1. Skagens Odde og det nordlige Vendsyssel 1 1 Skagens Odde vokser hele tiden, og dens yderste spids, Grenen, ser anderledes ud hver gang man besøger den, fig. 1. Nye klitter opstår, og nye strandvolde lægges til landet, fig. 3a. Råbjerg Mile vandrer mod Kattegat og sluger plantager undervejs, fig. 6-9. Lønstrup Klint rykker ind i landet, og store jordskred sker hvert år, fig. 10-16. Samtidigt hæver landet sig, så havbund bliver til land. Havet, vinden og landhævningen er de store naturkræfter. Menneskets virksomhed er også en geologisk kraft. Den har både startet sandflugten og standset den igen de fleste steder. Landmænd har udtørret Gårdbo Sø, fig. 2, 5, og opdyrket den og strandvoldene omkring den. Engang dækkede skoven hele Vendsyssel, men den blev ryddet, så jorden kunne dyrkes. Derved blev naturen forvist til små områder. Forandringerne går så hurtigt, at alle kan se dem. Figurtekster 1. Røde tal: Figurnumre. B: Botaniske lokaliteter. T: Trækfugle. Y: Ynglefugle. Skagen: Naturhistorisk Museum og Skagen Naturcenter. Hirtshals: Nordsøen Oceanarium. Strandfogedgåden i Rubjerg. Landskabsmuseet i Mosbjerg. Se side 193. 2. Skagens Odde og det nordlige Vendsyssel. Geologisk kort. Bemærk den gamle kystklint fra Stenalderhavets tid og Gårdbo Sø. Se også fig. 4 og fig. 17. (Udsnit af kort i Atlas over Danmark, ser. 1, bd. 3, ændret). 3a. Danmarks nordligste punkt på Skagens Odde. Mørkt: Strandvolde. Imellem dem er der fugtigt og her gror moseplanter eller der er småsøer. Den yderste strandvold er yngst. Flere kommer til. Fig. 3b viser Odden gennem tiderne. (Efter P. Hauerbach 1992, ændret). 4. Skagens Odde gennem tiderne. (Efter Nielsen og Johannessen 2009). 2 5. Sådan forløber marker og skove omkring den udtørrede Gårdbo Sø, se fig. 2. Skovene gror bedst på strandvoldene, mens markerne og græsset har det bedst i de fugtige lavninger mellem voldene. Til venstre ses den skovklædte klint, der danner grænsen mellem Vendsyssels gamle jordbund og Skagens Oddes strandvoldsslette, se fig. 2. Selve den udtørrede sø er ikke med på billedet. 12
3a Skagens Odde Skagens Odde er en af Verdens største odder. Den er vokset ud fra Vendsyssel på ca. 7150 år, den er nu 30 km lang, og den bliver 8-10 m længere hvert år, fig. 2 og 4. For ca. 7150 år siden var der er stejl klint, der gik fra nutidens Frederikshavn til Hirtshals, fig. 2, 4 og 5. Klinten står tydeligt i landskabet i dag, men havet kan ikke nå den mere. Neden for klinten aflejrede havet sand som revler langs kysten. Storm skyllede sand og sten højt op på stranden, hvor det blev liggende som en strandvold. Orkaner aflejrede strandvolde så højt oppe, at havet kun kunne nå dem under næste orkan. Men landet hævede sig, og derved kom strandvoldene og deres undergrund efterhånden til at ligge så højt, at nye orkaners bølger ikke kunne nå dem, og så blev de liggende. De ældste strandvolde nær klinten er ca. 7150 år gamle. Deres toppe ligger nu 14 meter over havet; så stor har hævningen altså været. Strandvoldene nord for Skagen ligger kun 1-2 meter over havets overflade, og nye strandvolde dannes ved hver ny storm, fig. 3a. Kortet over Skagen og Grenen viser, hvor kystlinien har gået til forskellig tid, fig. 3b. 3b 5 4 1. SKAGENS ODDE OG DET NORDLIGE VENDSYSSEL 13
6 Strandvoldene ses bedst ved Oddens rod omkring den tørlagte Gårdbo Sø (fig. 2, 4 og 5) og nord for Skagen, fig. 3. Voldene er tørre, mens det lave mellem voldene er vådt og består af moser eller søer. Voldene kaldes rimmer, mens dybene mellem dem kaldes dopper. På det meste af Skagens Odde er strandvoldene dækket af flyvesandets klitter. Men ude ved stranden mod vest har havet angrebet odden, og der kan man se snit gennem strandvolde og dopper. Dopperne består af mørkebrune tørv med rester af kviste og rødder. Det kaldes martørv. Sandflugten og Råbjerg Mile (6-9) Flyvesandet kommer fra stranden og er blæst op på strandvoldene; det danner klitter langs havet. Klitterne vokser til, først med marehalm og hjælme, senere med andre planter, der binder sandet, så klitten bliver på sin plads. 14 Men hvis plantedækket bliver brudt, blottes sandet, og vinden tager fat. Så blæser sandet ind i landet og dækker strandvoldene. Dette er sandflugt. I Middelalderen fra ca. år 1200 til 1500 var klitterne i ro. Der var store flokke af heste på Skagens Odde. Her hentede kongen heste til sine rytterhære. Der var også gårde, hvor bønderne dyrkede rug og byg, samt høstede hø til husdyrenes overvintring. Fra ca. 1550-1850 var klimaet koldt og blæsende (den lille Istid), og Nordpolens og Grønlands is voksede, så vandstanden i havet sank. Større strandarealer blev blottet, og når de tørrede, blæste sandet derfra ind over land. Samtidigt udnyttede bønderne klitterne til græsning, kreaturerne ødelagde planterne og trampede hul ned til sandet. Det satte gang i sandflugten, og store vandreklitter vandrede tværs over odden og ud i Kattegat, hvor de forsvandt. Klitter på 10-20 meters højde dækkede marker og græsgange, og gårdenes bygninger måtte rives ned og flyttes. Flere landsbyer forsvandt, og folk flygtede. Fattigdommen ramte hårdt, for landbrug blev næsten umuligt. I dag er Råbjerg Mile, fig. 6-9, den eneste vandreklit. De øvrige vandreklitter er blevet standset, Sandmilen ved Skagen er dog ved at blæse i havet. Det skete i 1800-tallet ved at klitterne blev tilplantet med hjælme, der vokser gennem hele klitten. Der blev også plantet skov, mest bjergfyr, og hvor den er, kan vinden ikke komme til sandet. Skovene stopper sandflugten helt. Derfor er der så mange nåleskove langs klitterne i hele Jylland. Sten kan ikke blæse væk. Hvor vinden har fjernet alt sand ned til toppen af strandvoldene, er der kun en stenslette. Den største er Råbjerg Stene.
figurtekster 6-8. Råbjerg Mile set fra luften. 6. Milen er formet som en parabel med hvidt, ubevokset sand i front og to ben af bevokset sand (rød pil). Hvor sandet har ligget stille, er der en bevokset grå sandryg. De nyeste er parallelle med selve milen. Imellem ryggene er der søer. Her er der mange sjældne planter. 7. Milen set fra stor højde, Vesterhavets klitter i baggrunden. Herfra startede milen sin fremmarch. Milen er i færd med at tildække en del af Bunken Klitplantage. I tørre perioder tørrer søerne ud. Så kan sandet blæse bort, og søbækkenet bliver dybere. Når regnen kommer, gendannes søerne med deres liv. Milens to ben: Pile. 7 8. Fronten af milen set fra øst. Plantagen er ved at blive dækket, og mange træer er helt begravet i sandet. Fra en P-plads kan man gå et kort stykke vej til milens hvide sand. Det rager 20 meter op over omgivelserne. På en blæsende dag ser man sandet flyve over milen. Normalt når det ikke højt op, men børn og hunde kan få sand i øjnene. Husene i baggrunden er Kandestederne. 8 9. Råbjerg Miles historie. Øverst et snit af Skagens Odde fra Vesterhav (tv) til Kattegat. Lokomotiv og bil henviser til jernbane og vej, som milen må passere en gang i fremtiden. Den bevæger sig ca. 15 m årligt. Nederst ses milens plads til forskellige tider. Om et par hundrede år ender den i Kattegat. 9 1. SKAGENS ODDE OG DET NORDLIGE VENDSYSSEL 15
10 Lønstrup Klint 11-16 Det er ikke svært at finde ud af, hvor sandet og stenene på Skagens Odde er kommet fra. Det meste kom fra kysten mellem Hirtshals og Løkken, hvor havet har kunnet angribe landet. Den største klint er Lønstrup Klint. Den er 15 km lang og strækker sig fra Lønstrup til Løkken, fig. 1. Ved Rubjerg Knude er den 90 meter høj. De nederste 50 meter består af skråtstillede flager af smeltevandssand og smeltevandsler. Herover følger 20-40 meter flyvesand; det er smeltevandssand, som vinden har hentet i klinten og aflejret på klintens top. I 7000 år har havets bølger slået mod klinten, regnvand har skyllet sand ned på strandene, og frosten har sprængt leret, så lerklumper er faldet ned. Havstrømmene har ført sand og sten nordpå, hvor der er blevet aflejret på Skagens Odde, mens leret er aflejret på dybt vand. Omkring 800.000 m 3 sand og sten føres til Odden hvert år, og klinten rykker ind i landet. Fra år 1900-2000 rykkede klinten 100 meter ind i landet. Hvis hastigheden har været den samme i de 7150 år, der er gået siden Odden begyndte at vokse, så er der fjernet 7 km land i den tid. Mårup Kirke blev bygget omkring år 1200. Da lå den ca. 1 km fra klinten. I 2009 blev den revet ned, for nu var der fare for, at den ville styrte i havet, fig. 16. Folk med huse ved klintens rand kan forudse, at de mister husene. Mange har bedt om kystsikring, men Staten har afslået det. 11 12 13 16
14 figurtekster 10. Rubjerg Knude set fra landsiden. Fyrtårnet står ensomt på klitten. Nyt sand kommer fra klinten, og plantagen begraves af det. Fyrtårnet blev bygget 1900, og da var der ikke klitter på toppen. De kom senere. 11. Lønstrup Klint blev dannet, da en gletsjer kom fra nord. Jorden foran den var frossen til en vis dybde. Vægten af gletsjeren knækkede den frosne jord, og de stive flager blev skudt op, efterhånden som isen rykkede frem. 12. Lønstrup Klint består af mange skråtstillede flager i de nederste 50 meter. Det blå er ler, det orange er sand. Det er dette sand, der fyger op på klintens top og danner det gule flyvesand øverst. (S.A. Schack Pedersen, GEUS). 14. Rubjerg Knude med fyret set fra havsiden fra fly. De grå fremspringende lerflager adskilles af gulligt sand. Det nederste af klinten er dækket af nedstyrtet ler og sand, der hurtigt fjernes af havet. Den vandrette linje over lerflagerne er den gamle jordoverflade, som adskiller flyvesandet fra selve klinten. 15. Rubjerg Knude, bygningerne ved Fyret. De er fotograferet 1984 og viser sandet i færd med at knuse bygningerne. De er senere revet ned, for der var ikke andet at gøre. Men Fyret bliver stående. 16. Mårup Kirke er netop revet ned, kun det nederste af murene står endnu. Havet angriber klinten, selvom det kun blæser lidt. Derfor måtte kirken rives ned. Om få år er kirkens plads væk. Foto okt. 2011. 13. En stor del af Lønstrup Klint nord for Rubjerg Knude. Byen er Lønstrup. Det hvide murværk ved klintens rand midt i billedet er Mårup Kirke. De hårde lernæser skyder sig frem fra klinten. 15 16 1. SKAGENS ODDE OG DET NORDLIGE VENDSYSSEL 17
figurtekster 17. Pikkerbakkerne. Frederikshavn ses i baggrunden. Motorvejen ligger på den hævede havbund fra Stenalderhavet. Klinten er skredet og dækket med skov, for den er for stejl til landbrug. Fladen over klinten er Ishavets bund. I baggrunden bakker, der var øer i Ishavet. 18. Pikkerbakkerne lige syd for Frederikshavn. Skematisk tegning af landskabet fig. 18. Se også fig. 1. 19. Hirtshals Fyr ligger på Ishavets havbund. Så følger en skråning, der er en tidligere klint. Nedenfor skråningen ligger hævet havbund fra Stenalderhavet; det angribes af Vesterhavet, så der dannes en levende klint. Omkring fyret er der klitter af flyvesand. 17 20. Grøn sandspringer findes i klitten. Den er glinsende grøn med lyse pletter. Det kraftige munddele bruges til at gribe andre insekter, som den æder. Larven lever nedgravet i sand i bunden af en tragt. Når myrer og andre dyr glider ned i den, kommer larven frem, griber og æder dem. (Henrikhl, Dreamstime.com). 21. Krybespor af bille i sand på Råbjerg Mile. En af de forunderlige ting man kan se. Det kan stamme fra en sandspringer og er derfor anbragt bag den. Vendsyssels historie Havet har stået højt i Vendsyssel. Det ses af, at der er hævet havbund i to etager, fig. 17, 18. Den øverste hævede havbund er afsat af Ishavet, der opstod mens Istiden ophørte for 13-15.000 år siden. De smeltende ismasser fik Verdenshavet til at stige overalt, og det gik så hurtigt, at Vendsyssel blev opløst i øer. Øerne var de bakker og randmoræner, der var dannet af isen. Ishavet angreb dem og der dannedes klinter, der kan ses endnu. Sand og grus fra øerne blev afsat på havbunden. Mens isen lå i Nordeuropa, blev landet tynget ned af isens vægt. Den var op til 3 km tyk, 18 18 22. Kompasgople er almindelig i opskyllet på Skagens Odde og andre steder på vestkysten i efterårsmånederne. Det er et af de mange dyr, der kan findes på strandene. og jordskorpen sank, for den er elastisk. Da isen var væk, rettede jordskorpen sig ud igen. De lande, der lå på den, hævede sig langsomt. Faktisk er hævningen ikke helt afsluttet endnu, men den er langsom. Landhævningen fik Vendsyssel til at stige op af havet. Havbunden blev blottet, og øerne blev til bakker. For 9-10 000 år siden havde landhævningen medført, at Danmark bredte sig langt ud over sine nuværende kyster. Det var fastlandstiden, hvor man kunne gå tørskoet fra Jylland til England eller Sjælland, fig. 5 side 9. For 7-8 000 år siden steg Verdenshavet ca. 30 meter på 1500 år. Det skyldtes, at en stor ismasse i Nordamerika smeltede. Landhævningen kunne ikke følge med, og hele Verden fik oversvømmelser. Det var Stenalderhavet, der kom. Da den amerikanske is var smeltet, kunne man snart se resultatet af den fortsatte landhævning. Foran Stenalderhavets klinter blottedes havbunden mere og mere. På fig. 17 og 18 ser man den foran klinten. Den hævede havbund nærmest klinten ligger 13 m over havet i dag, men for 7000 år siden lå den i 0 meter. Havbunden er altså skrå.
Klima Skagens Odde er kendt for sit gode vejr. Når vinden kommer fra nordvest, må den først en tur op over de norske fjelde. Her afgiver den regn, og derefter synker den ned som en tør luftstrøm, som ofte er klar og skyfri ved ankomsten til Skagen. Opskyl Strandene på Skagens Odde er ofte rig på opskyllede dyr, f.eks. gopler, fig. 22, sømus, muslinger og snegle. Havnemoler, høfder og store sten i vandet er faktisk klipper, og her finder man dyr og alger, som hører hjemme på klippekysterne i Norge og Skotland. Vandet omkring Skagens Odde er oceanvand. Det er saltere end i de indre danske farvande, og derfor lever der dyr og planter, som hører oceanet til. Trækfugle Skagen og Skagens Gren er et af de allerbedste steder at se trækfugle. De kommer fra Afrika og Europa og trænges sammen i Skagen før de flyver over Skagerak til Norge og videre til Grønland, arktisk Rusland og Sibirien. Det bedste tidspunkt er foråret. Mange arter af trækfugle kommer indenfor 1-2 uger. Ornitologisk Forening fortæller på sin hjemmeside, hvornår de enkelte arter trækker, og viser kort over de bedste observationssteder. 19 21 20 22 20 1. SKAGENS ODDE OG DET NORDLIGE VENDSYSSEL 19