Uddannelsesparat, er man så parat til uddannelse?

Uddannelsesparat, er man så parat til uddannelse? Denne opgave er en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse. Undersøgelsen vedrører de unge uddannelsesparate, som henvises til JUMP som et led i en aktiveringsindsats. I undersøgelsesforløbet er vores case aktivitetstilbuddet JUMP, som hører under Roskilde Kommune. Education prepared, are you then prepared to an education This assignment is a qualitative and quantitative study. The investigation concerns the edducation prepared young people, who are referred to JUMP as a part of an activation effort. During the study our case is JUMP who is a part of Roskilde municipality. Udarbejdet af: Gruppe 6: Nanna Fussing(Or2011s085) & Michelle Winther Meldgaard (Or2011s091) Bachelorprojekt 7.semester or2011 via. University College Sjælland Afleveringsdato: 7. januar 2015 Projektet er udarbejdet under vejledning af: Charlotte Rosenberg Projektrapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Rapporten foreligger urettet og ukommenteret fra University College Sjællands side, og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tillades Må gerne udlånes. 1

Indhold Resume:... 4 Abstract:... 4 Kapitel 1: Indledende overvejelser... 5 Indledning... 5 Beskrivelse af JUMP:... 5 Problemområde:... 6 Emnets relevans for socialt arbejde:... 6 Problemformulering:... 7 Afgrænsning:... 7 Eksisterende forskning på området:... 8 Projektets centrale begreber:... 9 Projektets opbygning:... 10 Kapitel 2: Videnskabsteoretiske overvejelser... 10 Filosofisk hermeneutik:... 10 Forforståelse:... 11 Den hermeneutiske cirkel:... 11 Kapitel 3. Empirisk undersøgelsesmetode:... 12 Det kvalitative semistrukturerede interview:... 12 Det kvantitative spørgeskema:... 13 Valg af informanter... 14 Præsentation af informanter... 14 Interview af de unge:... 14 Interview af medarbejder:... 15 Interviewsituationen... 15 Etiske overvejelser:... 15 Databearbejdning:... 16 Analysestrategi:... 16 2

Gyldighed og validitet:... 17 Kapitel 4: Projektets teoretiske udgangspunkt... 17 Axel Honneth... 18 Albert Bandura... 19 Kapitel 5: Analyse... 21 Delanalyse 1: Illustration af de unges andre problemer end ledighed... 22 Delanalyse 2: Strukturelle rammer og krænkelser... 23 JUMP som den anerkendende aktør... 26 Delanalyse 3: Mestring Self-efficasy:... 28 Kapitel 6: Konklusion... 31 Kapitel 7: Teori diskussion... 33 Kapitel 8: Litteraturliste... 34 Kapitel 9: Bilag... 36 Bilag 1:Transkribering 36 Bilag 2: spørgeskemaer... 60 Bilag 3: Interviewguide til medarbejdere... 66 Bilag 4: Interviewguide til de unge... 67 3

Resume: Formålet med denne opgave er, at belyse hvorledes JUMP arbejder med de uddannelsesparate unge, som har andre problemer end ledighed, indenfor de strukturelle rammer som samfundet har sat. Opgaven tager udgangspunkt i de metoder som JUMP anvender i det daglige, til at bringe de unge tættere på uddannelse. Undersøgelsen tager afsæt i den videnskabsteoretiske retning hermeneutik, herunder filosofisk hermeneutik. Undersøgelserne består af kvalitative interviews med medarbejdere på JUMP, samt unge tilknyttet JUMP. Udover denne metode er der også gjort brug af en kvantitativ metode i form af et spørgeskema, uddelt til de unge tilknyttet JUMP. Det konkluderes, at JUMP hjælper de unge med at blive klar til uddannelse ved en anerkendende tilgang. JUMP forsøger at modvirke de krænkelser, som de strukturelle rammer kan udsætte de unge for, samt de krænkelser som de unge tidligere har været udsat for. Ydermere konkluderes det, at JUMP hjælper de unge til at mestre deres livssituation og udvikling af denne. Abstract: The purpose of this assignment is to illustrate how JUMP is working within the structural framework implemented by the society to cope with the education prepared youngsters who possess other issues than unemployment. The assignment is based on the methods that JUMP use in practice to bring the youngsters closer to be able to get an education. The study is based on a philosophical hermeneutics direction. The studies consist of qualitative interviews with both the employees at JUMP and the education prepared youngsters assigned to JUMP. Besides the use of this method, we have also used a quantitative method in the form of a questionnaire handed to the youngsters at JUMP. Our final conclusion is, that JUMP is helping the youngsters prepare to take an education by an appreciative approach. The employees at JUMP try to discourage the infringements that the structural framework can cause and the infringements that the youngsters previously have been exposed to. Futhermore it is concluded that JUMP helps with the development of the youngsters self-efficasy. 4

Kapitel 1: Indledende overvejelser Indledning Der er i dag 45.005 unge på ydelsen uddannelseshjælp. 1 Denne ydelse retter sig til unge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. De unge på denne overførelsesindkomst visiteres ud fra tre kategorier, åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat og aktivitetsparat. Ud af de 45.005 er der visiteret 15 959 som uddannelsesparate, hvilket vil sige unge som kan påbegynde en uddannelse indenfor 12 måneder 2. De unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse mødes med klare krav og forventninger om, at de tager en uddannelse. Den nye kontanthjælpsreforms mål med det såkaldte uddannelsespålæg som de unge får, er at bidrage til, at de unge igennem uddannelse får bedre muligheder for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Min drivkraft med reformen har hele vejen været at få unge mennesker i uddannelse og sikre, at alle får en indsats, så ingen bliver overladt til sig selv. 4 Med denne udtalelse slutter Mette Frederiksen hendes forord for den nye kontanthjælpsreform som trådte i kraft 1. januar 2014. Det store fokus på uddannelse har medført omorganiseringer i kommunerne og der er derfor oprettet aktivitetstilbud i et miljø hvor uddannelse er fokus. Med udgangspunkt i dette ønsker vi, at belyse hvilke metoder og tilgange aktivitetstilbuddet JUMP benytter indenfor de strukturelle rammer samfundet har sat. Her er vi især interesseret i hvilke metoder de bruger, hvis de unge uddannelsesparate har andre barrierer end ledighed, og om der er fokus på disse barrierer således, at der tilrettelægges en indsats som tager hensyn til den enkelte unge. Beskrivelse af JUMP: JUMP er et aktiveringstilbud for unge uddannelsesparate i Roskilde Kommune. Det startede den 18. August 2014 og er derfor et helt nyt tiltag. JUMP hjælper med afklaring i forhold til uddannelse og fremtid, der bliver klarlagt over et forløb på 12 uger. De lægger vægt på det enkelte individ og behovet derefter. Der laves individuelle forløb, hvor der bliver gjort plads til den enkeltes behov. JUMP vægter velvære og de mener, at nøglen til succes ligger i at have det godt. Ikke kun i sig selv, men også i sine omgivelser. 5 1 Danmarks statistik nr. 306, 12. juni 2014. 2 Danmarks statistik nr. 306, 12. juni 2014. 3 bm.dk/~/media/bem/.../aftaletekst_kontanthjaelpsreform%20pdf.ashx 4 Reform af kontanthjælpssystemet, Juli 2013 5 Se JUMPs facebook side. JUMP Roskilde 5

JUMP samarbejder med ungeguiden 6, uddannelsesinstitutioner, øvrige forvaltninger i kommunen, frivillige organisationer og civilsamfundet. Der er blandt andet ansat en leder, en udviklingsmedarbejder, en jobkonsulent, og en administrativ medarbejder. Disse skal sammen have et tværprofessionelt samarbejde som skal hjælpe med at afklare den unge i forhold til uddannelsesvalg. 7 Der er på nuværende tidspunkt ca. 56 uddannelsesparate unge indskrevet på JUMP. Problemområde: Der er et skarpt fokus på uddannelse og en beskæftigelsesrettet indsats i den nye kontanthjælpsreform for gruppen uddannelsesparate og det foreskrives, at den enkelte unge får en individuel indsats og ikke bliver tabt i systemet. 8 Problematikken i den nye reform er, at alle unge får et uddannelsespålæg og dette kan være en negativ faktor for de unge, som har andre problemer end ledighed, og dermed ikke er i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Endvidere har de strukturelle rammer stor indflydelse på de arbejdsgange og handlemuligheder medarbejderne på aktiveringstilbuddene har, blandt andet det tidsmæssige perspektiv påvirker de unge. Vi er derfor blevet nysgerrige omkring, hvordan der arbejdes med denne målgruppe under forudsætningen for at følge lovgivningen, samt hvordan medarbejderne håndterer de unge med andre problemer end ledighed. Emnets relevans for socialt arbejde: Vi har valgt at afgrænse et socialt problem, ved at definere unge ledige på uddannelseshjælp, som værende et socialt problem. Dette definerer vi ud fra Peter Bundesens definition af det sociale problem Det er en observeret uønsket social (livs)situation, som der er en udbredt opfattelse om, at kollektive institutioner har et ansvar for at søge afhjulpet. Dette kan ske gennem en indsats udført alene eller sammen med andre 9. I det følgende gennemgår vi definitionen ud fra det sociale problem ledighed. Der er gennem politiske og samfundsmæssige debatter observeret en uønsket social (livs) situation. Denne uønskede situation kommer til udtryk ved det at være ledig. Idealsituationen ud fra de samfundsmæssige normer i det danske samfund vil være, at størstedelen af dem i den erhvervsdygtige alder frivilligt påbegyndte uddannelse eller påtog sig et arbejde. Unge ledige på uddannelseshjælp afviger fra denne idealsituation. Ledighed kan medføre ændringer i levekår samt i 6 Ungeguiden er jobcentrets repræsentant 7 http://roskilde.dk/sites/default/files/fics/dag/2422/bilag/jump-aktivt_tilbud_til_unge_uddannelsesparate.pdf 8 Reform af kontanthjælpssystemet, Juli 2013 9 Bundesen, 2006, s.14-15 6

sociale holdnings- og adfærdsformer. F.eks. adfærdsændringer i form af forbrug af euforiserende stoffer, psykiske lidelser m.m. 10 Den nye kontanthjælpsreform, samt uddannelsespålægget kan ses som et resultat af en udbredt opfattelse af, at den føromtalte livssituation er problematisk, og at kollektive institutioner har et ansvar for, at søge det afhjulpet. Med kollektive institutioner menes politikere og samfundet generelt. Der er allerede udført politiske tiltag for at afhjælpe problemet. Politikerne lovgiver om tiltag, kommunerne iværksætter dem og beskæftigelsestilbuddene udøver dem. Derved bliver problemet afhjulpet gennem en indsats udført sammen med andre. I forlængelse af definitionen af ledighed som et socialt problem påpeges det, at visse situationer kan være et problem for den enkelte, men hvis der ikke er samfundsmæssig accept eller opmærksomhed omkring dette, anses det ikke som et socialt problem, men alene et personligt problem 11. Problemformulering: I forlængelse af overstående er vi nået frem til følgende problemformulering. Hvordan understøtter JUMP unge uddannelsesparate i at komme i uddannelse, indenfor de strukturelle rammer samfundet har sat, hvis de har andre sociale problemer end ledighed? - Hvilken betydning kan de strukturelle rammer have for den enkelte unge? - Hvordan påvirker de strukturelle rammer medarbejdernes handlemuligheder? - Hvorledes arbejder JUMP anerkendende, samt medvirker til udvikling af de unges selfefficasy? Afgrænsning: Vi har valgt kun at fokusere på målgruppen unge uddannelsesparate og har derfor fravalgt målgrupperne åbenlyst uddannelsesparate, samt aktivitetsparate. Det har vi gjort, fordi vi har en hypotese om, at midtergruppen uddannelsesparate kan have andre sociale problemer end ledighed, og dette kan muligvis være en barriere for, at den unge kan påbegynde og gennemføre en uddannelse, som de i lovgivningen bliver pålagt. Vi har en forforståelse om, at de andre sociale problemer, som de unge kan have, kan være misbrug, psykiske problematikker, 10 bm.dk/~/media/bem/.../aftaletekst_kontanthjaelpsreform%20pdf.ashx 11 Niklasson, 2007, s.297 7

computerforbrug/gaming, kriminalitet og at den unge ikke er fagligt stærk og moden til at tage en uddannelse. 12 Det kunne også have været interessant at undersøge, hvordan der bliver visiteret til de tre forskellige målgrupper og hermed set på forskellene på de sociale problemer. Hvornår bliver man, visiteret som uddannelsesparat og hvad skal der til for at man f.eks. bliver visiteret som aktivitetsparat. Dette ville være meget bredt, da vi så skulle undersøge tre forskellige målgrupper indenfor kontanthjælpsreformen, vi har derfor valgt kun at belyse og se på målgruppen uddannelsesparat. Vi vil i denne opgave koncentrere os om, hvad medarbejderne på JUMP gør for de unge, samt hvad de unge oplever, der bliver gjort for dem. Eksisterende forskning på området: Da kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar 2014, er der endnu ikke meget forskning på de nye tiltag i reformen. Vi har derfor valgt, at se på forskellige artikler og rapporter, der har undersøgt temaet uddannelse, uddannelsespålæg og visitering, som har relevans for vores problemformulering. Vi har blandt andet læst en rapport fra arbejdsmarkedetsstyrelsen Unge og uddannelse fra 29. Oktober 2012, samt en artikel fra Politiko Unge uddannelsesparathed vurderes vidt forskelligt 1. Februar 2014. Vi har brugt disse informationer som baggrundsviden i forhold til vores problemformulering. Vi vil derfor ikke bruge dem i selve analysen, men som en forståelseshorisont til vores analyse. I rapporten Unge og uddannelse belyses det, hvilken betydning en uddannelse har for fremtidsmulighederne på arbejdsmarkedet for det enkelte individ. Statistikker viser, at en uddannelse giver sandsynlighed for en mindsket risiko for ledighed, ligeledes giver en uddannelse større chance for individets generelle velbefindende. Risikoen for at blive førtidspensioneret, samt en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, formindskes derudover også ved en uddannelse. Der er et stort fokus på indsatsen for målgruppen af de unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Mange af de unge er ikke umiddelbart uddannelsesparate og har en række udfordringer af såvel faglig, social, psykisk og fysisk vanskeligheder. 13 Artiklen Unges uddannelsesparathed vurderes vidt forskelligt er en nyere artikel, skrevet umiddelbart efter den nye kontanthjælpsreform trådte i kraft 1. januar 2014. I denne artikel udtaler beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Flere steder har psykiske syge unge og helt nybagte mødre fået mærkatet uddannelsesparate, selvom der ikke er en chance for, at de kan starte på en 12 1. Semesters opgave 2011 13 ams.dk/~/media/ams/.../unge%20og%20uddannelse%20121029doc.ash.. 8

uddannelse i den nærmeste fremtid, og det er rystende. 14 Med dette citat udledes det, at uddannelsesparathed vurderes vidt forskelligt og at netop målgruppen uddannelsesparate er den bredeste målgruppe, og den der kræver flest forskellige indsatser. Projektets centrale begreber: Strukturelle rammer: Strukturelle rammer defineres som lovgivningen, samfundets syn på unge, det tidsmæssige perspektiv og den individuelle indsats overfor den generelle indsats. Erhvervskompetencegivende uddannelse: En erhvervskompetencegivende uddannelse dækker over erhvervsuddannelserne, korte videregående uddannelser, professionsbacheloruddannelser og længere videregående uddannelser. 15 Samfundet: Vi definerer begrebet samfundet som vores retssystem, samt de normer og krav der stilles til den enkelte unge i forhold til uddannelsessystemet, da det er samfundets norm at alle unge skal have en uddannelse for at være en del af samfundet. 16 Uddannelsesparat: En ung der med rette støtte og indsats, vurderes at kunne påbegynde en uddannelse indenfor 12 måneder og gennemføre denne på ordinære vilkår 17. Uddannelsespålæg:Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 21b stk. 3. Kommunen skal give et uddannelsespålæg til alle unge under 30 år som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og søger om uddannelseshjælp. De tre trin i et uddannelsespålæg 1) Den unge skal finde en uddannelse 2) Den unge skal søge optagelse på en uddannelse 3) Den unge skal starte på en uddannelse og fuldføre denne. 18 Andre problemer end ledighed: Vi har valgt at definere andre problemer end ledighed som, psykiske/ fysiske og sociale problematikker. Det kan være stress, depression, social forbi, angst, computerforbrug, økonomi, manglede kompetencer inden for boglige/faglige verden. 19 14 http://www.politiko.dk/nyheder/unges-uddannelsesparathed-vurderes-vidt-forskelligt 15 http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/erhvervsuddannelser/2011/erhvervsuddannelserne-fakta-og-muligheder/hvad-er-enerhvervsuddannelse 16 Reform af kontanthjælpssystemet, Juli 2013 17 bm.dk/~/media/bem/.../aftaletekst_kontanthjaelpsreform%20pdf.ashx 18 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 21b stk. 3 19 SFI rapport 5:2001, kontanthjælpsmodtagers forhold aktivering og arbejdsudbud s. 19-21 9

Ordinær uddannelse:at tage en uddannelse på helt normale vilkår uden særlige hjælpemidler og indsatser. Projektets opbygning: Indledningsvis har vi beskrevet problemet på et generelt niveau med fokus på samfundet, samt på unge uddannelsesparate i alderen 18-29 år på uddannelseshjælp, tilknyttet aktiveringsprojektet JUMP. Vi har fokus på det sociale arbejde, samt tilgange og metoder der gøres brug af i arbejdet med denne målgruppe indenfor de strukturelle rammer. I afsnittet om emnets relevans for socialt arbejde har vi bevidst valgt Peter Bundensens teori for at kunne definere og tydeliggøre det sociale problem. For at kunne belyse det juridisk, tager opgaven udgangspunkt i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder den nye kontanthjælpsreform, som trådte i kraft 1. januar 2014. Efterfølgende vil vi redegøre for, hvordan vi undersøger det givne problem, herunder hvilken videnskabsteori vi benytter, samt valg af informanter og undersøgelsesmetoder. Dernæst vil vi beskrive teori, og begrunde hvorfor netop disse teorier er relevante for vores problemformulering og tema. I analysen anvender vi teori til at få blik i vores empiri og de temaer vi drager frem. Dette munder ud i en konklusion, som skal svare på vores problemformulering. Afslutningsvis vil vi have en teoridiskussion. Kapitel 2: Videnskabsteoretiske overvejelser I dette afsnit vil vi redegøre for vores valg af videnskabsteoretisk retning. Vi har valgt at vores fremgangsmåde vil være ud fra den videnskabsteoretiske retning filosofisk hermeneutik. Dette vil både kunne ses i vores analytiske fremgangsmåde, samt i vores brug af teori og empiri. Det er vigtigt, at være bevidst om sit videnskabsteoretiske ståsted, da det er dette, der er base for at læseren, og vi selv kan få indsigt i, hvordan undersøgelserne er foregået. Herunder indhentningen af empirien, som er struktureret i forhold til valg af spørgsmål i interview og spørgeskema, samt hvad konklusionen er baseret på. 20 Filosofisk hermeneutik: Ordet hermeneutik stammer fra det græske ord hermeneuein der betyder at fortolke. I hermeneutik 20 Juul, Søren, Pedersen, 2012 s. 9 10

finder man ikke en endegyldig sandhed, men en fortolkning 21. I filosofisk hermeneutik flytter forsker sig ind i den hermeneutiske cirkel. Forskeren står ikke udenfor den verden der skal fortolkes, men er selv en del af denne verden. Fortolkningen sker i mødet mellem forsker og genstand, der hver især bærer en meningshorisont. Der sker en horisontsammensmeltning, når man er i stand til at forstå det, den anden kommunikere om. Herved får man provokeret sin egen forforståelse og får udvidet sin horisont. 22 Forforståelse: Vi har en forforståelse omkring, at mange unge uddannelsesparate har andre problemer end ledighed og dette har betydning for deres deltagelse i uddannelsessystemet. I den filosofiske hermeneutik er forforståelse en vigtig ting, så længe man er bevidst om at have denne. Vi vil derfor gå ind i vores forskning med denne forforståelse, hvor vi ud fra interviews, samt spørgeskemaer vil få be - eller afkræftet vores forforståelse. Derefter kan vi skabe en ny forståelse af vores helhed, end den vi havde til at starte med, alt efter hvilken opfattelse vores informanter har. Forforståelsen er individuel og bygger på den samfundsmæssige kultur vi er socialiseret ind i. Tolkningens udfald er derfor underlagt vores forforståelse, som i bedste fald bygger på den forhåndsviden vi har 23. Hovedproblemet i forhold til forforståelsen er, at der blandt forskerne eksisterer en ensidig subjektivitet, hvilket betyder, at forskeren i deres fund kun lægger mærke til den del af empirien som understøtter deres egen hypotese, opfattelse og konklusion. Forskeren kan risikere at overse empiri, som peger i en anden retning end forforståelsen. Vi vil i vores arbejde med analyse af interviewene være opmærksomme på dette problem. 24. I denne metode tager vi afsæt i vores egen forforståelse og erfaringer for at kunne være i stand til at fortolke et andet menneske. Metoden er usikker, fordi der kan forekomme forskellige resultater i fortolkningen af samme interview alt efter hvem der er fortolkeren. 25 Den hermeneutiske cirkel: Når man har valgt en hermeneutisk videnskabsretning kommer man ikke udenom, at tale om den hermeneutiske cirkel, der bygger på hermeneutikkens overordnede ontologi og epistemologi 26. Den hermeneutiske cirkel findes i mange forskellige udgaver alt efter hvilken hermeneutisk retning der 21 Juul, Søren, Pedersen, 2012 s. 108-127 22 Juul, Søren, Pedersen, 2012 s. 107 23 Juul, Søren, Pedersen, 2012 s.122. 24 Juul, Søren, Pedersen, 2012 s.123. 25 Juul, Søren, Pedersen, 2012 s. 122 26 Juul, Søren, Pedersen, 2012 s. 110. 11

er valgt. I filosofisk hermeneutik flytter forsker sig som tidligere nævnt ind i den hermeneutiske cirkel. Forskeren står ikke udenfor den verden der skal fortolkes, men er selv en del af verdenen. Den hermeneutiske cirkel bliver en ontologi om menneskets historiske væren i verden 27. I cirklen bevæger man sig imellem sin egen forståelseshorisont, samt en andens forståelseshorisont. I vores tilfælde vil den anden være vore informanter fra JUMP. Når forsker og informant forstår det den anden kommunikerer, vil der ske en horisontsammensmeltning. Helt konkret betyder dette, at vi bruger den hermeneutiske cirkel, da vi har en forforståelse omkring de unge uddannelsesparate og vi danner os derved endnu en forståelse i mødet med vores informanter, når vi får en forståelse af det de kommunikerer. 28 Det vores informant kommunikerer, vil vi så senere lave en fortolkning af i vores analyse. Kapitel 3. Empirisk undersøgelsesmetode: I dette afsnit vil vi klarlægge vores valg af metoder, samt vores etiske overvejelser omkring at indsamle empiri. For at undersøge vores problemformulering, samt problemstillinger har vi af undersøgelsesmetoder valgt en kvalitativ metode i form af interview med to medarbejdere, samt to unge. En kvantitativ metode i form af et spørgeskema, udleveret til de unge uddannelsesparate. I analysen sammenfatter vi teori og empiri som bliver opsamlet i en konklusion. Vi har valgt begge metoder, da vi gerne vil have et bredt perspektiv, som den kvantitative kan give, men samtidigt ønsker vi et mere detaljeret billede som den kvalitative metode bidrager til. Det kvalitative semistrukturerede interview: Vi har valgt at arbejde med en interviewguide, med semistrukturerede interviewspørgsmål. Interviewguiden er bygget op omkring emne, med forskningsspørgsmål som er oversat til interviewspørgsmål i almindelig dagligdagssprog og dermed lettere at forstå. Vi har i vores interviewguide på forhånd lavet en række detaljerede interviewspørgsmål, for at sikre at vi får svar på de spørgsmål som er vigtige og nødvendige i forhold til besvarelse af vores problemformulering, samt problemstillinger. Der er inden for hvert emnes interviewspørgsmål mulighed for, at informanten kan bidrage med yderligere, som vi ikke selv har spurgt informanten om. Vores kvalitative interview består desuden primært af åbne spørgsmål, da vi modsat vores kvantitative undersøgelse, skal have en dialog i det kvalitative interview. 27 Juul, Søren, Pedersen, 2012 s. 111. 28 Juul, Søren, Pedersen, 2012 s. 111 12

I det kvalitative interview er det desuden vigtigt at være opmærksom på en række psykologiske spørgeteknikker, som f. eks en veludviklet situationsfornemmelse og indlevelsesevne. Man skal som forsker være opmærksom på kropssprog og være en engageret lytter 29. Fordelene ved et enkelt interview kan være, at der er større sikkerhed i at alle spørgsmål bliver besvaret, da man som forsker har den personlige kontakt til informanten. Informanten har mulighed for at komme med egne meninger og holdninger, og vil ikke føle et gruppepres som der kan være i et gruppeinterview 30. Det kvantitative spørgeskema: Fordelene ved de kvantitative undersøgelser er udover at give et bredt billede, givende på den måde, at det er tidsbesparende og giver mulighed for fuld anonymitet. Den kvantitative metode er god til at skabe overblik over et problems omfang. Desuden er metodens styrke, at den er generaliserbar og har testbarhed 31. Den er testbar, da undersøgelsen vil bygge på standardiserede målinger. Den kvantitative metode kræver flere respondenter end den kvalitative, da den skal bruges til at etablerer et overblik 32. Ulempen kan eventuelt være formulering af spørgsmålene, og misforståelse af spørgsmålene samt ordvalg og begreber. Dette vil i sidste ende kunne påvirke validiteten af resultatet. Vi forholder os kritisk til alt empiri, da vi ikke laver en opfølgning i forhold til de unges videre forløb, og der tages derfor forbehold for, at svarene kunne se anderledes ud på et senere tidspunkt. Desuden er der kun et lille antal der har svaret på vores spørgeskemaer, og det vil påvirke validiteten, hvilket vi er opmærksomme på, at forholde os kritisk til. Det gør vi ved at vi ikke vil sige sandheden om de unge eller noget entydigt. Den kvantitative og kvalitative metode supplerer hinanden godt, ved at man integrerer begge metoder i samme forskning. I vores forskning vil vi benytte os af den omtalte formel, da vi ønsker at undersøge, hvordan der arbejdes med de unge, hvis de har andre problemer end ledighed. Da vi ud fra en spørgeskemaundersøgelse kan kortlægge problemstillinger om, at de har andre problemer end ledighed, vil vi kunne stille mere konkretiserende spørgsmål ved det kvalitative interview omkring deres metoder i arbejdet med de unge. 33 29 Harboe, 2006 s. 45. 30 Harboe 2006, s. 46. 31 Harboe 2006, s. 33. 32 Harboe 2006, s. 34. 33 Harboe 2006, s. 34-35 13

Valg af informanter Vi har som tidligere nævnt valgt aktiveringsprojektet JUMP, som vores indgangsvinkel til at kunne besvare vores problemformulering. Vi havde på forhånd haft overvejelser omkring, at nogle af de unge kunne være i en sårbar situation og dermed være svære at få i tale omkring vores problemfelt 34. Vi tog derfor kontakt til aktiveringstilbuddet JUMP, der arbejder med målgruppen, for derved at skabe kontakt til de unge, hvor de er i nogle tryggere rammer og blandt medarbejdere de kender. Vi får etableret kontakten til JUMP, og de udvælger 2 unge vi kan interviewe ud fra de kriterier vi har, samt ud fra vores problemformulering. Vi valgte aktiveringsstedet, da det matchede vores kriterier med hensyn til målgruppen. Da vores fokus ligger på arbejdet med uddannelsesparate i et allerede påbegyndt beskæftigelsestilbud, valgte vi at interviewe to medarbejdere på JUMP, som er aktivt med i aktiveringsprocessen, frem for to socialrådgivere på et jobcenter. Dette har vi gjort, da vi i vores problemformulering søger svar på hvilke metoder der bliver brugt i arbejdet med de uddannelsesparate unge, der har andre problemer end ledighed. Præsentation af informanter Vi har foretaget 4 interviews, 2 med unge uddannelsesparate og 2 med medarbejdere fra JUMP. Derudover har vi udleveret 11 spørgeskemaer til unge tilknyttet JUMP. Alle vores informanter har fået pseudonymer og er fuldt anonymiseret. Der er inden alle interviews lavet feltarbejdsaftaler, for at have et samtykke mellem informant og forsker, samt at informanterne er indforstået med, hvad vi bruger deres interviews til. Interview af de unge: Interview 1 med Søren på 27 (Tilknyttet JUMP, ingen færdiggjort erhvervskompetencegivende uddannelse, men er droppet ud af 2 uddannelser, ser ikke sig selv som at have andre problemer end ledighed, men er helt uafklaret i forhold til valg af uddannelse). Interview 2 med Marie på 23 (Tilknyttet JUMP, ingen færdiggjort erhvervskompetencegivende uddannelse, men skal starte på Pædagog uddannelsen til februar. Hun oplyser, at hun på nuværende tidspunkt ikke har andre problemer end ledighed, men tidligere har haft fysiske og mindre sociale problematikker) 34 Damgaard og Nørrelykke, 2010 s. 47 14

Informanter til den kvantitative undersøgelse: 11 Unge uddannelsesparate i alderen 18-29 tilknyttet JUMP. Interview af medarbejder: Interview 1 med Tine (Uddannet socialrådgiver og ansat som virksomhedskonsulent hos JUMP). Interview 2 med Maj (Uddannet coach og ansat som administrativ medarbejder hos JUMP, men har også en løbende kontakt og samtaler med de unge uddannelsesparate). Interviewsituationen Interviewet blev afholdt i et lukket rum på JUMP, som medarbejderne valgte at stille til rådighed. Til stede var socialrådgiverstuderende Michelle Meldgaard og Nanna Fussing samt en ung eller en medarbejder. Til optagelse af interviewet brugte vi en diktafon med de unges og medarbejdernes samtykke. Dette for at få et mere detaljeret resultat og kunne bruge direkte citater ind i vores analyse. Vi brugte desuden interviewguide med henblik på at strukturere forløbet. Intervieweren benyttede sig af aktiv lytning. Respondenternes kropssprog var meget levende og de var gode til at udtrykke diverse synspunkter. Interviewet med medarbejderne blev begge afbrudt, da der var elever eller andre medarbejdere der havde spørgsmål. Det gav lidt forvirring, men interviewet blev fint genoptaget og fortsatte hvor det stoppede, ingen af medarbejderne var synderligt påvirket af afbrydelserne. Den struktur som vi brugte gav os et overblik over emnet og tydeliggjorde for os som gruppe, hvor vi ønskede at lægge vores fokus. Etiske overvejelser: I vores interview har vi sørget for, at få lavet feltarbejdsaftaler, som vi har fået udfyldt og underskrevet. Vi vil være opmærksomme på, at det talte sprog er anderledes end det skrevne. Derfor har vi tilbudt, at vores informanter kan læse vores færdige projekt, så de kan læse de udtalelser der er skrevet og kan genkende sig selv i dette. En anden vigtig etisk overvejelse vi har gjort os er, at vi må som forskningspersoner og fortolkere af interviewene antages for at være forholdsvis uøvede, både i forhold til vores forskerstatus som studerende på bachelorniveau og i forhold til at arbejde som aktør i feltet. Ingen af os arbejder som udøvende aktører og vi har kun i begrænset omfang tidligere lavet analyser af interview. Disse tre faktorer vil vi være opmærksomme på ved udarbejdelsen af vores interviewguide og ved analysen af vores interview. 15

Før vi uddelte spørgeskemaerne fik vi to uden for studiet til at svare på dem, så vi kunne sikre at vi ikke brugte faglige begreber og at det var konkrete og tydelige spørgsmål vi stillede 35. Efter vi fik indsamlet vores spørgeskemaer blev vi gjort opmærksomme på, at de var lette og overskuelige for de unge at besvare. Dette tager vi positivt, da alle unge formåede at udfylde vores spørgeskemaer fyldestgørende. Vi blev desuden opmærksomme på, at vi i denne undersøgelse havde overset en problemstilling om, at økonomi var en stor belastning for størstedelen af de unge. Databearbejdning: Vi har ud fra vores indsamlede data bearbejdet vores kvantitative spørgeskemaer ved at lave statistik på dem, for derefter bedre at kunne danne os et overblik over omfanget af andre sociale problemer som disse tager udgangspunkt i. Yderligere har vi brugt citater fra spørgeskemaer, da vi gav plads til den enkelte unge kunne uddybe sine svar og disse i flere sammenhænge giver mening i forhold til vores problemformulering. Vores kvalitative interviews har vi valgt, at transskribere. Dette for at omforme tale til skrift og kunne benytte direkte citater i analysen. Vi har i vores transskription gengivet hele interviewet, dog har vi undladt pauser og grin, da dette ikke er relevant for vores videre analyse. Det er i vores interesse, at udlede meninger og personlige holdninger af vores transskriberede interviews. Analysestrategi: Vi vil i vores analyse benytte os af meningskodning, som omfatter en analyse med fokus på meninger. Kodning indebærer, at der knyttes flere nøgleord på et tekstafsnit med henblik på senere, at kunne identificere en udtalelse. 36 Vi vil beskrive det umiddelbare og definerer den handling og oplevelse der beskrives af interviewpersonen. Vi starter vores analyse med at udlede citater der har relevans for vores problemformulering, for derefter at knytte disse til vores teoretiske udgangspunkt. Vores analysestrategi meningskodning vil vi således bruge til at bearbejde vores analyse. Denne vil klarlægge temaer og problemstillinger, som vi efterfølgende kan gå i dybden med i en analyse. Vi vil underbygge vores meningskodning med citater fra vores interview. Et eksempel på overstående påvises her. Vi har udledt citatet Vi oplever faktisk at de her 12 uger er for lidt, når de unge kommer i ottende uge så begynder de, at finde ud af hvad de vil. 37 Her klarlægger medarbejderen 35 Harboe, 2006 s. 33. 36 Kvale og Brinkmann, 2009 s. 223 37 Se bilag 1 interview med Maj s. 38 16

Maj, at det tidsmæssige perspektiv har betydning for den unge. Endvidere belyser hun, at de hjælper med at udvikle de unge, hvilket kan henledes til vores teoretiske udgangspunkt. Citatet har relevans, da der er fokus på arbejdet med de unge uddannelsesparate, samt de strukturelle rammer. Gyldighed og validitet: Validitet betyder gyldighed og drejer sig om hvorvidt den valgte metode har været anvendelig til at undersøge det valgte problemområde. Gyldighed betyder, at man som forsker skal sikre sig, at man undersøger det man har beskrevet man vil undersøge. I hermeneutikken er dette et spørgsmål om styrken om argumentation som helhed. Forskeren skal leve op til et krav om gennemsigtighed. Det betyder, at det skal være muligt for andre forskere og den brede offentlighed at kigge forskeren i kortene. Dette indebærer, at forskeren er åben og formulerer sig tydeligt om alle de grundantagelse og metoder, der fører frem til deres forskningsresultat. Selvom der ikke findes nogen endegyldig sandhed i hermeneutikken, betyder det ikke at resultatet er ligegyldigt. 38 Kvale (1997) har formuleret validitet således: Valid forskning er i den forstand forskning, der overflødiggør spørgsmål om validitet 39. Med dette citat er vi opmærksomme på, at fortolkningers kvalitet naturligvis ikke er noget alle kan blive enige om. Validitet er noget kommunikativt og pragmatisk. Hvis man skal validere sine resultater kommunikativt drejer det sig om at overbevise andre om troværdigheden. Hvis man derimod skal validere sine resultater pragmatisk drejer det sig om, at sørge for, at de er anvendelige for forståelsen og håndteringen af en række problemer i det praktiske liv 40. Vores formål i denne opgave har ikke været, at udlede en endegyldig sandhed, men derimod sandsynlige og velargumenterede fortolkninger. Kapitel 4: Projektets teoretiske udgangspunkt I dette kapitel vil vi redegøre for den teori og de begreber vi har valgt, at analysere vores problemformulering og empiri ud fra. Vores teori har vi først valgt efter indsamling af empiri for at sikre at denne var meningsfuld. Vi har valgt at tage udgangspunkt i to teoretiske tilgange, Alex Honneths anerkendelsesteori og Albert Banduras teori om egen vurdering af mestringsevne. Med disse to teorier vil vi kunne belyse, hvordan de unge bliver anerkendt og krænket, samt hvordan udviklingen af mestring og ny adfærd bliver belyst i arbejdet på JUMP. Videnskabsteoretisk 38 Juul, Søren, Pedersen, 2012 s. 134. 39 Juul, Søren, Pedersen, 2012 s. 133. 40 Juul, Søren, Pedersen, 2012 s. 134. 17

harmonerer disse teorier godt, da vi går ind og fortolker hvordan medarbejderne på JUMP bruger anerkendelse samt udvikling af mestringsevne i arbejdet med de unge. Axel Honneth (1949) er kendt for anerkendelsesteori, som belyser menneskets mest fundamentale fysiske og psykiske behov for anerkendelse. Det er en normativ teori om det gode liv, hvilket betyder, at man har brug for anerkendelse for at opnå dette. 41 Hans anerkendelsesbegreb skelner mellem tre sfære eller former for anerkendelse. Den private sfære dækker behovet for det, at blive mødt med kærlighed og med følelsesmæssig opmærksomhed. Den retslige sfære dækker det, at blive mødt som et autonomt og respekteret menneske. Den solidariske sfære indeholder det, at blive værdsat i det sociale fællesskab. 42 Anerkendelse indenfor hver sfære udgør en stor del af individets udvikling, da det må erfare alle former for anerkendelse for at blive fuldt ud individuelt. Honneth beskriver, hvordan hver form for anerkendelse har betydning for individets forhold til sig selv, og at anerkendelse i en enkelt sfære ikke er nok, til at erhverve et fuldt ud realiseret liv. Det enkelte menneske skal have gennemlevet hver enkelt sfære for at føle selvtillid, selvværd og selvværdsættelse, da disse tre begreber er udviklingstrin for at få det gode liv. Mangler en af disse i anerkendelsessfærer vil man kunne tale om uligevægt. 43 Honneth beskriver hvordan kærlighed er vigtigt som en selvstændig anerkendelsessfære. Kærlighedsforholdet mellem subjekter erfares i et gensidigt afhængigheds behov af emotionel støtte. Kærlighedsforholdet udgør relationer hvor individet kan opnå en fortrolighed med sin indstilling og værdier, og se dem modtaget og anerkendt. Anerkendelse i denne sfære bevirker til, at individet kan opnå selvtillid i sit eget liv. Honneths anden sfære, den retslige sfære bygger på anerkendelse i samfundet og dets rettigheder som gives til alle medlemmer. Anerkendelse gives gennem de lovmæssige relationer, herunder samfundets goder, således at individet opnår oplevelsen af ligeværd. Det at man opnår universelle rettigheder, giver selvrespekt og oplevelsen af at være en del af samfundet. Anerkendelse i denne sfære sikre individet i de grundlæggende muligheder for, at realisere sin autonomi. Den tredje og sidste form for anerkendelse er den solidariske sfære, som omhandler det sociale fællesskab, herunder gruppen og samfundet. Anerkendelse af individets positive deltagelse og engagement vil i denne sfære resulterer i, at individet vil opnå at føle sig værdsat. Individet skal føle sig unikt, være anerkendt for sine kvalifikationer og sine evner. 44 41 Honneth 2003 s. 8 42 Honneth 2003, s. 14 43 Honneth 2003, s. 14-15 44 Honneth 2003, s. 15-17 18

De tre anerkendelsessfære som Honneth beskriver, er forudsætninger for, at vi kan få et fuldt ud integreret samfund. Honneth mener, at hvis individet er ude af stand til at få den følelsesmæssige støtte, respekt og socialagtelse, risikere det, at miste sine forhold til sig selv selvtillid, selvværd og værdsættelse, som er grundlæggende for dets udvikling. Modsat anerkendelse er krænkelse som er negative oplevelser og forekommer i hver enkelt sfære. Det kan være krænkelse i den private sfære ved manglede kærlighed, krænkelse i den retslige sfære ved manglede ligeværdighed, samt krænkelse i den soldariske sfære ved manglede værdsættelse. Krænkelserne kan ses i samfundet og kan være udgangspunkt for at man søger anerkendelse 45 Axel Honneths anerkendelsesteori har vi som beskrevet valgt, at bruge i vores analyse, da den harmonere godt med, hvad vores problemformulering ønsker at belyse. Vi er interesseret i, at se på den individuelle unge, som har andre sociale problemer end ledighed, samt hvordan der arbejdes med denne, hvilke tilgange og metoder der bruges. Vi vil belyse de problemer, barriere og ressourcer de unge har. Herunder vil vi forsøge, at belyse de krænkelser som de unge har og kan have været udsat for indenfor samfundets rammer. Dette vil vi gøre ud fra Honneths tre anerkendelsessfære. Det vil kunne give os en forståelse for, hvorfor nogle af de unge ikke er i stand til at leve op til de lovmæssige krav på området. Denne teori er relevant, at undersøge netop denne problemstilling med, da de unge står overfor en lovgivning som stiller høje krav, samt har stor betydning for deres fremtidige liv. Mange af de unge har påbegyndt en uddannelse, ikke af lyst men fordi de skulle, hvilket kan resultere i en afbrydelse af denne. 46 Flere af de unge har haft modgang i deres liv og mangler i den grad selvtillid og selvværd og netop derfor er det relevant, at se på hvordan JUMP understøtter de unge i at de får noget selvtillid og oplevelsen af at være noget værd. Teoriens centrale begreber som krænkelser, anerkendelsessfære, den private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære vil bruges i opgaven og have den betydning som de er redegjort for her i afsnittet. Albert Bandura (1925) har blandt andre udviklet en teori om egen-vurdering-af-mestringsevne som lægger vægt på individets tillid til, at mestre sit liv, de situationer man befinder sig i, tiltro til sine egne evner, samt de handlinger man skal udføre og stilles overfor. 47 45 Honneth 2003, s. 18 46 Se illustration 2 s. 22 47 Koester og Frandsen, 2005, s. 331 19

Når individet formår at mestre overstående situationer betegner Bandura dette som mestrende selvtillid, også kaldet Self-efficasy. Mestrende selvtillid må dog ikke forveksles med selvværdsfølelse, da dette vedrører en bedømmelse af sig selv og ikke de reelle handlinger man udføre. Selvværd drejer sig om vurdering af eget værd. Højt selvværd er ikke i sig selv nok til, at ændre adfærd, og høj self-efficasy betyder ikke nødvendigvis højt selvværd. Ifølge Bandura er self-efficasy et af de vigtigste redskaber til en adfærdsændring, da et individ ikke vil handle, medmindre man tror på at man kan. Self-efficasy er ikke et personlighedstræk, men kan variere alt efter situation og type af adfærd. 48 Banduras teori indeholder fire faktorer, der kan påvirke individets egen-vurdering af mestringsevne. Udførelse, modelindlæring, verbal overtagelse og kropslig tilstand. Udførelse: Omhandler tidligere oplevelser i forbindelse med løsningen af opgaver/udfordringer, fokus ligger på personens succesoplevelser og fiaskooplevelser. Self-efficasy kan øges hvis individet har erfaring fra tidligere, hvor en opgave er blevet klaret godt, da de så kan mestre en lignende situation igen. Man kan også dele handlingsopgaverne op i en række små skridt, som man så med succes, forsøger at mestre hver for sig. 49 Modelindlæring: Omhandler hvordan man kan observere og iagttage andre personer i lignede situationer og dermed sammenligne sig med denne og ændring sin self-efficasy og adfærd. Self-efficasy kan øges, hvis individet formår, at mestre en lignende situation på samme niveau eller bedre. Ligeledes kan den også falde, hvis individets opfattelse er, at den observerende overgår individet selv. 50 Verbal overtagelse: Verbal påvirkning ses igennem overtalelse verbalt samt socialt. Overtalelsen sker ved opmuntring til at individet godt kan løse en opgave trods eventuelle dårlige erfaringer eller modgang. Self-efficasy kan både øges og mindskes alt efter andres reaktioner og signaler. Det vil øges, hvis en anden giver støtte og udtrykker sin tiltro til, at individet kan klare det. Modsat kan det mindskes hvis denne anden udtrykker tvivl 51. Kropslig tilstand: Endeligt spiller ens kropslige tilstand en rolle. Den kropslige tilstand skal forstås som fysisk og/eller psykisk tilstand. Den kan få individet til at føle sig mere sårbar ved præstationsangst, sygdom m.m. hvor en god fysisk og psykisk tilstand kan have den 48 Koester og Frandsen, 2005, s. 331 49 Koester og Frandsen, 2005, s. 332 50 Koester og Frandsen, 2005, s. 332 51 Koester og Frandsen, 2005, s. 332 20

modsatte virkning. 52 Bandura mener, at adfærd og personlige problemer hænger sammen med forkert modelindlæring og for lav mestrende selvtillid. Det drejer sig derfor om, at ændre adfærden via de rigtige modelindlæringer, så individet derved kan indlære ny og bedre adfærd, for derved at mestre forskellige situationer/opgaver bedre. Dette kan først lykkes når der er sket en øgning af den mestrenes selvtillid, f.eks. ved at man skridtvis udsættes for modelindlæring og at der sørges for små skridt så der er garanti for en succesoplevelse. Dette gør, at individet udføre dele af den adfærd, som man vil nå frem til at kunne mestre 53 Denne teori er tilmed relevant, for at belyse vores problemformulering og tema ud fra. Den vil belyse hvordan medarbejderne på JUMP arbejder med at fremme de unges mestringsevne i forhold til livsituation og uddannelse. Vi er interesseret i, at belyse hvordan JUMP bruger de fire forskellige faktorer som forklaret, til at udvikle de unges egen tro på, at kunne mestre deres livssituation og starte og gennemføre en uddannelse. Vi har valgt Banduras teori om Self-efficasy, da vi som udgangspunkt har en forforståelse om, at de unge har andre problemer end ledighed og dermed har behov for støtte til at udvikle en ny og bedre adfærd. De centrale begreber vi har udvalgt fra Banduras teori som beskrevet overstående, Self-efficasy, mestring, udførelse, modelindlæring, verbal overtagelse og kropslig tilstand vil bruges i opgavens analyse med samme betydning som redegjort for. Kapitel 5: Analyse Vi vil i vores analyseafsnit gøre brug af direkte citater fra vores transskribering, som skal give os en forståelse og fortolkning af vores informanters udsagn, og dermed klarlægge relevante temaer i forhold til vores problemformulering og valgte teori. Denne tilgang understøtter vores videnskabsteoretiske vinkel filosofisk hermeneutik. Vi har en forståelse og en baggrundsviden ud fra den eksisterende viden på området og denne tager vi med ind i vores undersøgelsesmetode, samt analyse. Vi bruger udtalelser fra både unge og medarbejdere i samme analyseafsnit. Vi har delt vores analyse op i tre underordnede afsnit. Delanalyse 1 er en illustration af vores kvantitative undersøgelse, som undersøger hvorvidt vores hypotese holder, omkring at nogle unge uddannelsesparate har andre problemer end ledighed. Vi bruger vores illustrationer som 52 Koester og Frandsen, 2005, s. 332 53 Koester og Frandsen, 2005, s. 332 21

baggrundsviden i vores videre analyse. Delanalyse 2 tager udgangspunkt i samfundets strukturelle rammer, krænkelser og anerkendelse. Delanalyse 3 belyser Banduras teori om mestring og JUMPs måde at gøre brug af denne. Delanalyse 1: Illustration af de unges andre problemer end ledighed Illustration 1 : Unge med andre problemer end ledighed 73% Unge med kun ledighed som problem 27 % Denne illustration belyser, at 73 % tilknyttet JUMP har andre problemer end ledighed. 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Illustration 2: Resultat af kvantitativ undersøgelse baseret på 11 svar Resultat af kvantitativ undersøgelse baseret på 11 svar, Illustration 2. tager udgangspunkt i de andre problematikker de unge uddannelsesparate har. Som det kan udledes af figuren, har størstedelen af de unge tidligere været ledige samt påbegyndt en uddannelse, som de ikke har gennemført. Figuren belyser desuden, at de strukturelle rammer i form af uddannelsespålægget medfører, at de unge føler sig presset. Mgl. basale skolefærdigheder havde 22