OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002

Relaterede dokumenter
Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Department of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine

Epidemiologiske mål Studiedesign

Statistik for MPH: 7

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?

Statistik for MPH: oktober Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: , )

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Epidemiology of Headache

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts

Hvor mange har egentlig kræft?

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Effektmålsmodifikation

Analyse af binære responsvariable

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mål for sammenhæng mellem to variable

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Epidemiologiske associationsmål

Studiedesigns: Alternative designs

Cohort of HBV and HCV Patients

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Morten Frydenberg 25. april 2006

Effektmålsmodifikation

To grundlæggende kategorier af sygdomsmål: EPIDEMIOLOGISKE MÅL OG DESIGN-OPTIONER. prævalens og incidens

Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

25. april Probability of Developing Coronary Heart Disease in 6 years. Women (Aged 35-70) 160 No Yes

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Statistik for MPH: november Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: , )

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Evaluating Germplasm for Resistance to Reniform Nematode. D. B. Weaver and K. S. Lawrence Auburn University

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alkoholforebyggelse blandt danske skoleelever

4. september π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

1. februar Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min

cycle segmentation Søren Ziebe, Søren Professor, Ziebe M.Sc., Dr.med.

Age Standardized Incidence Rate-ASR GLOBOCAN ASR ASR.

Confounding og stratificeret analyse

Basic statistics for experimental medical researchers

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Association between occupational exposures and gestational hypertension, preeclampsia, and gestational diabetes in Sweden,

Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Morten Frydenberg 14. marts 2006

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Erik Parner Sektion for Biostatistik. Biostatistisk metode et par eksempler

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

To the reader: Information regarding this document

Øvelser i epidemiologi og biostatistik, 12. april 2010 Ebeltoft-projektet: Analyse af alkoholrelaterede data mm. Eksempel på besvarelse

Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries

SURVEYS BLANDT INDVANDRERE OG ETNISKE MINORITETER

Epidemiologiske studier af myasthenia gravis

PHADIA Legatet Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi

Application form for access to data and biological samples Ref. no

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter

OR stiger eksponentielt med forskellen i BMI komplicet model svær at forstå og analysere simpel model

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

JAN artikel. Anvendt videns former hos nyuddannede sygeplejersker. DSFR møde den 17/ DSFR møde den 29. april 2016, JH

Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Epidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab. Der er mange niveauer at gennemføre studierne på. Anvendt epidemiologi.

Dag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse

Logistisk regression

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Hvordan har unge det i de nordiske lande?

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Health surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG

Morten Frydenberg 26. april 2004

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Viden i sundhedsregistrene til rådighed for virksomhederne? - Et par eksempler fra vellykket offentlig-privat samarbejde

SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT

Unitel EDI MT940 June Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)

Aktivering af Survey funktionalitet

Anvendelse af Sygesikringsregisteret:

OR stiger eksponentielt med forskellen i BMI. kompliceret model svær at forstå og analysere

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik

Hvad belaster og hvad beskytter soldater med selvmordstanker og selvmordsforsøg?

Afholdt d. 23. maj 2019

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

Transkript:

OBSERVERENDE UNDERSØGELSER Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002

Epidemiologisk design Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker analytiske: Undersøgelsesenheden er individer tværsnitsundersøgelser follow-up undersøgelser case-kontrol undersøgelser Eksperimentelle undersøgelser

Korrelationsundersøgelser Biologi rationale tid Ikke nødvendigvis personsammenfald niveau fejlslutning Confounding variation i andre risikoindikatorer

Populationserfaring Eksponering Syge Raske I alt Obs. Tid + a b n + t + - c d n - t - I alt a+c b+d N T Sampling tværsnitsundersøgelse N follow-up undersøgelse eksponerede og ikke-eksponerede (n + og n - ) case-kontrol undersøgelse oftest syge og raske (a + c og b + d)

Cross Sectional Study, 1 A cross-sectional study was carried out among women attending a university health service to investigate the determinants of cervical human papillomavirus (HPV) infection. A sample of 467 women were asked to complete a self-administered questionaire on socio-demographic variables and sexual behaviour at the time of their visit to the clinic. The prevalence of HPV infection was then examined in relation to marital status and lifetime number of male sexual partners (Ley et al., 1991).

Cross Sectional Study, 2 Lifetime no. of sexual partners No. of women % positive for HPV (prevalence proportion) Prevalence proportion ratio (95% CI) 1 90 21.1 1.0 2-3 101 32.7 1.5 (0.9-2.4) 4-5 93 54.8 2.6 (1.7-4.0) 6-9 66 56.1 2.7 (1.7-4.3) 10+ 102 68.6 3.3 (2.1-4.9)

Cross Sectional Study, 3 The prevalence proportion ratio for each exposure level was calculated by forming 2 x 2 tables as illustrated below for women with 10+ partners Lifetime no of HPV- HPV- No of sexual partners negative positive women 1 71 19 90 10+ 32 70 102 Prevalence proportion among women with 10+ partners = 70/102 = 68.6% Prevalence proportion among women with one partner = 19/90 = 21.1% Prevalence proportion ratio = 68.6% / 21.1% = 3.3

Follow-up Study, 1 The Nurses Health Study is a cohort study of 121,700 US Female registered nurses aged 30-55 years when the cohort was established in mid-1976. A total of 1,799 newly diagnosed breast cancer cases were identified during the first 10 years of follow-up from mid-1976 to mid-1986. Analyses were then conducted to investigate the relationship between oral contraceptive use and risk of breast cancer. (Romieu et al., 1989).

Follow-up Study, 2 The incidence rates of breast cancer among nurses aged 45-49 years at the time of their entry into the cohort was examined in relation to use of oral contraceptives Oral contraceptive use Cases Person-years at risk Incidence rate per 100,000 pyrs Ever (current or past use) 204 94,029 217 Never 240 128,528 187 Total 444 222.557 199 Data from Romieu et al. (1989) Rate ratio = 217 per 100,000 pyrs/187 per 100,000 pyrs = 1.16 95% confidence for the rate ratio = 0.96 to 1.40 Rate difference = 217 per 100,000 pyrs 187 per 100,000 pyrs = 30 per 100,000 pyrs 95% confidence interval for the rate difference = -8 to 68 per 100,000 pyrs

Fordele ved observerende follow-up undersøgelser Fordele direkte identifikation af studiebasen indflydelse på eksponeringsfordelingen kvalitetskontrol af data eksponeringsoplysninger før sygdom flere sygdomsudfald mulighed for beregning af flere associationsmål

Ulemper ved observerende follow-up undersøgelser Ulemper ressourcer tid penge enkelt eksponeringer påvirkning af den diagnostiske proces eller sygdomsregistreringen etik

Oplysninger om eksponering Hypoteser Muligheder specifik (tid og sted) gennemsnit max/min kumuleret

Associationsmål Follow-up undersøgelse, komplet follow-up Eksponering Antal pers. Syge Obs. Tid + n + a t + - n- c t- Relativt associationsmål relativ risiko RR = a/n + / c/n - Absolut associationsmål risiko differens RD = a/n + c/n -

Associationsmål Follow-up undersøgelse, inkomplet follow-up Eksponering Antal pers. Syge Obs. Tid + n + a t + - n - c t - Relativt associationsmål incidens rate ratio IRR = a/t + / c/t - Absolut associationsmål incidensrate differens IRD = a/t + c/t -

Valg af associationsmål i follow-up undersøgelsen Sygdomshyppigheden blandt ikke-eksponerede, et relativt og et absolut associationsmål supplerer hinanden.

Follow-up undersøgelse Eksponering Syge Raske I alt Obs.tid + a b n + t + - c d n - t - Ved sjældne sygdomme er n + og n - samt b og d meget større end a og c

Case-Control Study, 1 A population-based case-control study was carried out in Spain and Colombia to assess the relationship between cervical cancer and exposure to human papillomavirus (HPV), selected aspects of sexual and reproductive behaviour, use of oral contraceptives, screening practices, smoking, and possible interactions between them. The study included 436 incident cases of histologically confirmed invasive squamous-cell carcinoma of the cervix and 387 control of similar age randomly selected from the general Population that generated the cases (Muñoz et al., 1992a).

Case-Control Study, 2 Risk of developing cervical cancer in relation to the lifetime number of sexual partners. Number of sexual partners Cervical cancer cases Controls Odds ratio (95% confidence interval) 0-1 265 305 1.0 2-5 125 74 1.94 (1.39-2.70) 6+ 46 8 6.62 (3.07-14.27)

Case-Control Study, 3 The odds ratios for each category of exposure were calculated in the following way: Number of sexual partners 0-1 (unexposed) 2-5 (exposed) Cervical cancer cases 265 125 Control 305 74 Odds ratio = (125/265) / (74 x 305) = 1.94

Fordele ved case-kontrol undersøgelser Fordele ressourcer tid penge flere eksponeringer hypotese genererende etik

Ulemper ved case-kontrol undersøgelser Ulemper afgrænsning af studiebasen kvalitetskontrol af data eksponering effekt enkelt sygdomme ikke økonomisk ved studiet af sjældne eksponeringer associationsmål

Studiebasen Studiebasen er den populationserfaring, vi ønsker at beskrive på baggrund af undersøgelsen Studiebasen er de personer, for hvem det gælder, at de ville blive cases, givet de udviklede den sygdom, der studeres

Eksponering Eksponeringssandsynlighed Muligheder for at øge eksponeringssandsynligheden restriktion geografi køn alder andre specielle studiebaser

Associationsmål Case-kontrol undersøgelse, komplet follow-up Eksponering Syge Raske I alt Obs. Tid + a b n + t + - c d n - t - Stikprøve af raske case non-case design Associationsmål OR = a/c / b/d OR ~ RR sygdommen sjælden RR tæt ved 1,0

Associationsmål Case-kontrol undersøgelse, komplet follow-up Eksponering + Syge a Raske - c d n - Stikprøve af studiebase personer i alt case-base design kumulativ incidens proportions sampling b I alt n + Obs.tid t + t - Associationsmål OR ~ RR uafhængig af sygdomshyppighed uafhængig af størrelsen af RR

Associationsmål Case-kontrol undersøgelse, komplet follow-up Eksponering Syge Raske I alt Obs.tid + a b n + t + - c d n - t - Estimerings- og vurderingsproblemer cases i referencegruppen statistiske metoder Referencegruppen kan bruges i flere undersøgelser med forskellige endpoints

Associationsmål Case-kontrol undersøgelse Inkomplet follow-up (censureringer) Eksponering Syge Raske I alt Obs. Tid + a b n + t + - c d n - t - Stikprøve af studiebasen observationstid case-base design incidence density sampling hver gang en case opstår samples reference personer fra den aktuelle studiebase

Eksponering + - Associationsmål Case-kontrol undersøgelse Inkomplet follow-up (censureringer) Syge a c Raske b d I alt n + n - Obs. Tid Associationsmål OR ~ IRR uafhængig af sygdomshyppighed og størrelse af IRR Estimerings- og vurderingsproblemer cases i referencegruppen statistiske metoder Referencegruppen er specifik for den pågældende undersøgelse t + t -

Case-kontrol undersøgelse i follow-up undersøgelse Ikke økonomisk at gennemføre en follow-up undersøgelse, men heller ikke mulig at indhente relevante eksponeringsoplysninger på det tidspunkt, hvor cases og referencepersoner kan identificeres. N-3 fedtsyrer i 30. graviditetsuge