Tema: DI anbefaler en klimavenlig bilafgift. > 8 9 Vi pristjekker på nettet Hver anden dansker tjekker priserne på nettet, inden de går i butik, viser undersøgelse. > side 3 30 millioner til vækst 30 millioner rådgivningskroner skal forvandle iværksættere til vækstiværksættere. > side 6 Miljø i medarbejderne Når medarbejderne slukker lyset, sparer de en elregning, som svarer til 1.540 husstande. > side 10 De offentlige investeringer i energi- og klimaforskning skal øges fra én milliard årligt i 2010 til fire milliarder årligt i 2020 for at kunne imødegå klimaudfordringerne. //Colourbox Fire organisationer i front for klimaet Nummer 42 8. December 2008 DI Business online: di.dk/dibusiness DI Business DI 1787 København V Telefon 3377 3377, Fax 3377 3300, di.dk Vækst skal gå hånd i hånd med energieffektivitet. Og så skal en ny Energiudviklingsfond sætte strøm til et grønnere Danmark, foreslår Dansk Metal, Ingeniørforeningen, Dansk Energi og DI i et nyt fælles energiudspil. Finn Georg Bald fgb@di.dk DI har sammen med Dansk Metal, Ingeniørforeningen og Dansk Energi reageret promte på statsministerens ønske om en grøn revolution i Danmark. De fire organisationer præsenterede torsdag et omfattete, fælles energipolitisk udspil: Energisatsning til gavn for klima, vækst og beskæftigelse. I udspillet foreslår man at øge de offentlige investeringer i energi- og klimaforskning fra én milliard årligt i 2010 til fire milliarder årligt i 2020. Statsministeren ønsker en grøn revolution i Danmark. Det bakker vi op om med dette udspil. Det er vores klare overbevisning, at der både er et godt miljø og en god økonomi i at satse nu frem for senere, siger viceadm. direktør Ole Krog, DI. Der er brug for en ny, stor energisatsning, hvor vi skal sikre en fortsat udvikling, hvor vækst og energieffektivitet går hånd i hånd. Det er den danske succeshistorie, som andre lande misunder os, siger Ole Krog. Organisationerne understreger i udspillet, at investeringer i milliardklassen er nødvendige for, at Danmark kan udvikle sit energisystem og reducere udledningen af klimagasser. Samtidig vil investeringerne kunne skabe grobund for en eksport på over 200 mia. kr. og ca. 50.000 nye arbejdspladser. Med satsningen vil vi skabe mere vækst, flere arbejdspladser og samtidig forbedre klimaet. Det vil være til gavn for alle vores medlemmer, siger formand for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen. Fond med fokus på forskning Organisationerne anbefaler desuden, at der bliver etableret en uafhængig Energi- udviklingsfond. Fonden skal stimulere forskning, udvikling, demonstration og uddannelse på energiområdet, og skal bidrage til at sikre danske spidskompetencer på energiområdet. Vores forslag giver den nødvendige saltvandsinsprøjtning til dansk energiforskning og udvikling. Det er store investeringer, vi lægger op til, men udfordringerne er mildest talt også enorme, fastslår formanden for Ingeniørforeningen, Lars Bytoft. Hos Dansk Energi har vicedirektør Lars Aagaard også et stærkt fokus på forskningen. Der er i dag et klart misforhold mellem de politiske målsætninger og forventninger på energiområdet og så forskningsindsatsen. Folketinget har netop vedtaget, at offentlig forskning og udvikling i 2010 skal udgøre 1. mia. kroner. Det er et vigtigt løft målt i forhold til dagens niveau. Men det er langt fra nok. Skal Foghs grønne vision blive virkelighed, er der brug for at bringe dansk forskning og udvikling tilbage i førertrøjen. Det er nu fundamentet skabes for fremtidens teknologisucceser, siger han. Læs også side 3 Få alle fordelene allerede i år med Pension For Selvstændige Læs mere på www.pfs.dk pfs@pfs.dk eller tlf. 33 93 86 00
DI Business 8. December 2008 2 Danmarks største solcelleanlæg til Skive Med en donation på 22 millioner kroner bliver Skive Kommune ejer af Danmarks største solcelleanlæg. Skive får som en af landets energibyer omkring halvdelen af en pulje på 50 mio. kr., som det statsejede Energinet.dk har uddelt via det nye Forsk- VE-program for 2008 og 2009. Dermed kan Skive se frem til det suverænt største solcelleanlæg i Danmark med navnet Skive Photo. Anlægget omfatter 1 MW solceller på tagene af en række kommunale ejendomme. Arbejdet med at sætte de mange solpaneler op går i gang næste år. Skives mål er at halvere kommunens elforbrug de kommende tre år. Svære tider venter videnrådgiverne //Colourbox Økonomisk opbremsning har nu også ramt videnrådgiverne allerede i sidste kvartal i år. Og forventningerne til det kommende år er heller ikke store. Det viser en konjunkturanalyse fra DI Videnrådgiverne. Branchen for videnrådgiverne må derfor indstille sig på sværere markedsvilkår. To ud af tre virksomheder melder om, at deres virksomhed allerede har mærket til den økonomiske afmatning. Og hver fjerde virksomhed ligger inde med en mindre ordrebeholdning i dag i forhold til den, de havde for tre måneder siden. Og så har hver fjerde virksomhed problemer med at få betaling fra kunderne for deres ydelser i forhold til tidligere. Færre langtidsledige Der bliver stadig færre langtidsledige. På kun to et halvt år er antallet af danskere, der modtager dagpenge i over to år, faldet med cirka 90 procent og er nu på 1.700 personer. I januar 2005 var tallet over 11.000, skriver Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev samspil.info.ifølge nyhedsbrevet er der dog en skævdeling. HK-gruppen udgør nemlig mere end hver fjerde af de godt 1.700 langvarigt ledige, men HK's a-kasses medlemmer udgør kun hver tiende af alle forsikrede ledige danskere, der medlem af en a-kasse. Leder Falske lodder i valg af uddannelse Unge vælger oftest en erhvervsuddannelse ud fra egne interesser og efter hvilke erhvervsmuligheder, uddannelsen åbner for. Samlet set går det godt, når der er overensstemmelse mellem disse to kriterier. Men det er der desværre ikke altid. Og det efterlader nogle brancher med mangel på lærlinge og dermed fremtidens nye medarbejdere. Vi har i dag uddannelser, hvor flere unge søger ind uden sikkerhed for, at der er job til dem efterfølgende. Blandt disse modefag topper frisør, kok, tømrer og murer. Og mange af fagene understøttes af den store interesse, som flere af tidens hotte tv-programmer vækker. En ny DI-undersøgelse blandt 700 lærlinge og nyuddannede svende viser, at der også er falske lodder i skålen, når der skal vælges uddannelse. En ud af tre unge inden for fag med svensknøgle, saks, murerspand, hammer eller en pensel siger nemlig, at muligheden for at tjene sorte penge, har haft betydning for deres uddannelsesvalg. Det er foruroligende. De hudløst ærlige svar afslører jo, hvor skævvridende vores skattesystem er blevet. Det understreger endnu en gang, hvor afgørende det er, at få sænket de høje marginalskatter, så den enkelte håndværker får mulighed for at beholde en større del af sin indkomst selv. Brød skal være fulde af korn Havregryn, groft rugbrød og fuldkornspasta hører til de sundeste madvarer overhovedet. Og de mindsker risikoen for livsstilssygdomme. En ny kampagne skal derfor få danskerne til at spise mere fuldkorn. Flere end ni ud af ti danskere spiser for lidt fuldkorn. DI Fødevarer står derfor bag en kampagne, der skal putte mere groft på tallerkenen. Det sker i uge to i det nye år. Vi opfordrer til, at man i arbejdspladsernes kantiner serverer fuldkornsretter og fuldkornsprodukter, fortæller chefkonsulent Gitte Hestehave, DI. DI Fødevarer tilbyder også et hæfte med opskrifter på retter med fuldkorn. Hæftet er lavet sammen med di Organisation for erhvervslivet DI 1787 København V T: 3377 3377 F: 3377 3300 di.dk Hjerteforeningen og Diabetesforeningen. Partnerskabet bag kampagnen består foruden DI af: Bager- og Konditormestre i Danmark, Diabetesforeningen, Foreningen af Kliniske Diætister, Fødevarestyrelsen, Hjerteforeningen, Kohberg Brød A/S, Kræftens Bekæmpelse, Lantmännen Mills A/S, Lantmännen Schulstad A/S, Lantmännen Unibake, Landbrugsraadet, Mejeriforeningen, Quaker Oats, Wasabröd og Valsemøllen A/S. Vi betragter vores engagement som en naturlig forlængelse af vores CSR-arbejde og ser det derfor som en positiv udfordring at lave noget sundhedsfremmende, siger adm. Direktør i Valsemøllen og formand for DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald Jens Fuglsang Edelholt Martin Flink Jonas Schmidt Hansen Gordon Trier Holm Karen M. Jeppesen Lars Ole Løcke René Madsen Nick Nørbo Andersen, layout e-mail: redaktion@di.dk Lars B. Goldsmidt direktør En ud af tre unge siger at muligheden for at tjene sorte penge, har haft betydning for deres uddannelsesvalg. Det er foruroligende. Hertil kommer, at mange af DI's medlemsvirksomheder har svært ved at skaffe kvalificerede lærlinge til de funktioner, der indgår i en større produktionskæde. Der er i hele landet eksempelvis mindre end et dusin praktikpladssøgende, der ønsker at uddanne sig til et job som plastmager, proces- eller industrioperatør, industrislagter eller industritekniker. Vi står altså med en tydelig ubalance i søgningen til erhvervsuddannelserne. I sidste ende vil det føre til, at færre unge får en uddannelse samtidig med at virksomhederne mangler arbejdskraft. Derfor må vi have alle falske lodder ud af skålen med uddannelsesønsker. Vi har alle en fælles interesse i at uddanne og beskæftige unge. I virksomhederne vel at mærke, ikke i den sorte økonomi. partnerskabet, Niels Brinch-Nielsen. Han kunne ikke forestille sig sin virksomhed løfte en sådan opgave alene og ser derfor partnerskabet som en spændende måde at prøve at ændre på befolkningens madvaner på. Fuldkornenes kostfibre sørger bl.a. for, at kroppens fordøjelse fungerer optimalt. /gth W foedevarer.di.dk W fuldkorn.dk 42 numre årligt, bestilles hos DI, Louise Olsen, loo@di.dk T: 3377 3843 DI-medlemmer gratis Andre 600 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut 5. december 2008 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Annoncer: DG Media A/S T: 3377 8875, e-mail: lars.s@dgmedia.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN 1604-0708
! Kun en tredjedel sælger produkter online. 8. December 2008 DI Business 3 Hver anden dansker tjekker priser på nettet Onlinesalg En stor del af danskerne mener, at nethandel er billigere og nemmere end de fysiske butikker, og mange tjekker prisen på nettet. Forretninger bør derfor udbygge deres hjemmesider. Jens Fuglsang Edelholt jefe@di.dk Danskerne lader sig ikke uden videre spise af med en tilfældig pris på en vare. Ifølge en undersøgelse, som Institut for Konjunkturanalyse har lavet for DI Handel, tjekker hver anden dansker prisen på sko, elektronik og andre udvalgsvarer på nettet, inden de rent faktisk tropper op i forretningen for at købe varen. Forretninger bør derfor øge deres fokus på e-handel, mener branchedirektør Lars William Wesch, DI Handel. Undersøgelsen bør være et wake up-call for de forretninger, der ikke har udbygget deres hjemmesider. For det betyder også nye muligheder for virksomheder, der satser på nettet, siger Lars William Wesch. Det nuværende fald i det private forbrug har nemlig ikke ramt e- handlen i lige så høj grad som den traditionelle handel. Og hver tredje dansker forventer ifølge undersøgel- sen, der er lavet blandt 975 danskere i november, at købe flere varer via e- handel i 2009. Hver tredje dansker forventer at købe flere varer over nettet i løbet af 2009. Virksomheder bør i højere grad satse på e-handel. //Colourbox Fokus på funktionaliteten Men Lars William Wesch spår, at konkurrencen lidt længere ude i fremtiden vil blive skærpet fra udenlandske konkurrenter, og derfor er det vigtigt for forretningerne at satse på nettet nu. Såvel detailhandlen som andre dele af værdikæden bør derfor intensivere markedsføringen af produkter over internettet og funktionaliteten af deres online-service for at klare sig i konkurrencen, siger Lars William Wesch. Undersøgelsen viser desuden, at næsten hver anden dansker mener, at det er både nemmere og billigere at købe udvalgsvarer via nettet frem for at møde op i butikken. Forbrugerne sender et klart signal om, at internettet er den naturlige vej til overblik, både når det gælder direkte køb eller ved sammenligning af udvalg og priser på udvalgsvarer. Når vi taler fysiske forretninger og e-handel, er det ikke nødvendigvis enten-eller, men snarere at alle skal orientere indsatsen mod onlinesalg og markedsføring, siger Lars William Wesch. W Læs mere på handel.di.dk»» Hver tredje hjemmeside har onlinesalg 75 procent af alle detailvirksomheder med mere end 10 ansatte har en hjemmeside. Kun en tredjedel af dem sælger produkter online. Kilde: Danmarks statistik Penge er smøringsmidlet for energiteknologi Energi Fire organisationer foreslår at øge den offentlige investering i forskning og udvikling af energiteknologi, så den i 2020 når op på fire milliarder kroner. En god begyndelse, siger formanden for regeringens Klimakommission. Jens Fuglsang Edelholt jefe@di.dk Herligt. Sådan siger formanden for regeringens Klimakommission, Katheri- ne Richardson, om forslaget om at øge investeringerne i forskning, udvikling og demonstration af energiteknologi med 300 millioner kroner ekstra hvert eneste år frem til 2020. Forslaget om den store investeringssatsning kommer fra Dansk Metal, Ingeniørforeningen, Dansk Energi og DI. Og Katherine Richardson, der er prodekan på Københavns Universitet, kalder forslaget for en god begyndelse. Ideen er, at det offentlige, med en særlig indsats, når op på at investere fire milliarder kroner i 2020 i udvikling, forskning og demonstration af energiteknologi mod en milliard kroner i dag. En fond skal fordele en væsentlig del af pengene, der skal fastholde og udbygge Danmarks førerposition på området. Der er ingen, der kan sige, om det er nok. Men jeg synes, at det er godt, at der er nogen, der holder på med det pjat om, at det ikke koster penge at udvikle det her område. Det kommer til at koste penge, men ingen kan sige, hvor meget, siger Katherine Richardson. Gode forudsætninger Hun kalder beløbet på de fire milliarder for rimeligt set i forhold til, hvor meget systemet kan absorbere. Investeringerne skal passe i forhold til det antal forskere osv., som et lille land som Danmark har. Men vi har rigtig gode forudsætninger for at være et foregangsland ikke mindst på grund af vores dygtige forskere, siger hun. Ifølge Katherine Richardson er det vigtigste i forhold til at blive førende, at erhvervslivet og det videnskabelige miljø trækker i samme retning som politikerne. Og det kan netop lade sig gøre i Danmark på grund af dets størrelse og traditioner. Vi har en kæmpe fordel, fordi vi har en god dialog mellem parterne omkring ændringen af hele energiforsyningssystemet. Her er penge smøringsmidlet, og det drejer sig i høj grad om investeringer fra det offentliges side, siger Katherine Richardson, der peger på en enkelt ting: Fire milliarder fra en fond bør ikke kun investeres i demonstrationsanlæg af allerede kendt teknologi. For endnu er der ingen, der ved, hvilken teknologi, der skal løse klimaudfordringerne. Det kræver, at andre teknologier end dem, vi allerede har kastet vores kærlighed på, også får en chance. Og det kræver penge. For når vi ikke kan se en vinderteknologi endnu, er vi nødt til at sigte bredt, siger hun. Øgede midler til offentlig forskning i energiteknologi er glimrende, mener Katherine Richardson, der er formand for regeringens Klimakomission. For vi har endnu ikke fundet den teknologi, der endeligt skal afhjælpe klimaproblemerne.
DI Business 8. December 2008 4 Omlæg energiafgifterne, spar penge og nedsæt CO2-udledning Energi En omlægning af elafgifterne vil kunne spare virksomhederne og forbrugerne for mange penge og nedsætte C02-udledningen. Dog skal afgifterne kobles sammen med intelligente elmålere, hvis man skal drage fordel af prisforskellene. Jonas Schmidt Hansen josh@di.dk Når vinden virkelig tager fat i vindmøllerne, og når de fleste sover, er elpriserne lavest. Derfor skulle man tro, at mange ville lægge deres strømforbrug på de tidspunkter. Men som det danske afgiftssystem er skruet sammen i dag, er der ikke mange grunde for virksomhederne og de private forbrugere til at ændre deres energiforbrug. Derfor bør man omlægge afgifterne, så de udgør en procentmæssig del af elpriserne, frem for i dag, hvor man betaler en fast pris pr. kilowatt time, mener DI. Der vil være flere fordele ved at omlægge den nuværende energiafgift, så man går fra at betale en fast afgift til et system, hvor man betaler en afgift i procent af prisen, mener underdirektør, Richard B. Larsen, DI En sådan ændring vil sammen med indførelsen af intelligente elmålere og forbrugsenheder kunne medvirke til at skabe en bedre markedsmæssig balance mellem udbud og efterspørgsel. Tilknyttes energiafgiften elprisen, vil det give både virksomheder og husstande en grund til at udnytte energien, når energiprisen er lav, hvor den procentvise afgift så også vil være lavere, siger han. Det er netop med de intelligente elmålere at forbrugerne kan se, hvornår på døgnet, det er billigst at bruge strøm. Samfundsmæssig gevinst Energiordfører, Anne Grete Holmsgaard, SF, ser også positivt på ideen om at omlægge afgifterne. Det lyder interessant at lave det om til en procentmæssig afgift frem for en fast afgift. Det vil motivere til energibesparelser og udjævne forbruget ud over døgnet. Det vil klart have En omlægning af afgifterne vil give bedre udnyttelse af vedvarende energi og giver mere balanceret forhold mellem udbud og efterspørgsel på el. //POLFOTO en klar samfundsøkonomisk gevinst, hvis der bliver købt mindre strøm. Som jeg kan se det, er elproducenterne de eneste, der har gevinst af det meget stive marked, som der er i øjeblikket. De gode perspektiver i eventuelle ændringer er, at man vil kunne få en intelligent styring i den enkelte virksomhed eller i den enkelte husstand, siger hun. Selvom Anne Grete Holmsgaard har svært ved at sige, om der vil være ulemper ved at omlægge til et nyt afgiftssystem, inden der er kommet nogle egentlige beregninger på området, mener hun, at der er klare fordele ved at omlægge til en procent baseret afgift. Man kan normalt skrue op og ned for elproduktion med de fossile brændstoffer, men ikke for vinden. Med den nye ordning vil det derimod bedre kunne betale at bruge strøm, når det blæser, da det ofte betyder, at strømmen er billigere. Derimod er strøm dyrest på de tidspunkter, hvor de fleste bruger strøm, men også mest forurenende. For her er man nødt til at producere den ekstra strøm med fossile brændstoffer. Der er to ting, man skal opnå med et fleksibelt elforbrug. Det ene er, at man skal indpasse mere vindenergi. Det andet er, at man skal udjævne prisspidserne. For markedsmæssigt er der nogle tidspunkter, hvor der er meget høje elpriser, og så er der tidspunkter, hvor næsten ingen bruger strøm, siger hun. Dansk energiteknologi til klimatopmøde COP14 Danske virksomheder arbejder aktivt sammen med DI for at promovere dansk energiteknologi ved klimatopmødet i Polen. Karen M. Jeppesen kmj@di.dk Budskabet om det danske forspring på det energiteknologiske område skal spredes vidt og bredt inden klimatopmødet i København næste år. Det sker blandt andet gennem DI's initiativ Bright Green, der handler om, at danske energiproducenter får mulighed for at vise, hvad de kan. På næste års Klimatopmøde i København bliver Parken i København ét stort udstillingsvindue for de danske og internationale kompetencer på energiområdet. Men i første omgang gælder det klimatopmødet, der netop nu er i fuld gang i Polen. Her deltager DI sammen med en række danske virksomheder for dels at promovere dansk energiteknologi og danske løsninger og dels arbejde for, at der næste år bliver indgået en global aftale på klimaområdet. I de næste to dage gennemfører DI således et tætpakket program, hvor der gennem seminarer og mere uformelle møder bliver fremvist danske kernekompetencer og kommunikeret energiindustriens synspunkter. Ved møderne deltager både politikere, organisationer og embedsmænd, der har indflydelse på de politiske forhandlinger. Danske budskaber Det er vigtigt, at vi er til stede og kan fortælle, at danske virksomheder har de rette teknologier, som kan bruges i hele verden. Vi skal helt frem med budskabet om, at det i Danmark er lykkes at afkoble energiforbrug og den økonomiske udvikling. Men det er også vigtigt, at vi får budskabet ud om, at vi arbejder målrettet for en global politisk aftale på klimaområdet, der kan afløse den nuværende Kyoto-protokol, siger underdirektør Richard B. Larsen, DI. Han understeger, at DI's tilstedeværelse også handler om at tale med politikerne og deltage i klimadiskussionerne. Desuden bliver de danske holdninger også kommunikeret gennem den fælles europæiske erhvervsorganisation BusinessEurope, der repræsenterer det samlede europæiske erhvervsliv på konferencen. De politiske budskaber DI har arbejdet for at fremme de seneste måneder, skal kommunikeres klart ud i Poznan. Det er vores overbevisning, at der går en lige linje fra globalisering og frihandel til en effektiv håndtering af klimaudfordringen, herunder spredning af teknologiløsninger, siger Richard B.Larsen. Klimatopmødet slutter på fredag, og målet er at sikre, at alle lande fortsat er med ved forhandlingsbordet frem mod næste års klimatopmøde, samt, at der er enighed om et program for de politiske forhandlinger i det kommende år. Samtidig er der også et mål om, at der bliver fremdrift i de tekniske forhandlinger om overførsel af teknologi til udviklingslandene og finansieringen af dem. W Læs også DI's blog fra Poznan på di.dk/opinion/blog under Anders Stouge
8. December 2008 DI Business 5 Vi kan ikke lade være med at inspirere bestyrelser til at operere med endnu større præcision www.boardforum.dk 2008 PricewaterhouseCoopers. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af medlemsfirmaer, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed.
DI Business 8. December 2008 6 30 mio. rådgivningskroner skal styrke iværksættere Rådgivning Danskere er vilde med at få fod under eget bord. Men det bliver sjældent til et stort bord, for evnen til vækst mangler. Det skal en ordning på 30 mio. kr. nu råde bod på. Martin Flink maf@di.dk Som led i kampen om at få flere iværksættere til at blive såkaldte vækstiværksættere, har økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen afsat 30 mio. kr. til rådgivning til iværksætterne. Pengene skal hjælpe dem med at få fokus på de områder, hvor mulighederne for vokseværk ligger og hvilke udfordringer, der skal klares på vejen derhen. Vi ved, at det er nemt at etablere virksomhed i Danmark. Men kun en lille del af dem kommer ind i et vækstforløb, som kan skabe flere arbejdspladser, større omsætning og dermed bidrage til den danske vækst. Derfor er vi glade for dette tiltag, for rådgivere kan være med til at skubbe mange mindre virksomheder i den rigtige retning, siger konsulent Tom Vile Jensen, DI Videnrådgiverne. Han henviser til, at raten af opstartede virksomheder i Danmark er højere end i USA. Og blandt de europæiske lande er det kun England og Portugal, der kan matche danskernes lyst til at starte virksomhed. Til gengæld er de amerikanske iværksættere og vækstvirksomheder langt mere succesfulde: De omsætter for det dobbelte og har dobbelt så mange ansatte. Iværksætter for 10. gang En af de rådgivere, der selv begyndte som iværksætter og i dag skal være med til at få sat skub i andre, er David Madié og hans virksomhed Startup Company. Det er Madiés 10. virksomhed, og de otte mand er ligeligt fordelt i København og New York. Mine oplevelser som iværksætter er at uanset hvor mange gange, man etablerer ny virksomhed, så er det de samme problemer, man har, fortæller han. Derfor har Startup fokus på tre stadier, som virksomheder skal igennem, men som hver for sig har nogle særlige kendetegn. I begyndelsen er det at finde de rigtige partnere, medarbejdere og leverandører. Dernæst bliver fokus rettet mod salget, der skal skabe pengene til investeringer, mens sidste skridt mod en vækstvirksomhed er HR og de ledelsesmæssige ting, der kan stå i vejen for vækst. Ofte er iværksætteren også ejer. Men enten ved han ikke noget om at lede en virksomhed i vækst, eller han Jeg kunne slet ikke finde mig tilrette som adm. direktør, og det er der mange andre, der heller ikke kan. David Madié har ikke ambitioner om at vækste, selv om det måske er det, virksomheden skal, påpeger han. Selv vil han ikke have nogle problemer med at hoppe fra sin virksomhed. Han ved, han er iværksættertypen, og har før fået en virksomhed op på 100 mand, før den blev solgt. Madié mener heller ikke, at iværksættere bliver støt over at få af vide, at de selv er problemet for virksomheden. Jeg kunne slet ikke finde mig tilrette som adm. direktør, og det er der mange andre, der heller ikke kan, forklarer han. Derfor bliver en af hans næste opgaver at ansætte en direktør, hvis virksomheden skal videre.»» Det skal iværksættere tænke over: > Strategi og forretningsudvikling: Hvad er mine mål, muligheder og udfordringer, hvilke produkter og ydelser skal jeg satse på? > Markedsføring: Hvordan kommer jeg bedre i kontakt med kunder? (materialer, konkurrentanalyser, markedsundersøgelser, PR og kommunikation). > IT-systemer: Hvordan kan jeg bedre bruge mine it-systemer og understøtte den vækst, jeg satser på? (produktionsmæssigt og personalemæssigt). > Produktudvikling: Har jeg behov for ekspertise til mine produkter, og hvordan kan jeg producere dem? (teknologisk rådgivning, formgivning, design, produktionsteknologi). > Logistik: Hvordan fastholder jeg kontrol over alle processor? (indkøb, varelagre, produktionsflow, kundeefterspørgsel mv.). >Ledelse: Hvordan får jeg væksten organiseret? (Arbejdsdeling, specialisering). Ny HR-uddannelse fra DI Sammensæt din helt egen HR-uddannelse nøjagtig efter dit behov og din virksomheds specielle HR-fokus. Du kan vælge imellem en vifte af HR-kurser under overskrifterne HR i praksis og Strategisk HR. Uddannelsen lægger vægt på værktøjer, høj faglighed, "best practice" og videndeling mellem DI s medlemsvirksomheder. > Vil du vide mere? Læs mere på di.dk/personale/hr under Kurser og konferencer eller tilmeld dig hos uddannelseskoordinator Susanne Boss på 3377 3608 eller SUB@di.dk
8. December 2008 DI Business 7 PwC Board Forum vi har alle instrumenterne PwC Board Forum er et forum for bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder. Formålet er at skabe rammerne for målrettet dialog, sparring og videndeling blandt bestyrelser i Danmark. Indholdet er baseret på input og efterspørgsel fra danske bestyrelser og vores erfaringer fra både Danmark og udlandet. PwC Board Forum vil hele tiden blive udviklet til at tilgodese jeres behov med møder, publikationer og værktøjer, der er understøttet af vores viden og ekspertise. www.boardforum.dk 2008 PricewaterhouseCoopers. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af medlemsfirmaer, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed.
DI Business 8. December 2008 8 Tema: Nyt udspil om bilafgift Ny klimavenlig bilafgift Bilerne skal være billigere at købe. Til gengæld skal ejeren betale en løbende afgift afhængig af, hvor meget den forurener. Sådan lyder anbefalingerne fra DI, der vil af med den den tårnhøje registreringsafgift. Karen M. Jeppesen kmj@di.dk Rigtigt mange danskere har en. Men sikkert lige så mange synes, den er alt for dyr. Vi taler om biler, som mange danskere er afhængig af i deres hverdag. Men biler er mere end en komfortabel transportform. De er også med til at øge mobiliteten i samfundet, så varer kan transporteres billigere og mennesker kan komme til og fra arbejde, selvom det ligger langt fra bopælen. Høj mobilitet er lig med vækst og velstand, og derfor er gode forhold for bilister og en god infrastruktur nødvendigt i et moderne samfund. Men samtidig er biler også lig med forurening og CO -udslip. DI ønsker at sikre mobiliteten i samfundet, men vil også samtidig begrænse udslippet af CO. Derfor bidrager Bilbranchen i DI nu til debatten om klimaproblemerne med et nyt forslag, der fjerner den høje registreringsafgift og sænker CO -udslippet. Afgiften, som den er skruet sammen i dag, er en stor hæmsko for at få udskiftet den danske bilpark med nye og mere miljørigtige biler. I stedet for at betale 180 pct. af bilens værdi i afgift, skal der i stedet indføres en årlig CO -baseret ejerafgift på bilen. Det betyder, at selve købsprisen bliver langt billigere, mens de løbende udgifter bliver højere afhængig af hvor forurenende bilen er. Der er ganske enkelt ikke noget godt at sige om den nuværende registreringsafgift. Den begrænser salget af nye biler, skaber incitament til at beholde bilerne i mange år, og giver anledning til spekulation og uklar prisdannelse på bilmarkedet. Derfor kommer vi nu med dette udspil, der er en helt ny og grøn måde at tænke bilafgift på, siger Elly Kjems Hove, direktør for Bilbranchen i DI. Mindre CO -udslip Transportsektorens udledning af CO står for 30 pct. af Danmarks samlede CO -udledning, og heraf står vejtransporten for næsten det hele. Derfor vil en reduktion af udledningen fra biler betyde meget for Danmarks samlede CO -regnskab. Konsulentvirksomheden COWI har beregnet, at DI's forslag vil reducere CO -udledningen fra personbilerne med næsten 10 pct. Samlet set vinder både miljøet, markedet og mobiliteten på vores forslag, ligesom Staten kan sove roligt om natten, fordi forslaget på sigt er provenuneutralt, siger Elly Kjems Hove. På kort sigt vil der dog komme et hul i statskassen, fordi afgifter vil komme ind løbende i stedet for som et engangsbeløb ved køb af en ny bil. Det handler om en langtidsholdbar investering i vores grønne fremtid, og derfor bør det også være muligt at finde en form, hvor staten kan klare det på kort sigt, siger direktøren. Transportforsker Per Homann Jespersen fra RUC mener, at en grøn ejerafgift kan påvirke danskernes valg af bil. Det kan få danskerne til at købe mere CO -venlige biler, men generelt er ejerafgifter ikke en god måde at regulere bilafgifterne på, da det ikke er forbundet med, hvor meget man kører, og det er kørslen, der skal begrænses, hvis det skal gavne miljøet, siger Per Homann Jespersen, der nævner roadpricing som en mulighed. Elly Kjems Hove advarer mod at indføre roadpricing, som også flere politikere har talt varmt for. En kørselsafgift sænker mobiliteten og er en form for ekstra skat til bilejerne, som allerede er brandbeskattet. Allerhelst så vi, at bilejerne slap for de høje afgifter, men det er der ikke politisk opbakning til. Derfor foreslår vi en CO -baseret ejerafgift, som understøtter mobilitet, gavner miljø og sikkerhed, samtidigt med at den sikrer statens indtægt, siger Elly Kjems Hove. Fordeling af bilafgifter over tid ved DI's forslag 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 Nuværende afgifter DI s forslag Køb 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 En omlægning vil indebære, at bilafgifterne fordeles mere ligeligt over hele bilens levetid i modsætning til i dag, hvor hovedparten af afgifterne betales ved købstidspunktet. Udvikling i transportsektorens CO2-udledning Mio tons co 18 17 16 Hvis samme udvikling som i 1990 2005 15 14 13 12 11 EU-kommissionens 2020 målsætning 10 9 8 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20 Note: Tallene fra 200-2020 baserer sig på simpel fremskrivning Kilde: Danmarks statistik
8. December 2008 DI Business En omlægning af bilafgifterne skal ske lempeligt En omlægning af bilafgifterne skal indføres, så hverken forbrugerne eller bilbranchen rammes unødigt hårdt. Derfor bør den indfases over en årrække. Karen M. Jeppesen kmj@di.dk Der er bred enighed om, at det er nødvendigt med en omlægning af bilafgifterne. Men det er vanskeligt at gennemføre helt uden, at det i en overgangsperiode vil give lidt turbulens i et eller andet omfang. Ikke mindst kan priserne på brugte biler falde markant, da de høje priser for en ny bil også påvirker brugtvognspriserne. Falder købsprisen på nye biler, falder priserne på brugte biler også. Derfor foreslår DI, at omlægningen i første omgang kun gælder for biler, der endnu ikke er indregistrerede. De gamle biler kan derfor fortsætte under de gældende regler i eksempelvis ti år frem, hvorefter alle overgår til CO baserede afgifter Men det er ikke det eneste område, hvor en afgiftsomlægning vil påvirke branchen. Forhandlerne vil miste en betydelig likviditet, da de i dag kan råde over registreringsafgiften typisk en måned efter salget. Derudover kan både forhandlere, banker og leasingselskaber blive hårdt ramt, hvis brugtvognspriserne falder drastisk. Derfor foreslår DI, at omlægning kan ske gradvist over fem år, eller at man i en slags karensperiode kan afmelde biler og få tilbagebetalt registreringsafgiften til den oprindelige værdi. DI anbefaler også, at der bør være en overgangsordning på op til 12 måneder for de biler, der allerede er indført eller bestilt hjem, men som ikke er leveret. I denne overgangsperiode skal bilforhandlerne selv kunne vælge, om bilerne skal beskattes efter de gamle afgiftsregler eller de nye CO afgifter. Direktør i Bilbranchen, Elly Kjems Hove appellerer til, at branchen undgår endnu en lappeløsning. Det vigtigste er at få fjernet den værdibaserede registreringsafgift en gang for alle. Branchen bløder hver gang, politikerne laver lappeløsninger. Vi foreslår en C0 -baseret ejerafgift, men vi er lydhøre over for alle forslag, der er med til at fjerne den værdibaserede registreringsafgift, siger hun. 10 gode grunde til at afskaffe den nuværende registreringsafgift Danmark har verdens højeste registreringsafgift ved bilkøb. Købere af en ny personbil skal oveni den egentlige pris punge ud med 180 pct. af bilens værdi. Registreringsafgiften er desuden baseret udelukkende på bilens størrelse og ikke på dens udledning af CO. DI peger på især 10 problemer med registreringsafgiften i sin nuværende form. 1. Bilparken er meget gammel Den danske bilpark er ældre og mere forurenende end i andre lande. Registreringsafgiften gør bilerne meget dyre, og derfor beholder ejerne bilerne i mange år. 40 pct. af de danske biler er således mere end ti år. Gamle biler forurener betydeligt mere end nye biler. 2. Miljøvenlige biler og ny motorteknologi holdes ude af markedet En bil med ny motorteknologi er dyrere end en bil med kendt teknologi på grund af udviklingsomkostningerne. På grund af registreringsafgiften bliver den innovative bil dog uforholdsmæssigt dyrere. En bil, der kører på biogas koster eksempelvis 20.000 kr. mere, men med en afgift på 180 pct. bliver prisen 5.000 kr. højere. Derfor kan den slags biler ikke sælges i Danmark. 3. Ny sikkerheds- og miljøteknologi indfases meget langsomt Nyt og innovativt sikkerhedsudstyr indfases meget langsomt. Hver gang der kommer nyt sikkerhedsudstyr eller miljøvenlige tiltag som f.eks. airbag eller partikelfiltre, skal Folketinget først drøfte værdien af det og derefter lave et lovindgreb, der giver afslag i den danske afgift for lige netop den teknologi. Det ender med at blive en lang proces. 4. Avancen er en del af afgiftssystemet Registreringsafgiften beregnes også af forhandlerens avance, da udgangspunktet for beregningen er, hvad bilen bliver solgt til. Det betyder, at afgiften er med til at forstærke den betydelige priskonkurrence. 5. Prisfastsættelse af biler bliver uigennemsigtig Det er vanskeligt at fortolke reglerne vedrørende registreringsafgiften. Der er forskellige satser og forskellige fradrag for forskelligt udstyr i bilen, og derfor er det vanskeligt for kunderne at gennemskue, hvordan bilens registreringsafgift skal beregnes. 6. Standardudstyr pilles ud og monteres efterfølgende Medfødt standardudstyr som cd-afspiller, navigations- eller telefonudstyr afmonteres, for at udstyret efterfølgende kan blive solgt og eftermonteret hos forhandleren. Hermed undgår man, at udstyret indgår i beregningsgrundlaget for registreringsafgiften, og bilen bliver lidt billigere i udsalgspris. 7. Der betales afgift af momsen Bilerne pålægges moms, inden registreringsafgiften beregnes. Det gør bilen væsentligt dyrere. I stedet mener DI, at momsen bør beregnes af varens salgspris ligesom alle andre varer. 8. Brugte biler afskrives langsomt Når nye biler er dyre, er gamle biler det også. Derfor skrottes de først, når de er gennemsnitligt 17 år. Det betyder, at bilforhandlere har betydeligt flere penge bundet i brugte biler end deres kollegaer i andre lande. Samtidigt er det vanskeligt at sælge brugte biler i udlandet, da myndighederne i "straftold" fratrækker 15 pct. i godtgørelse af afgiften.. Handel i det indre marked er besværligt Importen og eksporten af brugte biler medfører en enorm administrativ belastning hos Skat, der skal vurdere hver eneste brugte bil, der skal ind eller ud af landet. Det er usikkert hvilket beløb Skat lander på, og derfor er det vanskeligt at udnytte fordelene ved det indre marked. 10. Der udløses sager ved EF-domstolen Der har været en række sager mod det danske afgiftssystem i EU. De skyldes de uligheder og uhensigtsmæssigheder, som den værdibaserede registreringsafgift medfører. Konsekvensen har været store udgifter for klager, staten og domstolssystemet. W Læs mere på bil.di.dk
DI Business 8. December 2008 10! Jeg tvivlede på, at der kunne opnås så store besparelser. Miljøchef Morten Rohde. Lindø sparer millioner på miljøbeviste medarbejdere Energibesparelser Medarbejderne på Odense Stålskibsværft A/S har lært at slukke for lyset og svejseapparatet, når det ikke bruges. Besparelsen på elregningen svarer til, hvad 1.540 husstande bruger på et år. Andre virksomheder kan også opnå store besparelser, når medarbejderne lærer at spare på energien. René Madsen rema@di.dk De store stålkonstruktioner står i lange rækker i den cirka 200 meter lange hal. I skæret fra svejseapparaterne ligger mænd med sikkerhedshjelme og blå kedeldragter, mens de arbejder på stålkonstruktionerne. Det er svært at høre noget i hallen bortset fra svejseapparaternes knitren, som med jævne mellemrum bliver afbrudt af store klong, når de tonstunge stålplader rammer hinanden. Da jeg kom her første gang, var der også en vislelyd fra slangerne til udsugningsapparaterne, som var utætte, siger Flemming Sæderup Rytter, energirådgivningschef ved Energiservice Fyn. Men udsugningsanlæggene visler ikke længere på Odense Stålskibsværft, arbejdsplads for cirka 2.700 medarbejdere og storforbruger af energi. De sidste 10 år har værftet investeret millioner i nye tekniske løsninger, som sparer på værftets energiforbrug. Men det seneste halve år har værftet også investeret i at få medarbejderne til at spare på strømmen. Sparer 1.540 huses forbrug Vi lavede en screening, hvor vi gennemgik hele værftet og fandt blandt andet ud af, at en ny røggaskøler ved naturgaskedlen og varmegenvinding i malehallerne kunne spare på energiforbruget. Men vi fandt også ud af, at cirka halvdelen af energibesparelserne kunne ske ved, at medarbejdernes adfærd blev ændret, fortæller Flemming Sæderup Rytter. Det blev starten på en kampagne, som har lært medarbejderne at spare på energien. Og nu et halvt år efter kan resultatet allerede ses på værftets elregning. Indtil videre har værftet sparet det, der svarer til 1.540 husstandes forbrug af el i et helt år. Og hvor målet var at spare 10 pct. af elforbruget, er målet allerede nu hævet til mellem 12 og 15 pct. Jeg tvivlede på, at der kunne opnås så store besparelser, for vi er en stor og måske lidt konservativ organisation med mange indgroede vaner, som er svære at ændre, siger værftets miljøchef Morten Rohde. Indsatsen skal synliggøres Tidligere stod de store projektører på værftet altid tændt. Nu er de slukket, når det er lyst. Og i de store haller høres ikke længere lyden af de hullede udsugningsrør. Nu bliver de lappet eller udskiftet, og svejseapparaterne bliver også slukket, når de ikke bruges. Det er et par eksempler på ting, som har medvirket til at spare på energien. For det er de små ting, der tæller. Eksempelvis kan el svarende til 28 parcelhuses forbrug om året spares, hvis medarbejderne bare slukker svejseapparatet, når de holder pause. Og hvis hullerne i trykluftsanlægenes slanger lappes kan 3.500.000 kwh spares på årsbasis. Allerede fra starten snakkede vi meget om, at vi skulle gøre besparelsesmulighederne op i husstandsforbrug for at synliggøre over for medarbejderne, hvad adfærden betyder for energiforbruget. Og de tal sørgede vi så for at udlevere til alle medarbejderne, siger ingeniør på værftet og ansvarlig for energiindsatsen Henrik Pedersen. Og medarbejderne har taget positivt imod initiativerne. Synliggørelsen af besparelsesmulighederne har sammen med uddannelsen af 70 energiambassadører fået alle medarbejdere til at jagte besparelser i deres afdelinger. At det er lykkedes at spare så meget skyldes i høj grad, at topledelsen har bakket op fra starten, sam- Tidligere kunne de blå udsugningsrør godt være hullede på Lindøværftet. Men nu lapper eller udskifter medarbejderne slangerne. Det sparer millioner på værftets elregning. //Hung Tien Vu tidig med at timingen har været rigtig. Samfundet er generelt modent til at spare på energien. Folk er klar over, at der skal gøres noget ved drivhusgasserne og miljøet, siger Morten Rohde. Mange kunne gøre det samme Høje energipriser og muligheden for at få rådgivning fra energiselskaberne har fået mange virksomheder til at rette fokus mod energiforbruget ligesom Odense Stålskibsværft. Men ifølge direktør for Energiservice Fyn, Michael Høj-Larsen, nøjes mange med at udskifte pumpen eller kedelanlægget med mere energibesparende modeller. De færreste forsøger at få medarbejderne til at spare på deres energiforbrug. Mange af de tiltag, vi laver for virksomheder, er tekniske løsninger. For vi kan hurtigt overbevise økonomer om, at hvis de investerer i en teknisk løsning, så sparer den så og så meget, og så er den afskrevet efter så mange år. Men mange tror ikke rigtig på, at der er et stort potentiale i at få medarbejderne til at spare på energien, siger Michael Høj-Larsen. Men fokus på klimaet og miljøet er ved at vende udviklingen. Og flere virksomheder vil i fremtiden hente deres energibesparelser ved at ændre medarbejdernes adfærd, vurderer han. Mange virksomheder kunne gøre det samme, som Odense Stålskibsværft har gjort, men mange er stadig meget skeptiske. Men, jeg tror, udviklingen er ved at vende efterhånden, som der kommer mere og mere fokus på klimaforandringer, siger Michael Høj-Larsen.»» Sådan får du dine medarbejdere til at spare Her er energirådgivningschef Flemming Sæderup Rytter's råd til, hvad virksomheder skal gøre for at få medarbejderne til at spare på energien. > Topledelsen skal bakke op fra starten og undervejs i hele forløbet. > Virksomhedens samlede engagement skal være i top dvs. alle mellemledere skal med. > Synliggørelse. Potentialet og målet skal være helt klart for alle medarbejdere. > Det skal være helt klart, hvad den enkelte medarbejder kan gøre og hvor meget de enkelte tiltag nytter. Eksempel fra Odense Stålskibsværft: Hvis en medarbejder tætner et hul i trykluftsystemet på 1 mm, spares, hvad der svarer til en boligs elforbrug.
8. December 2008 DI Business 11 OBS: Prisstigning pr. 01.01.2009 Danmarks bedste tilbud Vægthåndløftevogn HP 20 W 4 vejeceller Kapacitet: 2000 kg Bred./læng.: 555/1150 mm Styrehjul: Gummi Gaffelhjul: Vulkollan tandem Quickløft: Nej Eksklusiv printer (som foto) Kr. 7.499,- Inklusiv printer Kr. 10.499,- Alle STILLs håndløftevogne er forsynet med quickløft pånær vægtvognen. Quickløftet er særdeles behageligt og hurtigt at arbejde med. Med kun to pumpeslag er pallen løftet helt fri af gulvet. Quickløftet koster normalt kr. 200,- i merpris, men leveres inklusiv hos STILL. Håndløftevognene har en kapacitet på 2,5 ton og er stærke i konstruktionen med et ergonomisk styrehåndtag. Samtlige modeller kan bestilles i vor online shop på www.still.dk Alle priser er ekskl. moms. Levering ab lager Kolding eller Solrød. (09/08 ) Type HP 25 N el. V HP 25 G HP 25 kort HB 1056 M HB 1056 E MS 1033 Kapacitet 2.500 kg 2.500 kg 2.500 kg 1.000 kg 1.000 kg 1.000 kg Bred./læng. 530/1150 mm 530/1150 mm 530/800 mm 560/1190 mm 560/1190 mm 540/1150 mm Styrehjul Nylon eller Vulkollan Gummi Nylon eller Vulkollan Nylon Nylon Vulkollan Gaffelhjul Nylon/Vulkollan enkel eller tandem Kr. 1.449,-/ 1.499,- (tandem) Vulkollan enkel eller tandem 1.499,-/1.549,- (tandem) Nylon eller Vulkollan enkel Nylon enkel Nylon enkel Vulkollan enkel 1.399,- 3.699,- 9.499,- 15.999,- STILL DANMARK A/S Essen 1 DK-6000 Kolding Tlf.: 76 31 98 00 Fax: 76 31 98 20 info@still.dk www.still.dk HP20W_236x325_150908.indd 1 15.09.2008 13:05:54
DI Business 8. December 2008 12 DU ER TÆTTERE PÅ DE UNGE, END DU TROR Samarbejder med skoler er et stærkt supplement til din virksomheds CSR-, branding- eller rekrutteringsindsatser. Få masser af ideer til, hvordan din virksomhed kan samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner på skole.di.dk/inspiration. Yderligere oplysninger hos DI Skolekontakt på 3377 3377.
8. December 2008 DI Business 13 Ny lønsumslov undersøges af EU Lønsumsafgift Fra 1. januar skal offentlige virksomheder også betale lønsumsafgift. Men dem, som ikke er udskilt i et særskilt selskab, slipper forsat for afgiften. Det er konkurrenceforvridende, mener EU-parlamentariker Karin Riis-Jørgensen (V), som har bedt EU-kommissionen undersøge sagen. René Madsen rema@di.dk Er det ulovlig statsstøtte, hvis kommunens ambulancetjeneste bliver fritaget for at betale lønsumsafgift, fordi den ik- ke er udskilt som selvstændig virksomhed? Det spørgsmål skal EU-kommissionen tage stilling til, efter at europarlamentsmedlem Karin Riis-Jørgensen har rejst spørgsmålet overfor EU-kommissionen. Jeg håber, at den ulige konkurrence mellem offentlige og private virksomheder bliver fjernet, så vi kan få konkurrence på lige vilkår. Jeg håber, at den ulige konkurrence mellem offentlige og private virksomheder bliver fjernet. Karin Riis-Jørgensen. Derfor håber jeg, kommissionen vil svare, at den måde Danmark gør det på er ulovlig, så man bliver nødt til at ændre reglerne, siger Karin Riis- Jørgensen. Reglerne om lønsumsafgift er ellers lige blevet ændret. Det skete også efter Karin Riis-Jørgensen tog sagen op overfor kommissionen i 200. Her stillede kommissionen sig kri- tisk over for, at offentlige virksomheder helt slap for at betale lønsumsafgift. Det skal de nye regler, som træder i kraft 1. januar, rette op på. Derfor skal offentlige virksomheder nu også til at betale lønsumsafgift - men kun, hvis den er udskilt som en selvstændig virksomhed, og ikke hvis den er organiseret som en del af forvaltningen. Refusion hjælper ikke Hvis den interne produktion ikke tages med, så kan det offentlige omdanne mere og mere af sin produktion til intern produktion for at slippe billigere, siger Karin Riis-Jørgensen. I loven er der lagt op til, at en refusionsordning skal sørge for, at det offentlige ikke får en konkurrencefordel. Meningen er, at udbyderen får refusion, hvis han vælger en privat virksomhed, som skal betale lønsumsafgift. Men refusionsordningen udligner ikke konkurrencen, mener chef for offentlig privat Henrik Friis, DI. Refusionen går ikke nødvendigvis til dem, som har udgiften. Og samtidig er der mange embedsmænd, som ikke ved, at de kan få refunderet nogle af deres ekstra udgifter, hvis de vælger en privat leverandør, siger Henrik Friis. Derfor mener han, at al offentlig produktion også skal betale lønsumsafgift. Der skal være lige vilkår for konkurrence mellem offentlige og private virksomheder. Derfor skal enten både private og offentlige betale lønsumsafgift eller også skal ingen betale lønsumsafgift. Ellers bliver der ikke lige konkurrence, siger Henrik Friis.» Om lønsumsafgiften Lønsumsafgiften betales af virksomheder, som leverer momsfritagede varer eller serviceydelser. Lønsumsafgiften udregnes som en procentsats på baggrund af virksomhedens lønsum. Procentsatsen afhænger af, hvilke varer eller serviceydelser, det drejer sig om. I 200 forventes lønsumsafgiften at lægge 4,7 milliarder i statskassen og 5,1 milliarder i 200. ErhvervsBladet.dk ET PLUS PÅ DIN BUNDLINJE
DI Business 8. December 2008 14 Flere markedsføringsmuligheder på vej Markedsføring Et nyt forslag vil ophæve forbuddet mod købsbetingede konkurrencer og rabatkuponer og dermed give virksomhederne en ekstra reklamemulighed. Reglerne er de eneste af sin art i EU, og det er godt, at de bliver fjernet, mener DI. Jonas Schmidt Hansen josh@di.dk Fremover vil de danske virksomheder have samme markedsføringsvilkår, som resten af EU-landene. De nuværende specialforbud, som Økonomi- og Erhvervsministeriet har foreslå- et at ændre, gør, at det er forbudt at lave købsbetingede konkurrencer, hvor kunderne skal købe noget, for at få lov til at deltage i en konkurrence, og at uddele rabatkuponer via reklamer. Hvis reglerne ændres, vil det være en fordel for den danske konkurrenceevne. Det mener chefkonsulent Trine Haag Kreiser, DI Handel. Vi ser gerne, at specialforbuddene bliver ophævet. Det er mærkeligt, at vi har andre regler end i resten af EU. Forbrugerne er allerede sikret af de generelle regler om, at virksomhederne ikke må vildlede forbrugerne, og de skal opføre sig efter god markedsføringsskik. Der er ikke nogen grund til at have ekstra særregler på området. Af hensyn til danske virksomheders konkurrenceevne er det helt afgørende, at virksomhederne ikke er pålagt strengere krav og flere begrænsninger end virksomhederne i udlandet, siger hun. Udvalg: Ophæv reglerne Markedsføringsudvalget anbefalede allerede i 2005 at ophæve specialforbuddene, efter at have vejet fordele og ulemper ved reglerne. Forslaget er nu i Ændringen af markedsføringsloven vil gøre det muligt for virksomheder at uddele rabatkuponer og lave købsbetingede konkurrencer. //POLFOTO høring. Regeringen ser også gerne reglerne ophævet som led i implementeringen af servicedirektivet. Derimod er Forbrugerrådet imod. Ifølge jurist, Agnete Sigurd, Forbrugerrådet, vil det skade forbrugernes rettigheder, hvis man ophæver forbuddene. Vi er imod, at det skal være tilladt at bruge rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer, da vi mener, at det forringer forbrugernes retsstilling. Vi har jo netop lavet en ordning med branchen om, at man kan blive fri for reklamer, hvis man ikke ønsker dem. Men med de nye regler skal folk se på reklamerne igen, for at få rabat. Det hænger ikke sammen. De samme principper er gældende ved købsbetingede konkurrencer. Vi mener, at forbuddene skal opretholdes, da det ellers vil forskyde forbrugernes opmærksomhed fra pris og kvalitet, siger hun. Hertil siger Trine Haag Kreiser, DI. Forbrugernes nej tak til reklamer vil blive respekteret, uanset om der gælder et forbud mod at bruge rabatkuponer eller ej. Nogle virksomheder vil sikkert synes, at det er en god måde at komme i kontakt med kunderne på, mens andre vil vurdere, at andre midler er mere effektive eksempelvis fordi virksomhederne er i bedre kontakt med deres kunder på nettet. INDUSTRIENS DIPLOMAT Historiebøgerne skal skrives om, efter at en ny bog kaster lys over medstifteren af F. L. Smidth, Alexander Foss, store betydning for industrien og samfundet. En betydning, der rækker helt frem til vore dage. Alexander Foss (1858-1925) er i dag mest kendt som medstifter af en af vore store koncerner, FLS det tidligere F.L. Smidth. Men resten af historien om ham er stort set gået i glemmebogen. Lige indtil nu. Den nye bog FOSS er skrevet af professor Kurt Jacobsen og ph.d., adjunkt Steen Andersen, begge CBS, som efter en omfattende research i arkiver i indog udland blandt andet kan afsløre, at Alexander Foss var hovedansvarlig for redningen af den danske udenrigshandel under Første Verdenskrig. Bogen dokumenterer også, at Alexander Foss var hovedmanden bag det, der i dag er kendt som den danske model på arbejdsmarkedet. Og før alle andre taler han om industrien som bærende kraft i Danmark. FOSS af Kurt Jacobsen og Steen Andersen Indbundet 515 sider Normalpris: 399,95 inkl. moms Særpris til medlemmer af DI 20% rabat 319,95 kr. inkl. moms Bestil bogen på info@borsensforlag.dk eller telefon 33 43 30 01. Husk at nævne at du er medlem af DI. Ann.Foss.indd 1 27/11/08 8:24:25
8. December 2008 DI Business 15 Noter Første selskaber udvalgt til EnergyTours COP15-projektet EnergyTours er skudt i gang med udvælgelsen af de første 30 udenlandske energiselskaber, der kan have gavn af danske energikompetencer. I løbet af de næste måneder arbejdes der således på at få indkøbs- og teknik direktører fra bl.a. Electrabel i Belgien og spanske Iberdrola på besøg i Danmark, så danske virksomheder kan vise dem deres løsninger og produkter på egen hjemmebane. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Klimakonsortiets ejerorganisationer og VisitDenmark. Næste udvælgelse af energiselskaber finder sted i midten af januar 2009. Du kan også få indflydelse på, hvilke mulige fremtidige kunder, der skal komme til Danmark til næste år. > Flere oplysninger hos Lisbeth Odgaard Madsen, lom@di.dk eller tlf.: 3377 3629. W di.dk/energytours //Colourbox //Colourbox også selvom medarbejderen er beruset. Hvis julefrokosten er arrangeret af virksomheden, anser Arbejdsskadestyrelsen således skader, som er sket under den "officielle" del af arrangementet, som arbejdsskader. Med den officielle del mener Arbejdsskadestyrelsen, den del af julefrokosten, der er arrangeret af virksomheden. Hvis ulykken sker under en mere privat fortsættelse af festen, er den ikke omfattet af Arbejdsskadeforsikringsloven. Det har ikke betydning, hvorvidt julefrokosten foregår udenfor normal arbejdstid, eller hvorvidt den finder sted på virksomhedens adresse eller på en restaurant. Medarbejderen skal heller ikke være ædru for, at der kan være tale om en arbejdsulykke medmindre der er tale om vandvittige handlinger, som følger af ekstrem beruselse. > Flere oplysninger hos konsulent Charlotte Lennert-Petersen, clp@di.dk eller tlf.: 3377 3077. //Colourbox Arbejde over jul og nytår Hvor meget koster det at sætte folk til at arbejde juleaften? Hvis dine medarbejdere skal arbejde juleaftensdag, nytårsdag eller på nogle af julens andre helligdage, så er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke regler der gælder. Afhængig af hvilken type medarbejdere man har og hvilken overenskomst, de er dækket af, gælder der forskellige regler for, hvilke tillæg de skal have til deres løn. Få tjek på reglerne på DI's hjemmeside. W di.dk/personale/personalejura //Alex Tran Kalender 10. december Middle East Day DI International Business Network (DI IBN) holder Middle East Day, hvor man tager temperaturen på forretningsklimaet i Mellemøsten og diskuterer forretningsstrategier i området. Endvidere styrker man netværket mellem DI's medlemsvirksomheder. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Tue Robi Jensen, trj@di.dk di.dk/butik/arrangementer 11. december Danmark tilbage på vidensporet Ni ud af ti af landets mest forskningstunge virksomheder siger i en DI-analyse, at de vil flytte flere investeringer til udlandet. Det presser Danmarks vision om at være i front som vidensamfund. Vær med til offentliggørelsen af undersøgelsen på DI' forskningskonference. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Mads Eriksen, maer@di.dk di.dk/butik 7. januar Gevinst i milliardklassen med et udvidet indre marked Hver tredje vare i EU s indre marked udsættes for hindringer. Alligevel har det indre marked i løbet af de sidste tyve år udviklet sig til verdens største marked. På konferencen "Europa uden barrierer" sætter DI sammen den tjekkiske ambassade og EU-Kommissionen fokus på et udvidet indre marked. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Henrik Schramm Rasmussen, hsr@di.dk di.dk/butik Arbejdsskader under julefrokosten Uheld, der sker under julefrokosten, kan anerkendes som en arbejdsulykke Virksomheder inspirerer elever DI's opfinderkonkurrence Science Cup Denmark fik startskuddet 27. november, da to fynske gymnasieklasser holdt inspirationsdag på Rynkeby Foods A/S. I alt 30 virksomheder har i november slået dørene op for de 1.300 gymasieelever, der deltager i årets konkurrence om gode ideer, hvor bedste idé belønnes med en tur til Californien. De spørgelystne elever hørte om, hvordan Rynkeby arbejder med innovation i praksis og de blev selv undervistog trænet i, hvordan de kan få ideerne til at flyde. Og det gik ikke stille af: Der blev hoppet, klappet, skreget, brainstormet og tegnet med tusch! I konkurrencen skal elever i fagene kemi, fysik, biologi og naturgeografi opfinde og udvikle et produkt, som forbrugere og virksomheder har brug for. Eleverne samles næste gang til foråret, hvor der først er regionale finaler også på forskellige virksomheder. Til slut skal alle de regionale vindere konkurrere om den attraktive førstepræmie. Science Cup lader eleverne snuse til spændende jobmuligheder på danske virksomheder, hvis man altså vælger en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse eksempelvis som ingeniør. Science Cup arrangeres i samarbejde med Undervisningsministeriet og Ingeniørforeningen i Danmark. > Virksomheder, der ønsker at være vært ved en regional finale til foråret eller måske holde en inspirationsdag næste efterår kan henvende sig til DI Skolekontakt på 3377 3377. W sciencecupdenmark.dk 2. januar Den intelligente virksomhed DI Handel og DI ITEK holder E- business konference og stiller skarpt på bl.a. e-handel, digital logistik og Business Intelligence. Konferencen byder derudover på prisoverrækkelse af dette års pris: "Den intelligente virksomhed" og debat. Dagens konferencier og ordstyrer: Ann Marker fra DR2's "Viden Om". Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Peder Søgaard-Pedersen, peso@di.dk handel.di.dk di.dk/butik under arrangementer
DI 1787 København K di.dk ID nr. 071181 Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr. abonnement Ring venligst 3377 3377 HJÆLPER DIG FREM TIL DET RETTE VALG Som beslutningstager står du hver dag over for en lang række valg. Nogle valg er lette. Andre er komplekse og kræver nøje juridiske, kommercielle og strategiske overvejelser. Vi rådgiver dig inden for alle juridiske specialer og hjælper dig med at skabe den rette løsning for dig og din virksomhed. Horten er blandt landets førende advokatfirmaer med en international profil. Vi har mange års erfaring med at skabe praktisk anvendelige og vedvarende løsninger til danske og internationale erhvervsvirksomheder, organisationer, fonde og foreninger samt den offentlige sektor. Vi kombinerer vores juridiske faglighed og rådgivererfaring med bred kommerciel indsigt og indgående kendskab til en lang række brancher og sektorer. Og vores rådgivning inddrager selvfølgelig ekspertise fra alle de juridiske specialer, som den rette løsning måtte kræve. Gennem årene har vi opbygget et stærkt internationalt netværk og betydelig erfaring med rådgivning og sagshåndtering på tværs af grænser. Horten rådgiver erhvervslivet og den offentlige sektor om alle juridiske specialer. Vi er i dag 180 medarbejdere, heraf over 90 jurister, der står klar til at tage hånd om din virksomheds behov for løsningsorienteret juridisk rådgivning.