Kan man beregne gevinsten af en social indsats? - Er samfundsøkonomiske analyser det nye sort?



Relaterede dokumenter
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. Samfundsøkonomiske aspekter. Lars Benjaminsen

Jacob Nielsen Arendt. Samfundsøkonomiske analyser af indsatser for de mest udsatte

Kan evidensbaserede støttemetoder til hjemløse borgere overføres til misbrugsområdet?

Housing First og bostøttemetoderne

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel SØM. Hans Hummelgaard Forsknings- og analysechef for VIVE Effektmåling

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -

U-TURN & ERFARINGER MED SOCIALØKONOMISK EVALUERING. Mette Clausen, Leder af U-turn & Nikolaj B.L. Christensen, Fuldmægtig SOCIALFORVALTNINGEN

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng

Sammenhængen mellem sygdom og ledighed med fokus på psykisk sygdom

Beskæftigelse og sundhed

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan?

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

Distrikts og lokalpsykiatrien

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Resume af forløbsprogram for depression

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

En samfundsøkonomisk betragtning over unge med særlige behov

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

IPS. Individuelt planlagt job med støtte

Koordinerende indsatsplaner. Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN

Forebyggelse er en investering ikke en omkostning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Viden til gavn! Socialt Lederforums Landsmøde d. 27. marts Direktør Knud Aarup Socialstyrelsen. Disposition

SØM: SOCIALØKONOMISK INVESTERINGSMODEL EKSEMPLER PÅ BEREGNINGER

Skandia-modellen. Færre skal stå i skyggen

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform

Introduktion til det socialpolitiske område

Børne- og Ungdomspsykiatri

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI)

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

INDHOLD INVESTERING I PROGRAMMER MÅLRETTET UDSATTE KRÆVER LANGSIGTET FOKUS 1. BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN

Hvad er mental sundhed?

Transkript:

Kan man beregne gevinsten af en social indsats? - Er samfundsøkonomiske analyser det nye sort? Socialrådgiverdage 10. November 2015 Jacob Nielsen Arendt Professor, ph.d. Programleder, Arbejdsmarked og Uddannelse Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

2

3 Hovedbudskaber: Men ikke alle Ja, man kan beregne gevinster af sociale indsatser Mange effektive sociale indsatser betaler sig Økonomisk evaluering er et redskab Men kan gøre ondt i forkerte hænder Men stor mangel på viden om effekt

4 Samfundsøkonomisk evaluering Tanken er: Kampen om knappe ressourcer: brugt ét sted kan ikke bruges andre Hvis vi gevinster overstiger omkostning kan vi reinvestere til gavn for flere I praksis mange effekter, der ikke kan værdisættes

Vi kender det fra debatten om tidlig indsats: Skolereform Gymnasie- og erhvervsuddannelse Fremdrifts + SU reform Kurser til unge ledige Voksen-efter- og videreuddannelse Indsatser for voksne udsatte?

Debatten er blevet udbredt til hele socialområdet Haves endelig værktøj der kan vise, at dyre sociale indsatser faktisk er gode investeringer?? Eksempler: SKANDIA model Rambøll analyser for udsatte børn og unge mm. Socialreturn-oninvestment Kilde: Nilsson & Wadeskog (2008). Det är bättre att stämma i bäcken än i ån. 6

7 Optakt til næste: Gevinsten af en indsats Kommune foretager pilotprojekt, fx mentorstøtte til udsatte 20% kommer efterfølgende i beskæftigelse efter endt støtte Er det et resultat vi kan bruge til at måle gevinsten af mentorstøtte? POINTE: Økonomisk evalering er ikke bedre end de effektmålinger den bygges på Andel af i beskæftigelse i Deltagere DeltagereKontrol 0,2 0,3 0,2 Før 0 Efter

Måling af effekt 8

9 Økonomisk evaluering i en nøddeskal Naturlig fortsættelse af interesse i effekt: Virker det? Hvis ja, men til hvilken pris? (Virkelighedens verden omvendt?) C= Omkostning (tid, hjælpemidler, medicin etc.) E=Effekt? (stoffri, symptomfri, livskvalitet etc.) Værdi?

10 I praksis mange effekter, der ikke kan værdisættes C= Omkostning (tid, hjælpemidler, medicin etc.) E=Effekt? (stoffri, symptomfri, livskvalitet etc.) To typer økonomisk evaluering: 1. Med direkte virkninger for borgeren: Belyser hvor dyrt det er at opnå given effekt (omkostningseffektiv?) S=Sparede ressourcer P=produktions værdien 2. Uden direkte virkninger for borgeren: Belyser om indkast giver netto-besparelse på sigt

11 Eksempel på misbrugsområdet Måske én af dette Noget af dette måles typisk Hvis vi glemmer virkningen for borgeren kan det ende i spareøvelse

Eksempel fra Herning-modellen 12

13 Forskellige typer af økonomisk evaluering Brugen som arbejdsredskab Skaber overblik fx over kommunale siloer Brugen som illustration af potentialegevinst Effekt af indsats er målt og værdisat ex-post

14 Eksempel på potentialeberegning: Skandia-modellen Giver systematik og overblik Men potentialeberegning pba. generisk model

15 Eksempel på potentialeberegning KORA har målt gevinstpotentialet af at få udsatte ledige i beskæftigelse el. fleksjob Tre udvalgte grupper med: Psykiske lidelser Langtidsledighed Kommunikationshandikap Mål: At finde mere nøjagtig sammenligning end generiske modeller

16 Offentlige gevinstpotentiale Sparede ressourcer er ekskl. sociale foranstaltninger Peter er langtidsledig og har psykiske problemer Peter finder job i 2007 Peter finder ikke job i 2007 Fremtidig job, kriminalitet, offentlige ydelser og støtte Fremtidig job, kriminalitet, offentlige ydelser og støtte

17 Eksempler på ex-post evalueringer Fokus på de mest udsatte: Misbrugere Hjemløse Sindslidende 598 98 19 studier Effektstudier, der inddrager økonomi Følger faktiske borgere over tid

18 Indsatser overfor alkoholoverforbrug Overraskende resultater. Eksempler fra udenlandske studier: Individuel rådgivning: Pengene op til 21 gange igen. Rådgivning i almen praksis. Pengene op til 39 gange igen. Parterapi. Pengene op til 9 gange igen. Medicinsk behandling. Gevinst i sundhedssektoren. Primære gevinster : Sparede udgifter til sundhedsydelser udgifter relateret til trafikforseelser (person- og køretøjsskader) Udgifter relateret til kriminalitet (retsvæsen, politi og advokater samt erstatninger til ofre).

19 Eksempel: Omkostninger og gevinster af screening og tidlig intervention overfor alkoholmisbrug Omkostninger (1993 $) Gevinster (1993 $) Direkte omkostninger til indsats: 166 Patient: Rejse- og ventetid: 39 Indsats ift. sædvanlig praksis Reduceret alkoholforbrug på 15-30% efter 6 md. - holder 4 år efter Kriminalitet: 102 Lovovertrædelse stof- /alkoholrelateret TOTAL: 205 Trafik-episoder: 7.171* Sundhedssektor: 712* Sundhedssektorperspektiv Samfundsperspektiv TOTAL: 7.985 Vigtigste resultat: Relativ billig indsats giver relativt store og Nettogevinst langvarige 7.985 712 205 166 effekter = 7.780* 546 Kilde: Fleming et al. 2002: Brief Physician Advice for Problem Drinkers: Long- Term Efficacy and Benefit-Cost Analysis. ALCOHOLISM: CLINICAL AND EXPERIMENTAL RESEARCH 26(1): 36-43

20 Behandling af stofmisbrug Igen.. Meget overraskende: Hvor mange gange indsats giver pengene igen Med én undtagelse, overstiger gevinster omkostningerne i alle studier! Men husk, at det er formentlig for allerede viste effektive indsatser

21 Behandling af stofmisbrug Gevinster kortvarige, stort tilbagefald Men alligevel gevinster via reducerede sundhedsudgifter og kriminalitet Måles på effekt for borgeren findes ofte lille forskel mellem billig og dyr behandling: Fx Ambulant stoffri behandling ift. instutionsophold

22 Behandling af personer med sindslidelse Stor gruppe, der fylder i mange kasser Økonomiske evalueringer har typisk sundhedssektorperspektiv - Ser på klinisk effekt - Kun besparelser i sundhedssektor Mange evalueringer opsummeret af engelske prioriteringsinstitut NICE

23 Blandede resultater af indsatser overfor personer med sindslidelse Mange studier finder ingen forskel i effekt eller omkostninger for behandlinger mod depression. Blandt medicinske indsatser viser særligt escitalopram gode resultater både på effekt- og økonomisiden ift. andre lykkepiller Der kan opnås højere livskvalitet for personer med moderat depression ved hjælp af adfærdsterapi mod en merbetaling for indsatsen. Blandet evidens for behandling af psykoser vha. intensive tværfaglige indsatser og støtte under beskæftigelsesforløb (Individual Placement and Support, IPS).

24 Danske OPUS behandling for personer med førstegangs-psykose Eksempel på bred tværfaglig indsats Omkostning; 65.000 OPUS: ACT-team, tovholder, familiebaseret, psykoedukation, mm Omkostning: 26.000 Standard kommunal behandling m. team af læge, psykiater, socialrådgiver Midlertidig forbedring i mental funktionsevne Forskel: 39.000-139,000 Psykiatrisk indlæggelse + 79.000 Ambulant psykiatri Ingen forskel i bostøtte, andre sundhedsydelser Total: -193.000 (ikke signifikant) Omkostningseffektiv fordi giver Besparelse OG effekt

Indsatser overfor hjemløse Meget få studier Dyre tværfaglige indsatser med fx bostøtte, koordinator og misbrugsbehandling 25

26 Eksempel: Forstærket bostøtte+ misbrugsindsats til hjemløse misbrugere (USA, 1990-97) Omkostning pr. prs; 37.000 Standard: Terapi + rådgivning 6,7 uger stoffri første 6 md. Omkostning pr. prs: 87.000 Standard + psykoedukation + bostøtte + beskæftigelsesstøtte 10,3 uger stoffri første 6 md. 13.700 kr. per stoffri uge Ingen beskæftigelseseffekter

Danske 1 års-erfaringer med hjemløsestrategien ICM for sværeste grupper giver underskud CTI giver overskud både for stat og kommune Kilde: Rambøll (2013). Samfundsøkonomisk analyse af hjemløsestrategien 27

28 Opsummering I: Primære (målte) gevinster For behandling af alkoholmisbrug Reduktion af sundhedsydelser, trafikuheld, kriminalitet For behandling af stofmisbrug Reduktion af sundhedsydelser, kriminalitet For behandling af hjemløse Færre dage på bostøtte og i psykiatrisk tilbud kommunal gevinst Men: Ofte ikke inddraget besparelser på sociale ydelser eller målt på beskæftigelse, så ukendt potentiale

29 Opsummering II Vigtigt at vide om det er modeleksempel, potentialeberegning eller ex-post evaluering Sidstnævnte giver ikke den solstrålehistorie vi leder efter: Alle relativt kort sigt Hyppige tilbagefald Sjældent tilbage til normalt liv m. bolig og arbejde Men økonomiske gevinster opnås ofte af midlertidige effekter på kort sigt.. Oveni primære effekt for borgeren.. Særligt på misbrugsområdet.. Og nogle gevinster ikke målt

Relevans i et dansk kommunalt perspektiv? Få studier inddrager sparede sociale indsatser Mange skitserede gevinster er statslige; omkostninger kommunale Vigtigt at fremhæve virkning for borgeren Overførbarhed til Danmark? 30

31 Afrunding Ja, nogle økonomiske gevinster kan måles Økonomisk evaluering er redskab der kan skabe overblik og viden Manipulerbar, ingen mirakelkur Ikke bedre end sin effektmåling Bør ikke være en målestok der blindt rulles udover alle indsatser men ses som støtte til andre faglige indsigter mm

Tak for opmærksomheden 32

Eksempel: Udeladte konsekvenser 33

Fordeling på sektorer 34

35 Fordeling på typer af gevinster Hvis blot tilnærmelsesvis nær arbejdsmarkedet, fylder dette potentiale

36 Eksempel fra sundhedssektoren Vedligeholdelsesbehandling med metadon med og uden betinget stoffri præmie Indsats med præmie er dyrere (snit 119$), Resultater: 1% flere stoffri dage, sparer sundhedssektor 1.000$ over 4 md. Samlet set besparelse OG bedre med præmie

37 Måling af effekt for personer med sindslidelse For at give et indtryk af variationen i anvendte skalaler oplistes de her med angivelse af antal studier i er review, der anvender en given skala, i parentes: Becks depression inventory (1), the Brief Psychiatric Rating Scale (6), Daily Living Rating Scale (1), Diagnostic Interview Schedule (2), General Health Ques-tionnaire (1) (Children s) Global Assessment Scale (4), Hamilton, Depression and Anxiety Scale (2), Present State Examination (3), the Psychiatric Evaluation Form (2), Rand Health Status Measures (2), Social Adjustment Scale (1), Symptom Checklist List (3), Social Adjustment Scale (2), State-Trait Anxi-ety Inventory (1), the Visual Analogue Scale (1).