Det tekniske bevismateriale

I forrige artikel gennemgik jeg vidneudsagn vedr. mordet på politibetjent Tippit. Nu skal vi se på det tekniske bevismateriale. Det anbefales at læse artiklen Tippitmordet 1: vidnerne før denne artikel. *** Det tekniske bevismateriale Teknisk eller fysisk bevismateriale er som regel stærkere end vidnesbyrd. Vidner kan tage fejl i hvorvidt fx personen A var i en lejlighed en særlig dato. Men hvis man finder A s fingeraftryk på et vinglas og en dør i lejligheden er det ganske klart at vedkommende (i hvert fald på et tidspunkt) har været der. På samme måde hvis et overvågningskamera har fanget A idet han går ind i lejligheden eller man finder hår fra ham på sengen. Kriminalteknik er efterhånden så udviklet med DNAsporing osv. at man kan få sikre beviser ad den vej, frem for at skulle stole på øjenvidner, som var dem man stort set kun byggede sager op på, i tiden før år 1900. I Tippit-sagen er det tekniske bevismateriale primært af ballistisk art. Vi har:

Kugler fra Tippits krop Patronhylstre fundet på gerningsstedet En revolver fra Lee Harvey Oswald. Og så en grå jakke Revolveren var en Smith & Wesson Victory kaliber 38 Special, med afkortet løb, så den var nem at skjule. Den havde serienummer V510210, som er unikt Smith & Wesson genbruger aldrig et serienummer 1. FBI kunne spore revolveren til forhandleren. Det viste sig at den var købt på postordre for 29,95 dollars i foråret 1963. Køberen var mr. Alek Hidell, og den skulle leveres til en postboksadresse i New Orleans. Navn og postboks var det samme som med købet af den Carcano riffel der blev fundet på 5.etage af Bogdepotet på Elm Street. Igen kunne håndskrifteksperter fra FBI og skatteministeriet afgøre med sikkerhed at det var Oswalds håndskrift. Der var ingen tvivl om at det var hans våben de fleste konspirationsteoretikere og efterforskere anerkender da også dette. Oswald kunne jo også dårligt nægte under afhøringen at han ejede en revolver, da man jo havde taget ham med den i hånden. Men han løj over for politiet og påstod at han havde købt den af en fremmed i Fort Worth i Texas. Ballistiske eksperter kan under gunstige omstændigheder bevise at en bestemt kugle er affyret med et bestemt våben ikke bare typen af våben, men et unikt, individuelt skydevåben. Det kan de fordi løbene i moderne pistoler og geværer er riflede, som ses af dette billede:

Grunden til at man har skåret riflede gange i løbet er at når kuglen med voldsom kraft presses ud af løbet, udvider kuglen sig også let og skærer ind i de riflede gange. Det får den til at rotere meget hurtigt rundt om sin længdeakse. Og det er en fordel, for derved bliver dens bane meget mere stabil. Men kigger man på et afskudt projektil (det er længe siden de havde form som rigtige kugler) så kan man se at overfladen er skurret af striber fra riffelgangene, og mærker fra løbet har også skåret sig ind i projektilet. Derved har projektilet fået et unikt udseende, for der er ikke to riffelløb, der er helt ens! Når de bliver udskåret på fabrikken, sker der mikroskopiske aflejringer og hak, ligesom de også slides forskelligt. Kriminalteknikeren kan derfor sammenligne en kugle fra gerningsstedet med en testkugle affyret fra våbenet A. Hun sammenligner i mikroskop de bittesmå skuremærker og kan konstaterere om der er match eller ej. Det kan under gunstige vilkår afgøres med 100 % sikkerhed. Man kan også studere patronhylstre i mikroskopet. Når slagstiften slår mod bunden af patronen og derved antænder fænghætten, så sætter slagstiften et unikt trykmærke i patronens bund. Og igen kan man så sammenligne et hylster fra gerningsstedet med et testhylster for at afgøre om de begge er ramt af pistolens unikke slagstift. Forskellene er så små at man ikke kan se forskel med det blotte øje, men i mikroskop kan man.

Undersøgelsen af patronhylstrene fra Tippit-mordet var klar: De stammede alle fire med 100 % sikkerhed fra Oswalds våben. Mikroskopisk fotografi hvor to patronhylsterbunde sammenlignes ved at den ene halvdel er ført sammen med den anden halvdel. De fine streger og buler skal matche 100 %. Værre var det med kuglerne fra Tippits krop. De kunne ikke matches med 100 % sikkerhed til Oswalds revolver. Men det var der en forklaring på. Revolveren var fremstillet i USA, men eksporteret til UK, hvor man bruger en lidt anden type ammunition. Den var derfor bygget til standard kaliber 38 S&W ammunition. Men da pistolen senere kom tilbage til USA, modificerede man den så den kunne affyre kaliber 38 Special, som amerikanerne foretrækker. Det gjorde man ved at give den en ny tromle der passede til 38 Special, der var en ganske lille smule mindre i diameter end 38 S&W. Men man skiftede ikke løbet, da dette ikke var strengt nødvendigt. Det havde kun været nødvendigt hvis patronen var blevet større. Men dette får kriminalteknisk set stor betydning, som vi nu skal høre FBI s våbenekspert Cortlandt Cunningham fortælle til Eisenberg, Boggs og Ford fra Warren-kommissionen:

Mr. Eisenberg. Now, were you able to determine whether those bullets have been fired in this weapon? Mr. Cunningham. No; I was not. Mr. Eisenberg. Can you explain why? Mr. Cunningham. Yes, sir. First of all. Commission Exhibit No. 602 was too mutilated. There were not sufficient microscopic marks remaining on the surface of this bullet, due to the mutilation, to determine whether or not it had been fired from this weapon. However, Commission Exhibits 603, 604, and 605 do bear microscopic marks for comparison purposes, but it was not possible from an examination and comparison of these bullets to determine whether or not they had been fired these bullets themselves had been fired from one weapon, or whether or not they had been fired from Oswald's revolver. Further, it was not possible, using.38 Special ammunition, to determine whether or not consecutive test bullets obtained from this revolver had been fired in this weapon. Mr. Eisenberg. Do you have an opinion as to why it was impossible to make either type of determination? Mr. Cunningham. Yes, sir ; this weapon, using.38 Special bullets, was not producing marks consistent with each other. Each time it was fired, the bullet would seem to pass down the barrel in a different way, which could be due to the slightly undersized bullets in the oversized.38 S&W barrel. It would cause an erratic passage down the barrel, and thereby, cause inconsistent individual characteristic marks to be impressed or scratched into the surface of the bullets. Representative Ford. When you say this weapon, will you identify what you mean by "this weapon"? Eisenberg: Nuvel, var De i stand til at afgøre hvorvidt disse kugler [fra Tippits krop] var affyret fra dette våben? Cunningham: Nej, det var jeg ikke. Eisenberg: Kan De forklare hvorfor? Cunningham: Ja, sir. For det første var Bilag nr. 602 for ødelagt. Der var ikke tilstrækkelige mikroskopiske mærker synlige på overfladen af denne kugle, på grund af ødelæggelsen, til at jeg kunne afgøre om det var affyret fra dette våben eller ej. Bilag 603,604 og 605 har til gengæld mikroskopiske mærker til brug for en sammenligning, men det var ikke muligt ud fra en undersøgelse og sammenligning af disse kugler, at afgøre hvorvidt de var affyret selve disse kugler hvorvidt de var affyret fra eet våben, eller hvorvidt de var affyret fra Oswalds revolver. Desuden var det heller ikke muligt, med brug af kaliber 38 Special ammunition, at afgøre om en serie af testkugler var affyret fra dette våben. Eisenberg: Har De en forklaring på hvorfor det var umuligt at foretage både den ene og anden type identifikation? Cunningham: Ja, sir. Dette våben, som bruger kaliber 38 Special patroner, påførte ikke mærker som var i overensstemmelse med hverandre. Hver gang det blev affyret, passerede kuglen tilsyneladende gennem løbet på forskellig vis, hvilket kan skyldes de svagt underdimensionerede kugler i det overdimensionerede 38 S&W løb. Det ville forårsage en ujævn passage gennem løbet, og derved skabe uoverensstemmende individuelle karakteristiske mærker som bliver præget eller ridset ind i kuglens overflade. Ford: Vil De klargøre hvad De mener når De siger dette våben? Cunningham: Denne specifikke revolver,

Mr. Cunningham. This particular revolver, Commission Exhibit 143. Mr. Eisenberg. So this brings us back to your earlier testimony, that the gun had been reehambered for a.38 Special, which is slightly smaller in one respect than the.38 S&W, but it had not been rebarreled for the.38 Special? Mr. Cunningham. That is correct. The original.38 Smith and Wesson barrel is still on the weapon. Mr. Eisenberg. So that the.38 Special, when fired in that gun, might wobble slightly as it passes through the barrel? Mr. Cunningham. I don't know if wobble is the correct word. But as the bullet is passing down this shortened.38 barrel, we are probably getting an erratic passage, so the marks won't reproduce. Mr. Eisenberg. Is it possible to say that the bullets were not fired from this weapon. No. 143? Mr. Cunningham. No, it is not; since the rifling characteristics of Commission Exhibit 143 this revolver are the same as those present on the four bullets. Representative Boggs. Are you able to match the bullet with the cartridge case? Mr. Cunningham. It is not possible. Representative Boggs. So that while you can establish the fact that the cartridge case, the four that we have, were fired in that gun - Mr. Cunningham. Yes, sir. Representative Boggs. - you cannot establish the fact that the bullets were fired in that gun? Mr. Cunningham. That is correct. Kommissions bilag 143. Eisenberg: Så det fører os tilbage til Deres tidligere vidnesbyrd, at pistolen blev ombygget i kamrene til.38 Special, som i en bestemt henseende er en lille smule mindre end.38 S&W, men den havde ikke fået skiftet løbet til.38 Special? Cunningham: Det er rigtigt. Det originale Smith & Wesson løb er stadig på dette våben. Eisenberg: Så når [en].38 Special patron affyres i denne pistol, så vil den muligvis ryste svagt mens den passerer gennem løbet? Cunningham: Jeg ved ikke om ryste er det rigtige udtryk. Men når kuglen passerer gennem dette forkortede kaliber 38 løb, så får vi sandsynligvis en ujævn passage, således at mærkerne ikke reproduceres [på samme vis]. Eisenberg: Er det [så] muligt at sige at kuglerne ikke blev affyret fra dette våben, nr. 143? Cunningham: Nej, det er det ikke; eftersom det riflede mønster for bilag 143 denne revolver er det samme som det der er til stede på de fire kugler. Boggs: Er De i stand til at matche kugle med patronhylstre? Cunningham: Det er ikke muligt. Boggs: Så mens De godt kan fastslå at patronhylstrene, de fire vi har, er affyret fra denne pistol Cunningham: Javist, sir. Boggs: - så kan De ikke fastslå om kuglerne stammer fra denne pistol? Cunningham: Korrekt. Boggs: Og man kan ikke når man er i

Representative Boggs. And you cannot having the cartridge case and the bullet you cannot match them up? Mr. Cunningham. No, you cannot. Representative Boggs. There is no way to do it? Mr. Cunningham. No; other than what I have said. In other words, you can tell manufacture. But there is no way of that I know of of connecting or identifying a particular bullet having been loaded into a particular cartridge case. Representative Boggs. But there is no doubt about the fact that the four cartridge cases came from firing in that weapon? Mr. Cunningham. They were fired in that weapon to the exclusion of all other weapons. besiddelse af patronhylster og kugle, matche disse? Cunningham: Nej, det kan man ikke. Boggs: Der findes ingen måde at gøre det på? Cunningham: Nej; ikke ud over hvad jeg har sagt. Sagt på en anden måde, man kan afgøre fabrikatet. Men der er ingen måde som jeg kender til hvorpå man kan identificere en specifik kugle som hørende til et specifikt patronhylster. Boggs: Men der er ingen tvivl om at de fire patronhylstre blev affyret i dette våben? Cunningham: De blev affyret i dette våben med udelukkelse af alle andre våben [i verden]. WCH, Vol 3, s.475-476 FBI s konklusion var derfor at man ikke kunne fastslå om kuglerne stammede fra Oswalds revolver. Man kunne kun sige at de muligvis var affyret fra hans våben. Våbenfirmaer skærer ikke riflede gange helt ens. Der er forskel på hvor mange riller der er, hvor brede de er og hvilken retning de løber i. Hvis det riflede mønster havde været anderledes på de fire kugler, end på testkuglerne, havde man kunnet frikende Oswald. Men det var det ikke. Cunningham fortalte kommissionen, at mens fænomenet med den ujævne passage gennem et større løb ikke var meget almindeligt, så var det et kendt fænomen, og ikke noget der overraskede ham. Han havde oplevet det før 2. Warren-kommissionen bad en af FBI uafhængig ekspert om at kontrollere FBI s undersøgelse. Joseph P. Nicol fra Illinois politi var kriminaltekniker med speciale i våben og han undersøgte også kugler og hylstre. Nicol 3 kunne bekræfte resultaterne, med den undtagelse at én af kuglerne efter hans mening havde nok mærker på sig til at han godt ville sige at den med sikkerhed stammede fra Oswalds revolver 4. Det skal dog tilføjes at HSCAs ballistiske eksperter, som 15 år senere foretog den samme undersøgelse, var uenige med Nicol 5. Deres konklusioner stemte i alle henseender med dem som Cortlandt Cunningham var nået frem til.

Én af kuglerne fra Tippits krop, som ramte ham i maven. Den trængte dog ikke særlig langt ind, fordi den utroligt nok ramte en knap fra hans uniformsjakke (ses ved siden af). Denne kugle blev fjernet på Methodist Hospital hvortil Tippit var blevet kørt hen. De tre andre blev senere kirurgisk fjernet af retsmediciner dr. Earl Rose på Parkland Hospital. Et underligt fænomen Der var en mystisk uoverensstemmelse mellem kugler og patronhylstre. De var fra to forskellige fabrikanter. Igen blev Cunningham spurgt om dette var usædvanligt, og svaret var at det var usædvanligt, men ikke helt ukendt. Men ikke bare var kuglerne fra to forskellige våbenfirmaer. Selvom der var 4 kugler i Tippit, og 4 patronhylstre, så matchede de ikke hverandre i forhold til fabrikat? Det kan opstilles således: I Tippits krop 1 Remington-Peters kugle, kal. 38. 3 Winchester-Western kugler, kal. 38. Fundet på gerningsstedet 2 Remington-Peters patronhylstre, kal.38 2 Winchester-Western patronhylstre, kal 38. Som det ses stemmer det ikke. Der burde have været 2 Remington kugler og 2 Winchester kugler i Tippits krop? Eller også burde der have været 1 Remington-Peters hylster og 3 Winchester-Western hylstre på jorden?

Hvad var forklaringen på denne mærkværdighed? Warren-kommissionen spurgte FBI-agent Cortlandt Cunningham hvad han mente var forklaringen. Han fremkom med tre muligheder som opsummeres her: TEORI 1: Der er den mulighed at Oswald affyrer 5 skud. Det femte skud, en Remington kugle, rammer imidlertid ikke Tippit. Den flyver forbi ham og havner et ukendt sted. Så får vi 1 Remington + 3 Winchester kugler i Tippit, og 2 + 3 patronhylstre. Et Winchester patronhylster forsvinder så ligeledes ifølge denne teori det bliver ikke fundet og snuppes måske senere af en souvenirjæger. TEORI 2: Oswald har ifølge denne teori allerede et tomt Remington-patronhylster siddende i tromlen, da han skyder 4 skud mod Tippit. Da han efterfølgende tømmer tromlen for afskudte hylstre, falder 2 Remington-hylstre ud + 3 Winchester. Og igen forsvinder et Winchester patronhylster uden at blive fundet. Fordelen ved denne teori er at vi ikke behøver at postulere at Oswald skød 5 gange og ramte én gang forbi Tippit. Teorien er heller ikke så skør som den lyder. Der herskede en skrøne blandt pistolskytter på den tid, at hvis man bar en Smith & Wesson revolver på sig, så kunne bevægelse i tøjet få hanen til at spænde og man kunne risikere at få skudt fx sine ædlere dele af. Det er en myte, men historien var overbevisende nok til at nogle valgte at lade første patron være et afskudt hylster så der ikke ville ske noget hvis hanen ved en fejl blev spændt og så gik af. Det er ikke umuligt at Oswald har kendt denne historie og har valgt at lade et tomt hylster være i første kammer 6. TEORI 3: Forklaringen på at kuglers og hylstres fabrikat ikke matcher kan være at Oswald har ladet sine egne patroner. Når privatpersoner genlader patroner kan der ske det at de fylder fx et Winchester-hylster med ny detonatorstift og krudt, og derefter med et specialværktøj trykker fx en Remington kugle ned i hylsteret. Da der stort set kun er fabrikantens navn til forskel, kan det lade sig gøre. Eftersom man ikke fandt udstyr til at genlade patroner hos Oswald, har han måske købt dem af en anden person, som har genladet patronerne hjemme hos sig selv. En person der så ikke ville stå frem. En fjerde mulighed I alle årene har kritikere slået ned på denne ejendommelighed med patroner og patronhylstre og har afvist de ovenstående forklaringsmodeller. De har i stedet kraftigt antydet at forklaringen snarere skyldes at der var to revolvere dvs. to attentatmænd. Det har dog knebet lidt med en klar redegørelse for hvordan det nærmere er foregået! Imidlertid mener jeg godt at det kan forklares med to gerningsmænd. Der er dog kun én måde som jeg ser det, hvorpå det har kunnet lade sig gøre, nemlig sådan her:

TEORI 4: Oswald og en anden morder lad os kalde ham John Doe skyder begge mod Tippit. Da de fleste vidner hørte 5 skud eller færre, har John Doe formentlig kun affyret eet skud. For ifølge denne teori rammer han nemlig kun Tippit én gang. Oswald affyrer 4 skud. To Remington og to Winchester. Men den ene Remington rammer ikke. John Doe skyder som sagt een gang, og rammer med en Winchester kugle. Så forsvinder John Doe uden at tømme sin revolver. Men Oswald smider 4 hylstre som alle bliver fundet. Fordelen ved denne teori er at der ikke er noget hylster der bare forsvinder fra jorden. Hvilken teori er den rigtige? Kan teori 4 være rigtig? Der er tre væsentlige indsigelser mod teori 4: 1. Af de mange vidner der så tragedien, er der kun een der så to mænd, og det er Aquilla Clemmons. Det lyder helt absurd at fx Domingo Benavides, et betydelig mere pålideligt vidne, ikke så John Doe? Da Oswalds flugt fører ham ned ad Patton, observeres han af mindst 7 mennesker. Men i hele resten af kvarteret - uanset hvilken anden del af kvarteret John Doe løber ned ad, så er det åbenbart fuldstændig Ghost Town for viderekomne? Ikke en levende sjæl observerer John Doe løbe fra stedet med en revolver i hånden? Billede fra gerningsstedet den 22/11 1963, taget ca. en halv time efter mordet 7. Ved betjentens fod er blodpølen hvor Tippit lå. Læg mærke til hvor åbent og lyst området er. Ingen steder med dyb skygge hvor John Doe kunne have stået uden at man havde lagt mærke til ham. Han ville have været let at spotte sammen med Oswald.

2. Teori 4 frikender ikke Oswald, men tilføjer bare endnu en morder. Jo flere skud vi forestiller os at denne har skudt, jo mere vildt bliver det (10 skud affyret..?) det eneste plausible er at han affyrer eet skud. Eftersom to af skuddene mod Tippit var dræbende, betyder det at mindst eet af dem er affyret af Oswald. Han er lige så skyldig i Tippits død som John Doe. Og eftersom Oswald også her stadig misser et skud, virker teori 4 mere kompliceret end det er nødvendigt. Vi kan tænke John Doe ud af ligningen uden at den bliver mere usandsynlig, tværtimod. 3. Det ballistiske bevismateriale viste med 100 procent sikkerhed at alle fire fundne hylstre er affyret fra Oswalds revolver, og ingen anden. Det udelukker stadig ikke John Doe, for han beholdt jo sit patronhylster i revolveren, ifølge teorien. Men Cortlandt Cunningham fortalte at alle kugler havde samme riflede mønster. De var også alle kaliber 38 kugler. Derfor kan John Doe ikke have skudt med en anden type våben end Oswald. Han må nødvendigvis have anvendt en kaliber 38, og pga. de samme riflede mønstre, med al sandsynlighed en Smith & Wesson kal.38. Og selv om det ikke fremgår klart af Cunninghams vidnesbyrd, så må John Does revolver rimeligvis have haft samme særegne karakteristika som Oswalds, dvs. at den er ombygget til kal. 38 Special, uden at løbet var skiftet (dem var der ikke mange af 8 ). For ellers ville der jo have været en kugle i Tippits krop med klare mikroskopiske kendetegn som skilte sig ud fra de andre? Det virker temmelig usandsynligt at han skulle have haft et våben næsten nøjagtig mage til? Men allright, det tekniske materiale udelukker faktisk ikke John Doe. Cunningham vurderede at omkring 2,5 million Smith & Wesson pistoler ville give samme riflede mønster. Og den kugle som Doe affyrede kan jo have været den som alle eksperter fandt, var for ødelagt til at man kunne se noget! Men hvor sandsynligt er det? Det kræver stadig at John Doe var usynlig for alle vidner (undtagen Clemmons) og det frikender ikke Oswald. Vi får med John Doe en mere kompliceret teori som stiller endnu flere spørgsmål. Fjern ham, og vi har stadig tre andre mulige forklaringer på hvorfor fabrikaterne ikke stemmer. Personligt hælder jeg mest til teori 1, som da også er den der fremføres oftest. Teori 3 lider bl.a. under at ingen af de patroner som blev fundet i Oswalds lomme da han blev anholdt,var blandingspatroner. Det skulle da være pudsigt om han havde både selvladede blandingspatroner og fabrikerede patroner fra to forskellige producenter, og så er det lige alle de selvladede, som affyres på 10.gade? Mht. teori 2, så havde Oswald ladet revolveren med 6 friske patroner, dvs. han havde altså ikke beholdt én af de afskudte til den nævnte sikkerhedsforanstaltning. Enten var han for stresset og panisk til at huske det, eller også ladede han ikke på den måde. Det kan lyde forbløffende at Oswald skyder forbi 9 og så forsvinder både en kugle og et hylster. Men som Cunningham fortalte Warren-kommissionen, så kan den være affyret i en vis vinkel opad, og så kan sådan en kugle flyve ret langt væk. Måske har den boret sig ind i et træ flere hundrede meter væk og ingen har nogensinde opdaget dette. Det er heller ikke uplausibelt at et patronhylster ikke findes på den kaotiske dag. Dallas politi burde have afspærret området med det samme og finkæmmet alting. Her begik de (igen) en brøler. (se alle de mange mennesker på billedet ovenfor). Og noget tyder på at Davis-søstrenes svigerfar faktisk snuppede et hylster som souvenir, som senere forsvandt 10?

En anden morder..? Så er der selvfølgelig dem som siger at morderen var en anden person, som bare lignede Oswald. Men hvordan forklarer man så at Oswald havde mordvåbenet på sin person, da han blev arresteret i biografen? Fik fredelige Oswald bare tilfældigvis lyst til at forlade sin arbejdsplads i utide og gå i biografen lige efter at USA's præsident er blevet skudt i byen? Sneg konspiratorerne sig så hen til fredelige Oswald og listede revolveren ned i hans bukser mens han var helt opslugt af den spændende krigsfilm? Eller de havde måske bare lånt den af Oswald og afleverede den så tilbage til ham i biografens mørke? Flinke fyre. Men hvorfor Oswald accepterer at tage imod revolveren i offentlighed, så han kan risikere at blive arresteret for at bære et skjult våben på sig, er nu lidt sært? Eller de hypnotiserede ham måske i stedet til at tage imod den uden spørgsmål? Eller tog John Doe revolveren ud af hænderne på Oswald, skød Tippit, og gav så revolveren tilbage til Oswald og forsvandt ud i det blå, mens Oswald pligttro tømmer tromlen på stedet og putter nye patroner i mens han tager flugten? Det er for langt ude. At Oswald pågribes i biografen 45 minutter efter attentatet, med mordvåbenet på sig, er i sig selv nok til at dømme ham for politimord, især når han modsætter sig anholdelse, overfalder betjent McDonald og nærmest prøver at skyde sig ud af biografen! Patronhylstrene kobler våbenet til forbrydelsen og våbenet kobler Oswald til forbrydelsen. Han har intet alibi, tværtimod har 12 mennesker identificeret ham på gerningsstedet på mordtidspunktet, og 2 kan direkte pege på ham som morderen. Man har spekuleret i at ingen udover Dallas politifolk kan bekræfte at Oswald havde et våben på sig i biografen, men Johnny Calvin Brewer bevidnede at han så Oswald trække pistolen 11. Men der er selvfølgelig den lidet sandsynlige mulighed at Oswalds revolver ikke er mordvåbenet? I så fald er der kun én mulighed, nemlig at nogen har ombyttet kugler og/eller patronhylstre fra gerningsstedet med nogen som var affyret fra hans pistol. Inden vi ser på den diskussion, så lad os først spørge om det kunne afgøres hvorvidt Oswald overhovedet havde affyret et skydevåben den dag?

Paraffin-testen Da Oswald er på Politigården, beordrer kommissær Fritz at hans fingeraftryk skal tages, og at man skal foretage en såkaldt paraffin-test på hans hænder og kind. Det betød at man puttede varm paraffin-voks på kinden og hånden, som man derefter trak af. Krudtgas indeholder nitrat. Hvis der var nitrat på hånden, ville hudens porer åbne sig pga den varme voks, og urenheder ville blive suget ind i voksen. Gaze blev påført voksen og når den tørrede kunne man trække det hele af på samme måde som en gipsmaske. En laboratorie-undersøgelse af voksen kunne så afgøre om der var nitratspor. Nitraten ville indgå kemisk med et stof og farves blå. Ideelt set skulle testen derfor give følgende informationer: Resultat af test Der er spor af nitrat på kinden Konklusion Personen har for nylig affyret en riffel. Der er ikke spor af nitrat på kinden Personen har ikke affyret en riffel for nylig. Der er spor af nitrat på hånden Personen har affyret et håndvåben for nylig. Der er ikke spor af nitrat på hånden Personen har ikke for nylig affyret et håndvåben Problemet med testen var imidlertid, at krudtgas ikke er det eneste som de anvendte kemikalier vil reagere med og farve blå. En række produkter såsom tobak, urin, gødning, kosmetik og medicin kan også give udslag! Resultatet af testen blev at der var spor af nitrat på begge Oswalds hænder, men ikke hans højre kind.

Konspirationsteoretiker Mark Lane udnytter dette så godt han kan i Sortbogen. Lane hævder at det faktum at der ikke blev fundet nitrat på kinden stemmer overens med at Oswald ikke havde affyret en riffel. Og eftersom der var nitratrester på begge Oswalds hænder, og ikke kun én hånd, var dette en indikation af at han havde fået nitratresterne på anden vis end ved at skyde med et håndvåben 12. Det lyder overbevisende, men er det ikke. Hvordan kan Lane vide at Oswald ikke holdt begge hænder om revolveren? Som om det var en naturlov at man altid kun holdt et håndvåben i én hånd? Desuden, hvis vi ikke har nogen måde at afgøre på, om nitratet kommer fra krudt eller noget andet, kan det jo på ingen måde udelukkes at Oswald fik nitrat på sine hænder fra fx urin OG ved at affyre en revolver. At begge hænder viser udslag retfærdiggør ingen som helst konklusion. Ej heller udslag på én hånd retfærdiggør nogen konklusion eftersom det jo netop kan stamme fra alt muligt andet. Der er en lille smule luft mellem tromlen og løbet på en revolver, ellers var det ikke muligt for tromlen at rotere og føre næste kammer med en patron op til løbet. En riffel derimod lukker almindeligvis gastæt, når låsen skydes fremad og patronen føres ind i kammeret. Når patronhylsteret ejecter, føres der en smule krudtrøg ud til siden, men er geværet ført op til højre kind så foregår dette på den anden side af geværet, og gassen har jo også mistet næsten al kraft. Derfor er det ingenlunde sikkert at krudtpartikler med nitrat vil sætte sig i kinden. FBI lavede en test med Carcano-geværet og det viste sig at der var negativt udslag (altså ingen nitrat) på FBI-agentens kind, efter han havde affyret geværet. Så hvad så? Kan man så sige at testen kan bruges ved skud med revolver, men ikke rifler? Heller ikke. En FBI undersøgelse viste at der langtfra altid er positivt resultat på hænderne når man affyrer en revolver. 17 testpersoner affyrede 5 skud med en kaliber 38 tromlerevolver. Herefter blev deres hænder testet med paraffinprøven. 8 havde negativt udslag på begge hænder! 3 havde negativt resultat på den hånd der skød, men positivt på den hånd der ikke skød! 4 havde positivt udslag på begge hænder. 2 havde positivt udslag på den hånd der skød, og negativt på den hånd der ikke skød 13. Så selvom en revolver udspyr krudtgas til siden, så rammes hånden ikke altid af materialet. Ofte vil hånden forurenes med nitrat fordi revolveren ikke er blevet rengjort på ydersiden (krudtsmuds har lagt sig på skæftet fx). Men er revolveren rengjort sker det ikke altid. Konklusionen som man nødvendigvis må drage af ovenstående test og som Warrenkommissionen også gjorde, er at paraffin-testen er fuldkommen værdiløs! Den fortæller intet om hvorvidt en person har eller ikke har affyret en revolver eller riffel. Dermed falder Mark Lanes forsvar til jorden, for det baseres faktisk på at testen kan bruges til at sige noget, i hvert fald om hvorvidt man ikke har affyret et våben. Utroligt nok nævner han selv ovenstående FBI-test i detaljer, men springer hurtigt videre til andre diskussioner 14. Den mindre opmærksomme læser når ikke at opdage at han saver den gren over, som han sidder på. For hvis testen er værdiløs, kan man heller ikke konkludere de ting som Mark Lane gør. Men Lane tromler videre med en anklage mod kommissionen om, at når den forkastede testen der tidligere var udlagt som en hjørnesten i sagen mod Oswald 15, så skyldes det udelukkende at man

kunne se den indikerede Oswalds uskyld. Lane, der aldrig vil indrømme Warren-kommissionen selv den mindste hæderlighed, fortæller ikke sin læser, at hvis nogen har udlagt testen som en hjørnesten, så er det Dallas Politi, og ikke kommissionen. Warren-kommissionen forkaster helt korrekt testen fordi den er komplet værdiløs, og kritiserer dermed Dallas politi. Både anklager Henry Wade og politichef Jesse Curry havde helt fejlagtigt og ukorrekt oplyst pressen om at testen viste at Oswald havde affyret et våben. Det kan testen aldrig vise. For den kan aldrig vise noget som helst. FBI fortalte kommissionen at politikredse nok mest brugte testen som et psykologisk våben for at gøre den mistænkte usikker og få ham til at tilstå 16. Det kunne følgelig ikke afgøres ad kemisk vej om Oswald havde affyret sin revolver den dag. Oswalds bedste forsvar Som sagt ovenfor er der egentlig kun én mulighed for at frikende Oswald nemlig at bevise eller sandsynliggøre at patronhylstrene der er markeret som bilag i sagen, nok stammer fra hans revolver, men ikke, som politiet hævder, stammer fra gerningsstedet. I stedet er de angiveligt plantet af nogen og det kan næsten kun være Dallas politi for at hænge ham op på mordet. At sætte efterfølgende spørgsmålstegn ved Helen Markhams og Domingo Benavides pålidelighed skulle ikke være en umulig opgave for en snedig og erfaren forsvarsadvokat. Umiddelbart kunne Oswalds forsvarer have slået ned på tre forhold: Man identificerede tilsyneladende umiddelbart våbenet i første omgang som et automatvåben, og ikke som en revolver. Forvirringen omkring forskellene i fabrikantnavne og den manglende match mellem Winchester og Remington, som vi har været inde på, kan bruges til at antyde at nogen har blandet falske hylstre ind i sagen. Endelig kan man slå ned på det som heder Chain of evidence, dvs. håndteringen af bevismaterialet. Det opstod der nemlig tvivl om. Lad os tage det første og det sidste punkt hver for sig. Det midterste har vi jo gennemgået, og det kan ikke i sig selv medføre nogen tvivl om beviserne. Var det et automatvåben? Ideen om at mordvåbenet var et automatvåben opstod på flere felter. Dels fortalte vidnet Ted Callaway politiet at fyren der løb ned ad Patton, efter hans vurdering havde et automatvåben i hænderne.

Et automatvåben er en pistol som har patronerne anbragt i et aflangt magasin, der som regel er gemt i skæftet. Hver gang der trykkes på aftrækkeren, affyres patronen i kammeret, og noget af gastrykket bruges til at skubbe en slæde tilbage, hvorved det brugte patronhylster helt automatisk smides ud fra kammeret og lander på jorden. I modsætning til en revolver, der har patronerne i et drejeligt tromlemagasin. Her bliver de afskudte patronhylstre siddende, efter de er blevet affyret. I stedet drejer tromlen videre til næste patron. Skytten skal herefter manuelt aflade de brugte patronhylstre.

Det forekom Callaway at manden, som Callaway klart identificerede som Oswald, skubbede et nyt magasin op i pistolen. Det var baseret på denne bevægelse at Callaway sluttede det var en automatpistol. Den anden grund til at man har ment at mordvåbenet var en automatisk pistol, var at politidetektiv Gerald Hill over radioen meldte: The shells at the scene indicate that the suspect is armed with an automatic 38 rather than a pistol. With Malice, s.257. Patronhylstrene ved gerningsstedet indikerer at mistænkte er bevæbnet med en kaliber 38 automat-pistol, snarere end en [revolver]pistol. Hill meldte dette fordi han havde fået udleveret patronhylstre fra jorden, og Hill antog simpelthen at de var ejectede fra en automatpistol. På det tidspunkt vidste man ikke hvor morderen havde stået, så der var tale om et gæt. At en morder ville give sig til at tømme en revolver på gerningsstedet er ret usædvanligt og modat almindelig intuition. Da Warren-kommissionen interviewede Hill, benægtede han at det var ham der havde meldt ovenstående over radioen. Kommissionen troede på Hill og gjorde ikke mere ud af det. Men havde de dobbelttjekket, ville de have opdaget at det var Hill. I et interview i 1986 indrømmede Hill da også at han havde sagt det over radioen. Han forklarede at det var en antagelse fra hans side. Hill blev også spurgt om hvordan han vidste at det var kaliber 38. Det stod jo på dem, svarede han. Men dette svar giver nye problemer. På patroner til automatiske kaliber 38 pistoler står der som regel 38 AUTO på bunden af hylsteret. Men på revolverammunition står der 38 SPL eller 38 SPECIAL. På de fire fundne patronhylstre står der alle steder 38 SPECIAL. Hvorfor kunne Hill så ikke se at det var revolverammunition? Tanken er naturligvis at det er fordi nogen måske har byttet.38 AUTO hylstre fra scenen ud med.38 Special? Men søstrene Barbara og Virginia Davis fortalte noget vigtigt. De vidste ikke meget om våben, men var gode til at observere. Barbara Davis havde set Oswald åbne pistolen, hvilket stemmer med at han svingede tromlen ud til siden. Med den ene hånd havde han holdt pistolen og med den anden havde han trykket patronerne ud. Davis fortalte også at Oswald havde rystet våbenet 17. Det har kritikere slået ned på, for Oswalds revolver var i midten af tromlen udstyret med en stang, man skulle skubbe ind derved ville patronhylstrene blive skubbet ud. Men FBI kunne konstatere at hylstrene ofte satte sig fast i tromlen efter affyring. Det skyldtes igen at tromle og løb ikke var perfekt dimensionerede til hinanden. Hylstrene bulede en smule ud, og så måtte man ryste lidt for at få dem ud af tromlen. De fire fundne patronhylstre var da også alle bulede en smule ud. Davis-søstrenes vidneudsagn stemmer med at der blev anvendt en revolver, og ikke en automatpistol. Hvis Tippits morder havde skudt med et automatvåben, ville hylstrene også rimeligvis være samlede omkring bilen. Men de var spredt over et større område.

Den mest sandsynlige forklaring er at Hill efterrationaliserede i 1986: Han gættede hele vejen i gennem, den 22/11 1963. Han gættede på at det var kaliber 38, og han gættede på at de var ejectede fra en automapistol. Håndteringen af bevismaterialet Håndteringen af patronhylstrene har givet anledning til megen hovedpine, og mange anklager fra konspirationsteoretikere. Der er nemlig bøvl med det som man kalder chain of evidence. Det kan vel oversættes til en håndteringskæde og består i at godtgøre præcis hvem der har opdaget bevismateriale, hvem der så fik det overdraget, og hvem der undersøgte og arkiverede det. Idealet er naturligvis at der ikke må være tvivl om hvorvidt et givet stykke bevismateriale rent faktisk stammer fra gerningsstedet. Hvis du kender forfatteren Erle Stanley Gardners berømte krimihelt, forsvarsadvokat Perry Mason, kan du måske huske at han tit stillede dybdeborende spørgsmål vedr. politiets håndtering af bevismateriale. Det kan se sådan ud: Betjent X opdager en pistol på asfalten tæt ved offeret. Han får tekniker Y til at tage billeder og børste for fingeraftryk, hvorefter Y mærker våbenet med en diamantpen. Hun ridser simpelthen diskret sine initialer ind i våbenet. Så putter Y pistolen i en pose og tager til laboratoriet hvor Z får udleveret den til undersøgelse. Chain of evidence kan fastslås på to måder enten ved at fremvise politifolkenes initialer, eller ved at de vidner under ed. Ofte vil man gerne have begge dele. De 4 patronhylstre blev af FBI kaldt Q74., Q75, Q76 og Q77. Tre FBI agenter undersøgte dem og deres initialer står på ydersiden af hylstrene. Problemet opstår når vi skal fastslå håndteringen af Dallas Politi, inden FBI kom til. Hylstrene blev fundet parvis, i to forskellige situationer samme dag, og af forskellige aktører i de to situationer. Det er kun den ene situation hvor der er problemer. Hylstrene fra Benavides Domingo Benavides fortalte at han havde set morderen smide to hylstre fra sig. Han fortalte også at han havde samlet dem op og puttet dem i en tom cigaretpakke. Benavides gav derefter pakken til en uniformeret politimand, som formentlig var betjent Poe. Poe viste dem til sergent Gerald Hill, som bad ham om at give dem til kriminalteknikerne. Nu opstår den første forvirring. For til Warren-kommissionen sagde Hill at han havde set 3 hylstre, og ikke 2 som Poe og Benavides sagde. Da Benavides i 1967 blev interviewet, ændrede han forklaring og sagde nu også at det var 3 hylstre?

I sit 1986-interview fortalte Hill nu at han og Poe havde samlet hylstrene op fra jorden. Nu var Benavides blot den der havde peget dem hen til hylstrene? Men han påstod i 60 erne at det var ham der havde samlet dem op? Nuvel, denne forvirring kan tilskrives dårlig hukommelse og at man roder ting sammen senere. Betjent Poe fortalte at han mærkede hylstrene, og gik så på gerningsstedet hen til kriminaltekniker W.E. Barnes, og gav ham de to hylstre. Barnes satte sine initialer på dem og gav dem senere videre til FBI. Det store problem opstod da Poe og Barnes vidnede for Warren-kommissionen. De skulle, hvis chain of evidence skulle stå sin prøve, udpege de patronhylstre som de fik i hænde og mærkede og de skulle derfor helst udpege Q74 og Q77, da det var dem som stod registrerede som hylstrene fra Benavides. Men det gjorde de ikke. Poe var meget i tvivl og fortalte kommissionen at han ikke ville sværge på at han havde mærket dem, det mente han, men han ville ikke sværge på det. Han endte med at udpeget Q75 og Q77. Barnes var også i tvivl og havde svært ved at se sine initialer. Han endte med at udpege Q74 og Q75 18. Det var ikke så godt, så Warren-kommissionen bad 2 måneder senere FBI om at interviewe de to igen, for at se om der kunne opnås konsensus. Det ændrede intet vedr. Poe, tværtimod kunne han nu slet ikke se sine initialer overhovedet! Barnes endte dog med at finde sine initialer i Q74 og Q77. For kritikere smager dette selvfølgelig af pres og et forsøg på at tvinge dem til at sige det rigtige. Men det forudsætter jo at Barnes på forhånd vidste at Q74 og Q77 var dem som han helst skulle udpege? Der er ikke noget der tyder på at han vidste dette? Forfatteren Dale Myers besøgte i 90 erne National Archives og fotograferede nøje hylstrene. Hvis du har stået med et lille patronhylster i hånden, så prøv at forestille dig at du med en diamantpen skal indridse dine initialer på indersiden af denne lille cylinder. Det er ikke nemt der er mildt sagt ette meget plads. FBI-agenterne havde nemmere ved det, for de ridsede deres initialer på ydersiden af cylinderen. Myers bemærkede også at der stadig er et lag gråligt krudtstøv på indersiden og det gør det endnu sværere at se initialerne fordi der ingen kontrast er mellem ridser og baggrund. Det er måske på den baggrund ikke så sært at man flere måneder senere kunne have svært ved at finde sine initialer? Da Poes initialer ikke er at se nogetsteds, og han gjorde et stort nummer ud af at sige at han ikke ville sværge på at han havde mærket dem, leder det til en mistanke: At han faktisk ikke mærkede dem. Myers interviewede detektiv Jim Leavelle, der havde ansvaret for opklaringen af Tippit-sagen. Han fortalte at DPD i 1963 normalt ikke mærkede fundne genstande. Almindelig kutyme var at man puttede fx patronhylstre i en pose og mærkede denne. Efterhånden blev det dog for træls med forsvarsadvokaters udnyttelse af denne svaghed i håndteringen, så det var siden hen blevet indskærpet at man skulle mærke hver enkelt genstand. Der kunne være en anden grund til at Poe ikke mærkede hylstrene. Eftersom han ret hurtigt gav dem videre til kriminaltekniker W.E. Barnes, kan Poe måske ikke have set nogen grund til at mærke dem, når hans håndtering kun varede få minutter. Men eftersom man efter bogen skulle mærke genstandene, kan Poe have følt sig presset til at lyve overfor Warren-kommissionen og FBI?

De to andre hylstre De to andre hylstre er der derimod ingen forvirring omkring. Her er Chain of evidence klar og lige til. Q76 blev opdaget af Barbara Davis som ledte betjent George M. Doughty hen til den. Doughty ridsede sine initialer i den og gav den til teknikerne på politigården. Doughty kunne senere uden problemer genkende sine initialer på den. Q75 blev taget op fra jorden af Virginia Davis. Hun var klar over at der kunne være fingeraftryk på den, så hun tog den op med en kleenex og satte den på bordet inde i huset. Politiet blev tilkaldt og fik så også dette hylster udleveret. Betjentene Brown og Dhority tog imod den og gav den til kriminaltekniker Carl Day. Heller ikke her er der problemer med initialer og redegørelse for hvem der fik den hvornår 19. Trak Dallas politi tiden ud? Kritikere har fremhævet at der gik ret lang tid før FBI fik udleveret kuglerne fra Tippits krop af Dallas politi til undersøgelse. At Dallas politi var længe om at udlevere bevismaterialet (marts 1964) indikerer ifølge kritikerne at man har trukket tiden ud for at få tid til at fifle med materialet inden man gav det til FBI. Men kritikerne overser flere ting. FBI havde ingen jurisdiktion over Tippitmordet, det var ikke en føderal forbrydelse, men en lokal. FBI bistod blot som vanlig praksis er Dallas politi med kriminalteknisk hjælp. Allerede sent på aftenen den 22/11 overgav DPD (Dallas Police Department) revolveren + den kugle som lægerne havde taget ud på Methodist Hospital (den som havde ramt knappen), foruden knappen, til FBI. Dagen efter havde FBI en rapport klar til DPD og returnerede tingene efter nogle dage. Den 28/11 sendte DPD de fire patronhylstre til FBI. Da Warren-kommissionen opdagede at FBI ikke havde undersøgt de andre tre kugler, bad man DPD om at sende dem til bureauets agenter. DPD måtte lede lidt i deres arkiver men det lykkedes at finde dem og sende dem af sted med flere måneders forsinkelse. Der er dog intet grundlag for skummel mystik, for alle fire kugler er mærkede. Den ene af betjent Davenport, der fik den af lægerne på Methodist Hospital, og de tre andre af dr. Earl Rose, retsmedicineren der obducerede Tippit på Parkland Hospital. Kuglerne blev da også efterfølgende identificerede af Davenport og dr. Rose 20. De kan derfor ikke være blevet byttet om. Spørgsmål til konspirationsteoretikerne Hvis det er som nogle konspirationsteoretikere hævder, at Tippit-mordet er arrangeret for at hænge

Oswald op på det (så man havde en forklaring på hvorfor han blev anholdt) eller komplotmagerne efterfølgende får den ide at hænge ham op på det, ved at ombytte patronhylstrene med nogen som de nylig havde affyret fra hans revolver, så rejser det væsentlige spørgsmål: Komplotmagerne har ofte kolossalt godt styr på tingene hvis man skal tro konspirationsteoretikere. Intet sker tilfældigt, og alt er grundigt planlagt på forhånd. Men hvorfor udstyrede man så morderen med en revolver hvor løbet var overdimensioneret, således at der ikke kunne laves en perfekt match i laboratoriet? Det indikerer at framingen af Oswald næppe er planlagt på forhånd. Det må i så fald betyde at komplotmagerne efter mordet på Tippit, fik den ide at hænge ham op på dette mord. Men hvis komplotmagerne var i stand til at ombytte patronhylstrene, hvorfor sørger disse mægtige komplotmagere, som åbenbart har det meste af Dallas politi og FBI som medsammensvorne, så ikke også for at ombytte kuglerne? Hvis kuglerne havde kunnet matches til Oswalds revolver, så ville man have haft en idiotsikker vindersag mod ham ved domstolen. Så hvorfor byttede man så ikke også kuglerne fra obduktionen om (når man nu var i gang, og man jo i øvrigt ifølge konspirationsteoretikere havde produceret andre falske kugler, fx den magiske kugle CE399)? Derved kunne man lukke sagen uden mystik. Men man gør kun arbejdet halvt, og skaber derved grobund for en masse undren og skepsis? Hvis skurkene er inden for Dallas Politis rækker, hvorfor giver man så revolveren til FBI allerede på morddagen, således at man forpurrer egen chance for at affyre falske kugler i våbenet? Godt nok fik de hurtigt våbenet tilbage, men hvordan kunne de være sikre på at de fik det? Hvis skurkene er i FBI, hvordan kunne de så lave numre med bevismaterialet, når de i første omgang kun havde en brøkdel af det? De havde hverken hylstre eller de 3 andre kugler? Det samme med mærkningen af hylstrene. Hvis det er fup, hvorfor sørger man ikke for at alt spiller 100 % så ingen får mistanke? At der er disse anomalier, sjusk, fusk, fejl og uforklarlige fænomener, er faktisk ikke nogen god indikation af et skummelt komplot. Ofte er de tværtimod indikationer af et manglende komplot, fordi de mægtige komplotmagere næppe ville have tilladt alle disse huller. Hullerne er derimod helt i overensstemmelse med den normale, fejlbarlige og tilfældighedsbaserede verden som vi kender. Tænk yderligere over det. Hvis John Doe med sin egen pistol havde fyldt Tippit med kugler, og man efterfølgende havde byttet om på John Does patronhylstre, uden at bytte kuglerne om, så ville komplotmagerne da vide at de løb en enorm risiko? Normalt ville man have kunnet afgøre at kuglerne i Tippits krop ikke var affyret af Oswalds revolver. For testkugler ville jo se anderledes ud end John Does kugler i Tippits krop også selvom John Doe havde brugt en tilsvarende Smith & Wesson. Selv hvis de havde vidst at løbet var overdimensioneret, kunne de ikke være helt sikre, da ingen kan forudse kuglens bevægelser. Så hvis de ville være sikre, så var de faktisk nødt til at ombytte kuglerne også, med nogle som de fx havde affyret i en død grisekrop. Men hvad så hvis disse kugler kom til at se anderledes ud, end dem man fandt i Tippits krop, og Dallas-retsmediciner Dr. Rose efterfølgende sagde at det var da ikke de kugler han gravede ud, og han havde for resten taget fotografier af dem som han gravede ud? UPS! Hvad så? Og som vi kunne se, så er kuglerne mærkede helt efter bogen så der er ingen tvivl om chain of evidence. Ej heller når det gælder de 2 af patronhylstrene. Det er kun 2 hylstre hvor der opstod

tvivl. Hvis der virkelig var lavet lusk, burde tvivlen gælde alt materialet? En anden stensikker billet til galgen ville have været hvis Oswalds fingeraftryk var på bildøren i højre side. Kriminaltekniker W.E.Barnes børstede døren for fingeraftryk. Men man fandt ingen af Oswalds fingeraftryk der. Hvis komplotmagerne kan fremtrylle Oswalds fingeraftryk på geværet, hvorfor kan de så ikke fremtrylle dem på en bildør? (de ku vel fx have taget bildøren med til lighuset, da de angiveligt besøgte Oswalds lig og plantede hans kolde døde fingre på Carcano geværet, jf. en klassisk konspirationsfortælling.?). Den grå jakke Hvis du husker det, så fortalte Oswalds husbestyrerinde, Earlene Roberts, at hun ca. kl. 1300 havde set Oswald gå ud fra sit værelse i stor hast på vej mod døren, mens han var ved at lyne en lys jakke op. Da Oswald bliver arresteret i biografen kl. ca. 13.52, har han ingen jakke på. Hvor blev hans lyse jakke af? Vidnerne der så Oswald ved gerningsstedet for Tippit-mordet, fortalte at han havde haft en jakke på. Det sidste vidne der så Oswald, inden han blev spottet af Johnny Calvin Brewer tæt ved biografen, var Mary Brock. Hendes mand arbejdede på en Texaco-tankstation på Jefferson Boulevard. Hun ser Oswald gå forbi butikken, iført en lys jakke. Ca. kl. 13.25 er en række politifolk ankommet til området ved Texaco og leder efter Oswald. En betjent finder jakken under en parkeret bil, og giver den til politikaptajn Westbrook, der lige er ankommet forinden. Marina Oswald identificerede senere jakken som værende Oswalds. At Oswald smider sin jakke fra sig, er en tydelig indikation af at han prøver at være knap så iøjnefaldende og ændre sit signalement. Jakken er desuden et fysisk bevis der understøtter vidnernes forklaring om hans bevægelse efter mordet på Tippit. Men kritikere og konspirationsteoretikere har (naturligvis) forsøgt at så tvivl om at jakken tilhører Oswald. De har fokuseret på at vidnerne gav divergerende beskrivelser af jakken. Nogen sagde at den var grå, andre at den var lysebrun, og andre at den var lyseblå. Det er imidlertid ikke sært eller uventet, vidnepsykologisk set, at vidner ikke kan angive en farve på en jakke helt præcist. Deres vidnesbyrd er indbyrdes konsistent nok, for de fleste så en jakke i lys farve. Konspirationsteoretikerne forsømmer i deres angreb at forklare den kendsgerning at Oswalds jakke rent faktisk forsvandt. Hvis det ikke var Oswalds jakke som politiet fandt på parkeringspladsen, hvor forsvandt Oswalds jakke så hen? For det er jo en kendsgerning at hans jakke forsvandt? Det

giver man ingen forklaring på, i stedet har man travlt med at punke DPD og Warren-kommissionen for deres redegørelse Konspirationsteoretiker Sylvia Meagher prøver i sin 1967-bog Accessories after the fact, at så tvivl om jakken som bevis, ved at angribe Chain of evidence. Det er nemlig uklart hvem der først fandt jakken. Politikaptajn W.R. Westbrook bliver fejlagtigt angivet af Warren-kommissionen som finderen af jakken 21 og den slår Meagher naturligvis ned på, eftersom hendes speciale er at spotte og udbasunere enhver tænkelig fejl i rapporten. Westbrook fortalte senere at en betjent havde trukket jakken frem under en bil og udråbt Se, her er en jakke. Betjenten gav den så til Westbrook 22. At hverken Westbrook eller nogen anden blev klar over præcis hvem der gav ham jakken er næppe nok til at konkludere lusk. Der var over 1000 mennesker ansat i DPD, og der var mange betjente til stede på pladsen, foruden reportere samt lokal-tv som filmede løs. En ide om at det var en falsk betjent, eller en korrupt betjent der plantede jakken er ret langt ude. Et andet argument Meagher forsøger at få i spil for at bevise at jakken ikke kan være Oswalds, er det faktum at man fandt et påhæftet renserimærke i den med påskriften 30-030. Oswald fik altid Marina til at vaske sine jakker, så hvor kommer det mærke fra, spørger Meagher? Det lyder således i hendes bog: An unsurpported identification by Marina Oswald, who changed her testimony on other matters, is scarcely enough to establish ownership. Moreover, Marina Oswald told the FBI in an interview on april 1, 1964 that she cannot recall that Oswald ever sent either of these jackets to any laundry or cleaners anywhere. She said she can recall washing them herself. She advised to her knowledge Oswald possessed both of these jackets at Dallas on November 22, 1963. (CE 1843) The FBI, which might have traced the laundry tag as a matter of routine when it received the gray zipper jacket on November 28, 1963, heard from Marina Oswald on the first of April that Oswald had never sent the jacket to any laundry or cleaners anywhere. How, then, did this jacket acquire as laundry tag? At this point, if not before, the FBI was obliged to trace the laundry tag and to determine whether Oswald, or some other person, had taken that jacket to be laundered or cleaned. Why didn t the FBI trace that tag, and why didn t the Warren Commission ask the FBI to En ubekræftet identifikation af Marina Oswald, som ændrede sit vidnesbyrd om andre ting, er dårligt nok tilstrækkeligt til at fastslå ejerskab. Marina Oswald fortalte desuden FBI i et interview den 1.april 1964 at: Hun kan ikke erindre at Oswald nogensinde sendte nogen af disse jakker til noget renseri eller vaskeri nogen steder. Hun sagde at hun kan erindre selv at have vasket dem. Hun fortalte at ud fra hvad hun vidste, så besad Oswald begge jakker i Dallas den 22.november 1963. FBI, som kunne have sporet mærket som ren rutine da de modtog den grå lynlåsjakke den 28.november 1963, hørte altså fra Marina Oswald den 1.april at Oswald aldrig havde sendt jakken til noget renseri eller vaskeri nogetsteds. Hvordan gik det så til at denne jakke fik et renserimærke? På dette tidspunkt, hvis ikke før, var FBI forpligtede til at spore mærket og afgøre om hvorvidt Oswald eller en anden person, havde taget jakken til rensning eller vask. Hvorfor sporede FBI ikke dette mærke, og hvorfor bad Warren-kommissionen ikke FBI om