Pilotprojekt Hørescreening 2018 v/ hørekonsulent Joakim Fruerlund

Relaterede dokumenter
Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte

Formål Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet.

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde

Nye flygtninge med tegn på eksilstress og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Syddjurs Kommune og

Hørevanskeligheder. - Information om CKVs Hørerådgivning. Information

Modtagelse af flygtninge. Borgermøde

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Velkommen til STØJKASSEN

Specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelserne Pædagogisk konsulent Jens Erik Kajhøj

STU-TILBUD FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB ET DAGTILBUD PÅ CASTBERGGÅRD ØST I RØDOVRE

Nye flygtningefamilier i Danmark VIA University College Århus tirsdag d. 23. februar Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Forebyggelse i udsatte flygtningefamilier

KRAM dit arbejdsmiljø

Høreafdelingen. Tinnitus. CI. CI, høreklinik. Tinnitus. CI. Børn. Erhvervsaktive. Høreklinik. Unge. Erhvervsaktive. Døvblinde.

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER. Høreafdelingen

Læseafdelingen. Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it. Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende.

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier

Projekt Robuste Ældre

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Børn i flygtningefamilier

Neuro. pædagogik. Hjertet og hjernen. I et sundhedsfremmeperspektiv. Psykisk - socialt. Biologi

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Mandag den 1. februar 2016, 06:00

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP

flygtninge & migranter

Den sunde arbejdsplads

Sund By Netværkets temagruppe om mental sundhed

Arbejdet med udsatte flygtningefamilier. Maiken Lundgreen Rasmussen, BUPL Slagelse den 26.april, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

HØREOMSORGEN I STRUER KOMMUNE

Velkommen til session 3 Tidlig kompetenceafklaring en smutvej til arbejdsmarkedet

Diplomprojekt af Jonna Christiansen Konsulent Brønderslev Kommune

Verdande beretning 2009

Snak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Kursusforløb for professionelle der arbejder med elever med høretab 2016

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Indvandrere og efterkommere

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt:

Unge, motivation og læringsmiljø

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Hvordan får vi flere flygtningekvinder i job?

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

Funktionsevnemetoden

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro

Servicedeklaration for STU, Særlig Tilrettelagt Uddannelse og Specialundervisning for Voksne

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion?

RELATIONERS BETYDNING FOR TRIVSEL & FORANDRING

Naturen kalder på Vildmænd - Mandehørm, humor og frisk luft i massevis

Fredericia Bibliotek Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Transkript:

Pilotprojekt Hørescreening 2018 v/ hørekonsulent Joakim Fruerlund

Hvordan fungerer hørelsen?

Hørelse Ikke to høretab er ens! Mange har tinnitus og lydoverfølsomhed og forskellige grader af svimmelhed - Stationært eller svingende - progredierende - skelnetab - aldersbetinget - Vanskelig hørekurve at tilpasse - Støjskade - medfødt - døvbleven over tid eller pludseligt

Graden af høretab målt i db HL 0 20 Normal hørelse 20-40 Let hørenedsættelse 40-60 Middelsvær hørenedsættelse 60-80 Svær hørenedsættelse 80-100 Meget svær hørenedsættelse 100-120 Funktionel døvhed

Deltager i pilotprojekt Mand Syrien 30 år Let høretab

Deltager i pilotprojekt Mand Syrien 59 år Svært høretab

Pilotprojekt hørescreening 2018 LærDansk i Odense og Glamsbjerg 77 deltagere 50 kvinder og 27 mænd Gennemsnitsalder 34 år Syrien, Eritrea, Somalia, Irak, Libanon og Afghanistan

Pilotprojekt hørescreening 2018 Behandlingsværdige høretab over 25 db dobbeltsidig høretab 12 personer (16%) Højresidig høretab 12 personer (16%) Venstresidig høretab 23 personer (30%) Stærke indikationer på støjskader 32 personer (42%)

Deltager i pilotprojekt Mand Syrien 45 år Støjskade

Deltager i pilotprojekt Kvinde Syrien 21 år Støjskade

Undersøgelser om høretab og arbejdsmarked Ca. hver 10. erhvervsaktive har høretab Tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Lavere beskæftigelsesgrad Lavere ugentlig arbejdstid

Kompensationsmuligheder De ubevidste/bevidste kompensationer strategier Høreapparater Høretekniske hjælpemidler kommunikation alarmering telefon Undgå baggrundsstøj God akustik Italesættelse af behov (gensidigt) Kurser i mestring - oplysning forståelse erkendelse handling

Eksempler på høretab Normal hørelse: Perceptiv hørenedsættelse, tale middelsvær: Middelsvær perceptiv hørenedsættelse, tale + talestøj:

Spørgsmål?

Døve flygtninge En helt særlig udfordring

Døve flygtninge En helt særlig udfordring En døv flygtning?? Hvordan er sådan en? - Mangel på sprog; Kommunikation består i starten af gestik og pegninger. - Analfabeter; Lille eller ingen erfaring med skrift. - Nogle er kommet alene, men de fleste med familier. Ingen kommunikation ingen mulighed for behandling, endsige mulighed for at udtrykke/bearbejde traumatiskeoplevelser.

WFD (World Federation for the Deaf): der er 70 millioner døve mennesker i hele verden. 80% af dem har ingen uddannelse. De døve flygtninge er blandt dem. Mange af dem lever isolerede i familien ligesom andre handicappede uden rettigheder, bla adgang til uddannelse, arbejde og ikke mindst kommunikation med andre.

Det første møde: Angst Mistro Tro? hvordan er maden? Det nære er vigtigt. Nysgerrighed interesse Døve flygtninge En helt særlig udfordring

Flere døve flygtninge oplever at blive flyttet i mellem asyl centre. - Eksempel på 2 unge døve i et asylcenter. Lang tids sagsbehandling i asyl systemet. Ingen kommunikation omkring flytninger fra et center til det næste. Ubehandlede traumer. Efter en periode med undervisning, ser vi ofte stort behov for at fortælle om traumatiske hændelser. Døve flygtninge En helt særlig udfordring

Hvordan er oplevelsen af flugt når kommunikation er sparsomt? Manglende forståelse for egen situation Manglende handlemuligheder (ting sker) Manglende mulighed for at opnå forståelse af (I) et system som det danske. Manglende identifikationsmodeller (hvem kan skabe tryghed) Døve flygtninge En helt særlig udfordring

Døve flygtninge En helt særlig udfordring Rammerne for Castberggård! Tegnsprogsmiljø som en vigtig del af læringsproces: mulighed for et fuldt sprog og et kulturelt, sprogligt, identitetsskabende fællesskab på samme tid. (Karen Talks Koordinator på Castberggård)

En teoretisk forståelse. Antonowskys teori om en følelse af sammenhæng: (OAS) At finde mening, håb og motivation Meningsfuldhed Følelse af sammenhæng. At forstå sig selv og omverden Begribelighed Håndterbarhed At kunne klare udfordringer /stimuli

Meningsfuldhed At kunne se en mening i hverdagen. Har håb og motivation Begribelighed At kunne forstå hvad der sker. Oplever forudsigelighed Håndterbarhed Den rette balance mellem krav og ressourcer At have muligheder for at handle

Usund/stress Lav følelse af sammenhæng. Lav mulighed for læring Stress Sund. Stærk følelse af sammenhæng. God mulighed for læring Syg. Dårligt helbred Lav mulighed for læring Forebyggelse Rask. Godt helbred. God mulighed for læring

Meningsfuldhed Hvorfor skal vi lære tegnsprog/være her? Oplever udvikling sprog/kommunikation (Håb) Begribelighed Forståelse for stedet/genkendelighed/rammer Jeg forstår min situation/kender dem omkring mig Håndterbarhed Ny viden og støtte skaber mulighed for at kunne handle Jeg kan klare hverdagens krav. Mestringsevne.

Sammenhæng i indsatsen: Undervisning/læringsmiljø. Tegnsprog/kultur/begrebsverden. Synergi Ophold og pædagogisk støtte. Skabelse af tryghed og forudsigelige Et sprogligt fællesskab Relationer

Når flygtninge forlader os: Oplever de: Utryghed Retraumatisering/reaktualisering Usikkerhed Tab af læring Den svære afslutning: Men også at kunne udtrykke sig Have redskaber til handling. Stiller krav til udslusning