! " # $%&&' () *) #+*, *-,, %&%#. / 01+ 2

# $%&&' () *) #+*, *-,, %&%#. / 01+ 2

( Den nepalesiske befolkningens krav om demokrati blev i 1990 indfriet med en ny forfatning, der indebar et demokratisk flerpartisystem. Forestillingen om demokrati medførte dog ikke den forventede effekt i perioden 1990 til 2000. Projektet søger at afklare årsagerne til den manglende udvikling i landet, til trods for at mange udviklingsorganisationer har påpeget sammenhængen mellem demokrati og udvikling. Dette gøres vha. teoretikerne: Robert A. Dahl og Neil Webster. The Nepalese population s demand for democracy was fulfilled in 1990 with a new constitution that included a democratic multiparty system. The impression of democracy, however, did not lead to the expected effects in the period between 1990 and 2000. This project tries to explain the reason for this missing development in the country despite the fact that various development organizations have emphasized the connection between democracy and development. This will be done using the theories of Robert A. Dahl and Neil Webster. %

+ Læsevejledning...5 1. Problemfelt...6 1.1. Problemformulering...8 1.2. Begrebs specificering...8 1.2.1. Fattigdom...8 1.2.2. Demokrati...9 1.2.3. Struktur og institutioner...9 2. Metode...10 2.1. Afgrænsninger...10 2.2. Valg af empiri...11 2.3. Valg af teori...14 2.4. Projektopbygning...15 3. Empiri om Nepal...16 3.1. Den historisk-politiske udvikling...16 3.1.1. Ranastyret...16 3.1.2. Panchayat-systemet...17 3.1.3. Udviklingen fra 1990 til 2000...17 3.1.4. Kongrespartiet...18 3.1.5. Communist Party of Nepal-Unified Marxist-Leninist...19 3.1.6. Befolkningens utilfredshed og maoisternes oprør...19 3.1.7. Udviklingen fra 2000 til 2005...20 3.1.8. Opsummering...21 3.2. Sociale forhold...21 3.2.1. Kastesystemet...22 3.2.2. Uddannelse, sundhed og kvindernes status...23 3.2.3. Opsummering...24 3.3. De økonomiske forhold...25 3.3.1. Udenrigsforhold...25 3

3.3.2. Regionale forhold og fordelingsproblematikker...27 3.3.3. Erhvervssektorerne i Nepal...28 3.3.4. Bistanden og dens betydning for landets økonomi...29 3.3.5. Andre forhold...30 3.3.6. Opsummering...31 3.4. Forfatning, menneskerettigheder, NGO er og jordreformer...31 3.4.1. Forfatningen...31 3.4.2. Menneskerettigheder og domstole...34 3.4.3. Presse og medier...35 3.4.4. NGO er og lokale organisationers betydning...35 3.4.5. Jordreformer...37 3.4.6. Opsummering...38 3.5. Delkonklusion...38 4. Teori...40 4.1. Robert A. Dahl...40 4.1.1. Dahls fem kriterier for demokrati...40 4.1.2. Kritik af Dahl...42 4.2. Neil Webster og det politiske rum...43 4.2.1. Diskussion af fattigdomsbegrebet...43 4.2.2. NGO ernes rolle...44 4.2.3. Det politiske rum...45 4.2.4. Kritik af Webster...48 4.3. Diskussion & operationalisering af teorierne...48 5. Analyse...50 5.1. Analyse af Nepals demokrati med udgangspunkt i Dahl...50 5.2. Analyse af forudsætninger for Websters politiske rum...56 6. Konklusion...62 7. Perspektivering...63 Litteraturliste...65 4

*1 Læsevejledningen præsenterer kort kapitlernes indhold og skitserer relationen til besvarelsen af problemformuleringen. Læsevejledningen fungerer derudover også som kapiteloversigt. Kapitel 1: Dette kapitel er rapportens grundlag, som indeholder problemfeltet og præsenterer problemformuleringen. Her fremtræder de generelle problematikker, som behandles gennem rapporten. Kapitel 2: Kapitlet indeholder projektets metodiske tilgang, som indebærer afgrænsninger, valg af empiri og teori, kildekritik og projektets opbygning. Her bliver vores praktiske tilgang til besvarelsen af problemformuleringen belyst. Kapitel 3: Empirikapitlet skal give et indblik i projektets genstandsfelt. Empirien udgør grundlaget for rapportens senere analyse og giver en generel forståelse af Nepals politiske, økonomiske og sociale situation. Kapitel 4: Her redegøres for Robert A. Dahls og Neil Websters teorier. Kapitel indeholder også en kritisk diskussion af de to teorier i forhold til brugen af dem i projektet. Kapitel 5: Kapitlet anvender de empiriske data og projektets valgte teorier til at analysere de politiske og demokratiske muligheder for fattigdomsreducering i landet. Kapitel 6: I dette kapitel besvarer vi vores problemformulering: Hvorfor ledte de demokratiske processer i begyndelsen af 1990 erne ikke til formindsket fattigdom i Nepal? Kapitel 7: I kapitlet diskuteres, på baggrund af vores problemformulering, projektets afgrænsninger og de problemstillinger, der rejser sig i forbindelse med vores konklusion. '

$6 Inden for det seneste årti har der i international udviklingshjælp været en tendens til at koble bistand og demokrati sammen, før udviklingen i et land kan betegnes for succesfuld. Der eksisterer en bred enighed om, at demokratiet kan være med til at fremme et lands udvikling, men der ophører enigheden. Neil Webster peger på, at eksperterne generelt er uenige om sammenhængen mellem demokrati og udvikling, og hvordan demokratiet kan hjælpe en udvikling på vej (Webster & Engberg-Pedersen 2002: s. 233). En af forklaringerne på, at demokratisering ikke altid fører til udvikling, bliver fremlagt af John Degnbol-Martinussen og Poul Engberg-Pedersen 1. De konstaterer, at implementeringen af demokratiet ikke altid er foregået på hensigtsmæssige præmisser. Forklaringen er, at donorlandende ofte ikke har gjort sig grundige overvejelser om, hvad en gennemgribende demokratiseringsproces indebærer. Donorlandende har fokuseret meget snævert på demokratisering som en række formelle regler og procedurer som afholdelsen af valg med deltagelse af flere partier og regeringsdannelse med basis i folkevalgte forsamlinger. Donorlandende har i den sammenhæng glemt, at demokratisk beslutningstagen skal være en norm inden for samfundslivet, før det kan slå igennem politisk (Degnbol-Martinussen & Engberg-Pedersen 1999: s. 352-355). Robert A. Dahl opstiller i sin demokratiseringsteori en række kriterier for demokratiet, og opridser nogle forhold, der skal opfyldes, før der kan etableres et varigt demokrati i et land. Mens Neil Webster sammenkæder demokrati og fattigdom via sin teori som forudsætninger for politisk rum, hvorigennem fattige skal forsøge at ændre deres situation. Vi har valgt at fokusere på Nepal og landets demokratiske udvikling, fordi vi synes det var interessant at beskæftige os med et samfund, hvor demokratiet er opstået ud fra et folkeligt krav. Vi har valgt Nepal fordi landet med sine særlige geografiske og kulturelle omstændigheder er helt unik. 1 Degnbol-Martinussen er uddannet dr.scient.pol., professor ved Roskilde Universitetscenter og tidligere formand for Mellemfolkeligt Samvirke. Engberg-Pedersen er uddannet lic.scient.adm., direktør for Center for Udviklingsforskning og tidligere udviklingschef for COIW-counsult. Begge har forfattet en række bøger inden for udviklings- og bistandsområdet. 5

Den demokratiske proces i Nepal har indeholdt to hovedproblemer. Det ene har bestået i de politiske interesseforskelle mellem befolkningen og politikkerne, hvor de mange regeringer i tidens løb ikke har formået at komme befolkningens ønsker om reformer i møde. Det andet problem har været den måde, hvorpå demokratiet er blevet implementeret. Manglen på reelle civile borgerrettigheder, som fri presse, ytrings- og forsamlingsrettigheder, har været et stort problem for demokratiet i Nepal, hvor de hidtil kun har figureret som formelle rettigheder. I projektet har vi valg at lægge fokus på demokratiets strukturelle problemer. Hermed mener vi bl.a. problemerne befolkningen har haft med at opnå reelle politiske rettigheder, til trods for, at der har eksisteret formelle demokratiske institutioner. Sammenhængen mellem økonomiske og sociale forskelle er også et tegn på strukturel ulighed. Nepals politiske, økonomiske og kulturelle historie er afgørende for at kunne foretage en grundig analyse af, hvorfor de demokratiske processer i begyndelsen af 1990 erne ikke førte til formindsket fattigdom. De tidligere styrer i Nepal, Rana- og Panchayatstyret, har i generationer undertrykt befolkningen og holdt den udenfor enhver politisk indflydelse. Men i begyndelsen af 1990 erne måtte disse styreformer vige for det nepalesiske folks krav til etableringen af et demokrati. Dette førte i 1990 til Panchayat-systemets ophævelse og begyndelsen på en ny epoke for landet med flerpartisystemets indførelse. Vi fokuserer på perioden med demokrati i landet, 1990-2000, der kendetegnes ved konstante regeringsskift og en lang række koalitions- og mindretalsregeringer. Den ustabile periode har svækket den nepalesiske befolknings tiltro til det politiske system. Skønt det nepalesiske demokrati (formelt) har eksisteret siden 1990, har landets økonomiske situation ikke forbedret sig. Tværtimod har den økonomiske vækst ikke kunnet følge med den voldsomme befolkningsvækst, den nepalesiske stat har haft ikke indtægter, der har kunnet dække de udgifter, der kræves for at udvikle landet. Derfor er landet vedblevet med at være et agrarsamfund, som har haft dårlige betingelser for eksport, bl.a. grundet geografiske /

omstændigheder. Desuden begrænses udviklingsmulighederne bl.a. af klasse- og kasteforskelle, som har dannet rammer om en ulige fordeling af magt og ressourcer, hvilket også er kommet til udtryk i den politiske proces, hvor beslutninger ofte tages ud fra kastetilhørsforhold og afno manchetraditionen 2. En anden faktor, der har modvirket demokratiseringsprocessen i Nepal, er de etablerede magthaveres modstand mod en reel decentralisering af magten. $$6 Meget tyder på, at det nepalesiske samfund præges af, at de demokratiske institutioner formelt har været til stede, men ikke reelt har været fuldt ud tilgængelige for den almene befolkning. Med udgangspunkt i denne opridsede problematik opstiller vi følgende problemformulering: Hvorfor ledte de demokratiske processer i begyndelsen af 1990 erne ikke til formindsket fattigdom i Nepal? $%8 Vi giver i det følgende en kort definition af, hvordan vi opfatter og bruger de begreber, som vi finder væsentlige for rapporten. $%$9 Vi har i vores opgave valgt at lægge os tæt op af Neil Websters definition på fattigdom. Derfor opfatter vi fattigdom som en udefrakommende betegnelse. På denne måde skal fattigdom ses som relationelt betinget, idet en gruppe aldrig vil blive defineret som fattig, uden sammenligning med bedre stillede grupper. Gennem denne definition betragter vi ikke udelukkende fattigdom som økonomisk betinget, men mener også at det er socialt og politisk betinget. 2 Afno manche er et nepalesiske begreb, der betyder ens eget folk. Nepaleserne opfatter sig selv som medlemmer af bestemte sociale grupper (Nielsen 2001: s. 43-44). 7

$%% Demokrati betyder folkestyre (Hansen, Hansen & Qvist 2004: s. 64). Der findes utallige definitioner på demokrati, men vi har valgt at fokusere på Robert A. Dahls definition. Dahl fokuserer på fem kriterier for demokratiet: Effektiv deltagelse, lighed ved valg, opnåelse af begrundet indsigt, kontrol med dagsordenen og alle voksne skal inkluderes. Dertil vægter han, at der eksisterer et konkurrerende partisystem, civile rettigheder og et stærkt, sundt civilsamfund. Dahl mener, at et demokratisk styre er kendetegnet ved individets mulighed for deltagelse og forståelse af det politiske system (Heywood 2002: s. 33). $%3 Begrebet struktur vælger vi især at anvende i forbindelse med etableringen af demokratiets institutioner. Vi skelner mellem to former for institutioner; demokratiske institutioner og traditionelle institutioner. Demokratiske institutioner er institutioner som domstole, politi, fri presse m.m. Når vi henviser til demokratiske institutioner, mener vi dem, Dahl opstiller i sine demokratikriterier, mens traditionelle institutioner eksempelvis er kastesystemet og afno manche. Vi ser nærmere på hvordan de demokratiske institutioner fungerer, om de reelt er tilgængelige for den nepalesiske befolkning, og hvordan de traditionelle institutioner påvirker den demokratiske struktur. :

%- I dette kapitel redegøres for projektets metodiske tilgang. Først redegøres der for projektets afgrænsninger. Derefter argumenterer vi for vores valg af empiri og teori samt forholder os kritisk til vores kilder. %$( Vi har valgt en tidsmæssig begrænsning på projektet ud fra den periode, hvor demokratiet har været implementeret i landet. Perioden strækker sig fra 1990, hvor landets forfatning erklærede Nepal for en demokratisk stat, og frem til 2000, hvor de demokratiske processer begyndte at forfalde pga. eskaleringen af den væbnede konflikt mellem regeringen og maoisterne. Dette endte i en suspendering af regeringen fra kongens side i år 2002. De politiske forhold efter 2000 bliver dog kort behandlet, for at illustrere konsekvensen af landets demokratiske problemer. Derudover behandler vi også landets tidligere styreformer, som vi anser for vigtige i forståelsen af demokratiets opstart i landet. Vi ønsker at holde fokus på demokratiets indvirkning på nepalesiske forhold, derfor har vi afgrænset os fra tidsrummet fra 2000 og til nyere tid, da perioden efter år 2000 er præget betydeligt af den nuværende borgerkrig i landet, som ikke bliver behandlet yderligere. Dermed står maoisterne heller ikke som en central del af projektet, men indgår dog kort i opgaven, idet de afspejler utilfredsheden med demokratiet i landet. Dertil har borgerkrigen gjort det svært at finde opdateret, validt materiale og landets dynamiske tilstand har besværliggjort at danne overblik over den politiske situation i perioden fra år 2000 og frem. Projektet afgrænses til at omhandle nationale/lokale forhold og interne problemer i landet. Fokus lægges derfor primært på Nepals egne problemer med demokrati og fattigdom. Alligevel bliver forholdet til Indien kort behandlet, idet forholdet har haft en stor indflydelse på Nepals økonomiske situation. Hovedvægten i projektet ligger på de strukturelle problemer med demokratiet i Nepal. Vi berører interesseforskellene mellem regeringen og befolkningen, idet vi ser på problematikkerne omkring jordreformerne, men vi analyserer ikke emnerne på den politiske dagsorden. På $&

grund af manglende medier i landet, har det været svært, at finde ud af hvilke emner, der har været sat på den politiske dagsorden. Derfor går rapporten heller ikke i dybden med, hvilke politiske løfter, der har været i projektets tidsperiode. Projektet har hovedsagligt en politologisk tilgang, da det er problemerne med den demokratiske struktur vi behandler. Men via den teoretiske vinkel inddrages også andre fagdimensioner. %%0 I dette afsnit argumenterer vi for vores valg af empiri, samt vurderer validiteten af de empiriske kilder. Empirien opdeler sig i fire hovedfelter: den historisk-politiske udvikling, de sociale og økonomiske forhold samt et afsnit, der omhandler forfatningen, NGO er, jordreformer og menneskerettigheder i landet. Vores empiri om Nepals baggrund er sammensat fra mange forskellige kilder. Vi anvender statistik, bøger med generelle faktuelle oplysninger samt bøger og artikler med mere specifikke beskrivelser af landet. Poul Struve Nielsen er journalist og har beskæftiget sig med en række emner relateret til ulandene, heriblandt oplysning om HIV/AIDS og udviklingen i Nepal. Fra 1998-2000 arbejdede han i New Delhi, som Sydasien-korrespondent til danske medier, pt. er han mediekoordinator for Det internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre. Nielsen har skrevet bogen Nepal en politisk og økonomisk oversigt for Danida, som bruges gennemgående til alle afsnittene i empirikapitlet. Bogen giver en god oversigt over den tidsperiode projektet er afgrænset til. Endvidere giver den en god og overskuelig indsigt i Nepals forhold både politisk, socialt og økonomisk. Bogen er fra 2001, men er brugbar i projektet, da nyere materiale hovedsagligt koncentrerer sig om borgerkrigen, hvilket ikke er projektets fokus. Vi anser bogen for valid, da bogen først og fremmest indeholder redegørende oplysninger om landets forhold, derved ser vi ingen problemer med dens tilknytningsforhold til Danida. The Economist Intelligence Unit er et anerkendt internationalt analyseinstitut. Herfra anvender vi Country Profile 2005 - Nepal som kilde til den nepalesiske økonomi samt de politiske forhold. Rapporten giver en god indsigt i landet og indeholder nogle af de mest opdate- $$

rede oplysninger både om økonomien og det politiske forløb. Derudover anvendes Country Report, September 2005 Nepal til statistisk materiale vedrørende landets handelsforhold. Hæftet Menneskerettigheder og demokratisering i udviklingslandene erfaringer og perspektiver i dansk bistand udgivet af Udenrigsministeriet, giver et godt indblik i demokratiets forhindringer i Nepal set fra en dansk vinkel. Hæftet er et referat af et Nepal-seminar afholdt i 1994 af Danida og giver dermed indblik i problemstillingerne, som de så ud i begyndelsen af vores fokusperiode. Der er hovedsagligt oplæggene fra Knud Vilby og K. V. Johansen vi anvender i empirien. Knud Vilby er uddannet journalist og forfatter. Han har bl.a. tidligere været chefredaktør for Information og formand for Mellemfolkeligt Samvirke. Derudover har han forfattet en række bøger om udenrigspolitiske og udviklingsmæssige forhold. Mens K.V. Johansen sad i ministerrådet da seminariet blev afholdt. Studenterrapporten Nepal på vej mod demokratisering men hvordan? er interessant i forhold til vores opgave, da den beskæftiger sig med nogle af de samme problematikker omkring implementeringen af demokrati i Nepal. Dog er Duus og Starup mere fokuseret på de lokale strukturer, hvor vi i vores opgave retter blikket mod mere overordnede strukturer i landet. Vi anvender Stefan Buus speciale om kamaiyabevægelsen Demokrati og udvikling: Et casestudie af kamaiyabevægelsen i Nepal til at få indblik i kamaiyabøndernes oprør, som vi kort nævner i vores afsnit om NGO er og lokale organisationer. Artiklen Nepals stemme af Eline Sønderberg Holm har en let overskuelig tidsskala, som vi anvender til at beskrive den politiske periode fra 2000 til 2005. Artiklen kommer også ind på problemet omkring maoistoprøret, der har præget de senere regeringers politik. Holm er journaliststuderende på Dansk Journalist Højskole og p.t. i praktik hos Jyllands-Posten. Hun har skrevet flere artikler for bl.a. Udlandssekretariatet. Kontakt er et internationalt magasin, som Mellemfolkeligt Samvirke udgiver hver måned. Bladet sætter især fokus på internationale konflikter og udviklingsarbejde i den tredje verden. Tidsskrifterne indeholder flere relevante artikler om lokale organisationer og NGO ers $%

arbejde for de kasteløse i Nepal. Desuden anvender vi mere generelle artikler om jordreformer i udviklingslandene: Indien, Kina og Pakistan. Disse artikler mener vi er brugbare, da undersøgelserne beskriver mere generelle problematikker med jordreformer, dertil har de undersøgte lande en række socioøkonomiske lighedspunkter med Nepal som kastesystemet. Vi er bevidste om tidsskriftets tilhørsforhold til Mellemfolkeligt Samvirke, men da vi som oftest bruger faktuelle oplysninger, ser vi ikke nogen komplikationer i at anvende disse artikler. Vi bruger et interview fra programmet Synsfeltet med antropologen Asta Olesen sendt på P1. Her fortæller hun både generelt om landet men også om helt konkrete forhold. Vi bruger interviewet til at beskrive forfatningens reelle virkning i landet. Asta Olesen har beskæftiget sig med en bred vifte af emner, og har publiceret værker for bl.a. KU, Århus Universitet og Danida. Vi anvender artiklen Valg i Nepal - politisk brændpunkt på verdens tag af Mogens Egelund til at beskrive problematikkerne omkring valggennemførslen i Nepal. Artiklen giver et godt indtryk af, hvordan de demokratiske institutioner i landet har fungeret i praksis. Mogens Engelund er suppleant til bestyrelsen i Dansk Nepalesisk Selskab, en forening stiftet i 1969, med det formål at fremme de kulturelle og turistmæssige forbindelser mellem Danmark og Nepal. Mogens Engelund har fulgt de første parlamentsvalg i Nepal og skrevet artikler om dem til foreningens hjemmeside. Vi anvender ligeledes artiklen Nepaleserne ønsker hurtige forbedringer til at beskrive hvordan de demokratiske institutioner i Nepal har fungeret i praksis. Artiklen er skrevet for MS-Revy af Claus Løschenkohl. Løschenkohl virkede 1991 som Mellemfolkeligt Samvirkes koordinator i Nepal. Han skrev artikler om valget i 1991. Løschenkohl er desuden aktiv i foreningen Denmark Lesotho Network, der støtter små projekter til empowerment i Lesotho. Lande i lommeformat - Nepal anvendes til faktuelle data omkring landet og til forskellige statistiske oplysninger. Vi anvender statistiske oplysninger fra Verdensbankens rapport: Nepal Country Assistance $3

Strategy 2004-2007 og fra World Bank Atlas 2003 (fundet d. 6. december 2005 på: http://www.udviklingstal.dk/wb2003-okonomi.pdf). Rapporten Nepal Country Assistance Strategy 2004-2007 viser fordelingen af indkomsten blandt den fattigste femtedel i forhold til den rigeste femtedel af befolkningen. Endvidere viser den noget om fattigdommen mellem land og by. Materialet fra World Bank Atlas 2003 er anvendt til at beskrive væksten i landets BNP fra 1990-2001. Fra UNDP, som er FN s udviklingsorgan, anvendes Nepal Human Development Report 2004. Her bruger vi hovedsagligt forskelligt statistisk materiale fra rapporten. Rapporten giver et godt billede af de fordelingsmæssige problematikker i landet, både regionerne imellem, men også mellem land og by. %30 Vi vælger i projektet at anvende de to teoretikere: Robert A. Dahl og Neil Webster. I det nedenstående redegør vi for vores valg af teorierne og kilderne, der er brugt til at beskrive dem. Robert A. Dahl er Sterling Professor Emeritus of Political Science og Sr. Research Scientist Sociology ved Yale Universitet og har gennem mere end 50 år beskæftiget sig med demokratiudvikling og -teori. Vi bruger Dahls normative demokratiteori til at opstille et skellet for, hvordan demokratiet traditionelt er udformet og siden sammenholder vi det med Nepals demokrati. I analysen undersøger vi de institutioner, der er opbygget i Nepal og hvorvidt de opfylder Dahls krav til demokratiet. Via denne teori belyser vi de strukturelle problemer i Nepals demokrati. Vi bruger hovedsagligt Dahls On Democracy til at beskrive hans teori. Derudover benytters Politics af Andrew Heywood og studenterrapporten Professionaliseringen af den politiske kommunikation et tveægget sværd? af Jonas Torbjørn Andersen m.fl. som sekundære kilder i beskrivelsen af teorien. Neil Webster er tilknyttet Center for Udviklingsforskning og har en ph.d. i sociologi. Siden 1996 været koordinator for programmet Local Organisations and Rural Poverty Allevation $4

(LORPA), hvorigennem teorien om politisk rum er blevet udviklet. Vi anvender Websters teori om det politiske rum til at forklare, hvorfor fattigdomssituationen i landet ikke har forbedret sig. Han er især interessant, fordi han med sin teori beskriver, hvordan fattige kan medvirke til en fattigdomsreduktion via politisk indflydelse. Gennem hans teori bliver fattigdomsbekæmpelse og demokrati sammenkoblet og det er bl.a. hans inddragelse af fattigdom i teorien, vi mener er brugbar også i forhold til Dahl. In The Name of The Poor af Neil Webster og Lars Engberg-Pedersen anvendes som hovedkilde til at beskrive teorien om det politiske rum. Dertil bruger vi artiklen Lokale organisationer og de fattiges handlekraft af Webster fra tidsskriftet Den ny verden (udgivet af Center for Udviklingsforskning) til supplerende og uddybende oplysninger og teorien. %461 Projektet består af syv kapitler. Første og andet kapitel består henholdsvis af projektets problemfelt, problemformulering og metodiske overvejelser. Efterfølgende kommer et kapitlet, som indeholder de empiriske oplysninger, der er lagt først muligt i projektet, for at give læseren forståelsen for genstandsfeltet. Kapitlet, der følger redegør for projektets teorier, og derefter analyserer vi i femte kapitel de empiriske data ud fra teorierne. Afslutningsvis konkluderer vi på vores problemformulering og perspektiverer konklusionen i projektets to sidste kapitler. $'

3; Dette kapitel udgør den empiriske del af projektet, som redegør for landets faktuelle situation både sociologisk, økonomisk og politisk. Kapitlet danner grundlag for baggrundsviden om landet, der er relevant for forståelsen af projektet. Disse oplysninger bliver senere brugt som grundlag for projektets analyse. 3$ Vi beskriver i det følgende Nepals historisk-politiske udvikling under Ranastyret og Panchayat-systemet, for at danne grundlag for forståelsen af tiåret mellem 1990, hvor den demokratiske forfatning trådte i kraft, og frem til år 2000. Ranastyret og Panchayat-systemet var afgørende for de politiske partiers udvikling. De første partier i Nepal udviklede sig primært som følge af uenighed med Ranastyrets hårde politiske kurs. Senere blev flere partier dannet, mange som følge af splittelser i allerede eksisterende partier. Kongrespartiet og kommunisternes største parti, Communist Party of Nepal-Unified Marxist-Leninist (CPN-UML), må siges at være de mest indflydelsesrige partier i Nepal (Nielsen 2001: s. 48). Generelt har nepalesisk politik været præget af stærk venstreorientering, flere analytikere mener, at dette skyldes landets socioøkonomiske situation og den udprægede fattigdom (Uprety 2005: s. 9). 3$$! Under Ranastyret (1846 til 1951) blev kongen frataget al magt og fungerede som konstitutionel monark. Jung Bahadur Kunwar 3 myrdede d. 14. september 1846 den nepalesiske elite, satte kongen i husarrest og indsatte sig selv som premierminister. Han tog navnet Rana og opbyggede et familieoligarki, der formåede at stagnere Nepals politiske, økonomiske og sociale situation gennem mere end 100 år. Nepal blev strengt isoleret fra omverdenen, og kastesystemerne udgjorde grundlaget for en kontrolleret social orden (se afsnit 3.2.1. Kastesystemet ). Indien og Pakistans uafhængighed i 1947 samt Kinas kommunistiske revolution, var ændringer, der påvirkede Nepals befolkning. Disse begivenheder gav nepaleserne inspiration til ikke blot at stille sig tilfreds med Ranastyret (Nielsen 2001: s. 24). 3 Jung Bahadur Kunwar var medlem af den nepalesiske elite. $5

D. 6. november 1950 søgte kong Tribhuvan asyl i Indien, som forsøg på at medvirke til Ranastyrets fald. Kongrespartiet kæmpede også mod de siddende herskere og senere på året mødtes partiet med kongen og ranaerne i New Delhi til forhandlinger om indførelse af demokrati i Nepal. En ny regering bestående af Kongrespartiet, Kong Tribhuvan og ranaer opstod herefter i 1951. Ranastyret faldt og landets grænser åbnedes. USA og Indien begyndte at yde ulandsbistand til Nepal, og uddannelse af den almene befolkningen begyndte at tage fat. Alligevel stod det skidt til med udviklingen af demokratiet. Selvom Kongrespartiet havde målsætningen om at igangsætte demokratiske processer og kæmpe for at modernisere det middelalderlignende Nepal, prægedes partiets politik af interne stridigheder og politisk uerfarenhed (Nielsen 2001: s. 30). 3$%6 I 1960 erklærede kong Mahendra, søn af afdøde Tribhuvan demokratiet for fejlslået. Kongen delte ikke samme interesse for etablering af et demokrati som Kongrespartiet, og han vedtog derfor i 1962 en ny politisk struktur, kaldet Panchayat (Nordlöf-Lagerkranz 2003: s. 9). Dette system forbød enhver form for politiske partier, og i stedet blev lokale, regional og nationale råd nedsat, for at råde kongen, der i den sidste ende havde al magt. Op gennem 1980 erne voksede folkets utilfredshed med Panchayat-systemet, og folkedemonstrationer og strejker blev brugt som et led i kampen for et demokratisk Nepal. Kongrespartiet og kommunisterne arbejdede sammen, om at presse kongen til ophævelse af forbudet mod politiske partier, hvilket lykkedes d. 16. april 1990, hvormed Panchayat-systemet ophævedes, og Kong Mahendra fik rollen som konstitutionel monark. Kongrespartiets formand, Krishna Prasad Bhattarai, blev premiereminister i en overgangsregering (Nielsen 2001: s. 41). 3$3" $::& %&&& Til trods for demokratiets indførsel har Nepals politiske situation siden 1990 og frem til 2000 været præget af utallige regeringsskift og mangel på stabil, sammenhængende politik. Ingen regering gennemførte en femårig regeringsperiode. Partierne havde svært ved at danne koalitionsregeringer ud fra en fælles politisk overbevisning. Ifølge Nielsen tog mange politikere i stedet udgangspunkt i eget magtbegær, hvilket førte Nepal ud i en parlamentarisk krise (Ni- $/

elsen 2001: s. 51). Desuden var der klare interessemodsætninger mellem befolkningen og politikerne, der repræsenterede den nepalesiske elite. Jordreformerne har været et af de punkter, hvor uenighederne fortsat er størst (se afsnit 3.4.5. Jordreformer ). 3$4 Nepali National Congres blev dannet i 1947 og var et parti bestående af unge nepalesere, der bl.a. indbefattede Bishweshwar Prasad Koirala og Krishna Prashad Bhattarai. Dette parti slog sig d. 9. november 1950 sammen med bevægelsen Nepali Congres, tilsammen udgjorde de Kongrespartiet. Partiet hævder, at føre en demokratisk socialistisk politik og har i perioden 1990 til 2000 været det mest dominerende parti i nepalesisk politik. I maj 1991 fandt det første demokratiske valg sted. Kongrespartiet og kommunisterne, som før havde stået sammen i kampen om demokrati, kom nu begge på valg. Kommunisterne som bestod af mange små partier, samlede et stærkt parti under navnet Communist Party of Nepal-Unified Marxist-Leninist (CPN-UML). Det blev dog Kongrespartiet, der med sikker sejr vandt regeringsmagten. Partiet har gennem flere årtier lidt af interne stridigheder og formåede ikke at skabe den forventede udvikling efter deres første valgsejr i 1991. Dette førte i 1994 til et regeringsnederlag, hvor CPN-UML dannede mindretalsregering (Nielsen 2001: s. 45). Uoverensstemmelserne i Kongrespartiet skyldtes interesseforskelle mellem de førende politikere. Det har især været kampen mellem Koirala familien og Krishna Prashad Bhattarai, om at besidde de øverste poster, der har ført til stridigheder. De to seniorledere har formået at dele partiet i to (The Economist Intelligence Unit 2005a: s. 12). I maj 1999 opnåede Kongrespartiet med 54 % af stemmerne et massivt flertal ved valget (figur 1), og for første gang i demokratiets levetid så man en flertalsregering (The Economist Intelligence Unit 2005a: s. 14). Trods flertalsregeringens positive tegn, er problemerne i kongrespartiet dog langtfra løst. Partiet plages stadig af interne stridigheder mellem de mest indflydelsesrige medlemmer. G.P. Koirala har forsøgt at fastholde sin titel både som premiereminister og partiets førstemand (Nielsen 2001: s. 52). $7

3$') 6" -< * Kommunistpartiet, der blev dannet i slutningen af 1940 erne, har ikke som Kongrespartiet fået den store indflydelse på den førte politik før 1990 erne. En af årsagerne har været, at partiet blev opdelt i en del mindre fraktioner og først i 1990 præsterede at samle det større parti CPN-UML, gennem sammenlægning af de to fraktioner: Communist Party of Nepal (Marxist-Leninist) og Communist Party of Nepal (Marxist). I 1998 splittedes partiet pga. magtkampe og Nepal-Marxist-Leninist (CPN-ML) blev dannet. Til trods for disse intriger formåede CPN-UML at få 34 % af stemmerne ved valget i 1999 (figur 1) og placerede sig dermed som det andet største parti efter Kongrespartiet (The Economist Intelligence Unit 2005a: s. 14). Det kommunistiske parti har hovedsageligt fundet sine vælgere blandt den fattigste del af den nepalesiske befolkning (fæstebønder og landarbejdere), hvorimod Kongrespartiers tilhængere har hørt til blandt den bedre stillede del af befolkningen (småbønder) (Nielsen 2001: s. 32). Figur 1 Valgresultater fra 1994 og 1999 Kilde: The Economist Intelligence Unit 2005a: s. 15 3$58 = Skønt vedtagelsen af demokrati i 1990 og afskaffelsen af Panchayatstyret, synes den brede befolkning ikke at være tilfreds med den politiske situation. Nepaleserne har ikke givet me- $:

get for politikernes løfter. Alt for mange gange er de blevet lovet forbedringer i form af lokal infrastruktur, rent drikkevand, elektricitet og overholdelse af lov og orden, men erfaringerne gennem de senere år, har vist, at politikerne ikke har holdt løfterne fra sine valgprogrammer. De tomme løfter har svækket folkets respekt og tro til politikerne. Den almene opfattelse har været, at magthaverne har arbejdet for sig selv, og ikke for folket (Nielsen 2001: s. 49). Den nationalpolitiske situation har været yderst ustabil. Som tidligere nævnt, har ingen regering endnu siddet en hel regeringsperiode, hvilket især har grundet i uholdbare koalitionspolitikker mellem de forskellige partier. I stedet for at danne regering ud fra et fælles partiprogram, er partierne i højere grad samlet ud fra politikernes personlige interesser (Nielsen 2001: s. 51). Den gennemgribende utilfredshed blandt befolkningen har givet den maoistiske oprørsgruppe god ballast til at starte, hvad den selv kalder Folkets Krig. Siden 1996 har især de fattigste områder af Nepal været udsat for voldelige aktioner fra maoisterne mod bl.a. politifolk og medlemmer af Kongrespartiet. Kathmandu har været mål for bombeattentater og det har ikke været ualmindeligt, at lokalpolitikere har modtaget dødstrusler. Maoisterne ønsker at afskaffe monarkiet og i stedet gøre Nepal til en republik, bygget på en maoistisk forfatning (The Economist Intelligence Unit 2005a: s. 4). Dog er det uvist, hvor stor den folkelige opbakning til den væbnede kamp reelt er. Befolkningen bifalder, at der er nogen, der har taget kampen op mod regeringen, men frygter maoisternes aggressive adfærd (se afsnit 3.4.2. Menneskerettigheder og domstole ). Maoisternes ideologi om kollektivitet ligger absolut længst til venstre på den politiske skala, hvilket afspejler den generelle venstreorientering i Nepalesisk politik. Nepals fattigdom, de dertil følgende sociale problemer, såsom kastesystemets udelukkelse af de lavere stående befolkningsgrupper, korruption og kortvarige regeringer, er alle faktorer, som har været medvirkende til at understøtte den maoistiske bevægelse i Nepal. (The Economist Intelligence Unit 2005a: s. 6). 3$/" %&&& %&&' I juni 2001 omkom elleve medlemmer af kongefamilien, deriblandt kronprisen og hans for- %&

ældre. Den officielle forklaring var, at Kronprins Dipendra stod bag mordene og derefter begik selvmord 4. Gyanendra, kongens bror, blev ny konge. Denne begivenhed rystede den nepalesiske nation, og medførte stor mistillid til det politiske system. Maoisterne udnyttede den kaotiske situation til at indlede storoffensiv mod regeringen (Nordlöf-Lagerkranz 2003: s. 12). Forhandlinger om våbenhvile mellem maoisterne og regeringen blev indgået i 2001, men ophørte efter fire måneder, da maoisterne brød freden. I 2002 blev den demokratisk valgte premierminister afsat af kongen. Begrundelsen var, at premierministeren ikke havde formået at gennemføre et nationalvalg, der var blevet udsat pga. sikkerhedssituationen. Derefter overtog Kong Gyanendra midlertidigt selv den udøvende magt og nedsatte en foreløbig regering. I 2005 afsatte kongen denne regering med forklaringen, at den ikke havde formået at slutte fred med den maoistiske bevægelse (Holm 2005: s. 1). Alt i alt synes den nuværende situation i Nepal ikke at tyde på, at de demokratiske tiltag i 1990 har fungeret optimalt. Den politiske situation er, med den maoistiske bevægelses voldelige tiltag samt kongens afsættelse af regeringen, ikke blevet mere stabil i perioden mellem år 2000 og 2005, tværtimod. 3$7> Det nepalesiske folks krav om demokrati resulterede i 1990 i en ny forfatning. Dette var opgøret med Panchayat-systemet og en enevældig monark. Demokratiseringsprocessen, som den forløb mellem 1990 og 2000, har dog ikke levet op til befolkningen forventninger, hvilket bl.a. er kommet til udtryk gennem maoisternes stadige oprør. Interne interessemodsætninger har forårsaget flere splittelser af større partier. Ligeledes har nepalesisk politik været præget af usammenhængende koalitionsregeringer, der efter kort tid er blevet opløst pga. politisk uenighed mellem de berørte partier. 3% I det følgende beskriver vi de sociale forhold, som påvirker de demokratiske processer i Nepal. Vi har fokus på hierarkiet i det nepalesiske samfund, både mellem kaster og mellem kønnene. 4 Begivenhedens præcise omstændigheder er stadig uklare %$

3%$ Nepal adskiller sig kulturelt på mange væsentlige punkter fra den vestlige verden, hvor demokratiet er udviklet. Mange af de grundlæggende demokratiske principper kan derfor være svære at omsætte og implementere i det nepalesiske samfund, da kulturen rummer andre tankesæt og forståelser end de vestlige. Det vestlige demokratibegreb er funderet i en grundlæggende lighedstanke, hvor alle har stemme- og valgret. Dette lighedsbegreb ligger et godt stykke fra tanken om kastesystemet, der findes i Nepal. Kastesystemet er et kulturelt og religiøst bestemt fænomen, der stammer fra Indien. Systemet opdeler folk efter rangorden i kaster. Den officielle religion ifølge forfatningen var hinduisme og det er herigennem kastesystemet har fået sin plads i samfundet, hvilket var modstridende med forfatningens lighedsideal (se afsnit 3.4.1. Forfatningen ) (Nordlöf-Lagerkranz 2003: s. 5). Hinduismens tro på reinkarnation tillægger kastesystemet skæbnebetinget betydning, hvor menneskers tidligere handlinger bestemmer deres nuværende sociale position i samfundet (Nielsen 2001: s. 14). I Nepal eksisterer der fire overordnet kaster: brahminer, shhetrier, vaishyaer og shudraer. Derudover menes ca. 20 % af befolkningen at være kasteløse, som også kaldes dalitter (Korsgaard 2005: s. 5). Kasterne er i høj grad bestemmende for individets muligheder. Det være sig med hensyn til giftermål, uddannelse, velstand og i det politiske liv. Selvom den nepalesiske forfatning fastslog, at alle er lige, har kastesystemet udgjort en betydelig forhindring for opnåelsen af dette krav. Betydningen af kastesystemet har ikke kun været religiøs, men også afgørende i alle hverdagens relationer (Nielsen 2001: s. 15). Det har påvirket det politiske liv, fx i valgsituationer, hvor kandidaternes kastetilhørsforhold i høj grad har været bestemmende for, hvem der har stemt på dem. Ligeledes har afno manche også haft en politisk betydning, i og med, at folk har efter afno manchetilhørsforhold. Dertil har konstitutionelle rettigheder også haft svært ved at slå igennem pga. afno manche (Nielsen 2001: s. 50-55). Som det fremgår af nedenstående figur 2, har der i de laveste kaster vært en gennemsnitlig levealder på 53,0 år (kasterne gurung, magar, sherpa rai og limbu), hvor der blandt de højeste kaster (newarer og brahminer) har været en forventet gennemsnitlig levetid på 60,8-62,2 år. Alfabetiseringsgraden for voksne har også varieret kasterne imellem, kasterne, der lokalise- %%

res i lavlandet har haft en alfabetiseringsgrad på 27,50 % af den voksne befolkning, mens de højere kaster, som newarerne og brahminerne, har haft en alfabetiseringsgrad på over 50 %. Figur 2 Kilde: Nielsen 2001: s. 94 I landdistrikterne har mange kasteløse arbejdet under feudale, slave-lignende forhold. De er ofte blevet fanget i en gældsspiral og har ikke haft andre muligheder, end at arbejde til underpris hos småbønder (Nielsen 2001: s. 54). Der er fortsat stor sæsonarbejdsløshed i Nepal, da mellem 80 og 90 % af befolkningen forsat er beskæftigede i landbruget (se afsnit 3.3.5. Andre forhold ). 3%%"# Ca. halvdelen af de nepalesiske børn udfører hver dag hårdt fysisk arbejde, enten i familiens landbrug eller i tekstilindustrien. Den manglende infrastruktur i Nepal (se afsnit 3.3. De økonomiske forhold ) har bevirket bl.a., at 90 % af børnene har haft ca. 30 minutters gang til %3

skolerne, der har været underbemandede, da der har været lærermangel. 2/3 af de børn, der er begyndt i skolen, har fortsat ikke deres uddannelse efter 5. klassetrin. Derfor har skolerne også haft svært ved at tilbyde de 180 skoledage om året, der garanteres i lovgivningen. Den nepalesiske regering har lempet kravene til skolerne, så der nu ikke længere sigtes mod 6 timers daglig undervisning, men 2-3 timer for 1.-4. klassetrin og 4 timer for højere klassetrin (Nielsen 2001: s. 101). De nepalesiske kvinder lever i et undertrykkende patriarkat. Langt færre kvinder end mænd kan læse og skrive. Kvinderne er nærmest ikke kommet til orde i offentligheden og har haft ringe indflydelse på det politiske liv; forud for det seneste valg var kun 4,5 % af pladserne i parlamentet besat af kvinder (Nielsen 2001: s. 96-99). Kvinderne bliver betragtet som andenrangs borgere, og da de gives væk til svigerfamilien med medgift, anses de i fattigere familier for at være en byrde for familien. Mange familier anser det ikke for nødvendigt at uddanne pigebørn, da de alligevel ikke kommer til at skulle bruge deres uddannelse i et reelt arbejde, så de overlades tit til sig selv. Opgørelser har til gengæld vist, at flere af de kvinder, der har fået en uddannelse også har gjort karriere (Nielsen 2001: s. 98). 90 % af den nepalesiske befolkning har i halvfemserne ikke haft adgang til sundhedsydelser. 29 % af befolkningen har ikke haft adgang til rent drikkevand og 84 % af befolkningen har levet uden sanitære installationer (Nielsen 2001: s. 103). Den ringe sundhedstilstand skyldes, at der både har manglet viden, medicinsk hjælp og tillid til det moderne sundhedssystem. Ofte har afstanden til den nærmeste læge været så stor, at det ville kræve flere dagsrejser at nå derhen. Befolkningen har lidt af mange mangelsygdomme som følge af under- eller fejlernæring. Mange sygdomme, der er udryddet i Vesten som fx tuberkulose og spedalskhed, findes stadig i Nepal. Sygdommenes omfang forstærkes desuden af de fortsatte dårlige sociale omstændigheder; tidlige giftermål og graviditet, dårlige boligforhold, utilstrækkelig adgang til rent drikkevand og sanitære forhold, og den stigende luftforurening (særligt i Kathmandu), har indvirket negativt på sygdomsbekæmpelsen. 3%3> Nepalesernes dårlige uddannelses- og sundhedsforhold har ikke skabt mange forudsætninger %4

for at kunne deltage aktivt i et demokrati. De ringe sociale forhold har gjort, at befolkningen ikke har haft ressourcer til at sætte sig ind i og udnytte deres demokratiske rettigheder. Kastesystemet og afno manche har ligeledes været kulturelle faktorer, der har fastholdt et hierarkisk mønster, som har forhindret de konstitutionelle rettigheders virke. 33= Dette afsnit fokuserer primært på den økonomiske situations udvikling i Nepal fra begyndelsen af 1990 erne og frem. Udover landets økonomiske tilstand behandles andre perspektiver også, idet de vedrører den økonomiske situation. Indførelsen af demokratiet har ikke formået at forbedre den økonomiske situation i Nepal betragteligt. Dette skyldes bl.a., at den økonomiske vækst (målt i landets BNP) ikke har kunnet følge med befolkningstilvæksten, som indenfor det sidste årti har været stigende (Nielsen 2001: s. 63). Siden 1980 erne har landet været medlem af South Asian Association for Regional Co-operation 5 (SAARC), og derudover indgik landet i 1986 et samarbejde med IMF og Verdensbanken om at gennemføre økonomiske reformer, for at rette op på den økonomiske situation. Men reformerne 6 kom dog først rigtigt i gang i 1990 erne (Nielsen 2001: s. 67). Trods mange fattigdomsreducerende politikker og landets deltagelse i regionalt samarbejde har økonomien ikke forbedret sig for den brede befolkning (se afsnit 3.3.2. Regionale forhold og fordelingsproblematikker ). 33$" En af årsagerne til manglende økonomisk fremgang er, at handelsforholdet til omverden primært er foregået via Indien, hvilket er et resultat af de geografiske forhold, som klemmer Nepal ind mellem Tibet (Kina) på den ene side og Indien på den anden. Figur 3 viser Nepals vigtigste samhandelslande for importen og eksporten, hvor det tydeligt fremgår, at Indien har været den vigtigste aktør på begge områder, idet 58,8 % af Nepals samlede import er kommet fra Indien og 57,4 % af samlede eksport er gået til Indien (år 2004). Da Indien er den største samhandelspartner, betyder det, at meget af den udenlandske valuta Nepal har sparet 5 Regionalt samarbejde mellem Nepal, Indien, Sri Lanka, Pakistan, Butan, Bangladesh og Maldiverne. 6 Her mener vi strukturtilpasningsprogrammer %'

sammen ligger i indiske rupier, som først og fremmest kan bruges i Indien (Nielsen 2001: s. 67). Nepal afgrænses mod nord af Himalayas bjerge, mens den sydlige grænse mod Indien er kendetegnet ved lavland. Det, at Nepal ikke har adgang til vand (nærmeste havn ligger i Calcutta, Indien, 500 km fra Kathmandu) har vanskeliggjort handelsruter for import og eksport gennem andre lande end Indien. Manglende mulighed for eksport har været med til at holde nye investorer væk. Den faste vekselkurs mellem de to lande har betydet, at ændringer i den indiske økonomi vil have store konsekvenser for Nepals økonomiske situation. Dette har gjort, at Nepals økonomiske situation hovedsageligt har afhængt af forholdet til Indien 7. Det centrale punkt i forholdet ligger i den freds- og venskabsaftale fra 1950 erne, som har anbragt Indien i en dominerende position i forholdet til Nepal, hvilket delvist kan ses ud af den indiske indflydelse på nepalesisk politik og økonomi (Nielsen 2001: s. 57-58). Indien er et af de lande, der yder bistand til Nepal, men den indiske bistand har ofte været forbundet med betingelser, som sikre indisk indflydelse i landet (Nielsen 2001: s. 88). Derfor har meget af Nepals infrastruktur været koncentreret omkring lavlandet og op mod Indiens grænse. Resultatet er en skæv udvikling af landet, da disse områder er mest udviklet og mere attraktive for eventuelle nye investorer (Nielsen 2001: s. 80). Figur 3 Import og eksport fra andre lande Kilde: The Economist Intelligence Unit 2005b: s. 5 7 Et eksempel på afhængighedsforholdet gives i 1989, hvor en ny handels- og transitaftale mellem de to lande brød sammen. Dette fik Indien til at indføre en handelsembargo mod Nepal, hvilket førte landet ud i en decideret varemangel, som følge af den stærkt forringede import og eksport. Nepal forsøgte derefter at handle med andre lande, men varerne forsinkedes af Indien, da importen stadig foregik via nabolandet. Motivet til gennemførelsen af embargoen bundede dog ikke i økonomiske men politiske hensyn (Nielsen 2001: s. 87). %5

33%! Figur 4 Ændringer i HDI mellem 1996 og 2001 Kilde: UNDP 2004a: s. 18 Nepal er administrativt inddelt i fem regioner fra øst til vest. Længst mod vest ligger Fjernvestregionen, dernæst kommer Midtvest-, Vest-, Central- og Østregionen. Udviklingen for de enkelte regioner har været meget forskellig, men generelt er udviklingen koncentreret omkring Centralregionen, hvor hovedstaden Kathmandu ligger, og de omkringliggende regioner, dvs. Vest- og Østregionen (figur 4). De mindst udviklede regioner, Midtvest- og Fjernvestregionen, er dem, der ligger længst væk fra hovedstaden, og den manglende udvikling skyldes sværere dyrkningsforhold og mangelfuld eller ingen infrastruktur i disse områder (Nielsen 2001: s. 11-12). Landets højdeforskelle opdeler landet yderligere i tre områder: lavlandet, højlandet og bjergene. Fra lavlandet og op til bjergene skifter klimaet fra subtropisk til polarklima, hvilket har betydning for jordens frugtbarhed i de forskellige egne (Nielsen 2001: s. 10). I lavlandet, Terai, findes den mest frugtbar jord og de bedste muligheder for landbrug. Dette forhold har bevirket, at folk søgte hertil fra bjergene, hvilket har ført til overbefolkning, der har betydet udpining og opdeling af jorden i endnu mindre lodder (Nordlöf-Lagerkranz 2003: s. 20). Højlandet er præget af områder med frodige dale, som eksempelvis Kathmandu-dalen. Her (og i Østregionen) er meget af den nepalesiske industri samlet, da infrastrukturen er bedre udbygget her end i resten af landet (Nielsen 2001: s. 11). De bjergrige egne er svært fremkommelige pga. den manglende infrastruktur. De fleste veje består af stier, der benyttes af rejsende til fods, hvilket har hæmmet mobiliteten for vare til andre markeder end det tættest på landbruget (Nielsen 2001: s. 73). De klimatiske forhold be- %/

sværliggør opdyrkningen af jorden i bjergområdet 8. Problemerne med fordelingen af de materielle goder har dels været bundet i de regionale forskelle og har dels hængt sammen med de sociale uligheder. Manglende udligninger af den sociale ulighed har gjort, at kun en lille del af den nepalesiske befolkning har fået glæde af den økonomiske vækst. Fra perioden 1995 til 2001 havde den fattigste femtedel af befolkningen 7,6 % af den nationale indkomst, mens den rigeste femtedel havde 44,8 % (Verdensbanken 2003: s. 1). Udover de regionale uligheder, har landet også været præget af store uligheder mellem land og by. Human Poverty Index 9 fra 2004 viser, at fattigdommen og udviklingen for landet har ligget under det nationale niveau i begge tilfælde (figur 5). En undersøgelse fra Verdensbanken opgør, at 42 % af befolkningen har levet under den nationale fattigdomsgrænse i perioden fra 1995 til 2001. Af landbefolkningen har 44 % levet under den nationale fattigdomsgrænse indenfor samme tidsinterval, mens det kun har været gældende for 23 % af bybefolkningen. Dertil har den del af befolkningen, der lever i byerne, kun udgjort 12,2 % af den samlede befolkning i samme tidsrum (Verdensbanken 2003: s. 1). Figur 5 Kilde: UNDP 2004a: s. 17 og s. 19 333; Landets største erhvervssektor er landbruget (primærsektoren), som beskæftiger langt størstedelen af befolkningen (ca. 81 %). Hovedparten er subsistenslandbrug, dvs., at det er selvforsynende landbrug. Erhvervssektors andel til landets samlet BNP var 42 % i år 2000, hvilket var den største andel i forhold til andre erhvervssektorer, men en relativt lille del, hvis man sammenligner med beskæftigelsesprocenten (Nordlöf-Lagerkranz 2003: s 18). Udbyttet 8 Området op mod Tibets græns er dækket af sne året rundt og udgør ca. en sjettedel af Nepals samlede areal (Nordlöf-Lagerkranz 2003: s. 3). 9 Indeks der beregner fattigdom. Indekset består af målinger om livs længden og sundhedstilstanden, uddannelsen og velfærdsstandarten (UNDP 2004b). %7