ALTERNATIVE PUBLIKATIONSFORMER I DANMARK OG DERES POSITION PÅ DET DANSKE BOGMARKED UNDERSØGELSE FOR BOG- OG LITTERATURPANELET

ALTERNATIVE PUBLIKATIONSFORMER I DANMARK OG DERES POSITION PÅ DET DANSKE BOGMARKED UNDERSØGELSE FOR BOG- OG LITTERATURPANELET Nils Bjervig, Bjervigs Bureau Juni 2015 1

INDHOLD 1. Indledning 3 2. Definitioner og afgrænsninger 4 3. Metode 8 4. Portræt af selvudgivere et forsøg på en typologi 11 5. Hvordan selvudgiver hvem er leverandører af ydelser? 15 6. Antal titler udgivet 2013 og 2014 17 7. Oplag salg pris 19 8. Genrer og medier 21 9. Økonomi bedste indtægtskilder og salgskanaler 27 10. Om selvudgivelser i det litterære kredsløb 28 11. Konklusion 32 2 Alternative publikationsformer i Danmark og deres position på det danske bogmarked

1. INDLEDNING Kulturministeren nedsatte i april 2014 Bog- og Litteraturpanelet for at»følge udviklingen på bogmarkedet«, bl.a. gennem»årligt at indsamle tilgængelig statistisk viden om bogmarkedet, ( )«Som en del af dette arbejde igangsatte Panelet i februar 2015 en undersøgelse af alternative publikationsformer på det danske bogmarked. Baggrunden for at iværksætte undersøgelsen er en antagelse om, at det som følge af den digitale udvikling er blevet nemmere at udgive bøger, og at det har medført en stigning i antallet af titler, der udgives uden om de traditionelle forlag og»klassiske publikationskanaler«.»imidlertid foreligger der p.t. ingen systematisk viden på området. Det er ønsket, at denne undersøgelse skal råde bod herpå.«, skriver panelet i opdraget til nærværende undersøgelse 1. Panelet ønsker følgende hovedpunkter belyst: De vigtigste former for alternativ publikation med differentiering af de forskellige former, samt en identifikation af eventuelle hovedaktører inden for teknisk support og/eller markedsføring. Undersøgelsen skal belyse Omfanget af selvudgivelser i forhold til den samlede titelmængde Økonomien Den genremæssige og typologiske fordeling af selvudgivelser, også sat i forhold til det samlede bogmarked, samt fordeling af trykte bøger og e-bøger blandt selvudgivelser Kredsløb: Er der alternative udgivelser, der bliver indkøbt til folkebibliotekerne og er til salg i danske boghandler (fysisk og online)? Prissætning. 1 Se bilag 1 på www.kulturstyrelsen.dk/bogen-2015/selvudgivere. Nils Bjervig, Bjervigs Bureau: Alternative publikationsformer i Danmark og deres position på det danske bogmarked 3

2. OG DEFINITIONER AFGRÆNSNINGER Ved første øjekast er det ligetil: Der er de traditionelle forlag på den ene side, og så er der de»alternative publikationsformer«eller»alternativt udgivne bøger«eller blot»selvudgivelser«på den anden. Blandt selvudgivne titler såvel som blandt udgivelser fra de traditionelle forlag findes både ikke-kommercielle og kommercielle titler. I denne undersøgelse er det udelukkende de kommercielle titler, der er genstand for analysen. De kommercielle titler er dem, der henvender sig til markedet (se definitionen nedenfor) derfor er det dem, der er centrale for en beskrivelse af»litteraturens situation på det danske bogmarked«. Dermed falder en lang række udgivelser uden for denne undersøgelse. Fra etablerede forlag og udgivere kan her nævnes rapporter fra forskellige forskningsinstitutioner, kommunale udgivelser, årsrapporter fra firmaer, jubilæumsskrifter, ministerielle skrifter og forordninger mv. Blandt selvudgivne værker falder bl.a. følgende uden for vores undersøgelse: en række personalhistoriske værker, familiekrøniker, private foreningsjubilæer, selvbiografier, en del lokalhistoriske studier m.fl. bøger til forbrugerne findes ikke i dag. Der har tidligere været gjort forsøg på at etablere en sådan statistik (se nærmere s. 19). Forlæggerforeningen udsender hvert år en statistik, Forlæggerforeningens Årsstatistik, der redegør for forlagenes salg til forhandlere, ikke til forbrugere 3. Antallet af kommercielle og ikke- kommercielle titler i 2013 og 2014 så således ud: Antal kommercielle og ikke-kommercielle titler i 2013 og 2014 År Kommerciel Ikkekommerciel Trykt bog 2013 7.272 5.104 2014 7.528 4.806 I alt trykt bog 14.800 9.910 E-bog 2013 3.475 1.857 2014 3.899 1.615 I alt e-bog 7.374 3.472 Tabel 1. Kilde: DBC 4 KOMMERCIELLE TITLER Undersøgelsen behandler udelukkende de udgivelser, der hos Dansk BiblioteksCenter (DBC) har handelskoden kommerciel. Det er forlæggeren eller forfatteren, eller hvem der ellers har fået opgaven med indsendelsen af bogen til Dansk Bogfortegnelse, der suverænt definerer, om den skal klassificeres kommerciel. Man skal i oplysningsskemaet 2 til Dansk Bogfortegnelse sige ja eller nej i rubrikken:»er bogen udgivet med henblik på videresalg i detailhandelen?«at en titel er kommerciel, betyder udelukkende, at den er beregnet til at blive solgt i detailhandlen. Det betyder ikke, at bogen faktisk vil sælge eller bliver solgt. En statistik over salg af 2 Læs hele oplysningsskemaet her: http://www.dbc.dk/filer/tekstfiler-pdf-mm./ oplysningsskema-til-dansk-bogfortegnelse. 3 Se nærmere uddybning på s. 19. 4 Kildehenvisningen til DBC er her som i hele rapporten at læse som: DBC, udtræk til Bog- og Litteraturpanelet. Tallene for det samlede bogmarked i denne undersøgelse er også fra dette udtræk. Når tallene fra Danmarks Statistik ikke er anvendt, skyldes det dels, at tallene herfra først blev offentliggjort så sent, at de ikke kunne indgå i denne undersøgelse, dels at det ikke er muligt at isolere selvudgivelser i disse data. Det betyder, at der kan være mindre uoverensstemmelser mellem denne undersøgelses tal for det samlede bogmarked og tallene fra Danmarks Statistik. 4 Nils Bjervig, Bjervigs Bureau: Alternative publikationsformer i Danmark og deres position på det danske bogmarked

TRADITIONELLE UDGIVELSESFORMER Forlag Størstedelen af forlagene lader sig uden problemer definere som traditionelt forlag med Panelets formulering:» ( ) forlag, der med lønnede medarbejdere foretager en udvælgelse og redaktionel sparring af indsendte manuskripter, og som i øvrigt står for at promovere udgivelsen over for medier, boghandlere og læsere.«denne definition kan dog ikke stå alene, for den tager ikke hensyn til, om forfatteren skal bidrage med penge inden udgivelse. Den siger ikke noget om, hvem der afholder bogens udgifter fra færdig redaktion til bogens markedsføring og udgivelse: Der er grafisk tilrettelægning, udarbejdelse af omslag og trykning. Derfor bør det i definitionen indgå, at et traditionelt forlag afholder alle udgifter i forbindelse med produktion af bogen, fra grafisk tilrettelægning, design af omslag, trykning til distribution og lagerleje mv. Men selv med denne definition kan man alligevel i mange tilfælde komme i tvivl om, hvorvidt en udgiver skal rubriceres som hørende til de traditionelle eller alternative. Det afgørende kriterium for, at en bog er udgivet på et traditionelt forlag, er således i denne undersøgelse, at en forfatter ikke skal have egne, private penge op af lommen, for at udgivelsen kan komme i stand (det betyder dog ikke, at udgifter afholdt af forfatteren inden indlevering til et traditionelt forlag, som fx til redaktionel sparring og korrektur, rubricerer forfatteren som selvudgiver). ALTERNATIVE PUBLIKATIONSFORMER Selvudgivelse Selvudgivelser er ikke noget nyt fænomen, hverken i Danmark eller udlandet. Man kan fx nævne Walt Whitman, der selv udgav Leaves of Grass i 1855. Også herhjemme har vi i mange år haft udgivelser på Eget forlag, og i flere årtier har man set alternative forlag og udgivelsesformer komme og gå. At selvudgivelse nu er blevet en faktor i det danske udgivelseslandskab, skyldes den digitale udvikling, der har gjort det muligt dels at producere trykte bøger til en hidtil uset lav pris, dels at producere e-bøger med små omkostninger og få dem eksponeret og solgt bl.a. via internettet, i takt med at tablets, e-readers, smartphones m.m. er blevet udbredt blandt forbrugerne. En selvudgivelse er i denne rapport defineret som en udgivelse, hvor forfatteren helt eller delvist selv finansierer udgivelsen med egne, private midler. Det betyder, at en selvudgivelse er en entydig størrelse, men alligevel omfatter et meget bredt spektrum: fra et værk af den selvudgiver 5, der laver alt selv og betaler alt selv, over den selvudgiver, der tilkøber sig forskellige typer ydelser 6, til den, der køber det meste, måske det hele, hos et selvudgiver-/medudgiverforlag. Med denne definition kan vi også lave nogle afgrænsninger: En udgivelse er ikke en selvudgivelse hvis finansieringen af en konkret udgivelse helt eller delvist kommer fra (ansøgte) fondsmidler hvis man udgiver på et forlag, der i stedet for traditionelt forskud og royalty deler overskuddet (typisk 50-50 %), når alle produktions- og markedsføringsudgifter etc. er betalt. En udgivelse er en selvudgivelse hvis de penge, man skyder i produktionen af en bog, kommer fra biblioteksafgiften eller fra uspecificerede legatmidler hvis crowdfunding indgår som en del af dækning af udgifterne. Pengene er for størstedelen at betragte som forudbetaling for værket og frigives først ved udgivelse 7. Andre alternative publikationsformer Der findes andre alternative publikationsformer end den klassiske, rene selvudgivelse, hvor forfatteren selv sørger for alt fra ide til færdig bog, får den distribueret og selv betaler for alt. I formuleringen af spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen, som blev benyttet som en del af nærværende undersøgelse (se mere i afsnit 3), skelnede vi mellem selvudgiverforlag, medudgiverforlag og selvudgivertjenester og gav eksempler herpå. Denne skarpe skelnen har det imidlertid ikke været muligt at opretholde. I praksis 5 Termen»selvudgiver«har for mange en nedsættende klang over sig. Det hænger nok sammen med en opfattelse hos nogle, især i pressen, af, at kvaliteten af selvudgivelser ikke holder almindelig standard. Derfor er der flere selvudgivere og selvudgiverforlag, der foretrækker termen»udgiver«. Denne undersøgelse går ikke ind i en vurdering af kvalitet eller mangel på samme, hverken i selvudgivne eller forlagsudgivne værker. 6 Se redegørelse for svarene i spørgeskemaundersøgelsen, s. 9 ff. 7 De tilfælde af crowdfunding, jeg har kendskab til blandt selvudgivelser, har indebåret, at forfatteren ikke har fået penge udefra forlods; pengene bliver først frigivet ved udgivelse og er i overvejende grad karakteriseret ved at være forhåndsbestilling af værket (bog eller e-bog). Forfatteren har stadig egne penge op af egen lomme og er derfor selvudgiver. Nils Bjervig, Bjervigs Bureau: Alternative publikationsformer i Danmark og deres position på det danske bogmarked 5

har det vist sig, at der som oftest vil være tale om en glidende overgang, fordi man som forfatter kan vælge enten at udgive sit værk, som det foreligger, på forlaget eller selvudgivertjenesten, eller at tilkøbe sig forskellige ydelser hos samme forlag eller selvudgivertjenester. I svarene på spørgeskemaundersøgelsen viste det sig også, at respondenterne for en stor dels vedkommende brugte betegnelserne selvudgiverforlag, medudgiverforlag og selvudgivertjenester i flæng. Som konsekvens heraf vil selvudgiverforlag, medudgiverforlag og selvudgivertjenester nogle steder i rapporten blive behandlet under ét, hvor det er mest hensigtsmæssigt for at få et klarere billede af forholdet på det samlede bogmarked mellem traditionelt udgivne og selvudgivne værker. Andre steder vil der blive skelnet mellem de tre former, hvor det er væsentligt at skelne mellem selvudgivere, der laver alt selv, og dem, der tilkøber sig ydelser. Denne terminologiske usikkerhed skyldes ud over det ovennævnte, at der mig bekendt ikke findes nogen vedtagne definitioner på dette område, da feltet som forskningsområde er nyt. Det skal her understreges, at fokus i denne undersøgelse er at registrere selvudgivelser på det danske bogmarked, ikke forfattere som selvudgivere. Det er udgivelsesformen, der er afgørende, ikke om forfatteren også tidligere har udgivet eller sideløbende udgiver på traditionelt forlag. Uden denne indfaldsvinkel vil beskrivelsen af alternative udgivelsesformer i Danmark ikke dække det reelle felt og mængden af selvudgivelser på det danske bogmarked. Medudgiverforlag Et medudgiverforlag er, som navnet antyder, et forlag, hvor forfatteren giver et beløb, yder et tilskud til bogens udgivelse. Udgivelser på medudgiverforlag bliver her henregnet til selvudgivelser. Forlaget mellemgaard er, som der også står på dets hjemmeside 8, ikke noget selvudgiverforlag. Men forfattere yder her i mange tilfælde et tilskud til bogens udgivelse. Derfor er mellemgaard medtaget her i rapporten med alle dets titler, selv om antallet af egentlige selv-/medudgivelser ikke 8 For uddybende oplysninger, se http://mellemgaard.dk. 9 Se fx Forfatteren 2/2015 s. 14-15. 10 Se artikel i Politiken, januar 2011: http://pol.dk/1157673. 11 Indflydelsen på den etablerede litteratur er tydelig: Udtryksformer fra de sociale medier bliver en del af den bogudgivne skrift, som hos fx Caspar Eric og Asta Olivia Nordenhof; observation meddelt af Martin Glaz Serup. er til at skille ud fra den samlede titelmængde fra forlaget. Forlaget har grafisk afdeling og egen redaktion, der vurderer indkomne manuskripter. Forfatterne får redaktion, korrektur, produktion og markedsføring af deres bog, trykt såvel som e-bog. Men en del af udgivelserne er altså medfinansieret af forfatteren, derfor er forlaget med her. Nicheforlag Der findes en række små og mindre forlag, der har specialiseret sig i meget smalle udgivelser, og som også distribuerer deres bøger og finder deres læsere på andre måder end traditionelle forlag. Flere af dem kalder sig»uafhængige«forlag.»indie-forlag«kaldes de af nogle. På trods af at disse forlag opfylder Panelets definition af et traditionelt forlag (»forlag, der ( ) foretager en udvælgelse og redaktionel sparring af indsendte manuskripter, og som i øvrigt står for at promovere udgivelsen over for medier, boghandlere og læsere«), falder de ind under forlag, der udgiver titler»uden om ( ) klassiske publikationskanaler«, og derfor skal de nævnes her. Det drejer sig fx om forlag som Kronstork; Korridor; Det Poetiske Bureau; Dreamlitt; Spring; Tab&Nar; Virkelig; * [asterisk]; og Byens Forlag (der fx har egen café, sælger fra ladcykel og folkevognsrugbrød, laver læserevents med meget mere). Men de er ikke medtaget i opgørelsen af selvudgivelser i denne undersøgelse, da de ikke opfylder vores hovedkriterium: at forfatteren selv helt eller delvist bidrager til finansieringen af udgivelsen. Blogs, videoblogs (vlogs) og sms er Litterære blogs har eksisteret i efterhånden mange år. Her debatteres litteratur og litteraturpolitik, samtidig med at følgerne får oplysninger om oplæsninger og andre litterære events og møder 9. Her kan nævnes, blandt mange andre: Kornkammer og Kornkammer Small Press; Promenaden; Blogdahl; PalePoets; 1000 stemmer; fhv. lovende; p.t. ør; re: citat. Den rene tekstblog er blevet suppleret af videoblogs (vlogs) med videoer af oplæsninger mv. Desuden har der i flere år været publiceret sms-digte og -noveller (Merete Pryds Helle har været foregangskvinde herhjemme 10 ). Forlaget smspress.dk. er en profileret spiller, ligesom meget sker på Facebook og Twitter med noveller og digte 11. Fænomenet sms-litteratur er allerede stort i Japan og har været det i nogle år. 6 Nils Bjervig, Bjervigs Bureau: Alternative publikationsformer i Danmark og deres position på det danske bogmarked

Denne type udgivelser medtages ikke i denne undersøgelse. EN KORT OPSUMMERING AF RAPPORTENS GENSTAND De udgivelsesformer, der indgår i denne undersøgelse, er selvudgivelser, der er defineret som en udgivelse, hvor forfatteren selv helt eller delvist finansierer den konkrete udgivelse, enten ved at gøre og betale alt selv eller ved at lade forskellige eksterne aktører stå for diverse tjenester (korrektur, design, distribution, redaktion, markedsføring, salg mv.), betalt af forfatterens egne midler. Selvudgivelser kan udkomme på forfatterens eget forlag eller på selv-/medudgiverforlag og -tjenester. Som selvudgivelse regnes også de titler, som forfattere oprindeligt har udgivet på etablerede forlag og efterfølgende udgiver på eget forlag; det drejer sig typisk om titler, der er udsolgt fra det oprindelige forlag, og som forlaget ikke ønsker at genoptrykke, hvorefter rettighederne går tilbage til ophavsmanden. Følgende regnes i denne undersøgelse ikke for selvudgivelse: Udgivelser, støttet af ansøgte fondsmidler Udgivelser på forlag, hvor forfatterens honorar er en overskudsdeling efter fradrag af samtlige produktions-, salgs- og markedsføringsudgifter Udgivelser, hvor forfatteren inden indsendelse af manuskript til etableret forlag selv har afholdt udgifter til redaktionel sparring, korrektur og lign. Nils Bjervig, Bjervigs Bureau: Alternative publikationsformer i Danmark og deres position på det danske bogmarked 7

3. METODE AT IDENTIFICERE SELVUDGIVELSER Et er teoretisk at få defineret»selvudgivelse«, vanskeligere er det imidlertid at identificere selvudgivelserne og selvudgiverforlag blandt samtlige kommercielle udgivelser fra 2013 og 2014. Der findes ikke tal på dem. Der er ikke nogen registrant. Man kan identificere traditionelle forlag via deres særlige ISBN-nummer (-numre). Men det er det ikke muligt at gøre med selvudgivelser generelt. Der findes ikke særlige ISBN-nummerrækker for selvudgivelser. Forlag som fx Skriveforlaget, Trykværket, Kahrius.dk, Underskoven, Siesta, Historia, Abildgaard & Brødsgaard og Ravnerock tildeler deres eget forlags-isbn-nummer til udgivelserne. Det samme gør forlagene mellemgaard og Books on Demand. Disse forlag adskiller sig ikke datamæssigt (ISBN) fra traditionelle forlag, så opgaven er at få identificeret dem som selv-/medudgiverforlag. Hos Saxo Publish er der frit valg: Man kan selv sætte sit personlige ISBN på udgivelsen, eller man kan lade Saxo Publish ordne det. Det bestemmer man med et klik. Det samme er tilfældet hos gopubli.sh. DEN HÅNDHOLDTE TILGANG Da det ikke er muligt automatisk at identificere selvudgivelser in totum ved hjælp af datafiltre, må man anvende andre redskaber. Her er følgende blevet brugt: DBC s bogproduktionstal for 2013 og 2014, stillet til rådighed for Bog- og Litteraturpanelet; internettet; telefonen. Den liste over udgivelser (bogproduktionstal) i 2013 og 2014, som DBC har stillet til rådighed for Bog- og Litteraturpanelet, var det primære arbejdsredskab i undersøgelsens første fase. For det første blev alle de traditionelle forlag udskilt, som ved almindeligt branchekendskab kunne identificeres som traditionelle forlag. Ved den mindste tvivl blev listen undersøgt: Hvis udgiver-/forlagsnavn havde titler af flere forskellige forfattere, blev deres website besøgt. Her kunne det ofte afgøres, om de umiddelbart skulle henføres til traditionelle forlag eller ej. Gav dette ikke noget entydigt resultat, blev forlaget ringet op. Hvis udgiver-/forlagsnavn kun havde udgivet titler af samme forfatter, var titlerne sandsynlige kandidater som selvudgivelser. Udgiver/forlag/firma blev undersøgt på dets website, hvor menupunktet»om «i mange tilfælde kunne fortælle, hvilken kategori forlaget skulle henføres til. I tilfælde af uklarhed blev forfatternavn googlet, bl.a. for at se, om forfatteren udgav hos andre udgivere/forlag. Dette gav sammen med titelsøgning ofte gode svar på bl.a. Saxo.com, bog.nu og riidr o.a., hvor der også kunne hentes udgivelseshistorik, der kunne hjælpe i den videre søgning. Hvis der stadig var uklarhed, blev forfatter/firma/forlag/udgiver ringet op. DEN KVANTITATIVE UNDERSØGELSE, GRUNDLAGET Når alle 36.107 datarækker, som DBC s udtræk indeholder, var gennemgået på denne måde, og alle selvudgivelser/selvudgivere afmærket, kunne denne reducerede liste gennemgås med forskellige filtre (pivottabeller) og holdes op mod den ikke-reducerede listes resultater; dette blev udgangspunktet og et meget væsentligt datagrundlag for denne rapport. 8 Nils Bjervig, Bjervigs Bureau: Alternative publikationsformer i Danmark og deres position på det danske bogmarked

DEN KVALITATIVE APPROACH Den anden side af denne undersøgelse gjorde brug af dels et (online) spørgeskema, der anvendte såvel kvantitative som kvalitative spørgsmål, dels foretog jeg en række personlige interviews med repræsentanter for traditionelle forlag samt e-mailinterviews med 10 selvudgiverforfattere udvalgt af fire selvudgiverforlag og af mig selv 12, som dog viste sig ikke at give nye oplysninger eller opfattelser i forhold til svarene i spørgeskemaundersøgelsen. Derudover har jeg interviewet en række forlag om, hvordan de ser på selvudgivere som fænomen 13. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN 14 At anvende et onlinespørgeskema i en undersøgelse af denne art har både fordele og ulemper. Blandt fordelene er, at man kan nå et stort antal mennesker på kort tid, at man får indsamlet oplysninger, der kan databehandles hurtigt og sikkert, og at man kan kombinere den kvantitative og den kvalitative tilgang og dermed kvalificere resultatet. Her kan man i ét hug få belyst, at noget sker, fx antal udgivelser (kvantitativ approach), og hvorfor noget sker, fx hvorfor vælger man at udgive selv (kvalitativ approach). Blandt ulemperne er, at man ikke har mulighed for at gå tilbage til respondenterne og få uddybet svarene eller opklaret uklarheder, da respondenterne i denne undersøgelse er garanteret anonymitet. 12 Disse forfattere var udvalgt af forskellige selvudgiverforlag (Books on Demand, Saxo Publish, Trykværket og Underskoven) og af mig selv. I udvælgelsen blev selvudgiverforlagene bedt om at finde frem til forfattere, der med hensyn til antal titler, genre, erfaring, alder mv. bedst muligt skulle være et spejl af bredden af selvudgiverforlagets udgivelser og deres ophavsmænd. Ligeledes skulle udvælgelsen også afspejle bredden af udgivelsernes potentielle målgrupper. På denne måde håbede jeg at ramme også den type selvudgivere, der muligvis ikke havde deltaget i spørgeskemaundersøgelsen af den ene eller anden grund. 13 Gyldendal, Gyldendal B&U, Lindhardt og Ringhof, People spress, Politikens Forlag. Forlagene så generelt ikke selvudgivelser som nogen form for konkurrent, men fulgte med i udviklingen, bl.a. gennem deres egne forfatternetværk. Forlagschef Charlotte Weiss, Politikens Forlag, oplyser, at forlaget har to personer, der har til opgave systematisk at følge udviklingen af selvudgivelser på de sociale medier og diverse blogs. De andre forlag har ikke lignende tiltag. 14 Om udformningen af spørgeskemaet: Ud fra de emner, panelet ønsker belyst, formulerede jeg første version af mulige spørgsmål. Spørgsmålene sendte jeg til kommentering med opfordring til ændringer, udvidelse, præcisering osv. hos en række personer med særligt kendskab til selvudgiverfeltet i Danmark (Mette Jørgensen (Saxo Publish), Lisbeth Jensen (Books on Demand), Jakob Holm (Trykværket), Karsten Pers (NewPub), Mikael Strøm Eriksen (Skriveforlaget), Tom Ahlberg (Underskoven), Bolette Rud. Pallesen (gopubli.sh), Kaj Sørensen (mellemgaard), forfatteren Eva Maria Fredensborg, tekstforfatteren og digteren Johan Ibsen), som alle kom med værdifulde bidrag. Efter en række redigeringer og løbende konsultation med Bog- og Litteraturpanelets sekretariat i Kulturstyrelsen blev den endelige version sendt til sekretariatet, der konverterede spørgsmålene til det endelige onlinespørgeskema, der blev testet for derefter at være klar til distribution. 15 Selvudgivere har mulighed for at blive optaget som associerede medlemmer, se foreningens vedtægter, 4, stk. 4-6. Kategorien associeret medlem blev indført ved vedtægtsændring i foråret 2013. Udsendelse og distribution af spørgeskemaet Fra (selv)udgiverforlagene og organisationerne (fx NewPub og Dansk Forfatterforening 15 ) blev iværksættelsen af denne undersøgelse mødt med glæde, og alle har beredvilligt stillet sig til rådighed dels for spørgsmål, dels for videreformidling af undersøgelsens spørgeskema. Distributionen af skemaet til de enkelte selvudgivere skete ved, at selvudgiverforlagene, Forfatterforeningen og NewPub lagde informationsbrev fra Bog- og Litteraturpanelet med relevante links på deres hjemmesider, facebooksider og i nyhedsbreve, og i nogle tilfælde benyttede de deres interne mailinglister. Det har sikret, at skemaet potentielt nåede ud til det størst mulige antal selvudgivere. Skemaet blev sendt til videredistribution den 13.-19. marts 2015. Deadline for besvarelse blev sat til den 26. marts. Grunden til den forholdsvis korte tidsfrist var dels helligdage (påske), dels at der skulle være tid til at databehandle svarene og derefter udarbejde foredrag med en redegørelse for undersøgelsens foreløbige resultater, der skulle holdes ved Bog- og Litteraturpanelets seminar om selvudgivere den 22. april 2015 i Kulturstyrelsen. Kort oversigt over spørgsmålene Spørgeskemaet bestod af i alt 20 spørgsmål, flere af dem med underspørgsmål: 1. Er du forfatter som hoved-, bierhverv eller som hobby? 2. Hvordan udgiver du som selvudgiver? 3. Hvilke sprog udgiver du på? 4. Laver du alt selv? 5. Hvad tilkøber du? 6. Udgiver du også/har du også udgivet på et traditionelt forlag? 7. Hvor mange titler har du udgivet? 8. Hvorfor har du valgt at blive selvudgiver? 9. I hvilke formater udgiver du som selvudgiver? 10. Hvordan fordeler dine udgivelser sig på genrer? 11. Oplysninger om dine bedst sælgende titler (kun fem) 12. Hvilke kanaler sælger du dine bøger gennem/ til? 13. Fra hvilken salgskanal har du de største indtægter? 14. Hvordan distribuerer du dine titler? 15. Hvilke markedsføringskanaler og initiativer benytter du dig af? Nils Bjervig, Bjervigs Bureau: Alternative publikationsformer i Danmark og deres position på det danske bogmarked 9

16. Er dine bøger blevet omtalt eller anmeldt? Hvor? 17. Omsætning i 2014 (ekskl. moms) 18. Øvrige indtægter (biblioteksafgift, foredrag, andet) 19. Hvilke af ovenstående har du den bedste indtægt fra? 20. Er du medlem af en forfatterforening eller et forfatternetværk eller lignende? Derudover var der mulighed for at komme med kommentarer. Spørgeskemaet blev aktiveret af 571 personer. Heraf har 205 personer besvaret, men ikke alle 205 besvarede samtlige spørgsmål; 366 har dermed aktiveret spørgeskemaet uden at besvare spørgsmålene. Svarene fra spørgeskemaet og de heri frembragte tal skal her som andre steder tages med det forbehold, at respondenterne i spørgeskemaet ikke begrænser sig til oplysninger om årene 2013 og 2014 mht. udgivelser, snarere om hele selvudgiverens historik. Derfor kan der være en skævhed, når man foretager sammenligning mellem tallene for antallet af udgivelser på bogmarkedet som helhed, der jo kun dækker 2013 og 2014, og selvudgivelserne. Tallene vedrørende økonomi (omsætning, prisfastsættelse mv.), som respondenterne har givet, er desværre behæftet med store mangler. For det første er der mange, der eksplicit ikke har ønsket at bidrage med tal om deres økonomi; for det andet skelner mange i de opgivne tal ikke konsekvent mellem priser inkl. og ekskl. moms; for det tredje skelner man ofte heller ikke mellem trykte bøger og e-bøger; for det fjerde er oplysningerne om biblioteksafgift en samlet sum for alle udgivelser i forfatterskabet, ikke kun for selvudgivelser og ikke kun for 2013 afgiften for 2014 blev først offentliggjort, efter at adgangen til at svare på spørgeskemaet var lukket. En medvirkende faktor til, at svarene på de økonomiske spørgsmål blev så upræcise, er desuden, at selve spørgsmålene ikke var tilstrækkeligt præcist formuleret, og at svarene i mange tilfælde nok af respondenterne krævede et noget større arbejde og dermed tidsforbrug end forventet. Og det bevirkede en for lav svarprocent. Resultatet viste sig således ikke at kunne benyttes som grundlag for at lave en statistik, der var valid og retningsgivende. Disse forhold har medført, at det har været nødvendigt at benytte andre redskaber til at belyse nogle af de økonomiske forhold. For at sammenligne prissætningen på bøger er der blevet udvalgt en række titler fra de otte største selv-/medudgiverforlag og -tjenester, og deres priser er så blevet sammenlignet med priserne på udgivelser fra traditionelle forlag i udvalgte boghandler. Se side 19-20. Ang. biblioteksafgiften har det været muligt i DBC-udtrækket til Bog- og Litteraturpanelet at opgøre antallet af titler fra selv-/medudgiverforlag mv., der er indkøbt af folkebibliotekerne fra de forskellige aktører, samt antallet af eksemplarer, der er indkøbt. Se side 28-31. 10 Nils Bjervig, Bjervigs Bureau: Alternative publikationsformer i Danmark og deres position på det danske bogmarked

4. PORTRÆT AF SELVUDGIVERE ET FORSØG PÅ EN TYPOLOGI ERHVERV Ifølge spørgeskemaundersøgelsen angav lige over en fjerdedel (26 %), at de var forfattere som hovederhverv, præcis halvdelen (50 %) var forfattere som bierhverv og havde et andet hovederhverv, og for lige under en fjerdedel (24 %) var det en hobby at skrive og udgive bøger. HOBBYFORFATTER Lige under en fjerdedel karakteriserede sig selv som hobbyforfattere. Et fåtal af dem havde tidligere udgivet på etablerede forlag. En fjerdedel udgav på eget forlag, tre fjerdedele af dem betalte et selvudgiverforlag/-tjenester for at bistå med udgivelsen, der med meget få undtagelser (et par enkelte på engelsk) var på dansk. En tredjedel af hobbyforfatterne lavede alt selv, to tredjedele tilkøbte ydelser, typisk korrektur, grafisk design, konvertering, tryk, indbinding, distribution, markedsføring. Langt den overvejende del udgav som trykt bog, et fåtal også e-bog og lydbog. Ifølge svarene har flertallet udgivet 1 titel som selvudgiver, en femtedel har udgivet 2 titler, få 3 og 4 titler og en enkelt hele 42. Samme respondent har tidligere udgivet 21 titler på en række traditionelle forlag. Der er omkring en fjerdedel (27 %) af hobbyforfatterne, der også udgiver/har udgivet på traditionelle forlag, de fleste med 1 titel, enkelte med flere, men ca. tre fjerdele (73 %) har ikke udgivet på traditionelle forlag. På dette punkt adskiller hobbyforfatterne sig (forventeligt) fra de andre selvudgiverforfattere. Til sammenligning viser svarene fra alle tre forfattergrupperinger, at kun 46 % ikke havde udgivet på et traditionelt forlag. FORFATTER SOM BIERHVERV Når man ser på, hvilke erhverv forfatterne i vores undersøgelse har som hovederhverv, er det slående, hvor stor en del af Politikens klassiske Hvad kan jeg blive, det dækker: fra kaptajn til træner; fra astrolog til professor; fra pensionist til direktør; fra pensioneret skovridder til akupunktør; fra direktør til pensioneret berider; fra lærer til psykoanalytiker; fra pensioneret oberst til vinmager; fra foredragsholder til lokomotivfører; fra filminstruktør til læsepædagog; fra professor emeritus til studerende; fra bogholder til musiker; fra socialrådgiver til journalist; fra redaktør til selvstændig; fra kunstner til tv-vært; fra træner til kommerciel tekstforfatter; fra oversætter til marketingchef; fra healer til ingeniør; fra headhunter til foredragsholder og mentor; fra kommunikationsrådgiver til selvstændig terapeut listen over erhverv er lang og meget varieret. På denne baggrund synes det at ligge ligefor at konkludere, at selvudgivelser er en væsentlig brik i demokratiseringen af litteraturen, og produktionen af den, i Danmark. Af denne gruppe har 41 % udgivet på eget forlag, mens de resterende 59 % har betalt selvudgiverforlag og selvudgivertjenester for at bistå med udgivelsen. Det ligner fordelingen blandt samtlige respondenter, nemlig hhv. 45 % og 55 %. Lige under halvdelen (45 %) af denne gruppe forfattere har ikke udgivet på et traditionelt forlag mod 46 % af totale svar i spørgeskemaet. Lidt over halvdelen (55 %) har udgivet/udgiver også på traditionelt forlag også næsten identisk med den samlede fordeling. Listen over de forlag, som selvudgiverne også udgiver/har udgivet på, omfatter en meget stor del af det danske forlagslandskab, både levende, bortadopterede og afdøde forlag. Eller som en, der er forfatter som bierhverv og har pensionist som hovederhverv, kækt svarede:»en halv snes forskellige, fra Gyldendal og ned.«nils Bjervig, Bjervigs Bureau: Alternative publikationsformer i Danmark og deres position på det danske bogmarked 11

Antal udgivne titler fordeler sig hos bierhvervsforfatterne med 3,6 titler i gennemsnit på traditionelle forlag og 5,1 titler i gennemsnit som selvudgiver 16. FORFATTER SOM HOVEDERHVERV Lidt over en fjerdedel (26 %) angav, at forfatter var deres hovederhverv. Af dem udgav over to tredjedele (70 %) på eget forlag, mens under en tredjedel (30 %) betalte selvudgivertjenester og -forlag for at bistå med udgivelsen/tilkøbte forskellige ydelser. Som man kan konstatere, er fordelingen her radikalt anderledes end fordelingen blandt samtlige respondenter, hvor den jo var hhv. 45 % og 55 %. For at opsummere for de tre grupperinger ser fordelingen sådan ud i tabelform: Hvordan udgiver du som selvudgiver? Forfattergruppe Eget forlag Betaler forlag/ tjenester Hobby 25 % 75 % Bierhverv 40 % 60 % Hovederhverv 70 % 30 % Alle svar 45 % 55 % Tabel 2. Svarprocent: 98 Har du udgivet på traditionelt forlag? Forfattergruppe Ja Nej Hobby 25 % 75 % Bierhverv 41 % 59 % Hovederhverv 73 % 27 % Alle svar 46 % 54 % Tabel 3. Svarprocent: 97 Blandt de forfattere, der har det som hovederhverv, er der 27 %, der ikke har udgivet på traditionelt forlag, mens hele 73 % har udgivet på traditionelt forlag mod totalens hhv. 46 % og 54 %. Gruppen, der har udgivet på traditionelt forlag, tæller bl.a. forfattere som Steen Langstrup, Nis Jakob og Karsten Pers. 16 En enkelt respondent har anført at have udgivet hele 200 e-bogstitler som selvudgiver. Dette tal er meget atypisk. Hvis disse udgivelser fra denne respondent medregnes, bliver gennemsnittet 8,9. Hvis denne respondent ikke medregnes, bliver det gennemsnitlige antal udgivelser som nævnt 5,1. Om man som selvudgiver også har udgivet/ udgiver på et traditionelt forlag, kan være en afgørende faktor for en forfatters indtægter: royalty fra tidligere titler og biblioteksafgift. På side 29 er beskrevet, hvordan biblioteksafgiften for de to grupper af selvudgivere fordeler sig. HYBRIDFORFATTER En hybridforfatter er her betegnelsen for en forfatter, der samtidigt udgiver på traditionelt forlag og som selvudgiver. Og denne gruppe er ikke nødvendigvis sammenfaldende med ovenstående grupper, der har udgivet på traditionelt forlag. Blandt hybridforfatterne kan man skelne mellem to grupper: a) de, der også vælger selv at udgive ældre, udsolgte titler, men fortsat udgiver de nye titler på deres faste, traditionelle forlag, og b) de, der vælger at udgive specielle genrer eller serier på eget forlag og fortsætter med de andre bøger på deres faste, traditionelle forlag. At en forfatter selv kan udgive sine ældre, udsolgte titler, skyldes en bestemmelse i forlagskontrakter om, at hvis en titel er udsolgt, og hvis forlaget ikke ønsker inden for (typisk) et halvt år at genoptrykke på trods af forespørgsel og anmodning fra forfatteren, så går udgivelsesrettighederne tilbage til forfatteren, som så kan udnytte disse rettigheder til selv at udgive titlen/titlerne. Her kan man nævne Susanne Staun, der i 2014 udgav romanen Skadestuen som e-bog på eget forlag. Den kom oprindelig på hendes faste forlag Gyldendal i 2008. Jesper Wung-Sung udgav i 2013 novellesamlingen Trælår som e-bog på eget forlag. Den kom oprindelig på hans faste forlag Rosinante i 2009. Martin Petersens Med ilden i ryggen, som oprindelig kom på hans faste forlag Høst & Søn i 1999, udgav han som e-bog på forlaget Martin Petersen i 2013. Blandt andre forfattere kan her nævnes Søren Jessen (Gyldendal), der på sit forlag Mallebuh har udgivet fire e-bøger i 2014; Kirsten Schmidt (Unitas), der også i 2014 udgav fire udsolgte titler som e-bøger på sit forlag Minalobata; Camilla Hübbe udgav tre titler (oprindelig på Politikens Forlag 2007-2009) som e-bøger i 2013 på sit forlag Textfarm; Susanne Clod Pedersen udgav i 2007-2009 en trilogi ridderromaner på Borgens Forlag, som hun i 2014 udgav som e-bøger på forlaget Susanne Clod Pedersen. Den anden gruppe er den, der vælger at udgive specielle genrer eller serier på eget forlag og fortsætte med de andre bøger på deres faste, traditionelle forlag. 12 Nils Bjervig, Bjervigs Bureau: Alternative publikationsformer i Danmark og deres position på det danske bogmarked

Her kan man nævne Henrik Einspor, der har en lang række bøger på Gyldendal bag sig og stadig udgiver der. Men han har sammen med sin hustru Ellen Holmboe lavet forlaget Løse Ænder, hvor de kun udgiver egne bøger serier, som er andre og anderledes end dem, Henrik Einspor udgiver på Gyldendal.»Det er ikke noget nyt fænomen,«siger Elin Algreen-Petersen, redaktionschef, Gyldendal Børn & Unge.»Det har vi set både nu og før, e-bogen fik den plads, den har i dag.«josefine Ottesen, der siden sin debut i 1983 har udgivet en lang række børne- og ungdomsbøger på forskellige forlag, udgav i 2014 sin store Helgi Daner på sit eget forlag både som trykt bog og e-bog i stedet for på sit faste forlag gennem de seneste år Rosinante/Høst & Søn. Salg og markedsføring af denne titel overlod hun til People spress. I 2013 udgav hun en række af sine tidligere titler som e-bøger, også på forlaget Josefine Ottesen. Gretelise Holm har opbygget en veletableret platform som forfatter siden debuten i 1981. Allerede i 80 erne begyndte hun at udgive bøger for børn og unge på eget forlag. På L&R fik hun stor succes med sine krimier. I 2012 udgav hun på sit eget forlag Teli Media selvbiografien Jesus, pengene eller livet, som hun i 2014 fulgte op med Kærligheden, kampen og kloden, også på Teli Media (erindringerne blev i 2014 også udgivet i ét bind). Hun har udtalt sig om det at være forfatter og selvudgiver og har nogle råd til kommende selvudgivere, som hun redegjorde for på Saxos stand på BogForum i 2013 17. Gretelise Holm udtalte sig også efter Bog- og Litteraturpanelets seminar i Kulturstyrelsen den 22. april 2015 til BogMarkedet 18 om samme emne:»jeg ville aldrig anbefale nogen at udgive deres første bog på eget forlag. At udgive selv kræver ligesom, at man er slået igennem som forfatter. ( ) Det afgørende er, at man har en vis rutine, kender markedet og ved, at man kan sælge sine bøger, inden man sløjfer forlagene for at udgive på egen hånd. ( ) Det samme gælder, hvis man forsøger sig med en ny genre og ikke rigtig kender sit marked endnu. Det er også sværere at få omtale som selvudgiver, og der er jo ikke noget 17 Se Gretelise Holms oplæg på YouTube: https://www.youtube.com/ watch?v=o_8vp-fagdw. 18 http://bogmarkedet.dk/artikel/gretelise-holm-%e2%80%9djeg-ville-aldrig-anbefale-nogen-udgive-den-f%c3%b8rste-bog-selv%e2%80%9d. så sørgeligt som at skrive bøger, ingen ved findes. Man skal helst nå ud til læserne, så nogen ved, at bøgerne er skrevet, ellers sælger man i hvert fald ikke et eneste eksemplar af dem.«til gengæld lægger hun ikke et øjeblik skjul på, at der afgjort er flest penge at hente i selvudgiveriet:»man tjener jo 3,5 gange så meget på sine bøger, når man selvudgiver.«hvorfor SELVUDGIVER? I spørgeskemaet var spørgsmål nr. 8 af rent kvalitativ art: Hvorfor har du valgt at blive selvudgiver? Her svarede 59 %, at det var, fordi de ønskede kreativ frihed; for 43 % var økonomien det afgørende; afslag fra traditionelle forlag var svaret fra 38 %. Hvorfor selvudgiver? Kreativ frihed 59 % Bedre økonomi 43 % Afslag fra trad. forlag 38 % Andre grunde 35 % Ønsker ikke trad. forlag 9 % Tabel 4. Svarprocent: 98 Der er kommet mange og ligefremme kommentarer til ovenstående spørgsmål. De kan deles op i positive og negative: De positive: Man skal jo starte et sted. Fordi bogen er meget smal og ikke har kommerciel interesse for forlag. Mulighed for smalle udgivelser. Hurtigt og nemt. Det er det simpleste. Hurtigere produktion. Beholde rettigheder. Jeg ville afprøve mulighederne. Kan udgive fra bagkatalog. Fordi jeg har en drøm om, at det vokser. Fordi mine bøger ikke er egnede til at blive taget af hylderne efter et par år. De indeholder blivende værdier. De mere negative: Ønsker ikke at være et lille hjul i en forlagsfabrik. Forlag er meget (ULTRA) langsomme. Forlag: alt for lidt markedsføring. Nils Bjervig, Bjervigs Bureau: Alternative publikationsformer i Danmark og deres position på det danske bogmarked 13

Man drukner på de store forlag. Forlag: generel langsommelighed, udygtighed, traditionel tænkning, dybt uprofessionelt. Forlag ville ikke genoptrykke udsolgte titler. Danske forlag er en indspist lille kerne, der kun udgiver kendte forfattere eller forfattere fra Forfatterskolen Meget, meget svært at komme i betragtning. Det ses desuden af flere kommentarer, at man beslutter at selvudgive en bog, fordi den er for smal og speciel i sit emnevalg til at udkomme på traditionelt forlag. Her er flere meget realistiske i deres vurderinger.»hvis jeg med mit professionelle øje vurderer, at mit manuskript er for smalt til at ud komme på et traditionelt forlag, så synes jeg, det er spændende at prøve de muligheder af, der er som selvudgiver.«at en meget smal bog så udkommer som selvudgivelse, er med til at bevare og gøre vores samlede viden større og gøre den tilgængelig. En demokratisk fordel. Tilkøb Tryk/indbinding 83 % Grafisk design omslag 68 % Korrektur 63 % Distribution 60 % Redaktion 31 % Salg/markedsføring/PR 30 % Konvertering 25 % Andet 14 % Grafisk tilrettelægning 12 % Tabel 5. Svarprocent: 91 TILKØB AF YDELSER Af svarene fremgår, at 25 % af selvudgiverne laver alt selv. Resten tilkøber forskellige ydelser. Her er tryk og indbinding det mest benyttede, omslag, korrektur og distribution følger efter. Bemærkelsesværdigt langt nede på listen finder vi redaktion og salg og markedsføring: 14 Nils Bjervig, Bjervigs Bureau: Alternative publikationsformer i Danmark og deres position på det danske bogmarked

5. ER HVORDAN SELVUDGIVER HVEM LEVERANDØRER AF YDELSER? Som selvudgiver kan man principielt vælge tre veje for at få sin bog udgivet: 1. Udgive på eget forlag, 2. Udgive med bistand (i forskelligt omfang) fra et forlag og 3. Gøre det via selvudgivertjenester. Svarene viste samlet denne fordeling: Hvordan selvudgiver? Eget forlag 45 % Selvudgivertjeneste 25 % Med bistand fra forlag 30 % Tabel 6. Svarprocent: 98 Med andre ord: Over halvdelen af respondenterne anvendte og/eller tilkøbte sig en eller anden form for support ved deres udgivelse. SELV- OG MEDUDGIVERFORLAG OG SELVUDGIVERTJENESTER Som allerede omtalt har det været hensigtsmæssigt for overskuelighedens skyld at behandle selvudgiverforlag, medudgiverforlag og selvudgivertjenester under ét. Dette er eksempelvis tilfældet, når man skal identificere, hvem der er de mest brugte leverandører af ydelser til selvudgivere. Hvem er leverandør af ydelser? Antal brugere Skriveforlaget 35 Saxo Publish 29 Books on Demand 19 gopubli.sh 13 Amazon 10 Trykværket 6 Kahrius 5 Ravnerock 4 Underskoven 4 Attika 3 mellemgaard 3 Siesta 2 Smashwords 2 Blurb 1 Egolibris 1 Historia 1 Tabel 7. Svarprocent: 98 Af de leverandører, der er angivet af vores respondenter, er de fire udenlandske: Books on Demand er et tysk selskab, der har kontor i København; Amazon (med tjenesten CreateSpace), Smashwords og Blurb er amerikansk baserede. TOP 10-LEVERANDØRER De ti største leverandører står for over halvdelen af samtlige trykte selvudgivelser i både 2013 og 2014, men deres andel af e-bøgerne er markant mindre, ca. en femtedel i 2013 og lidt over en tredjedel i 2014. Nils Bjervig, Bjervigs Bureau: Alternative publikationsformer i Danmark og deres position på det danske bogmarked 15

Leverandør top-10 2013 2014 Trykt E-bog Trykt E-bog mellemgaard 140 117 136 222 Books on Demand 149 1 158 3 Underskoven 55 4 28 11 Skriveforlaget 33 14 35 10 Kahrius 44 0 45 0 Siesta 18 8 17 33 gopubli.sh 7 18 15 28 Attika 13 1 17 3 Ravnerock 16 0 9 0 Trykværket 0 2 3 5 Dertil kommer, at der er blevet udgivet 760 e-bøger uden ISBN. Saxo Publish tilbyder, som så mange af selvudgiver- og medudgiverforlagene, forskellige ydelser, man som forfatter kan tilkøbe. Ud over teknisk bistand (grafiker) kan man betale sig til redaktørbistand (Saxo Publish har en samarbejdsaftale med Plusord i Dansk Forfatterforening), korrektur og lign. Dette gælder både e-bøger og siden februar 2015 trykte bøger (print on demand) 20. Antal i alt 475 165 463 315 Andel af alle selvudgivelser 55 % 22 % 54 % 38 % Kilde: DBC SAXO Når Saxo Publish ved søgning på DBC fremviser så små tal, som tilfældet er (e-bøger: 12 i 2013 og 15 i 2014 19 ), skyldes det, at e-bøger fra Saxo (Saxo Publish) ikke nødvendigvis bærer Saxo som forlagsnavn. Forfatteren kan enten selv forsyne udgivelsen med ISBN eller vælge at lade Saxo ordne det. Desuden sender Saxo ikke oplysninger til DBC, så det, der er registreret der, er sket ved, at forfatteren selv har indsendt oplysning, eller det er sket gennem andre kanaler, fx Publizon. Saxo har til denne undersøgelse oplyst en række tal fra deres egne statistikker: Der var i januar 2015 i alt 4.247 e-bogstitler til salg gennem Saxo Publish. Heraf var i alt 861 af forfatteren/udgiveren angivet som»selvudgivelse«. Men det er ikke ensbetydende med, at dette antal blev udgivet i 2013 og 2014. Det er det samlede antal e-bogstitler med ISBN og mærket selvudgivelse, der står på Saxos salgssite. Det samlede tal for selvudgivne e-bøger i 2013 og 2014 er 1.579, se Tabel 9. Projektkoordinator Mette Jørgensen, Saxo Publish, oplyser om dette tal, at det er et absolut minimumstal. I Saxos system angiver man, hvilken genre/kategori ens udgivelse skal optages i. Ud over kategorien kan man angive, om det er en selvudgivelse. Flere undlader dette, nogle af principielle grunde. 19 Indtil februar 2015 har Saxo udelukkende udgivet e-bøger. I februar 2015 lancerede Saxo en print on demand-tjeneste. Titler gennem Saxo Publish PoD bliver tildelt ISBN af Saxo og kan derfor i fremtiden identificeres herigennem men udgivernavn vælges af forfatteren. 20 De forskellige ordninger redegøres der for på https://publish-university. saxo.com/how-to/print-on-demand/ 16 Nils Bjervig, Bjervigs Bureau: Alternative publikationsformer i Danmark og deres position på det danske bogmarked

6. SELVUDGIVELSERNES ANTAL TITLER UDGIVET I 2013 OG 2014 ANDEL AF DET SAMLEDE DANSKE BOGMARKED 2013 OG 2014 Selvudgivelser 2013 og 2014 Samlet bogmarked 2013 og 2014 VOKSEN 2013 2014 Trykt E-bog Trykt E-bog Billedbog 1 3 Digte 79 50 79 57 Dramatik 6 1 5 Essay(s) 1 Integrerede genrer 2 2 Noveller 21 61 29 72 Roman 181 203 166 253 Tegneserie 4 1 Faglitteratur 447 211 420 252 B&U Børn 115 202 122 179 Skole 16 16 28 9 I alt 864 752 851 827 Andel af samlet bogmarked Tabel 9. Kilde: DBC 12 % 22 % 11 % 21 % VOKSEN 2013 2014 Trykt E-bog Trykt E-bog Billedbog 10 1 6 1 Digte 163 87 201 97 Dramatik 29 23 35 40 Essay(s) 1 2 5 Integrerede genrer 2 3 4 Noveller 89 185 114 172 Roman 1.347 997 1.439 1.239 Skønlitterære breve 2 2 Tegneserie 69 1 85 2 Faglitteratur 3.575 1.282 3.330 1.493 B&U Børn 1.546 755 1.633 722 Skole 440 138 679 128 I alt 7.272 3.475 7.528 3.899 Tabel 10. Kilde: DBC Nils Bjervig, Bjervigs Bureau: Alternative publikationsformer i Danmark og deres position på det danske bogmarked 17

UDVIKLING I SELVUDGIVELSERNES ANDEL AF DET SAMLEDE BOGMARKED Når man ser på, hvordan selvudgivelsernes andel af det samlede antal udgivelser 21 på det danske bogmarked har udviklet sig i de to år, vi undersøger, viser det sig, at selvudgivelserne (de kommercielle) udgør omkring 15 % af det samlede bogmarked, både i 2013 og 2014 (man skal ned i decimalerne for at se et lille fald fra 2013 til 2014: fra 15,04 % til 14,68 %) 22. Det skyldes ikke et fald i antal selvudgivelser (de steg med 4 %), men en stigning i det samlede antal (kommercielle) udgivelser fra 2013 til 2014 i Danmark på 6 %. TRYKTE BØGER OVER FOR E-BØGER E-bøger På det samlede bogmarked stod e-bøger for 32 % af det samlede titeltal i 2013 og for 34 % i 2014. Antallet af e-bogsudgivelser steg altså med 12 %. Selvudgivelsernes e-bøger stod i 2013 for 22 % af det samlede titeltal e-bøger og i 2014 for 21 %. Her er deres andel altså dobbelt så stor som deres trykte bøgers andel. Antallet af selvudgivne e-bøger steg fra 2013 til 2014 med 10 %. Selvudgivelsernes e-bøger udgjorde altså en markant større andel af det samlede antal selvudgivelser, hhv. 47 % i 2013 og 49 % i 2014, end deres andel på det samlede bogmarked, hvor e-bøgerne tegnede sig for hhv. 32 % og 34 %. Trykte bøger På det samlede bogmarked stod trykte bøger for 68 % af samtlige (kommercielle) titler i 2013 og for 66 % i 2014. De trykte bøger stod altså for lidt over 2/3 af det samlede bogmarked. Titelantallet af trykte bøger steg med 4 % fra 2013 til 2014. Af det samlede titeltal trykte bøger på det danske bogmarked stod selvudgivelsernes trykte bøger i 2013 for 12 %. I 2014 var tallene 11 %. Blandt selvudgivelserne stod trykte bøger for 54 % 23 i 2013 og for 51 % i 2014. De trykte bøger udgjorde altså lige over halvdelen af samtlige selvudgivelser. Antallet af trykte bøger faldt med 2 % fra 2013 til 2014. 21 I disse opgørelser er medtaget såvel 1. udgave som Ny udgave for at få et så komplet billede af udgivelsesfeltet som muligt da bl.a. e-bogsteknologien gør det muligt at revidere en tekst og genudgive den på kort tid. 22 Disse tal er forskellige fra de foreløbige resultater, jeg forelagde ved Bogog Litteraturpanelets seminar 22. april 2015. Afvigelserne skyldes primært to faktorer: For det første er tallene fra DBC dynamiske, dvs. at tallene for 2013, offentliggjort i maj 2014, ikke er identiske med de tal for 2013, der blev offentliggjort maj 2015 sammen med tallene for 2014. Der bliver løbende korrigeret for eventuelle fejl og mangler, man bliver opmærksom på. For det andet er definitionen af, hvad en selvudgiver, et selvudgiverforlag og et medudgiverforlag er, blevet skærpet og indsnævret. Ved en fornyet gennemgang af data med den skærpede definition er enkelte store udgivere, der var medtaget i den foreløbige undersøgelse, blevet frasorteret, da deres udgivelser viste sig ikke at falde ind under kategorien selv- eller medudgivelser. 23 Dette tal og tallet for e-bøger, begge for 2013, er væsentlig lavere end det, jeg fremlagde på seminaret i april 2015. Forklaringen herpå findes i fodnote 23 ovenfor. 18 Nils Bjervig, Bjervigs Bureau: Alternative publikationsformer i Danmark og deres position på det danske bogmarked

7. OPLAG SALG PRISER BOGMARKEDET GENERELT At forsøge at kortlægge oplagsstørrelse på bogmarkedet er ikke nogen let opgave; der findes mig bekendt ikke nogen statistik på området. Oplagene fra de traditionelle forlag varierer naturligvis meget, som også hos selvudgiverne. Det afhænger af genre, målgruppe, om forfatteren er etableret bestsellerforfatter eller debutant osv. Desuden har digitaliseringen muliggjort trykning af endog meget små oplag (print on demand, short print run), hvad der har gjort det muligt at mindske de meget omkostningstunge lagerudgifter), så det er meget svært at angive oplagsstørrelse. Endnu sværere er det at få eksakte oplysninger om omsætningen ved forbrugernes køb af bøger i Danmark. Boghandlerforeningen gjorde et behjertet og modigt forsøg ved at etablere en dansk udgave af britiske Nielsen BookScan, BookScan.dk, men valgte af økonomiske grunde at stoppe projektet i 2011 efter fire år. Der er ingen andre, heller ikke i branchen, der siden har ønsket at påtage sig opgaven. Forlæggerforeningens Årsstatistik giver oplysninger om omsætning til forhandlere mv. og antal eksemplarer, udleveret/solgt til videreforhandling. Den er ikke udtømmende for hele branchen, idet den kun redegør for ca. 85 % af markedet 24. Ifølge Årsstatistikken 2014 var den samlede omsætning i 2014 (ekskl. moms og forhandleravance) 1.809 mio. kr. mod 1.795 mio. kr. i 2013. Fordelingen fremgår af tabel 11. Der er ikke angivet en total på antal solgte eksemplarer, da»der ikke indberettes antal eksemplarer for direkte 24»Statistikken viser forlagenes direkte salg og salget til forhandlere. Årsstatistikkens tal må derfor ikke forveksles med markedets totale salg af bøger direkte til forbrugerne,«som der står på Forlæggerforeningens hjemmeside http://www.danskeforlag.dk/index.php?id=448, hvor alle årsstatistikkerne er tilgængelige. 25 For selvudgivelsernes vedkommende drejede det sig om: mellemgaard, Skriveforlaget, Kahrius, Siesta, Attika, Ravnerock, Underskoven og gopubli.sh. For udgivelser fra traditionelle forlag blev priser hentet fra boghandlerne Arnold Busck, Bog&idé, riidr og Saxo samt fra hjemmesiderne hos forlagene Gad, Turbine og Tiderne Skifter. digitalt salg, idet en ikke uvæsentlig del af salget foregår som licensbaseret salg«, som Forlæggerforeningen skriver. Omsætning i 2013 og 2014 i mio. kr. (ekskl. moms og forhandleravance) 2013 2014 Skønlitteratur 533,6 533,4 Faglitteratur 522,3 516,1 Børn og unge 200,7 196,7 Skole- og lærebøger 538,1 562,8 I alt 1.794,7 1.809,0 Tabel 11. Kilde: Forlæggerforeningens Årsstatistik 2014 PRISSÆTNINGEN Som omtalt på side 10 var svarene i spørgeskemaet på spørgsmålene om prissætning på trykte bøger og e-bøger og andre økonomiske forhold hverken af en sådan konsistens eller et sådant omfang, at de kunne danne grundlag for en belysning af, hvordan salgsprisen på selvudgivelser var i forhold til udgivelser fra traditionelle forlag. For at sammenligne prissætningen (salgspris inkl. moms) på bøger er der blevet udvalgt en række titler fra de otte største selv-/medudgiverforlag og -tjenester, og deres priser er så blevet sammenlignet med priserne på udgivelser fra traditionelle forlag i udvalgte boghandler samt et par forlags hjemmesider (her med deres vejl. udsalgspris) 25. Der blev indsamlet priser på 117 trykte bøger og 68 e-bøger, såvel selvudgivelser som udgivelser fra traditionelle forlag. De fremkomne priser er behandlet og inddelt i median og 1. og 4. kvartil. Nils Bjervig, Bjervigs Bureau: Alternative publikationsformer i Danmark og deres position på det danske bogmarked 19

Selvudgivelser Gennemsnitsprisen for en trykt bog blandt selvudgivelserne er 193 kr. For e-bogen er gennemsnitsprisen 76 kr. For e-bøger er medianen 73,50 kr., og den nederste (billigste) fjerdedel, 1. kvartil, omfatter priser fra 0 kr. til 32,50 kr., mens 4. kvartil (den dyreste fjerdedel) omfatter priser fra 110 kr. til 219 kr. For trykte bøger er medianen 190 kr., og den nederste (billigste) fjerdedel, 1. kvartil, omfatter priser fra 75 kr. til 149 kr., mens 4. kvartil (den dyreste fjerdedel) omfatter priser fra 239 kr. til 399 kr. Traditionelle forlag Gennemsnitsprisen for trykte bøger fra traditionelle forlag er 216 kr., for e-bogen er gennemsnitsprisen 116 kr. For e-bøger er medianen 104 kr., og den nederste (billigste) fjerdedel, 1. kvartil, omfatter priser fra 20 kr. til 77,50 kr., mens 4. kvartil (den dyreste fjerdedel) omfatter priser fra 164,50 kr. til 288 kr. For trykte bøger er medianen 249 kr., og den nederste (billigste) fjerdedel, 1. kvartil, omfatter priser fra 40 kr. til 148,50 kr., mens 4. kvartil (den dyreste fjerdedel) omfatter priser fra 299 kr. til 500 kr. Priserne på såvel trykte bøger som e-bøger er således højere hos de traditionelle forlag end hos selvudgivelserne: For den trykte bog er gennemsnitsprisen 12 % højere, mens e-bogens gennemsnitspris er 52 % højere. Eksempler fra interviews med etablerede forlag En direkte sammenligning med fakta på bogmarkedet som helhed er ikke mulig. Dels findes kun Forlæggerforeningens tal for salg til detailforhandlere, ikke salg hos selve forhandlerne, hverken i antal eksemplarer eller i omsætning. Som omtalt registrerede BookScan.dk salget til forbrugerne via kasseterminaler hos en lang række forhandlere, men ikke alle. Boghandlerforeningen måtte lukke det ned i 2011, og en sådan registrering findes forsat ikke i Danmark. Ud fra interviewene med forlagene People spress, Gyldendal, Politiken og Lindhardt og Ringhof kan man ikke konkludere noget præcist, hverken om priser eller oplag. Det er der ikke noget mærkeligt eller odiøst i. Statistikker mangler som sagt. Tallene nedenfor skal tages med det forbehold, at det er anslåede gennemsnitstal. De kan variere alt efter genre, forfatter, om en bog er en del af en serie, om der er tale om en decideret bestsellerforfatter o.m.a. Alligevel er der fingerpeg: Kreativ direktør Jakob Kvist, People spress, angiver gennemsnitsoplaget (1. oplag) til 1.500-2.000 og en gennemsnitlig vejledende pris på 249-299 kr. E-bøger prissættes til et sted over 50 % af de trykte bøgers pris. På Gyldendal er oplagene for digte 350-500, for romaner 800-1.500 og noveller 600-800. Den gennemsnitlige vejledende udsalgspris er for digte 175-200 kr., for romaner 250-350 kr. og for noveller 250-300 kr., oplyser seniorredaktør Birthe Melgård, der understreger, at det er gennemsnitstal. Og her kun for trykte bøger. På Politiken siger forlagschef Charlotte Weiss, at man normalt ikke udgiver en bog, hvis man vurderer, at den vil sælge mindre end 1.000 eksemplarer. Det almindelige gennemsnitsoplag ligger på 3.000-4.000 med en gennemsnitspris på 250-300 kr. E-bøger prissættes til 50-75 % af de trykte bøgers pris.»men specielt e-bøgerne har en stor priselasticitet,«siger Charlotte Weiss. På Lindhardt og Ringhof oplyser adm. direktør Lars Boesgaard, at det gennemsnitlige 1. oplag ligger på 1.500 (skøn- og faglitteratur under ét). Gennemsnitsprisen ligger for voksenmarkedet på 199 kr. Tager man også børnebøgerne med, bliver gennemsnitsprisen 149 kr. E-bøgerne prissættes til halvdelen til to tredjedele af de trykte bøger. EN FORSIGTIG KONKLUSION: OPLAG, SALG OG PRISSÆTNING De eksisterende data giver ikke mulighed for at sige noget specifikt om hverken oplagsstørrelse eller salg til forbrugerne. Men undersøgelsen af prissætningen på e-bøger og trykte bøger hos de traditionelle forlag og selvudgivelserne viser, at prissætningen på udgivelser fra traditionelle forlag generelt er højere end på selvudgivelserne. 20 Nils Bjervig, Bjervigs Bureau: Alternative publikationsformer i Danmark og deres position på det danske bogmarked