Epidemiologiske studier af myasthenia gravis
|
|
|
- Erling Mogens Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Epidemiologiske studier af myasthenia gravis Fra register til patient Emil Arnspang Pedersen Neurologisk afdeling, OUH & Klinisk institut, Sundhedsvidenskab, SDU Oversigt Hvad er myasteni Studier 1-6 Fremtidige projekter Spørgsmål 2 Oktober
2 Fra register til patient Studie 1 Studie 2 Studie 3 Studie 4 Studie 5 & 6 I. Metode til identificering af myasteni-patienter i registrene II. Forekomsten af myasteni III. Behandling af myasteni IV. Er myasteni associeret med cancer V. Øger behandlingen af myasteni risikoen for cancer 3 oktober 2016 Hvad er myasthenia gravis? Baggrund: Sjælden autoimmun neuromuskulær sygdom Antistoffer mod acetylcholinreceptoren i 85% af patienterne Symptomer: Udtrætning og muskelsvækkelse Ofte fokal, ex. ptose og dobbeltsyn Inddeling (ex.): Early- versus Late-onset Ocular versus generaliseret Sero-postiv versus -negativ 4 oktober
3 Antistoffers effekt på overgang mellem muskel og nerve Thymom hos myasteni-patienter Ca. 10% har et thymom Øget sværhedsgrad af myasteni Øget risiko for cancer Associeret med andre neurologiske fænomener 6 oktober
4 Hvordan stilles diagnosen? Sygehistorie og objektiv undersøgelse Diagnostiske tests Antistoftest (AChR-ab) Neurofysiologiske undersøgelser Edrophonium test (Tensilon-test) 7 oktober 2016 Hvordan behandles myasteni? Medicinsk behandling: Pyridostigmin (Mestinon) Prednisolon Azathioprin (Imurel) Anden immunsupprimerende behandling 8 oktober
5 Hvorfor er Danmark speciel? Clin Epidemiol 2012; 4: oktober 2016 CPR-registret - CPR-nummer, vitalstatus, migra6on - Diagnosekoder - Indløste recepter Cancer-registret - Incidente cancere - Histologi og morfologi Lægemiddeldatabasen Landspa6entregistret Patologiregistret An#stofregistret - An#stof svar fra RH og OUH 10 oktober
6 Studie 1 Identifikation af myasteni-patienter i danske registre Pedersen EG, Hallas J, Hansen K, Jensen PE, Gaist D. Identifying patients with myasthenia for epidemiological research by linkage of automated registers. Neuroepidemiology. 2011;37: Oktober2016 Studie 1 Hvorfor? 12 oktober
7 06/11/16 Studie 1 13 Identifikation af mulige myasteni-patienter oktober 2016 Studie 1 Fordeling i registrene 75 af de 101 havde myasteni 14 oktober
8 06/11/16 Studie 1 15 Oktober 2016 Studie 1 16 Karakteristika (n=101) Valid algoritme oktober
9 Studie 1 Konklusion Kombinationen af; indløste pyridostigmin-recepter & myastenidiagnose er et validt redskab til identificering myasteni-patienter i danske registre 17 Oktober 2016 Studie 2 Forekomsten af myasteni i Danmark Pedersen EG, Hallas J, Hansen K, Jensen PE, Gaist D. Late-onset myasthenia not on the increase: a nationwide register study in Denmark, Eur J Neurol. 2013;20:
10 Studie 2 Hvorfor? 19 oktober 2016 Studie 2 Identifikation af myasteni-patienter 20 oktober
11 06/11/16 Studie 2 21 oktober 2016 Studie 2 22 Forekomst Forekomst Juni
12 Studie 2 Alders- og kønsfordeling Flest mænd Sex rate ratio Flest kvinder Age group 23 Juni 2014 Studie 2 Konklusion Ingen stigning i forekomsten af myasteni blandt ældre (50+ år) i Danmark i perioden 1996 til 2009 Tidligere viste stigning formentlig repræsenterer en underdiagnosticering 24 Juni
13 Stigende forekomst blandt ældre INCREASING INCIDENCE OF MYASTHENIA GRAVIS AMONG ELDERLY IN BRITISH COLUMBIA, CANADA. Pakzad, Zahra; Aziz, Tariq; Oger, Joel; MD, FRCPC Increasing incidence of late-onset ane-achr anebody-seroposieve myasthenia gravis. Somnier, Finn; MD, DSc 25 Oktober 2016 Studie 2 A Forekomsten af myasteni i Region Syddanmark Brangstad D, Linné E Prevalence, incidence, and treatment of myasthenia gravis: a comparison of Danish nationwide and regional (Region of Southern Denmark) data Kandidatspeciale
14 Studie 2 B Forekomst Årlig ny 6lfælde, early- og late-onset Danmark Region Syddanmark DK early-onset DK late-onset RSD early-onset RSD late-onset IR per million person-years DK Year IR per million person-years RSD Year Figure 1a. Crude annual incidence rate of myasthenia in Denmark by age of onset (early: <50 years; late: 50 years). Figure 1b. Crude annual incidence rate of myasthenia in the Region of Southern Denmark by age of onset (early: <50 years; late: 50 years). Kandidatspeciale 2013 David Brangstad, Erik Linné Studie 2 B Alders- og kønsfordeling Danmark DK M/F (IRR) Region Syddanmark RSD M/F (IRR) 10,00 10,00 IRR with 95% CI 1,00 0,10 IRR with 95% CI 1,00 0,10 0,01 0,01 0, , Age group Age group Male to female incidence rate ra6o by age of myasthenia onset, Denmark Male to female incidence rate ra6o by age of myasthenia onset, Region of Southern Denmark, Kandidatspeciale 2013 David Brangstad, Erik Linné 14
15 Studie 2 B Prævalens Danmark: 144,2 per million Region Syddanmark: 131,7 per million Studie 2 Tidligere danske studier Somnier et al. 1991: 77 per million Christensen et al. 1993: 78 per million Tidligere interna6onale studier Carr et al. 2010: 77,7 per million Andersen et al. 2010: 131 per million Studie 2 A Konklusion Forekomsten af myasteni i Region Syddanmark er sammenlignelig med resten af Danmark både mht køn- og aldersfordeling Oktober
16 Studie 3 Behandlingen af myasteni i Danmark og Region Syddanmark Brangstad D, Linné E Prevalence, incidence, and treatment of myasthenia gravis: a comparison of Danish na6onwide and regional (Region of Southern Denmark) data Kandidatspeciale 2013 Studie 3 Hvorfor? oktober
17 Studie 3 Identifikation af Myasteni-patienter Studie 3 Behandling Behandling med prednisolon Patients (%) Prednisolone Analysis time (years) DK RSD PANEL A: Prednisolone Figure 3. Kaplan-Meier plots depicting time from myasthenia diagnosis until first treatment with prednisolone (panel A) for Denmark and RSD
18 Studie 23A Konklusion I Danmarks opstartes hovedparten af myasteni-pa6enter i immunsupprimerende behandling I Region Syddanmark opstartes lidt færre pa6enter i prednisolon I Region Syddanmark opstartes prednisolon lidt langsommere Oktober Studie 4 Er myasteni associeret med cancer? Pedersen EG, Pottegård A, Hallas J, Friis S, Hansen K, Jensen PE, Gaist D. Myasthenia and risk of cancer: A population-based case-control study. Eur J Neurol. 2014;21:
19 Studie 4 Hvorfor? 37 Juni 2014 Studie 4 Metode Matchet case-control-studie Cases: Personer med cancer Kontroller: Personer uden cancer Kontroller blev matchet på køn og alder Datakilder Cancerregistret Lægemiddeldatabasen Landspatientregistret Mfl. Metode til identificering af MG patienter 38 Juni
20 Studie 4 Myasteni og risiko for cancer Cases (N= ) Controls (N= ) Køn Mænd (48,8) (48,8) Kvinder (51,2) (51.2) Myasteni 80 (0,034) 518 (0,028) Alder < (12,9) (12,9) (47,0) (47,0) > (40,1) (40,1) 39 Juni 2014 Studie 4 Studie 5 & 6 Odds ratio (OR) (ex. 0,5) (ex. 3,0) 0,1 1, Oktober
21 06/11/16 Studie 4 Er myasteni associeret med cancer? OR OR Tab5_res_MGcan 41 Oktober2016 Studie 4 Er myasteni associeret med cancer? OR OR Tab7_res_MGcan 42 Juni
22 Studie 3 Studie 4 & 5 Sværhedsgrad Har sværhedsgraden betydning for cancerrisikoen? Table. Sensitivity analysis: high cumulative dose (>500 DDD) as a proxy for severity cases controls crude OR adjusted OR azathioprine > 500 DDD 14 / 233, / 1,866, ( ) 1.17 ( ) azathioprine < 500 DDD 66 / 233, / 1,866, ( ) 1.18 ( ) prednisolone > 500 DDD 24 / 233, / 1,866, ( ) 1.14 ( ) prednisolone < 500 DDD 56 / 233, / 1,866, ( ) 1.20 ( ) aza+pred > 500 DDD 5 / 233, / 1,866, ( ) 0.84 ( ) aza+pred < 500 DDD 75 / 233, / 1,866, ( ) 1.21 ( ) 43 Oktober 2016 Studie 4 Konklusion Myasteni er ikke associeret med cancer Behov for yderligere studier til evaluering af subgrupper 44 Oktober
23 Studie 5 & 6 Øger behandlingen af myasteni risikoen for cancer? A. Pedersen EG, Pottegård A, Hallas J, Friis S, Hansen K, Jensen PE, Gaist D. Use of azathioprine for non-thymoma myasthenia and risk of cancer: a nationwide case-control study in Denmark. Eur J Neurol. 2013;20: B. Pedersen EG, Pottegård A, Hallas J, Friis S, Hansen K, Jensen PE, Gaist D. Risk of non-melanoma skin cancer in myasthenia patients treated with azathioprine. Eur J Neurol. 2014; 21: Oktober2016 Studie 5 & 6 Hvorfor? Ingen studier som beskriver risikoen for hudcancer hos myasteni-patienter! 46 Oktober
24 Studie 5 & 6 Metode Nested case-control-studie Cases: Myasteni-patienter med cancer Kontroller: Myasteni-patienter uden cancer Datakilder Cancerregistret Lægemiddeldatabasen Landspatientregistret Mfl. Metode til identificering af MG patienter 47 Oktober2016 Studie 5 & 6 Azathioprin og risiko for cancer Cases (N=89) Controls (N=873) Køn Mænd 47 (52.8%) 347 (39.7%) Kvinder 42 (47.2%) 526 (60.3%) Alder, median (IQR) 69 (59-80) 63 (52-77) Brug af Azathioprin Nogensinde brug 35 (39.3%) 344 (39.4%) Høj kummulativ dosis (150+ g) 14 (15.7%) 108 (12.3%) Varighed af myasteni, år 5 25 (28.1%) 279 (32.0%) >5 og (27.0%) 196 (22.5%) >10 40 (44.9%) 398 (45.6%) 48 Oktober
25 Studie 5 & 6 Øget risiko for cancer 49 Oktober2016 Studie 5 & 6 Brug af azathioprin og risiko for hudcancer Cases (N=30) Controls (N=360) Køn Mænd 10 (33%) 120 (33%) Kvinder 42 (47.2%) 526 (60.3%) Alder, median (IQR) 70 (62-79) 70 (60-79) Brug af Azathioprin Nogensinde brug 16 (53%) 107 (30%) Høj kummulativ dosis (150+ g) 9 (30%) 30 (8%) Varighed af myasteni, år 10 8 (27%) 176 (49%) >10 22 (73%) 184 (51%) 50 Oktober
26 Studie 5 & 6 Øget risiko for hudcancer 51 Oktober2016 Studie 5 & 6 Risiko for hudcancer opdelt efter hudcancer-type Hudcancer type Nogensinde brug Høj kum. dosis Basalcelle karcinom 2,4 (0,9-6,1) 3,1 (0,8-11,3) Spinocellulært karcinom 8,8 (1,1-69) 19,9 (1,7-159) Oktober
27 Studie 5 & 6 Konklusion Studie 4: Azathioprin-behandling kan være forbundet med en let øget risiko for cancer Studie 5: Azathioprin-behandling øger risikoen for hudcancer 53 Oktober2016 Samarbejdspartenere Professor David Gaist, Neurologisk afdeling, OUH Professor Jesper Hallas, Klinisk farmakologi, SDU Lektor Anton Pottegård, Klinisk farmakologi, SDU Seniorforsker Søren Friis, Kræftens bekæmpelse Overlæge Poul Erik Hyldgaard Jensen, Neurologisk afdeling, RH Dr.med. Klaus Hansen, Neurologisk afdeling, RH Juni
3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)
EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk
PPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
PPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Præcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
Komorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor
Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor HHT1:2, HHT2:3 Professor Anette Kjeldsen MD Ph.d. Department of Otorhinolaryngology
OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002
OBSERVERENDE UNDERSØGELSER Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002 Epidemiologisk design Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer
PPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd
Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: [email protected] At analysere
Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution
Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg
Komorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden
Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Definition af screening Examinations of asymptomatic people in order to classify them
Status -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose
Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,
Social ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Hydrochlorthiazid - Risiko for non-melanom hudkræft (basalcellekarcinom, spinocellulært karcinom).
17. oktober 2018 Hydrochlorthiazid - Risiko for non-melanom hudkræft (basalcellekarcinom, spinocellulært karcinom). Kære læger og andet sundhedspersonale Efter aftale med Det Europæiske Lægemiddelagentur
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation
9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU [email protected], 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Hvor mange gravide ryger?
Hvor mange gravide ryger? Gravides rygemønstre 1997-2005, Gravides rygemønstre 1997-2005, Data fra Medicinsk Fødselsregister ----o---- Kirsten Egebjerg Jensen Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft, Institut
Observation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Diabetes Impact Study
Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001
Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet
Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: [email protected] Direkte telefon: 65503739
Når giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning
Når 1 + 1 giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning Mette Grønkjær Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Mixed methods Indhold Hvad er mixed methods? Forskellige tilgange til mixed
Hoved-hals kræft Post-ASCO Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH
Hoved-hals kræft Post-ASCO 2017 Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH Oversigt Cisplatin ugentligt vs. hver 3. uge 6006 og 6007 Escalate vs. de-escalate 6015 og
Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011
Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion
Logistisk regression
Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor
Resultater og erfaringer fra DGCG
Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Onsdag, den 4. marts 2014 Resultater og erfaringer fra DGCG Claus K. Professor, overlæge dr. med. formand for DGCD Gynækologisk klinik,
Curriculum. Publications
Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: [email protected] Direct phone: 65503739 Curriculum Født
Hjernetumordagen, 23. april 2013
Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads
Hvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?
Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring [email protected] 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet
applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Registerforskningens brug af og behov for digitale arkiver
Registerforskningens brug af og behov for digitale arkiver Carsten B. Pedersen Professor, dr.med. Center for Interdisciplinær Registerforskning Center for Registerforskning Aarhus University, Denmark E-mail:
set fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Epidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Forbrug af antidepressiv medicin som indikator for mentalt helbred? Karsten Thielen Afdeling for Socialmedicin
Forbrug af antidepressiv medicin som indikator for mentalt helbred? Erfaringer fra epidemiologisk arbejde Karsten Thielen Afdeling for Socialmedicin Hvorfor bruge antidepressiv medicin? Selvrapporterede
2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)
Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group
DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital
Nye resultater fra det danske screeningsprojekt
Nye resultater fra det danske screeningsprojekt International Lungekræftdag 2015 17.November 2015 Jesper Holst Pedersen Overlæge, dr.med. Thoraxkirurgisk Klinik, Screening for lungecancer er principielt
Hoved-halskræft pakkeforløb, OUH. Den Gyldne Skalpel - og vejen hertil OUH TALKS
Hoved-halskræft pakkeforløb, OUH Den Gyldne Skalpel - og vejen hertil OUH TALKS 29.11.17 Tildelingstekst 'Den Gyldne Skalpel tildeles i 2017 Center for Hovedhalskræft, Odense Universitetshospital, for
Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder
Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder Onsdag den 26. oktober kl. 13:00 17:30 i Aulaen på Aarhus Universitet Hvordan sikrer vi os de kloge hoveder, vi skal bruge? Anders Børglum Professor
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] 65+ årige runder 1 million i
Phd-projekt om individualiseret screening
Phd-projekt om individualiseret screening Brystdensitet - en risikofaktor for brystkræft DRS og DSKFNM årsmøde den 30. januar 2014 Odense Rikke Rass Winkel, læge, klinisk assistent Ph.d. titel Risk stratification
Department of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine
Department of Public Health Case-control design Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine Case-control design Brief summary: Comparison of cases vs. controls with
PAUSE. Hvor stort er problemet? 10-12.000 i behandling/år. Storforbrug 860.000 20% af 16+ årige. Skadeligt forbrug 585.000 13% af 16+ årige
PAUSE Phenotypes in Alcohol Use Disorders A multidisciplinary approach to improve understanding, diagnosis, and treatment of patients with Alco-hol Use Disorders (AUD) Hvor stort er problemet? Storforbrug
Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER
BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232
Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning. Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d.
Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d. Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Antal analysesvar per år fra KBA BBH
Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning
Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning Mikkel S. Andersen Præhospitalet Region Midtjylland, Forskningsafdelingen & Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk
Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa
Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige
Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Morten Frydenberg Biostatistik version dato:
Caerphilly studiet Design og Data Biostatistik uge 14 mandag Morten Frydenberg, Afdeling for Biostatistik Poisson regression En primær tidsakse og ikke stykkevise konstante rater Cox proportional hazard
Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2013
Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2013 1 INDHOLD 03 Baggrund 03 Metode 03 Resultater 03 Konklusion og anbefalinger
Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
13 års forskel i Ålborg
MÆNDS SUNDHED Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig
Hvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat
Hvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat Perspektiver Sundhedsloven Akademisk Hvad siger sundhedsloven om forskning? Alle hospitaler
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)
ASCO Brystkræft
ASCO 2016 - Brystkræft Abstract LBA1: A Randomized Trial (MA17R) of Extending Adjuvant Letrozole for 5 Years of Aromatase Inhibitor Therapy alone or Preceded by Tamoxifen in Postmenopausal Women with Early-stage
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
MALIGNT MELANOM. Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital
MALIGNT MELANOM Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital OUTLINE IMMUNTERAPI PD1-inhibitorer i kombination med eller vs. CTLA4-inhibitorer. Follow-up på store studier med mono-
Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007
Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 41
Anvendelse af data - hvad kan vi lære?
Vi i Børn og Unge- ledelse og effekt 19. Marts 2015, Vingsted Centret Anvendelse af data - hvad kan vi lære? Carsten Obel Mindhood- Program for mental børnesundhed (www.mindhood.au.dk) Institut for folkesundhed,
Markører for nedsat immunforsvar og risiko for tilbagefald af brystkræft. Lone Winther Lietzen
Markører for nedsat immunforsvar og risiko for tilbagefald af brystkræft Lone Winther Lietzen Læge, ph.d. Geriatrisk afd. G, Aarhus Universitetshospital DBCG årsmøde 18. Januar 2016 DBCG Danish Breast
Anvendelse af Sygesikringsregisteret:
Anvendelse af Sygesikringsregisteret: Kliniske i og organisatoriske i forløb Peter Vedsted d Professor Research Unit for General Practice Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed [email protected] Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Selvmord og selvmordstanker i Grønland
Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig
Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012
Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland
Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT
Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Pernille Due Workshop: Forskning i effekt af folkesundhedsindsatser Den Nordiske Folkesundhedskonference 2017 Centret
