forsøge at gå i gang med undervisning i mindfulness ud fra den sædvanlige form for professionel ambition. Så her er den eneste vej praksis, øvelse og øvelse, understreger Kabat-Zinn. - Hvis psykologien virkelig skal have glæde af det, som mindfulness tilbyder, er det vigtigt at forstå, at det ikke bare er ny mode, men en fuldstændig ny forståelse af den menneskelige psyke, af den menneskelige krop og af selvet. Men forståelsen af det må være erfaringsbaseret. Den kan aldrig være alene begrebsligt og intellektuelt baseret. - Medmindre man selv som psykolog lever med daglig praksis over tid, vil man tale alene ud fra toppen af hovedet uden nogen reel erfaring med det, man taler om, eller endnu værre: underviser i. Og du skal praktisere længe nok til at kunne kultivere og træne, ikke kun opmærksomt nærvær, men også alle de kvaliteter i hjertet og bevidstheden, som netop opstår ud fra det at være nærværende og opmærksom på denne måde. Som venlighed, generøsitet, tålmodighed og tillid. Ellers kan det lyde nok så godt, men det vil være tomt og ikke give mulighed for en dyb klinisk effekt på andre mennesker. Vibeke Adler, cand.psych., privatpraktiserende psykolog og mindfulness-træner www.psykologknudepunktet.dk PSYKOLOG NYT 7 2008 13