J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) Ansøgningsskema: STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT (budget over 500.000) December 2010 1. Forside STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT (mellem 500.000 og 3 mio.) Projekttitel: Den danske ansøgende organisation: Evt. andre danske partner(e): Lokale partnerorganisation(er): Elementær samfundsdeltagelse II. Kapacitetsopbygning af HAERDO til støtte til nomadebørns skolegang i Salahley, Somaliland. Københavns Internationale Forening (KIF) HAERDO (Horn of Africa Education and Rural Development Organization) Land(e): Somaliland Landets BNI per indbygger: 226 USD Projektstart-dato: 15/03/2011 Projektslut-dato: 31/02/2012 Antal måneder: 12 Ansøgt beløb fra Projektpuljen: kr. 641.315 Forbrug pr. projektår: kr. 641.315 (Samlet beløb delt med antal projektår) Er der tale om en genansøgning? [x] Nej [ ] Ja, tidl. søgt dato: (Til Projektpuljen, Minipuljen eller Udenrigsministeriet)? Faseopdeling er der tale om: [ ] A. Et nyt projekt, som ikke tidligere har fået støtte? [ x ] B. En ny fase af et projekt, som tidligere er blevet støttet (af Projektpuljen, Danida eller andre)? [ ] C. Første fase af et projekt, som tænkes efterfulgt af flere faser? Resumé (maks. 10 linier skal skrives på dansk, også selvom den øvrige ansøgning er på engelsk) Projektet sigter på at opgradere samarbejdspartneren HAERDOs kapacitet til skoledrift i Salahleydistriktet i Somaliland, fundraising og fortalervirksomhed i forhold til dette. Projektet vil desuden styrke skolens læreres faglige kapacitet specielt i forhold til samfundsfag og geografi. Derudover vil projektet søge at inddrage civilsamfundet i skolens aktiviteter og styrke dialog mellem myndigheder og civilsamfund. Endelig vil projektet foretage en nødvendig renovation af skolen i Salahley samt renovere skolerne i Bali-Mataan og Labasagaal. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (500.000 til 3 mio.) 0
Dato Ansvarlig person (underskrift) Brønshøj Sted SAID A. HUSSEIN Ansvarlig person og position (blokbogstaver) 2. Ansøgningstekst Disposition: A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske organisations historie, formål og erfaringer Københavns Internationale Forening(KIF) Historie I 2002 var der en gruppe ressourcepersoner med minoritetsbaggrund, som besluttede at oprette en forening til gavn for minoriteter i det danske samfund. Københavns Internationale Forening blev hurtigt etableret, og inden længe var organisationen blevet en succes. Der blev i 2004 oprettet en landsorganisation som i dag har 13 lokalforeninger med sammenlagt 1500 medlemmer. Organisationen gennemgik i 2007 en større transition, som ændrede organisationens formålsparagraf, navn samt organisationsstruktur. Organisationen beskæftigede sig før 2007 udelukkende med en helhedsorienteret integration af minoritetsgrupper igennem aktivitet og projektbaserede indsatser indenfor uddannelse, sundhed, idræt, beskæftigelse samt på det sociale område. Den store organisationsreform medførte, at organisationens udviklingsarbejde blev en af organisationens hovedformål, og der blev indført en fleksibel matrixbaserede organisationsstruktur, som understøttede organisationen multisektorielle samt internationale arbejde. Formål Københavns Internationale Forening er en almen folkeoplysende forening samt en registreret INGO i Somaliland, som blev etableret i 2002. Foreningen har en tvedelt formålsparagraf, som opdeler organisationens arbejde på national og international plan. 1) Foreningens ene formål er, at arbejde for en helhedsorienteret integration af unge og ældre minoritetsgrupper i det danske samfund. 2) Foreningens anden formål er, at sikre bedre vilkår for fattige, marginaliserede, undertrykte og nødstedte i Somalia. Organisering Københavns Internationale Forening har på nuværende tidspunkt 402 mangfoldige medlemmer, af hvilke 85 % er under 25 år. Medlemstilgangen i det sidste år har været på 65. Foreningen har en bestyrelse, permanente arbejdsudvalg, og en daglig administrativ ledelse. De enkelte bestyrelsesmedlemmer er hver især tilknyttet et arbejdsudvalg, som de er ansvarlige koordinatorer for. De forskellige udvalgs opgaver er udelukkende, at identificere, udarbejde og facilitere større PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (500.000 til 3 mio.) 1
projekter og arrangementer. Den daglige ledelse består af 5 frivillige, som opretholder driften af foreningens kontinuerlige aktiviteter og funktioner. Foreningens organisationsstruktur er opbygget om en fleksibel matrixstruktur, som bevirker en mere decentral styring af organisationens organer, hvilket er hovedårsagen til medarbejdernes effektive og dynamiske arbejde. Foreningens hovedkvarter har tillige et stort aktivitetshus, der udover kontorfaciliteterne danner rammerne om medlemmerne og de interne aktiviteter, og dels er der indbygget et fitnesscenter, café, og andre diverse aktivitetsrum. Derudover beskæftiger foreningen sig med en multifacetteret vifte af interne og eksterne sociale, sportslige, faglige og udviklingsorienterede aktiviteter, arrangementer og projekter, som alle skal styrke og realiserer foreningens årlige målsætninger og fokusområder. Udviklingsarbejde Københavns Internationale Forenings vision og strategi i forhold til udviklingsarbejdet er, at levere et kvalificeret og afbalanceret nødhjælp og udviklingsindsats, som har både et kort såvel som en langsigtet effekt på mikro, meso og makroniveau i Somalia herunder Somaliland. I Somaliland har organisationen siden 2006 samarbejdet med Ngo en HAERDO (Horn of Africa Education and Rural Development Organisation). HAERDO startede i 2004 genopbygningen af en stor kostskole i Salahley, og begge organisationer har lige siden støttet driften af denne. Derudover har KIF et tæt samarbejde med regeringen og de lokale myndigheder. Københavns Internationale Forening har i de sidste 5 år øget det udviklingsorienterede arbejde i Somalia(Somaliland). Her har foreningen årligt sendt utallige containere med skole og hospitalsudstyr, senest i 2010 hvor foreningen har sendt 2 ordinære og 2 humanitære containere. Foreningen har desuden lige gennemført et udviklingsprojekt støttet af projektrådgivningen, og har i den forbindelse kapacitetsopbygget foreningens lokale partnerorganisation HADERDO samt opkvalificeret kostskolen, som foreningen har støttet igennem årene. Det her foreslåede projekt er en opfølgning på det første. Projektportefølje(2009-2010) Københavns Internationale Forenings kapacitet er vokset markant med årene, og foreningen har administreret utallige bevillinger fra en række myndigheder og samarbejdsorganisationer, hvor der her er nævnt sidste og dettes års større projektbevillinger hvor bevillingsorganisationen er i parentes: 1) Nødhjælp og udviklingsudvalget a. Støtte til projektformulering 2009(PRNGO) b. Støtte til udviklingsprojekt 2010(PRNGO) c. Støtte til afsendelse 4 40-fods containere til Somalia 2010(Mellemfolkeligt Samvirke) 2) Socialudvalget a. Præventiv kriminalitetsprojekt2010(integrationsministeriet, Københavns Kommune, Det Kriminalpræventive Råd, Trygfonden, Lokaludvalget Brønshøj-Husum) b. Frivilligt socialt arbejde(integrationsministeriet) c. Styrkelse af frivilligt arbejde(2009-2012 18bevilling Københavns Kommune) d. Mangfoldighedsdrevet integrationsprojekt(2010 DUF og Københavns Kommune) 3) Udvalget for International Samarbejde a. Ungdomsudveksling(2009 Styrelsen for International Uddannelse EU programmerne) b. 2 Ungdomsudvekslinger(2009-2010 Nordisk Børne- og Ungdomskomité) c. Diasporaprojekt(2010 ESDO) 4) Idræt og Sundhedsudvalget a. Idræts og kursusaktiviteter(2010 DGI) PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (500.000 til 3 mio.) 2
b. National fodboldturnering(2010 USI og DGI) c. Reproduktivt sundhedsprojekt IV (2009 Cross-Over, Aidsfondet) d. Pigeidræt(2009 Københavns Kommune) 5) Uddannelsesudvalget a. Foreningsmentor(2010 Integrationsministeriet) b. Lektiehjælpsprojekt(2009 Integrationsministeriet, Lokaludvalget Brønshøj-Husum og Dansk Flygtningehjælp) c. Uddannelsesmesse(2009 Københavns) d. Nationale og Internationale leder og organisationskurser(2010 Københavns Kommune, DUF, USI og Styrelsen for International Uddannelse) 6) Beskæftigelsesudvalget a. Opkvalificering af minoritetskvinder i matchgruppe 3(2010 Integrationsministeriet, Lokale Beskæftigelsesråd og Københavns Kommunes Jobcenter) b. Praktikpladsordning(2010 Københavns Kommunes Jobcenter og Gladsaxe Kommunes Jobcenter) A.2 Andre danske samarbejdspartnere (udfyldes hvis der er flere danske organisationer i en alliance) A.3 Samarbejdspartnerens historie, formål og erfaringer HAERDO (Horn of Africa Education and Rural Development Organization) blev grundlagt i 2001 og har siden 2004 arbejdet for udviklingen af lokalsamfund i Somaliland gennem lige adgang til uddannelse, sundhed og drikkevand og mobilisering af lokale ressourcer. HARERDO er en non-profit, humanitær ikke-politisk organisation, hvis hovedformål er af fremme udviklingsaktiviteter til gavn for befolkningen i Somaliland især i Hargeisa and Hawd distrikterne uanset politisk, religiøs eller klanmæssig baggrund. HAERDO ledes af en bestyrelse på syv personer, hvoraf én er inspektøren for Salahley Skole. Desuden er der kontaktpersoner rundt om i diasporaen (USA, UK, Kenya). Kontaktpersonerne spiller en vigtig rolle i forhold til indsamling af midler til organisationens aktiviteter. HAERDOs aktiviteter bliver for en stor del finansieret af somaliere, både lokale (herunder en del, der er vendt hjem fra udlandet) og emigrerede og er således solidt forankret i diasporaen såvel som i lokalmiljøet. HAERDO er medlem af COSONGO (Consortium of Somaliland Non-Governmental Organizations) og er registreret som lokal NGO på nationalt og regionalt niveau. HAERDO har en multi-sektor fokus, men har koncentreret de fleste aktiviteter omkring uddannelse. Således har organisationen gennemført projekter til konstruktion, renovering, udvidelse, indretning og drift af skoler. Indsatsen har især koncentreret sig om Skolen i Salahley, hvor organisationen har været hovedkraften bag etablering og drift af den eneste kostskole I Somaliland. Da befolkningen i området primært består af nomader er det af afgørende betydning for kontinuerlig undervisning, at der er overnatnings- og kostfaciliteter for børnene. HAERDO har i samarbejde med KIF i 2010 gennemført en større renovation af skolen og samtidig fået styrket sin kapacitet til at drive denne. Udover ovennævnte aktiviteter har HAERDO implementeret en række andre aktiviteter i distriktet, næsten alle finansieret via frivillige bidrag fra somaliere rundt om i verden. Aktiviteterne har tilsammen bidraget væsentligt til at forbedre levevilkårene for lokalbefolkningen i Hargeisa regionen Se Bilag k for en oversigt over alle HAERDOs hidtidige projekter. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (500.000 til 3 mio.) 3
HAERDO har kontorer i både Salahley og i hovedstaden Hargeisa. A.4 Erfaringer fra tidligere samarbejde Københavns Internationale Forening KIF har samarbejdet med HAERDO i fire år. Samarbejdet har blandt andet udmøntet sig i afsendelse og modtagelse af 10 containere med genbrugsudstyr bl.a. til kostskolen i Salahley. I forbindelse med modtagelse af containere og distribution af indholdet har medlemmer af KIF tre gange opholdt sig i kortere og længere perioder i Somaliland. KIF har desuden i samarbejde med HAERDO planlagt og gennemført et projekt til opgardering af organisationens kapacitet til at vedligeholde og drive skolen i Salahley. Projektet blev i august 2009 diskuteret og planlagt i samarbejde med HAERDO under en afsluttende projektformuleringsmission i Somaliland. Efterfølgende blev projektet Elementær samfundsdeltagelse gennemført i Somaliland i løbet af 2010. KIF har således et godt samarbejde med den lokale partner og god viden om lokale forhold i Somaliland generelt og i Salahleydistriktet specifikt. Samarbejdspartneren HAERDO har som nævnt ovenfor erfaring med og kapacitet til at gennemføre projekter i et område, der er karakteriseret ved dyb fattigdom, underudvikling og mangel på basal infrastruktur og essentielle ressourcer som vand og elektricitet. HAERDO har genopbygget og siden 2004 drevet skolen i Salahley, og i 2010 deltaget i implementeringen af Elementær samfundsdeltagelse og har således god erfaring og kapacitet i forhold til gennemførelsen af næste fase af projektet. Projektsamarbejdet med HAERDO har betydet at organisationens administrative og organisatoriske kapacitet er blevet styrket, og har udover at styrke deres gode arbejde også forbedret vores fælles samarbejde. HAERDO har frigjort flere ressourcer igennem de nye arbejdsrutiner og -metoder, som organisationen kan bruge til at udbygge dens udviklingsarbejde. Københavns Internationale Forening har desuden på tættest hold set, hvor dygtig, ambitiøs og viljestærk en organisation HAERDO er. Begge organisationer er igennem projektet blevet bekræftet og styrket i, at det årelange samarbejde vil fortsætte i mange år frem i tiden. B. PROJEKTANALYSE B.1 Hvilken sammenhæng indgår projektet i? Somalia er et af de allerfattigste lande i verden. Landet har 9,5 mio. indbyggere. Statsbudgettet er på under 150 mio. kr. om året. BNI pr. capita er USD 226 (2002; UM: Landefakta). Gennemsnitslevealderen er knapt 49 år (CIA: The World Factbook - se også WHO s Health System Observatory om sygdom og dødelighed). Landet har siden 1988 været præget af borgerkrig. Aktuelt er der kampe omkring Somalias hovedstad Mogadishu. Somaliland, med 3,5 mio. indbyggere erklærede sig imidlertid løsrevet fra Somalia i 1991. Dets selvstændighed er (endnu) ikke anerkendt af FN, men i almindelighed heller ikke bestridt. Baggrunden for løsrivelsen var borgerkrigen i 1988 91, der medførte omfattende ødelæggelser, i høj grad også i det nuværende Somaliland, hvor bygninger og infrastruktur blev jævnet med jorden. Siden har der kun i ringe grad været økonomi til at genopbygge landet. Hovedtallene for Somaliland er snarere endnu lavere end for Somalia. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (500.000 til 3 mio.) 4
I modsætning til resten af Somalia har der været fred i Somaliland siden 1991. Det lykkedes at samle klanerne om tre partier, så landet nu har et treparti-demokrati. Befolkningen er muslimer, men ikke af den militante art. Den er dybt fattig, men ikke uden håb og åbenhed. Størstedelen af befolkningen er nomader, af hvilke 90 % antages at være analfabeter (CIA: The World Factbook). Landets infrastruktur er som ovenfor nævnt spinkel, og de offentlige budgetter bittesmå. For hjemmenes økonomi spiller bidrag fra emigrerede en stor rolle. Hovedstaden er Hargeisa med ca. ½ mio. indbyggere. I Hargeisa er der skoler, men de besøges ikke af nomaderne, da de overvejende er betalingsskoler og dermed reelt uden for rækkevidde for den fattige nomadebefolkning. Salahley Skole ligger i Salahleydistriktet ca. 45 km fra hovedstaden. Skolens opland er et steppeland med ca. 30.000 nomader. Også denne skole lå jævnet med jorden i 1991. Fra 2004 fik HAERDO skolen genopbygget, og i 2010 yderligere renoveret. Skolen fik takket være projektet Elementær samfundsdeltagelse en tilgang på 55 nye elever, hvis antal nu er 655 elever, både drenge og piger, fordelt på 12 klassetrin. Det høje antal elever betyder at skolen ikke har kapacitet til at optage flere for øjeblikket. 85 nye elever blev henvist til de delvist ødelagte skoler i Bali- Mataan og Labasagaal HAERDO står for driften af skolen herunder løn til halvdelen af de 12 lærere. Den anden halvdel af lærerne arbejder frivilligt og derfor gratis. Nogle af lærerne er emigranter, der er vendt tilbage. Lærernes faglige niveau er lavt og undervisningsmetoderne utidssvarende. Der er en mængde aktive NGOer i Somaliland, der udfører aktiviteter støttet af internationale organisationer eller NGOer. I modsætning til mange af disse har HAERDO en meget stærk forankring i diasporaen, som er dens vigtigste finansieringskilde. Dette giver organisationen en stærk komparativ fordel i forhold til mange andre NGOer i området, som er projektbaserede og generelt afhængige af konstant finansiering. Denne uafhængighed af kontinuerlig finansiering samt lokalbefolkningens gunst og tillid har gjort, at organisationen er fri for korruption og svindel. Hertil kommer at HAERDOs samarbejdsorganisation i nord i denne sammenhæng også er en somalisk organisation, hvilket yderligere styrker renommé, troværdighed og autencitet/legitimitet i lokalbefolkningen. Dansk Flygtningehjælp (DFH) har aktiviteter i Somaliland. Indsatsen, der er koncentreret i genbosættelsesområder, omfatter bl.a. bygning af skoler. Red Barnet (RB) er ligeledes aktiv i Somaliland og er som DFH involveret i bygning af skoler. I den forbindelse arrangerer RB sommerkurser for lærere på universitetet for at opgradere deres viden. Danida støtter gymnasielæreruddannelsen på Amoud Universitetet i byen Boroma B.2 Hvordan er projektet blevet forberedt? Projektet er en fortsættelse af Elementær samfundsdeltagelse, der blev gennemført i samarbejde med HAERDO i 2010. Den næste fase af projektet tager udgangspunkt i konklusionerne fra den fælles afsluttende evaluering foretaget i november 2010 i Salahley (Evalueringsrapporten er vedlagt denne ansøgning som bilag g). PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (500.000 til 3 mio.) 5
Fem vigtige konklusioner fra evalueringen var: Der er stadig for få piger, der bliver elever på skolen Der er mangel på forståelse i forhold til fortalervirksomhed, demokratisering og deltagelse i beslutningsprocesserne Midlerne afsat til renovering af skolen i Salahley var utilstrækkelige Der er behov for at øge kapaciteten i forhold til at optage flere elever Der er behov for, at opgradere de to skoler Bali-Mataan og Labasagaal. Med udgangspunkt i disse konklusioner blev retningslinjerne for en ny fase af projektet aftalt med HAERDO. Den nye fase vil søge at fastholde og konsolidere de opnåede gode resultater og iværksætte en fokuseret indsats på de områder, hvor projektet kun har opnået begrænsede resultater. B.3 Problemanalyse De store problemer i Somalia skyldes næppe manglen på naturrigdomme, men derimod snarere en historisk funderet mangel på konsensus, udvikling og organisation. Når der provokeret af borgerkrig er opstået et demokrati og en konsensus i Somaliland, er det på trods af en række negative forudsætninger. Somaliland har yderst svage økonomiske forudsætninger med f.eks. mangel på simple daglige fornødenheder som rent vand og mad, dårlig sundhed og lav levealder, manglende uddannelse og organisation. Udsigterne til selvhjælp og til at deltage i et demokrati må udvikles og styrkes. Vigtige forudsætninger her er alfabetisering og kendskab til verden. Til dette kommer en tradition, der har tendens til at holde kvinder og piger ude af større fællesskaber og dermed også fra skolegang og indflydelse på deres egen fremtid og samfundsudviklingen generelt. Området er således i ekstrem grad fanget i en velkendt ond cirkel. Manglen på indtjening og den store materielle fattigdom, giver ikke grundlag for blot elementær uddannelse, og da slet ikke til områdets mange nomader. Uden skriftsprog m.m. er umådelig megen viden utilgængelig. Uden uddannelse, ingen udvikling. Uden udvikling, ingen uddannelse. Hvis ikke disse forhold ændres er en økonomisk fremgang usandsynlig. Det er mere sandsynligt, at nomadesamfundet går til grunde. Med udgangspunkt i denne situation blev projektet Elementær samfundsdeltagelse igangsat i 2010 med det perspektiv at bryde den onde cirkel konkret ved i første omgang at opgradere kostskolen for nomadebørn i Salahley fysisk såvel som fagligt således at flere af de fattige børn i nomadesamfundene, der hidtil ikke havde haft adgang til skoleundervisning kunne komme i skole og blive tilbudt undervisning af god kvalitet. Indsatsen betød at elevtallet på skolen steg med 55 og at yderligere 85 elever blev henvist til delvist ødelagte skoler i Bali-Matan og Labasagaal. Ved projektets start udgjorde selve skolens eksistens allerede et beskedent bidrag til ligestilling, idet en mindre del af eleverne var piger. Hensigten var imidlertid, at lokalsamfundene blev motiverede til at sende flere af deres piger i skole. Dette projektmål blev kun i begrænset omfang opfyldt, og den næste fase af projektet vil have fokus på netop at rekruttere flere piger til skolen. Da mange af børnene er nomadebørn, er de nødt til at bo på skolen, og det er derfor af afgørende betydning at de fysiske og hygiejniske forhold især på skolens kostafdeling er i orden. Dette blev der rettet en del op på i den første projektfase bl.a. ved at sikre at drikkevandsreservoiret blev PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (500.000 til 3 mio.) 6
overdækket. Der er dog stadig betydelige opgaver, der bør løses for at børnene kan færdes sikkert og trygt på skolen. De to andre skole Bali-Mataan og Labasagaal administreres begge også af HAERDO. Begge skoler blev oprettet i henholdsvis 2005 og 2006. Bali-Mataan skolen har omkring ca. 140 elever hvoraf 45 er piger. Skolen har 5 lærere, som er lønnet af HAERD. Skolen er i meget dårlig stand, og der mangler basale reparationer, og der er ingen borde og stole i de fleste klasser. Labasagaal er næststørst efter Salahley kostskole, hvor der dagligt er 205 elever herunder 82 piger. Skolen har driftsproblemer, hvor HAERDO kæmper med at finde finansiering til de 8 lærere. Derudover er dog en del frivillige hjælpelærere. Labasagaal skolen har desuden et lille afdeling tilknyttet, hvor en kvindelig lærer underviser pt. 25 kvinder, som ingen skolegang har haft. Afdelingen ønsker på sigt, at udvide indsatsen da der er utrolig mange analfabeter og uuddannet i nomadesamfundet især hos kvinderne. Skolen har dårlig infrastruktur, ikke-kvalificeret lærere, mangel på materialer og udstyr. B.4 Interessentanalyse (stakeholder-analyse) Interessenterne i projektet er KIF, eleverne på skolen, HAERDOs stab, lærerne på skolen, familierne i lokalsamfundene og lokale traditionelle og officielle myndigheder. KIF og HAERDO har en fælles interesse i at projektet bliver udført så godt som muligt og opnår de ønskede resultater. Begge organisationer har i første projektfase vist at de har kapacitet og styrke til at gennemføre dette. Børnene har en interesse i at modtage god undervisning og at kunne færdes trygt og sikkert på skolerne. Halvdelen af lærerne arbejder som frivillige og det er derfor afgørende at deres motivation til at fortsætte med dette ikke svækkes da det i modsat fald vil påvirke projektets gennemførelse negativt. Det er vigtigt at KIF og HAERDO belønner lærerne ved en korrekt og succesfuld gennemførelse af projektet, hvilket vil fastholde og øge motivationen i lærergruppen. Forældrene til børnene har en objektiv interesse i at deres børn piger såvel som drenge får en uddannelse og dermed bliver bedre rustet til fremtiden. Mange forældre erkender imidlertid ikke denne interesse især i forhold til pigerne, som af økonomiske eller kulturelle årsager oftest er henvist til at hjælpe til i hjemmet. Det er derfor nødvendigt at forstærke indsatsen i forhold til mødrene for at modvirke den negative effekt på projektet. Klanledere og offentlige myndigheder kan på den ene side være med til i høj grad at fremme projektet ved at give det kulturel og offentlig legitimitet. På den anden side kan de samme i høj grad påvirke projektet negativt qua deres status og magt i samfundet. Det er derfor afgørende at klanledere og offentlige myndigheder inddrages i projektets aktiviteter i så vid grad som muligt. C. PROJEKTBESKRIVELSE C.1 Målgruppe og deltagere Projektets primære målgruppe er piger og drenge på skolen, lærerne, partnere og organisationsfolk sekundært børnene og familierne i Salahley distriktet. Der vil være speciel fokus på pigerne på skolen. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (500.000 til 3 mio.) 7
Der er som nævnt 655 elever på skolen heraf er 171 piger. Derudover er der 15 lærere, ca. 13 lokale organisationsfolk og ca. 10 i lokalforvaltningen. I skolens opland lever 30.000 primært nomader i stor fattigdom. Som nævnt overfor er der i området tradition for at holde piger og kvinder ude af større fællesskaber og dermed også fra skolegang. Projektet vil fortsætte indsatsen i forhold til mænd og kvinder i lokalsamfundene i området for at informere om vigtigheden af at også piger får en uddannelse og dermed være i stand til at bidrage positivt til udviklingen i lokalsamfundene. I første fase af projektet deltog den lokale administration og de traditionelle klanledere i nogle af informationsarrangementerne. I anden fase af projektet vil dette tilbud om deltagelse i informationsarrangementerne blive fastholdt og forsøgt integreret i konceptet. HAERDO har genopbygget skolen og drevet denne i fem år og nyder stor respekt i målgruppen. I 2010 blev skolen yderligere renoveret af HAERDO i forbindelse med projektet Elementær Samfundsdeltagelse, hvilket yderligere har styrket organisationens omdømme og den respekt og tillid den nyder i befolkningen. HAERDO og dens aktiviteter er således godt forankret i lokalsamfundet. C.2 Projektets målsætninger og succeskriterier (indikatorer) Projektets overordnede mål er at fattigdommen er mindsket i Salahleydistriktet. Projektmålene er følgende 1. Ved projektets afslutning har piger og drenge fra nomadesamfund i Salahleydistriktet adgang til undervisning af god kvalitet 2. Ved projektets afslutning har HAERDO styrket kapacitet til at administrere kostskolen, Bali- Mataan skolen og Labasagaal skolen i Salahleydistriktet. 3. Ved projektets afslutning er kapaciteten til optag af elever blevet styrket på skolerne, der tilbyder undervisnings- og opholdsfaciliteter af god standard i Salahleydistriktet 4. Ved projektets afslutning har elever i de ældste klasser fået større viden om demokratiske processer og deres rettigheder og pligter i samfundet og projektet er i dialog med såvel civilsamfund som myndigheder. Succeskriterier for projektet er 1.1. Skolens 15 lærere har deltaget i 3 workshops (henholdsvis geografi, samfundsfag samt viderebygning og opfølgning på de tidligere workshops) 1.2. 12 informationsmøder er afholdt i lokalsamfundet i Salahleyområdet. 1.3. 3 lærere har modtaget 1 ToT kursus i og fungerer som superbrugere og undervisere for de øvrige lærere og elever herunder træning af lærerne i Bali-Mataan og Labasagaal. 2.1. Ledelsen i HAERDO har deltaget i 5 workshops (organisationsudvikling, lobbyisme og netværksdannelse, projektledelse, kommunikation og formidling samt fundraising) 3.2. Skolerne i i Bali-Mataan og Labasagaal er blevet genopbygget. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (500.000 til 3 mio.) 8
4.1. 2 workshops for medlemmerne af det kvindelige elevråd er blevet afholdt. 4.2. Medborgerhus er oprettet i kostskolens store lokaler og drives af de to elevråd. 4.3. Repræsentanter for lokalstyret klanledere og embedsmænd har deltaget i alle informationsmøder i lokalsamfundet. C.3 Resultater (outputs) og projektaktiviteter Aktiviteter a. Workshops for skolens lærere (geografi og samfundsfag og kompetenceudvikling). b. Informationsmøder for lokalbefolkningen. c. Kurser for skolens 3 IT-lærere. a. Workshops om organisationsudvikling, lobbyisme, netværksdannelse, projektledelse, kommunikation og formidling samt fundraising for HAERDOs ledelse. Forventede resultater Elevernes forståelse af sociale og geografiske og dermed samfundsmæssige forhold er blevet styrket. Lærernes tidligere lærte færdigheder videreudvikles og der foretages opfølgning på de tidligere workshops. Flere piger bliver elever på skolen, og lokalsamfundet får større viden om rettigheder især kvindernes rettigheder og ligestilling. Mere effektiv brug af IT på skolen. Derudover vil disse 3 IT-lærere give it-kursus til lærerne i henholdsvis Bali-Mataan og Labasagaal skolerne. Skolerne drives mere effektivt. HAERDOs kapacitet til at udøve fortalervirksomhed er styrket. HAERDOs kapacitet har større mulighed for, at finde fundraising til driften af skolerne, og har et stærkere netværksbase i civilsamfundet. a. Reparationer på skolen i Salahley b. Renovering af skolerne i Bali-Mataan og Labasagaal. a. Workshops for medlemmer af skolens kvindelige elevråd b. Etablering og drift af Medborgerhus c. Fortalervirksomhed i forhold til traditionelle og offentlige myndigheder. Velfungerende undervisningslokaler og kostafdeling på skolen. Flere børn har adgang til at gå i skole under bedre forhold. Der er flere skriveredskaber og bøger samt væsentlig flere borde og stole. Større viden om elementære demokratiske processer hos skolens kvindelige elever. Større inddragelse af civilsamfundet i skolens aktiviteter Positiv dialog mellem civilsamfund og myndigheder PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (500.000 til 3 mio.) 9
C.4 Strategi: Hvordan vil projektet blive gennemført? Mangel på uddannelse er på samme tid et resultat af og en årsag til fattigdom. Indsatsens strategi er derfor at bryde denne onde cirkel ved at styrke grundskoleuddannelsen for piger og drenge. Begyndelsen til dette skete ved gennemførelsen af første fase af projektet i 2010. Her blev indsatsen koncentreret omkring skolen i Salahley, der indtil videre er den eneste reelt fungerende skole, hvortil fattige piger og drenge fra nomadesamfund i området har adgang. Dette skete ved en opgradering af samarbejdspartneren HAERDOs kapacitet til at drive skolen, opgradering af lærernes faglige niveau og undervisningsmetoder, forbedring af de fysiske forhold og hygiejnen på skolen, samt en indsats for at motivere lokalbefolkningen til at sende flere piger i skole. Den næste fase af projektet vil omfatte en yderligere opbygning og konsolidering af HAERDOs kapacitet, ikke kun på det administrative område, men også i forhold til fundraising, netværksopbygning og fortalervirksomhed. Derudover vil projektet fokusere på at sikre en bedre kønsfordeling på skolen og at styrke lærere og elevers demokratiforståelse især gennem elevråd og skolebestyrelse. Indsatsen i forhold til at motivere lokalsamfundene i løbet af første projektfase har betydet, at skolen i Salahleys fysiske kapacitet til at optage flere elever er strakt til det yderste. Derfor vil næste fase af projektet styrke mulighederne for at flere børn, især piger, kan tilbydes skolegang i fungerende omgivelser ved at genopbygge de delvist ødelagte skoler i Bali-Matan og Labasagaal. HAERDO har indgået aftale med undervisningsministeriet om at sidstnævnte vil forsyne skolerne med lærere hvis de bliver genopbygget. Der vil som i første fase blive afviklet 12 informationsmøder med befolkningen i lokalområderne. I små nomadesamfund er viden om den omgivende verden relativt begrænset og dermed forståelsen af individets placering, rolle og rettigheder i et større samfund. Projektet vil forsøge at øge forståelsen for og nødvendigheden af samfundsdeltagelse, pligter og rettigheder ved at introducere fagene geografi og samfundsfag i de ældste klasser på skolen. I tilgift vil projektet fokusere på et positivt og ikke forudset resultat af den første projektfase, nemlig oprettelsen af to elevråd på skolen i Salahley. To på grund af ovenfor beskrevne traditionelle kønsopdeling. Elevrådene mødes separat hver måned, men der afholdes også et stormøde tre gange om året hvor alle deltager. Den næste fase af projektet vil fokusere specielt på pigernes elevråd, og afholde to workshops for dets medlemmer med henblik på at styrke pigernes viden om vigtigheden af demokratiske processer og deres aktive deltagelse i disse. Evalueringsrapporten påpegede nødvendigheden af at skabe en større sammenhængskraft blandt lokalbefolkningen, civilsamfundet og myndighederne og en fælles forsamlingsfacilitet blev efterlyst. Projektet vil facilitere oprettelsen af et medborgerhus placeret i kostskolens lokaler, der vil kunne benyttes til en række forskellige aktiviteter: - Arrangementer fx bryllupper, fester, sociale aktiviteter for unge og ældre - Konference og mødefacilitet for civilsamfundet samt myndighederne. - Værested/klub for kostskolens elever, som ingen fritids og sociale aktiviteter har. Intentionen er at gøre de to elevråd ansvarlige for planlægning og administration af Medborgerhus/Værested/klub. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (500.000 til 3 mio.) 10
Medborgerhuset vil også kunne fungere som et forum for forældrene til skolebørnene, hvor diskussionerne fra informationsmøderne i landsbyerne kan fortsættes i neutrale og velorganiserede omgivelser. Eksperter med somalisk baggrund fra Danmark vil forstå gennemførelsen af de forskellige workshops, mens HAERDO vil være ansvarlig for at gennemføre informations- og motivationsmøderne med lokalbefolkningen. HAERDO vil ligeledes stå for at hyre lokale håndværkere til de forskellige reparations- og genopbygningsopgaver. En tidsplan for projektaktiviteterne er vedlagt som bilag i. Med hensyn til fremtidig drift af skolen efter projektets afslutning er HAERDO som tidligere beskrevet solidt forankret i såvel lokalsamfund som diaspora næsten alle midler til hidtidige gennemførte aktiviteter kommer fra lokale og diaspora. Dette peger i sig selv på en fremtidig bæredygtighed i forhold til vedligehold og drift af skolen samt gennemførsel af undervisningen. HAERDO har allerede drevet skolerne i over fem år. Med en yderligere styrket kapacitet vil organisationen uden tvivl være i stand til at fortsætte driften også på et højere niveau. C.5 Forudsætninger og risici Den væsentligste forudsætning for at projektmålene kan opfyldes er, at der er opbakning til skolen fra lokalbefolkningen til at lade deres børn modtage undervisning på skolen. En væsentlig risiko består derfor i at der ikke er tilstrækkelig interesse i lokalbefolkningen for fortsat at sende deres piger og drenge i skole. Dette imødegås ved at gennemføre en række informationsmøder med lokalbefolkningen i området. Andre risici består i: At der ikke er tilstrækkelig opbakning til projektet fra traditionelle klanledere og politisk valgte ledere i lokalområdet. Dette imødegås ved at udbygge informationsindsatsen og samarbejdet med myndigheder og klanledere. At sociale, økonomiske og/eller politiske forhold umuliggør gennemførelsen af projektet. Selve projektets fortsatte tilstedeværelse i området vil medvirke positivt til at fastholde og udvikle den relative stabilitet som området og Somaliland har befundet sig i siden løsrivelsen fra Somalia i 1992. At en genopblussen af borgerkrigen vil umuliggøre projektaktiviteter i landet. D. PROJEKTORGANISERING OG OPFØLGNING D.1 Perspektivet for samarbejdet: Hvordan bidrager partnerne hver især til gennemførelsen af projektet? Det overordnede ansvar for gennemførelsen af projektet, herunder monitorering og afrapportering samt rekruttering og udsendelse af eksperter til workshopaktiviteterne i Salahley vil påhvile KIF, hvis formand Said A Hussein vil være ansvarlig for løbende monitorering og afsluttende evaluering af projektet og gennemføre tre tilsynsbesøg til dette. HAERDO vil have ansvar for den lokale implementering af projektets aktiviteter, herunder aktiviteter på skolerne og støtte til dens bestyrelse og lærere, gennemførelse af oplysningsmøder PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (500.000 til 3 mio.) 11
med lokalbefolkningen, praktisk planlægning og gennemførelse af workshops samt forestå yderligere reparationer på skolen i Salahley og genopbygning af skolerne i Bali-Mataan og Labasagaal ved brug af lokale håndværkere. Desuden vil HAERDO gennem hele projektperioden sikre og udbygge samarbejdet med lokale myndigheder og klanledere. D.2 Monitorering og evaluering i projektgennemførelsen Monitoreringen af projektet vil primært bestå i tre tilsynsbesøg samt rapporter fra workshops. Tilsynene vil foregå ved ophold i Salahley i forbindelse med afholdelsen af workshops. Derudover vil den projektansvarlige være i løbende kontakt med HAERDOs ledelse via internet og telefon. Projektet vil blive evalueret på en workshop sidst i projektfasen, men der vil være en løbende effektevaluering, som vil påse projektets E. FOLKELIG FORANKRING OG OPLYSNING E.1. Den danske organisations folkelige forankring Københavns Internationale Forening (KIF) har en stærk folkelig forankring i Danmark og. Foreningen har ca. 400 faste medlemmer. Hertil kommer ca. 1500 medlemmer i de øvrige 13 medlemsorganisationer i paraplyorganisationen United Somali International (USI) som KIF tog initiativ til at oprette i 2004. KIF har en overenskomst med Københavns Kommune, og organisationen har ca. 30 ressourcestærke medlemmer der arbejder på frivillig basis. Organisationen har et velrespekteret renommé blandt minoritetssamfundene i Danmark især hos den somaliske befolkning. I organisationens oplysningsvirksomhed fokuseres der meget på human sammenhængskraft, retmæssig formidling samt at appellere til befolkningens velvilje. Organisationen har en multifacetteret kontaktflade, hvor der er mange nationale og internationale samarbejdspartnere. Strategien for valget af samarbejdspartnere samt den folkelige forankring er baseret på interkulturel forståelse, solidaritet og legitimitet. Skema om folkelig forandring er vedlagt ansøgningen som bilag f. E.2 Planlægges projektrelateret oplysningsarbejde i Danmark? KIF introducerer i december 2010 en ny hjemmeside www.kifonline.dk, hvor der vil findes en speciel sektion, der informerer om foreningens internationale projekter. Her vil dette og eventuelt kommende projekter vil blive præsenteret. Desuden udgiver KIF med mellemrum en flyer, hvor der vil blive informeret om projektet. Udover dette ønsker KIF i forbindelse med dette projekt at afholde et større informationsarrangement, hvor projektet vil blive præsenteret. Bemærk: Ansøgningsteksten skal følge den ovenstående disposition, som også er fulgt i den vejledning, som findes på de følgende sider. Denne del må maksimalt fylde 25 sider. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (500.000 til 3 mio.) 12
3. Budgetresumé Her angives et resumé af hovedposterne i budgettet. Et detaljeret budget med budgetnoter skal angives i bilaget Budgetformat som kan hentes på www.prngo.dk. OBS: Husk at klikke på alle tre faner, så I får udfyldt alle tre regneark. Se også Vejledning om opstilling af budget på www.prngo.dk Budgetresumé: Angiv de samlede omkostninger (dvs. både bidrag fra projektpuljen og bidrag fra andre) valuta 641.315 d.kr Heraf er bidrag fra Projektpuljen 641.315 d.kr Angiv eventuelle andre finansieringskilder, herunder organisationens eller partnerens eventuelle egne bidrag Angiv de samlede omkostninger i lokal valuta 115.595,99 USD Angiv anvendt kurs 5,70 Hvis relevant: Angiv omfang af Projektspecifik konsulent bistand (regneark 3 i budgetformat) se også budgetvejledningen 183.065 d.kr Hovedbudgetlinier: Samlet budget Heraf Projektpuljen Finansieringsplan Heraf andre 1. Aktiviteter 348.931 348.931 2. Investeringer 72.000 72.000 3. Udsendte medarbejdere 4. Lokale medarbejdere 45.000 45.000 5. Lokal administration 15.000 15.000 6. Projekttilsyn 24.320 24.320 7. Evaluering 21.440 21.440 8. Oplysning i Danmark (maks 2 % af 1-7) 9. Budgetmargin (maks 10%, min 6% af 1-8) 51.169 51.169 10. Projektudgifter ialt (1-9) 579.360 579.360 11. Revision i Danmark 20.000 20.000 12. Subtotal (10 + 11) 599.360 599.360 13. Administration i Danmark (maks 7% af 12) 41.955 41.955 PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (500.000 til 3 mio.) 13
14. Total 641.315 641.315 PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (500.000 til 3 mio.) 14
4. Kontaktinformationer Basisoplysninger om ansøgende organisation Organisationens navn Adresse Telefon og evt. faxnummer E-mail adresse Evt. web adresse Københavns Internationale Klub Gadelandet 18, 2700 Brønshøj 88 429 985 info@kifonline.dk www.kifonline.dk Navn og adresse på eventuelle andre deltagende danske organisationer Kontaktperson Kontaktpersons adresse (hvis forskellig fra organisationens hjemadresse) Kontaktpersons e-mail Said Hussein Ruten 187 2-3, 2700 Brønshøj said@kifonline.dk Samarbejdspartner i syd Organisationens navn Adresse Land E-mail adresse Evt. web adresse Horn of Africa Educational and Rural Development Organization HAERDO Hargeisa Somaliland info@kifonline.dk www.haerdo.org Hvis der er tale om flere partnere, skal alle organisationer nævnes. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (500.000 til 3 mio.) 15
5. BILAG OBLIGATORISKE BILAG: Husk at følgende bilag vedr. den danske organisation skal vedlægges: a) organisationens vedtægter, b) seneste årsberetning, c) senest reviderede årsregnskab, d) liste med navne på bestyrelsesmedlemmer og e) liste over organisationens Danida finansierede projekter (herunder Minipuljen og Projektpuljen) inden for de sidste 5 år. Angiv journal nr., titel, land, bevilliget beløb og projektperiode. Supplerende bilag (maks. 30 sider): Bilagsnr. Bilagstitel: f Skema om folkelig forankring g Evalueringsrapport h Tidsplan for projektet i Revisionsprotokollat j Projektoversigt over HAERDO Bemærk: Alle bilag skal medtages på listen. Alle bilag skal fremsendes i en form, der umiddelbart tillader hurtig kopiering (dvs. ingen blade, bøger, avisudklip men kopi af relevante uddrag af disse). PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter (500.000 til 3 mio.) 16