Statens Serum Institut



Relaterede dokumenter
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

Statens Serum Institut. Tlf:

Statens Serum Institut

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

Statens Serum Institut

HUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH

Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

Information om MRSA af svinetype

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

Epidemiologi, forskning og udfordringer

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

MRSA er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

afholdt d. 7. februar 2013

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

MRSA STATUS + BEGRÆNSNING I STALDEN

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

Om formidling af vejledning, adfærd og viden om MRSA

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne.

afholdt d. 7. februar 2013

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

MRSA EN STATUS. Poul Bækbo, HusdyrInnovation Dyrlæge, chefkonsulent, PhD, Specialist i svinesundhedsmanagement

Hygiejne i daginstitutionerne

Resistente bakterier

Udsættelse for MRSA ved arbejdsopgaver i svinebrug

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samrådsspørgsmål AZ og AÆ om MRSA den 12. januar 2017 kl , lokale 1-133]

Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og

10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november

Afholdt d. 4. juni 2019

STØVMASKER REDUCERER ANTALLET AF HUSDYR-MRSA POSITIVE PERSONER EFTER ET STALDBESØG

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

afholdt d. 7. februar 2023

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Hygiejne - håndhygiejne.

MRSA risikovurdering Udfærdiget af MRSA-ekspertgruppen

MRSA udvikling I Danmark. Robert Skov Stafylokoklaboratoriet Statens Serum Institut

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Din indsats gør en forskel

CPO - temadag. 15. November 2018

MRSA risikovurdering Udfærdiget af MRSA-ekspertgruppen

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Tilsyn i staldene. - forholdsregler ift. smitterisiko. Svinefagdyrlæge Jane Rasmussen SEGES, Sundhedskontrollen

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

UNDERVISNING ELEVER HYGIEJNE UTH - KVAS KVALITETSKONSULENT HANNE-METTE STRØM HYGIEJNESYGEPLEJERSKE MARLENE LUNDEMAND 15.

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats. God håndhygiejne i sundhedssektoren

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Årsrapport 2018 Regional Koordinerende Enhed for MRSA

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

det perfekte valg Antibakteriel Højtrykslaminat Vedligeholdelse Forebyggelse Effektivitet Sundhed Renlighed Hygiejne Beskyttelse Sikkerhed

Intro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål

Resultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA

Infektionshygiejne og UVI

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

FAQ frequently asked questions

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

Isolationsregimer og resistente bakterier

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

Transkript:

MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut

PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling Epidemiologi

MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus bakterier på huden og specielt i næsen - 20 % er permanente bærere - 30 % bærer intermitterende - 50 % bærer aldrig S. aureus er bakterier, der findes overalt De er særdeles modstandsdygtige overfor vind og vejr og kan overleve i måneder på overflader

FRA BÆRER TIL INFEKTION Hel hud / slimhinde - ikke infektion med S. aureus Brud på huden eller slimhinder - Kan føre til infektion

INFEKTIONER MED S. AUREUS / MRSA Selvom de fleste, der bærer S. aureus / MRSA ikke er syge, så kan S. aureus give en lang række infektioner Hos personer med normalt immunforsvar giver de oftest - betændelse i sår - bylder Hos personer med svækket immunforsvar / ny-opererede kan S. aureus give alvorlige infektioner - Fx dybe sårinfektioner, blodforgiftning, hjerteklapbetændelse Blodforgiftning S. aureus ca 1800 om året Blodforgiftning MRSA ca 15-30 om året (138 fra 2007-13) Blodforgiftning MRSA 398 0-5 om året (7 fra 2007-13)

STAFYLOKOKKER Behandling af stafylokok-infektioner i Danmark Anti-stafylokok-penicilliner

STAFYLOKOKKER Behandling af stafylokok-infektioner i Danmark Anti-stafylokok-penicilliner

STAFYLOKOKKER

STAFYLOKOKKER - infektioner skal i stedet behandles med andre typer antibiotika

MRSA - HISTORIE MRSA blev fundet 1. gang i 1961 - Fra 1960 og til 2000 fandtes MRSA næsten kun hos mennesker indlagt på sygehuse = Hospitals MRSA (HA-MRSA) - I 1990erne blev genet importeret i S. aureus, der kan overleve udenfor sygehuse = samfunds MRSA (CA-MRSA) - I 2003 blev husdyr MRSA = MRSA 398 = svine-mrsa fundet 1. gang (LA-MRSA)

HUSDYR MRSA MRSA 398 Blev erkendt i 2004/5 i Holland og Frankrig I Danmark erkendt i 2006-1. gård fundet positiv i 2007 I dag findes husdyr MRSA I hele verden - Svin er det største reservoir I andre lande også fundet i andre dyr - Sødmælkskalve Holland, Belgien, - Kyllinger, kalkuner - Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien - Heste Holland, Luxemburg, Tyskland, Belgien

UDVIKLING AF MRSA MRSA Menneske MRSA MRSA 398 SvineMRSA 13

MRSA internationalt

NYE MRSA POSITIVE PR ÅR I DK 2500 2000 1500 1000 500 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 MRSA 398 Andre MRSA

NYE MRSA POSITIVE PR ÅR I DK 2500 2000 1500 1000 500 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 MRSA 398 Andre MRSA

PERSONER SMITTET MED MRSA I REGIONERNE

PERSONER MED INFEKTION MED MRSA 398

MRSA 398 OG DE ANDRE TYPER MRSA Bakterietype Dødsfald som følge af blodforgiftning med stafylokokker i årene 2009 2013 Alle typer af stafylokokker 1.241 Alle typer af MRSA 27 Heraf MRSA CC398 3 (samt 1 i 2014)

NYE MRSA POSITIVE PER ÅR 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 CC398 u inf CC398 m inf mmrsa u inf mmrsa m inf 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

SMITTERISIKO MED MRSA 398 TIL MENNESKER Kontakt til levende smittede dyr Mængden af MRSA bakterier i en stald er så høj at der er stor risiko for at blive MRSA positiv bare ved at være i stalden - Men som ved menneske MRSA så er det langt fra altid at man bliver bærer Dyrlæge-studerende tabte MRSA spontant indenfor 24 timer En del af de der dagligt arbejder med smittede dyr taber bakterien spontant i ferieperioder Smitte mellem mennesker er som for andre MRSA - Først og fremmest ved tæt kontakt = dem man bor i husstand med - Lille risiko ved almindelig social kontakt (Lille risiko er ikke ingen risiko)

SMITTERISIKO MED MRSA 398 I 2013 Der var 643 MRSA-CC398 i DK sidste år - 451 (70 %) med direkte kontakt til svin - 110 (17 %) med indirekte kontakt (via husstandsmedlemmer der har direkte kontakt) - 82 (13 %) uden påvist kontakt.

SMITTE TIL PERSONER UDEN KONTAKT TIL SVIN Udfra vores almindelige viden om MRSA-smitte kan siges: - Smitterisiko for mennesker uden kontakt til svin 1. Kontakt til andre mennesker der er positive 2. Kontakt med andre dyr der er positive? 3. Smittespredning via vind eller gyllespredning? - MRSA kan påvises op til 300 m fra gårde i vindretningen

SMITTERISIKO MED MRSA 398 TIL SVIN Køb af grise fra positive leverandør Antibiotika forbrug Økologiske gårde kan også være positive Zink forbrug Overførsel via mennesker positive med MRSA

SMITTE VIA KØD? Fundet i kød både i udlandet og Danmark siden 2008-10-20% af prøver fra svinekød fra Danmark - 20% af fjerkrækød fra udlandet Slagteriarbejdere, der arbejder I den hvide ende bærer sjældent MRSA - 0/95 i hollandsk undersøgelse Rigtig mange mennesker over hele verden har håndteret kød med MRSA i køkkenet - Næsten ingen tilfælde i storbyer hverken i Danmark eller i udlandet Risiko for smitte via kød er meget lille, risikoen er i forbindelse med at man håndterer kødet - God køkkenhygiejne herunder håndvask efter man har rørt kød

FOREBYGGELSE AF INFEKTIONER HOS MENNESKER

SUNDHEDSSTYRELSENS INFORMATION OM MRSA 398 Hvem skal undersøges for MRSA? Alle, der indlægges på hospital Alle, der kommer til ambulant kirurgi Ved første graviditetskontrol hos praktiserende læge Hvis infektioner, der kan være forårsaget af stafylokokker, saneres som forventet

SUNDHEDSSTYRELSENS INFORMATION OM MRSA 398 Når man dagligt arbejder i en svinestald, hvor grisene har MRSA 398, er risikoen for at blive smittet stor Der er en vis risiko for, at du smitter andre i din husstand Risikoen for at smitte andre uden for husstanden er ubetydelig. Man kan således uden risiko have gæster eller besøge andre, dyrke sport eller lignende

SUNDHEDSSTYRELSENS INFORMATION OM MRSA 398 Hvis der bliver fundet MRSA 398 blandt ansatte eller i besætningen alle i husstanden undersøges for MRSA én gang om året

SUNDHEDSSTYRELSENS INFORMATION OM MRSA 398 Hvem skal behandles? personer der ikke jævnligt kommer i stalden personer der har jævnlig kontakt med grise gennemgår kun behandling hvis - de holder op med at komme i stalden - der er alvorlig sygdom i omgivelserne, drøftes dette med lægen

SUNDHEDSSTYRELSENS INFORMATION OM MRSA 398 Sundheds- og plejepersonale som har MRSA, eller som bor i husstand med en smittet person gennemgå en behandling, hvis de er positive undersøges hvert halve år

Hygiejniske tiltag for at forhindre bakteriespredning fra stalden

SMITTEKÆDEN Mikroorganisme Smittemodtagelige Smittet person Indgangsport Udgangsport Smittemåde

SMITTEKÆDEN Mikroorganisme Smittemodtagelige Smittet person Bryd smittekæden Indgangsport Udgangsport Smittemåde

FJERN SMITTEMÅDEN

SUNDHEDSSTYRELSENS INFORMATION OM MRSA 398 Lad MRSA 398 blive i stalden!

Lad MRSA 398 blive i stalden! Vask hænder Ingen håndklæder Sprit med glycerol Opbevar privat skiftetøj isoleret Papir håndklæder

Lad MRSA 398 blive i stalden! Vask hænder Ingen håndklæder Sprit med glycerol Opbevar privat skiftetøj isoleret Papir håndklæder

Lad MRSA 398 blive i stalden! Vask hænder Opbevar privat skiftetøj isoleret Undgå håndklædet Sprit med glycerol Opbevar privat skiftetøj isoleret Papir håndklæder

Lad MRSA 398 blive i stalden! Vask hænder Ingen håndklæder Sprit med glycerol Opbevar privat skiftetøj isoleret Papir håndklæder

Lad MRSA 398 blive i stalden! Vask hænder Ingen håndklæder Sprit med glycerol Opbevar privat skiftetøj isoleret Papir håndklæder

Lad MRSA 398 blive i stalden! Vask hænder Ingen håndklæder Sprit med glycerol Opbevar privat skiftetøj isoleret Papir håndklæder

Lad MRSA 398 blive i stalden! Vask hænder Ingen håndklæder Sprit med glycerol Opbevar privat skiftetøj isoleret Papir håndklæder

Lad MRSA 398 blive i stalden! Vask hænder Ingen håndklæder Sprit med glycerol Opbevar privat skiftetøj isoleret Papir håndklæder

Lad MRSA 398 blive i stalden! Vask hænder Kun på ren og tør hud Ethanol 70-85% Mindst Sprit 2 med ml glycerol Fugtige i 30 sekunder Ingen håndklæder Opbevar privat skiftetøj isoleret Papir håndklæder

Lad MRSA 398 blive i stalden! Vask hænder Ingen håndklæder Sprit med glycerol Opbevar privat skiftetøj isoleret Papir håndklæder

HÅNDHYGIEJNE Håndhygiejne er den bedst dokumenterede metode til at forebygge smittespredning mellem personer Håndvask med hudvenlig sæbe og kuldslået vand skal udføres i 15 sekunder, når hænderne er synligt forurenede eller våde Hånddesinfektion med 70-85 % ethanol tilsat hudplejemiddel skal udføres i 30 sekunder, når hænderne er synligt rene og tørre

Før og efter håndvask Før og efter hånddesinfektion

FJERN SMITTEMÅDEN Arbejdsdragtbeskyttelse i stalden Vaskbart fodtøj Evt hue, maske, bad.? Håndhygiejne ud af stalden Hold støvniveauet nede Undgå unødige støvsamlere og transport af papirer Håndhygiejnefaciliteter i laboratorierne

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN National Rådgivningstjeneste for MRSA i dyr Statens Serum Institut Hotline nr: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk