Begrebshåndbog. Beskrivelse af faktorer i resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge

Relaterede dokumenter
Begrebshåndbog Beskrivelse af faktorer i effektvurdering på området for udsatte børn og unge

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

fysisk funktionsnedsættelse

Mar :43:36 - Helle Wittrup-Jensen 38 artikler. Generelle begreber personvelfærd. Dansk


Artikler

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

EFFEKTVURDERING. Vejledning til. effektvurdering på området for. udsatte børn og unge. udsatte børn og unge. på området for.

familieforhold - familie og omgivelser Term anvendt i Udredningsværktøj til børn og unge

Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til personale på anbringelsessteder

BILAG 9e. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet

Udviklingssamtale førskolebarnet

Udfyldes af de sociale myndigheder

Udfyldes af de sociale myndigheder

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

Udfyldes af de sociale myndigheder

Udfyldes af de sociale myndigheder Modtaget dato KLE G01 Sagsidentifikation

Statusskrivelsen hvad er formålet?

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål

Udfyldes af de sociale myndigheder

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger

Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til personale på anbringelsessteder

Resultatdokumentation Børne- og familieområdet. Baggrundsoplysninger. Indskrivning Afklaring efter tre måneder Opfølgning Udskrivning.

Inspiration til gode mål. Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet

BILAG 9c. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til skoleområdet

Pædagogisk udredning

Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til skoleområdet

deltagelsesbegrænsning

Funktionsevnevurderingsredskab

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BILAG 1. UDREDNINGSSKEMA. Fysisk funktionsnedsættelse

Vejledning til effektvurdering på området for udsatte børn og unge

Vejledning til anvendelse af udredningsværktøjet

Beredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Begrebshåndbog. Beskrivelse af faktorer i resultatdokumentation på området for børn og unge med handicap

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Barnets trivsel og udvikling 5 12 år I trivsel

Den unge har brug for nogen. om tilværelsen.

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Socialområdets konference 30. november 2017 WORKSHOP #1 VÆRKTØJSKASSEN

Barnets trivsel og udvikling år I trivsel

Bostedet Vangeleddet

Artikler

Interviewguide. Interviewguide Hele familiens integration.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Forandringskompas Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser


Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

En fælles forståelsesramme om børn og unge

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Resultatdokumentation

Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Barnets trivsel og udvikling 3 5 år I trivsel

1. status fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget

De pædagogiske læreplaner og praksis

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Vejledning til effektvurdering på området for børn og unge med handicap

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.

Vejledende tilsynsredskab til brug ved tilsynsbesøg

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Artikler

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.

Forord. og fritidstilbud.

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

gruppe system, hvis entiteter har fælles egenskaber gruppe af personer gruppe af individer gruppe, hvis medlemmer består af personer

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk

Vesthimmerlands Ungeteam

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP

Vejledning. til resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge. FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Forandringskompasset Børn med handicap

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

Psykisk sygdom og misbrug blandt unge. HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Barnets trivsel og udvikling år I trivsel

Transkript:

Begrebshåndbog af faktorer i resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

Forord Denne begrebshåndbog skal være et understøttende element i arbejdet med resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge i Aarhus Kommune. Håndbogen rummer operationaliseringer og definitioner af de forskellige faktorer og undertemaer, der indgår i resultatdokumentationen, og kan derfor være en guide i forhold til at forstå og afgrænse de begreber, der er anvendt i konceptet. Formålet med begrebshåndbogen er dermed at afklare de største tvivlsspørgsmål og usikkerheder, der vil opstå, når et stort antal medarbejdere skal anvende samme begreber og have en fælles forståelse for disse. Med andre ord er begrebshåndbogen tænkt som et redskab til at opnå et fælles sprog i organisationen. erne og operationaliseringerne bygger på vigtige psykologiske udviklingsteorier, begrebsbetegnelser i ICS (Integrated Children s System) og i Socialstyrelsens udredningsværktøj samt begrebsbrugen i resultatdokumentationskonceptet til området for børn og unge med handicap, som bygger på ICF-CY (der er et internationalt klassifikationssystem til klassificering af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand). Det sidste for at sikre en vis kon-sistens mellem begrebsbrugen i de to koncepter. 3

Indholdsfortegnelse Faktor 1: Udvikling og adfærd 5 Faktor 2: Familieforhold 11 Faktor 3: Daginstitution, skole eller beskæftigelse 13 Faktor 4: Sundhedsforhold 15 Faktor 5: Fritidsforhold og venskaber 19 4

Faktor 1: Udvikling og adfærd Vedrører barnet/den unges: Følelses- og adfærdsmæssige forhold Identitet Sociale fremtræden Selvstændighed Bolig Økonomi Kriminalitet Faktor 1 Undertema: Følelses- og adfærdsmæssige forhold Forhold, der vedrører barnets/den unges følelses- og adfærdsmæssige udvikling, og hvordan denne hænger sammen med barnet/den unges adfærd og forhold til omverdenen. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Psykiske forhold, som har at gøre med barnet/den unges følelsesmæssige grundstemning og tilstand Tilknytning, som drejer sig om barnet/den unges emotionelle bånd og oplevelsen af tryghed og stabilitet i sit forhold til de primære omsorgspersoner, herunder evnen til at skabe relationer til forældre og plejeforældre Adfærd, der omfatter synlige udslag i barnet/den unges sindsstemning samt evne til at tilpasse sig, aflæse sociale koder, skabe kontakt, være åben overfor sine omgivelser. Herudover forskellige former for risikoadfærd: 5

Faktor 1 Udadreagerende risikoadfærd; fx temperamentsfuld, manglende selvkontrol, voldelig eller truende adfærd, eller færden i kriminelle miljøer En indadrettet risikoadfærd; fx selvskadende adfærd som cutting og grænseløs seksualiserende adfærd Empati, der rummer barnet/den unges evne til at leve sig ind i en andens følelser, roller og situationer, fx i hvilken grad barnet/den unge reagerer med tilsidesættelse af egne behov i forskellige situationer Seksualitet Undertema: Identitet Vedrører forhold, der har at gøre med barnet/den unges opfattelse af at være i overensstemmelse med sig selv og sin omverden og omfatter både personlig og social identitet. Det vurderes, om barnet/den unge har en alderssvarende udvikling, hvor barnet/den unge har en selvopfattelse, der blandt andet indebærer en forståelse af og holdning til sin aktuelle situation og baggrund for den, fx hvad en evt. funktionsnedsættelse har af betydning for dets identitet såvel personligt som socialt. Undertemaet rummer desuden en vurdering af barnet/den unges grad af modenhed i forhold til selvhævdelse (selvfremstilling), betydningsdannelse (idealisering), samhørighed og mestring. Det er relevant at belyse, om barnet/den unge har en opfattelse af at være god nok, føler sig anerkendt/elsket og behandlet på en alderssvarende måde, der gør, at det kan udvikle en personlig, social og kulturel identitet. Særligt for unge For unge er det desuden relevant at have fokus på den unges livsbaneskabelse i forhold til at være i stand til at vise, hvem den unge er, hvem den unge er i stand til at blive, hvordan den unge hører til blandt ligesindede, og hvordan den unge er i stand til at mestre sig selv i tilværelsen. 6

Undertema: Social fremtræden Forhold, der vedrører barnet/den unges udseende, påklædning og generelle udtryk samt kendskab og tilpasning til sociale konventioner og roller. Undertemaet omfatter også dobbeltheden mellem barnet/den unges oplevelse af, hvilket selvbillede han eller hun signalerer, og den måde hvorpå barnet/den unge bliver opfattet af andre. Faktor 1 Undertemaet afdækker forhold vedrørende barnet/den unges sociale fremtræden og udtryk samt dets kendskab og tilpasning til sociale konventioner og roller. Herudover en vurdering af barnet/den unges ressourcer og udfordringer i relation til at anvende sine kommunikative evner. Undertemaet afdækker dermed barnet/den unges: Udseende, i forhold til påklædning, personlige hygiejne og generelle udtryk Kommunikation, der omhandler barnet/den unges evner i forbindelse med at kommunikere, føre en samtale, gøre sig forståelig samt at udtrykke sin mening og vilje overfor kammerater og voksne. Men også evnen til at forstå underforståede meninger og aflæse kropssprog. 7

Faktor 1 Undertema: Selvstændighed Forhold, der vedrører barnet/den unges evne til at forholde sig og handle uafhængigt af andre. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Risikohåndtering, som omhandler barnet/den unges evne til at tage vare på sig selv i forbindelse med farer og i risikofyldte situationer, fx i trafikken. Herudover omfattes barnet/den unges viden om, hvor man kan henvende sig for at få hjælp, hvis der opstår problemer Selvstændighed i dagligdagen, der omfatter både ressourcer og barrierer i forbindelse med barnet/den unges praktiske kompetencer og ansvar samt barnet/den unges selvstændighed og uafhængighed af forældre og andre voksne set i relation til barnet/den unges alder og modenhed. Selvstændig adfærd kan derfor ses som både ressource og barriere i forskellige situationer. Undertemaet skal afdække forhold omkring håndtering af praktiske opgaver i dagligdagen. Egenomsorg, der vedrører praktiske og hygiejnemæssige opgaver i relation til barnet/den unge selv. Det kan være relevant at afdække, hvorvidt barnet/den unge har alderssvarende behov for støtte til daglige opgaver relateret til hygiejne og kropspleje som af- og påklædning, tandbørstning, toiletbesøg eller bad. Herudover kan det være relevant at beskrive, om barnet/den unge rent fysisk ikke kan tage bad, men godt ved, hvornår og hvor tit han/hun skal i bad, eller om der er tale om et barn/en ung, der godt fysisk kan tage bad, men skal tilskyndes til og guides i at tage bad. Det kan også afdækkes, om barnet/den unge kan spise og deltage i måltider og festligheder samt tage vare på egen sundhed. 8

Undertema: Bolig Omfatter kun unge, som bor selvstændigt, og vedrører den unges evne til at bo i egen og selvstændig bolig. En vurdering på den unges selvhjulpenhed i relation til boligforhold, herunder evnen til at udføre huslige gøremål, opretholde et godt naboskab og indgå under boligens reglement. Ligeså en vurdering af, hvorvidt den unge følelsesmæssigt er i stand til at håndtere at bo alene. Faktor 1 Undertema: Økonomi Omfatter kun unge, som bor selvstændigt, og vedrører den unges evne til at håndtere egen økonomi. En vurdering af den unges evne til at administrere de penge, som er til rådighed, forsvarligt. Herunder at have overblik og kunne prioritere de faste udgifter. Desuden at varetage gældsposter ansvarligt. 9

Faktor 1 Undertema: Kriminalitet Vedrører børn eller unge, hvor der er viden om involvering i kriminalitet. Undertemaet har til formål at afdække barnet/den unges kriminelle adfærd samt at registrere omfanget af børn og unge, som begår kriminalitet. Undertemaet rummer kun kriminel adfærd, som er åbenlys og utvivlsom. Der kan enten være tale om sigtelser, eller at en medarbejder er vidende om, at barnet/den unge begår kriminalitet, selv om vedkommende ikke er sigtet for dette. Anden risikoadfærd og færden i kriminelle miljøer, hvor der ikke direkte er viden om, at barnet/den unge begår kriminalitet, indgår under undertemaet: Følelses- og adfærdsmæssige forhold. 10

Faktor 2: Familieforhold Vedrører barnets relationer inden for familien, der har indflydelse på barnets trivsel og udvikling. Familieforhold dækker konkret over forholdet til forældre og stedforældre, søskende, både hel-, halv-, og stedsøskende og øvrige slægtsforhold. Undertema: Forældreforhold Forhold, der vedrører barnet/den unges relation til sine forældre og/eller stedforældre. Faktor 2 Undertemaet afdækker barnet/den unges: Relation til sine forældre og eventuelle stedforældre Oplevelse af relationen til sine forældre og eventuelle stedforældre Undertema: Søskendeforhold Forhold, der vedrører barnet/den unges relation til sine hel-, halv- og/eller stedsøskende. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Relation til sine hel-, halv- og/eller stedsøskende Oplevelse af relationen til sine hel-, halv- og/eller stedsøskende Antallet af hel-, halv- og stedsøskende. 11

Undertema: Øvrige slægtsforhold/netværk Forhold, der vedrører barnet/den unges relationer til øvrige slægtninge/netværk, der spiller en betydningsfuld rolle for barnet/den unge. Faktor 2 Undertemaet afdækker barnet/den unges: Relation til øvrige betydningsfulde slægtninge/netværk Oplevelse af relationen til øvrige betydningsfulde slægtninge/netværk. 12

Faktor 3: Daginstitution, skole eller beskæftigelse Vedrører, hvordan barnet/den unge fungerer socialt og fagligt i daginstitutionen, skolen eller beskæftigelsen. Vedrører desuden barnet/den unges potentialer og muligheder for at lære, samt udbyttet af læringsmiljøet i daginstitutionen, skolen eller beskæftigelsen. Undertema: Kognitive forhold Vedrører barnet/den unges kognitive potentialer og muligheder for læring og at anvende den lærte viden, herunder udbytte af det aktuelle læringsmiljø. Kognition vedrører barnet/den unges koncentrationsevne, informationsbearbejdning, hukommelse, problemløsning og sprogudvikling. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Koncentrationsevne Evne til at overskue og forstå information Evne til at argumentere, herunder at sammensætte og anvende viden Sproglige udvikling i forhold til alder Læringsformer, fx barnet/den unges kompetencer til at arbejde alene og/eller i grupper Faktor 3 13

Undertema: Motivation Motivation vedrører barnet/den unges lyst til at lære, vedholdenhed, ambitionsniveau og tillid til at kunne opnå fremskridt. Undertemaet afdækker barnet/den unges: Vedholdenhed i læringssituationer i forhold til alder og potentialer Ambitionsniveau i forhold til potentialer. Undertema: Trivsel Faktor 3 Omfatter barnet/den unges trivsel blandt kammerater og voksenkontakter i fx daginstitution, skole, fritidsordning, ungdomsuddannelse, praktik eller beskæftigelse herunder fremmøde og fravær samt behov for særlig støtte i ovennævnte institutionssammenhænge. Formålet med undertemaet er at afdække barnet/den unges sociale trivsel i daginstitutionen, skolen eller beskæftigelsen, da dette har stor betydning for barnet/den unges udbytte og læring på henholdsvis daginstitutionen, i skolen eller i beskæftigelsestilbuddet. Barnet/den unges trivsel og fremmøde i daginstitution, skole eller beskæftigelse vurderes. Der redegøres for barnet/den unges relationer til jævnaldrende børn/unge og voksne i daginstitutionen, skolen eller beskæftigelsen. 14

Faktor 4 Faktor 4: Sundhedsforhold Vedrører barnet/den unges generelle sundhedstilstand og fysiske og psykiske funktionsniveau herunder somatiske og psykiske diagnoser, der har betydning for barnets trivsel og udvikling. Undertema: Fysisk funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusive de mentale funktioner. Under dette undertema registreres faktuelle forhold vedrørende en fysisk funktionsnedsættelse. Der kan eksempelvis afdækkes forhold vedrørende syn, hørelse eller andre dokumenterede kroniske lidelser fra fx praktiserende læge, speciallæge eller sygehusvæsnet, som har betydning for barnet/ den unges funktionsevne og -niveau. 15

Undertema: Psykisk funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelse i de mentale funktioner. Faktor 4 Under dette undertema registreres faktuelle forhold vedrørende en psykisk funktionsnedsættelse. Psykiske forhold og diagnoser vedrørende barnet/ den unges overordnede kognitive funktion, som har betydning for barnet/ den unges funktionsevne og -niveau, registreres. Psykiske diagnoser kan fx være: ADHD Autismespektrumforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Spiseforstyrrelser Angst OCD Depression Skizofreni Tilknytningsforstyrrelser Adfærdsforstyrrelser Mental retardering Undertema: Livsstil (herunder misbrug) Forhold, der påvirker barnet/den unges sundhed, herunder barnet/den unges evne til skabe eller fastholde gode kostvaner og livsførelse mv. 16

Undertemaet afdækker barnet/den unges: Søvn/døgnrytme Ernæringsforhold, herunder under- og overvægt samt spiseforstyrrelser Rygning Motion Misbrug, herunder alkoholmisbrug. Misbrug defineres som et vedvarende, skadeligt brug af psykoaktive stoffer. Psykoaktive stoffer er midler, der ændrer ens sindstilstand. Skaderne kan både være fysiske, psykiske (fx dårlig hukommelse eller depression) og/eller sociale (fx fravær fra skole eller arbejde, krise i familien eller tab af venner). Eksempler på psykoaktive stoffer: Opioider (herunder morfin, kodein, heroin, metadon og Ketogan) Ikke-lægeordineret medicin (fx benzodiazepiner, ketamin) Centralstimulerende stoffer (amfetamin, kokain og ecstasy) Hallucinogener (herunder LSD) Cannabis (Hash) Alkohol En del misbrugere udvikler det, man kalder afhængighed. Man er afhængig af et psykoaktivt stof, når tre eller flere af disse tegn passer på forbruget; Man bruger større og større mængder for at få den samme virkning Man får det fysisk eller psykisk dårligt, hvis man ikke får stoffet (abstinenssymptomer) Faktor 4 Man længes så meget efter stoffet, at det er svært at tænke på andet Det er vigtigere for en at bruge stoffet end at tage hensyn til andre og de ting, man har at gøre 17

Faktor 4 Man har svært ved at styre, nedsætte, holde op med sit brug af stoffet Man bliver ved med at bruge stoffet, selv om man har indset, at det er skadeligt for en. en og beskrivelsen af misbrug er i overensstemmelse med Socialstyrelsens definition og beskrivelse af begrebet. Undertema: Motoriske forhold Forhold, der vedrører barnet/den unges evne til at styre og koordinere kroppens bevægelser. Undertemaet dækker områderne inden for motorik og mobilitet og handler om at afdække ressourcer og barrierer, fx barnet/den unges motoriske udvikling, og om denne er alderssvarende. Motorik dækker både grov- og finmotorik, og omhandler desuden barnet/den unges motoriske udvikling i forbindelse med eventuel motorisk træning. 18

Faktor 5: Fritidsforhold og venskaber Vedrører barnet/den unges potentialer og udfordringer i forhold til fritidsaktiviteter og interesser samt barnet/den unges evne til at indgå i sociale relationer med jævnaldrende børn/unge. Undertema: Fritidsforhold Forhold, der vedrører barnet/den unges fritidsaktiviteter og -interesser. Under dette undertema vurderes barnet/den unges ressourcer og barrierer i forhold til deltagelse i fritidsaktiviteter. Barnet/den unges personlige/ praktiske støttebehov ved deltagelse i ønskede fritidsaktiviteter afdækkes, og barnet/den unges engagement vurderes. Undertema: Venskaber Forhold, der vedrører barnet/den unges sociale omgang med og relationer til andre udenfor familien og barnet/den unges sociale liv i øvrigt. Barnet/den unges forudsætninger for at opbygge og fastholde et socialt netværk vurderes. Det kan være relevant at vurdere barnet/den unges evner til at vise hensyn og respekt, til at give og modtage kritik, reagere på sociale signaler, styre impulser og følelser samt styre verbale og fysiske aggressioner. Derudover vurderes barnet/den unges engagement i leg. Faktor 5 19

20