Formanden Jette Mechlenburg bød velkommen, hvorefter man gik over til dagsordenen.



Relaterede dokumenter
Formanden Jette Mechlenburg bød velkommen, hvorefter man gik over til dagsordenen.

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Referat fra Dansk-Kinesisk Forenings 14. generalforsamling Onsdag d. 29. februar 2012 kl

IFU SeniorKlub. Referat fra generalforsamling hos IFU den 22. april 2015, kl

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

GENERALFORSAMLING. Tirsdag d. 22. maj 2012 kl (dørene åbnes kl ) i Krypten, Taksigelseskirken, Jagtvej 165

Referat af klubbens ordinære generalforsamling fredag den kl på Østvilsund Færgekro.

Beredskabsbunkeren i Bernstorffsparken

Aalborg Kommunale Kunstforening

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Referat generalforsamling på Møllebakkeskolen d

Generalforsamling i Dansk Sociologforening

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

Møde: Generalforsamling 2009 Dato: 2/ Kl.: 19:00 Sted: Landbocentrum, Møllevej 15 Deltagere: 67 stemmeberettigede samt yderligere 17 fuldmagter

Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008

Maj Årgang Nr. 1

REFERAT GENERALFORSAMLING 2004

TI EREN MEDLEMSBLAD FOR IDRÆTSFORENINGEN TI. Sæsonstart tirsdag den 2.september vel mødt

Referat af Ordinær generalforsamling tirsdag den 10. maj 2016

Referat fra Dansk-Kinesisk Forenings 15. generalforsamling Side 1 af 11 mandag d. 25. februar 2013 kl

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden.

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Generalforsamling - Ved Bjergets Grundejerforening

Generalforsamling den 11. marts 2018 Hornstrup Kursuscenter Referat

GRUNDEJERFORENINGEN MUNKENS KLIT NORD GENERALFORSAMLING

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

Grundejerforeningen Salvig

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. marts 2013 kl i Grøndal Centret i mødelokale 1+2 på 1. sal.

Generalforsamling i Fredensborg Ny Kunstforening 2014

Landsbylauget Fløng Sogn

Referat fra Dansk-Kinesisk Forenings 18. generalforsamling Side 1 af 8 tirsdag d. 23. februar 2016 klokken

Indkaldelse til Generalforsamling i Grundejerforeningen Svenstruphøj. Onsdag den 6. april 2011 kl i Sognegården Gammel Viborg Vej 17

REFERAT AF DEN ORDINÆRE GENERALFORSAMLING 2013 I ANTIKKENS VENNER

Grundejerforeningen Phønix

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup,

Februar Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Referat af ordinær generalforsamling i ProVarde (Varde Erhvervs- og Turistråd (VETR»

8) Behandling af indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. april 2014.

Referat fra ordinær generalforsamling i Fredericia Tegnsprogsforening Lørdag d. 16. marts 2019

Bramming ModelBaneKlub Dagsorden til Generalforsamling den 25/02-14.

Referat af generalforsamlingen i Nordfyns Biavlerforening (NBF), tirsdag den 6. november 2012 på Produktionsskolen i Søndersø.

GENERALFORSAMLING. De bedste hilsner og på gensyn. Merete Behrndt Stoltz Formand for Garderhøjfortets venner Telefon

Dagsorden BESTYRELSESMØDE. Sted: Værløse Dato: 12. april Steen, Lars, Anette, Ulla. Deltagere: Ikke mødt:

Referat fra. ma-nets generalforsamling den 22. februar Steen Johansen blev valgt som mødets dirigent

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

Grundejerforeningen Åstrupskrænten Bestyrelsens beretning 2000

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal

B E S L U T N I N G S R E F E R A T

Referat fra Dansk-Kinesisk Forenings 17. generalforsamling Side 1 af 11 tirsdag den 24. februar 2015 kl

Indkaldelse til Generalforsamling i Grundejerforeningen Svenstruphøj. Torsdag den 19. april 2012 kl i Sognegården Gammel Viborg Vej 17

Referat fra generalforsamlingen den 25. februar 2016 kl i Skeltofteparkens Selskabslokaler, Teglgårdsvej 321 kælderen, 3050 Humlebæk


Contrastklubben Sejlklub afholdt den ordinære generalforsamling Lørdag den 25. februar 2017 i Fredericia Messecenter.

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Tango Aarhus. Referat fra generalforsamlingen d. 1. marts 2015

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015

3. Regnskab til generalforsamlingens godkendelse

Referat - Generalforsamling onsdag den 23. februar 2011

DHF generalforsamling lørdag d. 1. feb Godkendelse af dagsorden, samt indkaldelsen. Godkendt af de 11 fremmødte. Inkl. Bestyrelsen.

Referat fra ordinær generalforsamling H/F Dahlia Onsdag den 2. maj 2011 kl på Risbjerggaard

Velkommen til Generalforsamling. Kerteminde Antenneforening 2015

Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard Nielsen og Per Stig Andersen. Herudover var fremmødt Flemming Hedegaard Petersen og Henning Schmidt.

Referat af generalforsamlingen den 22/ kl på Hotel Viking

Trigeminus Foreningen

Referat Side 1 Vedr: Vejby Lokalråd

REFERAT GENERALFORSAMLING TURKONTORET FREDAG DEN 26. JANUAR 2018

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Generalforsamling Fredag d.24.februar på Biblioteket

Referat fra Generalforsamlingen Lørdag den. 7. marts 2015 på Best Western Torvehallerne, Vejle.

Referat af klubbens ordinære generalforsamling tirsdag den kl på Østvilsund Færgekro.

Grundejerforeningen i Lodshaven

Dansk Pæon Selskab. Generalforsamling. Den 23. februar 2013 kl Det Biovidenskabelige Fakultet. Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C

Velkommen til Generalforsamling 4. marts 2008

Ole Kaae, Iniz Tvillinggaard og Grethe Gottlieb blev valgt til stemmetællere.

MØDEREFERAT SIDE 1 AF 7

Med venlig hilsen Patrick Steffen Pedersen På vegne af BasisBaren, Havestuen, Kablah!, O SohnBaren, Wunderbar, Mærkbar, DE-klubben og Bajers Bar

Referat fra den ordinære Generalforsamling

Referat af generalforsamling i Ethiopiens Børn fredag den 16. april 2010 på Christianshavns Gymnasium

Generalforsamling. Torsdag den 24. september 2015 kl i Cafe Niffen i klubhuset

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr. Lasse Rand om han ville være mødets dirigent.

Referat - Minutes of Meeting

Referat fra Dalyfos generalforsamling den 14. april 2013 på Severin kursuscenter i Middelfart

Referat af generalforsamlingen den 14/ kl på Hotel Viking

Eurasier Klub Danmark

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

1. Valg af dirigent, forslag? 2. Bestyrelsens beretning årets gang- foreningens udvalg 3. Behandling af indkomne forslag, modtages senest d.12.5.

Den 6. november 2015 kl Trinity i Fredericia.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i FN Museet

Referat Generalforsamling i Tribadernes Net den

1. Ordinær generalforsamling d. 30. april 2014 for Kano og Kajakklubben S8

Generalforsamling - Ved Bjergets Grundejerforening

Referat fra generalforsamling i Frederikssund Landsbyråd mandag den i Skuldelev Hallen

Ordblinde / Dysleksiforeningen i Danmark

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN:

Referat fra generalforsamlingen den 17. juni 2015, kl. 14:00 afholdt ved CDV i Fredericia.

Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl i Multihuset Referat

Bedre Beboermøder Et oplæg til debat på det fælles afdelingsbestyrelsesmøde den

Referat fra den ordinære generalforsamling i Herfølge Fitness den 7. marts 2016

Grundejerforeningen Lystgårdsparken

Transkript:

Referat fra Dansk-Kinesisk Forenings generalforsamling Mandag d. 28. februar 2011 kl. 19.30. Sted: Kulturstaldenes Forsamlingshus Halmtorvet 11, 1700 København V Formanden Jette Mechlenburg bød velkommen, hvorefter man gik over til dagsordenen. Dagsorden 1: Valg af dirigent og referent 2: Fremlæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning 3: Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskabet 4: Behandling af indkomne forslag 5: Arbejdsprogram og budget for det kommende år. 6: Fastsættelse af kontingent for 2011 7:Valg af bestyrelse og suppleanter 8: Valg af revisorer og suppleant 9: Eventuelt Punkt 1: Valg af dirigent og referent Til dirigent valgtes Torsten Valeur og som referent Bjørn Runge. Dirigenten konstaterede først, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt ifølge tidsfristen i vedtægterne. Punkt 2: Fremlæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning Formanden Jette Mechlenburg fremlagde følgende: 2010 var 60 året for Danmarks diplomatiske forbindelser med Kina, og det var året for den store Expo udstilling i Shanghaj hvor Danmark med havfruen i den spektakulære pavillon blev et trækplaster for de besøgende. Det dansk kinesiske universitetsprojekt, SDC, i samarbejde mellem de danske universiteter og the Graduate University of the Chinese Academy of Sciences (GUCAS), blev endelig vedtaget, og bygningernes finansiering sikret af Dansk Industri. SDC vil blive etableret på den nye CUCAS campus i Huairu distriktet 60 km. nordøst for Beijing. 2010 er også året hvor Kinas stabiliserende rolle i den globale økonomi blev tydelig for verden. Kinabladet er i dag et gedigent og vægtigt tidsskrift med bud til alle som vil vide mere og få indsigt i hvad der ligger bag nyhederne, og møderækken afspejler en omfattende interesse i varierede aspekter af Kinas kultur. Bestyrelsen har i vid udstrækning deltaget i de arrangementer, hvor kinesiske organisationer inviterer, og vi forsøger hele tiden at skaffe information til medlemmerne og mulighed for at deltage. Foreningen havde lørdag 28. august 2010 igen en stand ved International Dag arrangeret af Københavns Kommune. Her var hele Nørrebrogade afspærret fra søerne til Fælledvej, og der var masser af boder med information samt optræden. Det er bestyrelsens indtryk, at vi på den måde medvirker til at udbrede information om Kina, idet ambassaden venligt havde forsynet os med en del informationsmateriale. Vi havde også igen i år en kalligraf på standen, og vi havde også sørget for en forening, der gav opvisning i Qi Gong. Bestyrelsen har siden generalforsamlingen sidste år brugt meget tid på at undersøge mulighederne for at få en bedre kommunikation med medlemmerne. Desværre har vi ikke i bestyrelsen haft den fornødne kapacitet til at få lavet en samlet strategi for foreningens aktiviteter på internettet, hvorfor foreningens hjemmeside og Kinakanalen fortsætter mere eller mindre uændret lidt endnu. Bestyrelsen har på den baggrund naturligt accepteret, at Kinabladet er blevet gjort tilgængeligt på nettet, men det er hen ad vejen meningen, at vi skal have en samlet strategi, så vi bedre kan informere medlemmerne og offentligheden om foreningens aktiviteter. Kinabladet

Emnemæssigt har redaktionen tilstræbt at favne meget bredt i årgang 2010: Der har været grundige og detaljerede artikler om den danske regerings Tibet-note, om 2. generations kineserne i foreningen Dragens Efterkommere, om en dansk lærers erfaringer med at arbejde i Xinjiang, samt ikke mindst et stort og udførligt tema om den klimakonference i København, hvor mange mente, at Kina viste tænder over for USA. Migranters vilkår og storbyernes udvikling har været andre af de vigtige emner, der er blevet taget op. Sidst på året blev det ikke overraskende tildelingen af Nobels Fredspris, der blev et prioriteret emne. En fortsat udvikling af hjemmesiden kinabladet.dk har været diskuteret i redaktionen. Der er taget skridt til at give mere liv og indhold på bladets digitale platform. Det er nu muligt at læse og downloade tidligere numre af bladet på kinabladet.dk. Foreløbig tilbage til nr. 36. Det er hensigten, at de digitale udgaver skal starte ved nr. 25. Udgivelserne ligger i to formater. Planer om et fuldstændigt re-design har været diskuteret, men redaktionen har måttet erkende, at der ikke for nuværende er tid og mandskab til at løfte denne opgave. Det kan muligvis komme senere. Journalistiske temaer kommer der flere af, foreløbigt to. Sommerudgaven her i 2011 tager afsæt i 100- års jubilæet for Republikken Kina og den revolution, som blev startet af Sun Yat-sen. Taiwanproblematikken bliver en del af dette tema. Efterårsudgaven vil rumme et tema om køn, om mand- og kvindeaspekter af samfundslivet i Kina. Redaktionen tilstræber fornyelse og forandring ligesom i Kina. Det betyder, at gæsteskribenter inddrages fra gang til gang. Nye skribenttalenter er altid velkomne. Arbejdet med at sprede opgaverne bag bladets produktion fortsætter også. Det er gået lidt langsomt, men retningen er ikke til at tage fejl af. Der kommer flere hænder og hoveder til. Redaktionen er meget åben over for medlemmer med gode ideer og især, hvis de selv bidrager til at realisere disse ideer! Vi takker S.C.Van Fonden der med sin økonomiske støtte til Kinabladet, 40.000,00 kroner i år, bidrager til at sikre en høj kvalitet, både indholdsmæssigt og teknisk. Uden fondens støtte ville det ikke være muligt at give den brede orientering om Kina vi ønsker. Mødegruppen Der blev i løbet af 2010 afholdt i alt ni offentlige møder tillige med et udstillingsbesøg Det brede spektrum af oplysende og debatskabende foredrag fremgår af oversigten: 12.1 Forevisning af dokumentarfilmen Dr. Ma s Country Clinic, 19 medlemmer og 10 ikke-medlemmer, i alt 29 deltagere 11.3 Foredrag ved Ing-Britt Christiansen: Et år som lærer i Xinjiang, 19 medlemmer og 2 ikkemedlemmer, i alt 21deltagere 13.4 Foredrag ved Peter Porskjær: Beijing En bys forvandling 21 medlemmer og 18 ikke-medlemmer, i alt 39 deltagere 4.5 Foredrag ved Henning Høeg Hansen: Nestorianerstenen Spejler vi os selv i Kina, eller er vi blevet klogere?, 14 medlemmer og 4 ikke-medlemmer, i alt 18 deltagere 24.8 Foredrag ved Søren Kjeldsen-Kragh: Kina bliver ikke den ny supermagt, 25 medlemmer og 17 ikke-medlemmer, i alt 42 deltagere 15.9 Foredrag ved Bent Nielsen: Kongfutsianismen og det moderne Kina, 18 medlemmer og 15 ikkemedlemmer, i alt 33 deltagere 28.10 Forevisning af filmen Shanghai Space og indledning ved og diskussion med instruktøren Nanna Frank Møller, 34 medlemmer 7.11 Udstillingsbesøg på Kunstindustrimuseet: Fra Kina til Europa porcelænets hemmelighed 15.11 Foredrag ved Lotte Bech, Kirsten Hyttel Larsen og Sten Langvad: Verdensudstillingen i Shanghai 2010, 15 medlemmer og 10 ikke-medlemmer, i alt 25 deltagere 7.12 Ungdomstræf, foredrag ved eleverne Karoline og Mikkel fra Gribskov Gymnasium om deres oplevelser fra en udvekslingsrejse til Kina oktober 2010, 25 medlemmer og 4 ikke-medlemmer, i alt 29 deltagere Mødegruppen omfatter 4-5 medlemmer. Alle arrangementer foregår i Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads, som vi låner af Københavns kommune, idet foreningen er godkendt som en folkeoplysende forening. Foreningen råder over en projektor, som er i brug ved alle møder, tillige med lydudstyr, som muliggør, at vi også kan vise film. Til de ni offentlige møder i løbet af 2010 har der i alt været 270 deltagere, hvoraf 190 medlemmer og 80 ikke-medlemmer, dvs. i gennemsnit 30 deltagere per arrangement. Sammenlignet med det magre gennemsnit på 19 deltagere per møde i 2009 og en faldende tendens i to år er vi nu nået tilbage til udviklingsniveauet fra 2007, hvor det gennemsnitlige antal var 29 deltagere. Den gode udvikling skyldes bl.a. en meget bredere og mere målrettet annonceringspolitik. Vi er i form af en skabelon begyndt at anmode deltagerne om at tilkendegive, hvor de har læst/hørt om afholdelse af aftenens møde for at få en bedre fornemmelse af, hvor annoncering giver synlige resultater. Ud af de ni arrangementer gav de otte et økonomisk overskud. Mødegruppen havde et overskud på 304 kroner.

Den månedlige talerstol i Dansk-Kinesisk Forening udgør den eneste i Danmark, hvor en lang række af alsidige og væsentlige temaer vedrørende Kina foredrages på dansk i et åbent forum. På den baggrund er potentialet for at tiltrække endnu flere tilhørere stort. Den store udfordring er at inddrage en endnu større del af dette potentiale. Kinakanalen Kinakanalen har januar 2011 i alt 352 tilmeldte brugere, sidste år var der 297 tilmeldte brugere. Siden 2. januar har Forumup slettet de brugere der ikke har været aktive i 180 dage, så nu er tallet 307. Lene Løgstrup dirigerer stadig de spørgsmål foreningen får stillet over til Kinakanalen. Dels får spørgeren mulighed for at mange kan svare på netop deres spørgsmål, og dels bliver vi andre brugere, der læser spørgsmål og svar, klogere. Der er nu 387 emner mod 275 emner sidste år, med i alt 797 indlæg mod 611 indlæg for et år siden. De ældste indlæg bliver stadig læst. Antallet af visninger stiger på samtlige indlæg måned for måned. 61 af indlæggene har været vist et 4-cifret antal gange og mange mere end 2000 gange. Et indlæg under Historie med et link til en fotoserie, har været vist 5862 gange. De indlæg der har flest kommentarer, bliver vist flest gange. En tråd om hvorfor kinesere tager engelske navne har 18 indlæg, og har været læst 3652 gange. De lukkede fora for bestyrelsen og mødegruppen, som blev oprettet så man kunne bruge dem til intern kommunikation, uden at andre brugere kunne læse med, må vi stadig konstatere kun bliver brugt af Steen og Helle. Ærgerligt! Vi mener at Kinakanalen er et stort uopdyrket område hvor foreningen kunne udbrede viden og meninger om Kina. Endnu engang opfordrer vi bestyrelse, redaktion og mødegruppe til at bruge dette forum. Ved sidste generalforsamling lovede vi at arbejde på at der skulle komme en ny Kinakanal, en ny hjemmeside for foreningen og en side for Kinabladet. Forskellige private forhindringer har gjort at vi ikke har kunnet holde dette løfte. Imidlertid er der jo intet der hindrer at man bruger Kinakanalen som den er, opbygningen er klassisk for et debatforum. Steen Jensen og Helle Willum Jensen er de aktive webmastere. Der ryddes ud i useriøse tilmeldinger, de bliver slettet, som regel ganske få timer efter at de er dukket op. De useriøse tilmeldinger kommer ofte i stimer, her efter jul op til 25 om dagen. Et problem vi deler med alle fora under Forumup. Dansk-Kinesisk forenings gruppe på facebook bruger vi også til at annoncere møder i foreningen. Der kan man også få afløb for mere chattende indlæg end på Kinakanalen. Medlemstal Medlemstallet næsten uforandret i forhold til 2009. Der er en nedgang på 2, men der er 2, der er gået fra medlemskab til bladabonnent. Der er en fornyelse i medlemsskaren på godt 13 %, der er selvfølgelig nogle af de gamle, der falder fra, men udskiftningen sker nok mest i gruppen med studerende, og det er vel meget naturligt. I årets løb er der sendt materiale ud til 43 personer, og det er der kommet 26 medlemskaber ud af. Sekretæren Vi får mange sjove henvendelser i løbet af året. Nogen spørger om forslag til tatovering andre om lån af dragedragt eller lamper. Der er også mange forespørgsler på oversættelser, men afhængigt af omfanget sendes de videre til mere professionelle. Mange skoleelever og studerende spørger om vi kan hjælpe med deres emner og der har været rigtig mange: Herfra min verden går, gennem forskelle mellem Danmark og Kina Etbarnspolitik Hvordan er det at gå i skole i Kina? Projekt menneske og demokrati. Kønsroller i Kina. Kinas kultur gennem historien Vi får også spørgsmål fra folk som ønsker lektiehjælp og nu også fra kinesere som ønsker at yde den hjælp hvis de får dansk retur. En skulle lave bordkort på kinesisk og manglede lige et par navne. Vi får forespørgsler på hvor børn kan lære kinesisk også selvom forældrene ikke er kinesere. Om vi kender nogen som har for mange reklamekuglepenne Og endelig den sidste her som jeg synes var meget hyggelig, må man have dåsemad og rugbrød med ind i Kina. Og desværre er den så ny så jeg ikke ved det endnu. Afslutning Hvorfor er du i Dansk Kinesisk forening, blev jeg spurgt af formanden for Dansk Flygtningehjælp hvor jeg lægger en del af min aktivitet. Hurtigt svar: Fordi jeg er interesseret i Kina. Det affødte en række tanker. Engang i begyndelsen af tresserne da Vietnamkrigen og USA s imperialismen var den grimme del af den vestlige verden, forekom Kina at være alternativet, et land der begyndte forfra med at opbygge en

verden hvor mennesket var menneskets hjælper. Senere kom ønsket: at se og møde landet og mennesker i Kina. For mig blev det en rejse i 1982 med Venskabsforbundet DK. Artiklerne i bladet Danmark-Kina var mest beskrivelser af rejser og personlige oplevelser. Nu kan man næppe åbne en avis, høre orientering i radien eller se nyheder eller læse om verdens økonomiske krise, uden at Kina er med i billedet. Vi får hele tiden opdateret vores viden om Kinas globale rolle og betydning for verdensøkonomien. Hvad betyder det for Dansk Kinesisk Forening? Foreningens formålsparagraf lyder: at være samlingssted for folk med interesse for Kina og at sprede information om Kina. Holder den formulering stadig? Eller skal vi til at ændre på formålet? Nej, det mener jeg ikke. DKF s berettigelse er stadig at være samlingssted for mennesker med interesse for Kina interessen ændrer sig måske, men er stadig det bærende. Men vi skal forstå det at give information på en anden måde. Informationerne skal gå dybere end nyhedsmedierne. Vi skal bringe mere dybdeborende og grundige analyser af forholdene og udviklingen i Kina, både om de fremadrettede og nye forandringer der sker og også om de stadige og store problemer som kineserne slås med i dag. Det kæmpestore land er på mange måder loddet på vægtskålen i verden i dag; hvad der sker i Kina, påvirker hele verden. Visioner for 2011 Kinabladet vil blive en stadig mere væsentlig kilde til viden om Kina, særlig efter at det er blevet tilgængeligt på nettet, ligesom møderækken vil kunne tiltrække flere og flere gennem målrettet annoncering. Det er herigennem at vi vil kunne få flere medlemmer til foreningen som jo er det bærende og økonomiske grundlag for aktiviteterne. Vi skal arbejde for bedre kommunikation og samarbejde med andre foreninger der retter sig til Kina i hele landet, bevare diversiteten, men også samarbejde om det vi er fælles om. Tak for lydhørheden. Der var ingen kommentarer til årsberetningen. Årsberetningen blev godkendt. Punkt 3: Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskabet Regnskabet (og budgettet) blev udleveret på generalforsamlingen og på Lene Løgstrups vegne gennemgået af Else Poulsen. Kommentarer til regnskabet for 2010: Indtægter: Varesalg: Igen godt bogsalg takket være Gudruns energiske indsats. Bogsalget ophører i løbet af 2011. Skoletjeneste: Fra skolekasserne - igen Gudruns indsats. Skoletjenesten er nedlagt Kontingent og abonnement: Ca. 6.000 kr. mere end i 2009. Medlemstallet er næsten uændret siden sidste år (4.kvartals opkrævninger sendes ud samtidig med årets sidste nr.), Beløbets størrelse afhænger af antallet der har betalt før årsskiftet. Tilskud fra fonde m.v.: S.C.Van Fonden har igen i år givet os 40.000 kr. Tilskud fra Bladpuljen: Ordningen med tilskud blev oprettet, da et generelt tilskud til udsendelse af mindre blade bortfaldt for nogle år siden. Ordningen indgår i Finansloven, så den skal vedtages år for år. Renteindtægter Renter af indestående på 2 bankkonti. Vi oprettede i juli 2008 en såkaldt likviditetskonto i Eik Bank, hvor vi fik 3,8 % i rente, den er nu faldet til 0,1 %. Danske Bank: renten på denne konto er 0 %. Udgifter: Mødegruppen: Mange, gode og interessante møder. Selv med udgifter til en foredragsholder fra Esbjerg er der blevet et overskud på 304 kr. Div. Arrangementer: Deltagelse i månefest. Porto, fragt: Porto i almindelighed og bl.a. til udsendelse af materiale (brev, blad, vedtægter og indbetalingskort) til de interesserede, der melder sig via hjemmesiden Hjemmeside, internet, telefon: Hjemmesiden, tilskud til sekretærens telefon og internet og til Gudruns internet. Rejse- og mødeudgifter: Udenbys medlemmers rejse til bestyrelsesmøder og rejser til udenbys møder. Kontorartikler: Indbetalingskort, visitkort. Gaver og blomster: I forbindelse med nogle mærkedage og til æresmedlem Gebyrer bank og giro: Obligatoriske gebyrer Afskrivning på inventar: 25 % afskrivning projektor, computer, mobiltelefon, kaffemaskine og mikroanlæg

Udgifter vedr. Kinabladet: Har formanden redegjort for i sin beretning. Porto ved bladudsendelse: Noget højere end sidste år (portostigning hvert år) Rejser: Rejser i forbindelse med interview Kontingent til foreninger: Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter Status: Varelager: Restbeholdningen af bøger Inventar: Restværdi af diverse inventargenstande Kreditorer: Kinabladet nr. 48 leveret 2010 betalt jan. 2011 Hensættelse til evt. særnummer: Restbeløbet fra tilskuddet fra ØK fonden (2009) Der var ingen kommentarer til årsregnskabet som blev godkendt og bliver offentliggjort i Kinabladet. Punkt 4: Behandling af indkomne forslag Ingen forslag var indkommet. Punkt 5: Arbejdsprogram og budget for det kommende år Bladet Kommende emner (se formandens beretning) Redaktionen har fået henvendelser fra gymnasieelever i forbindelse med projektopgaver om Kina og har givet eleverne svar om hvor det findes i bladene. Redaktionen har tidligere forsøgt samarbejde med Venskabsforbundet DK, men de var ikke interesserede. Redaktionen ønsker at lægge bladet på hjemmesiden, men det trykte blad er meget vigtigt og kvaliteten er bedre på papir end på skærm. Et blad lægges først på nettet, når næste blad er udkommet. Mødegruppen Mødegruppen efterlyser nye medlemmer. Vi savner temaer og især relevante foredragsholdere. Vores kasserer, hvis opgave det er at sælge billetter ved indgangen og bogføre mødegruppens regnskab, ønsker at blive afløst. Kommende møder: tirsdag d. 8. marts: Nokia i Kina "En anstændig virksomhed". Om etik i outsourcende virksomheder. En dokumentarfilm af Thomas Balmés. onsdag d. 13. april: En aften med kinesisk lyrik. Forfatteren Niels Hav fortæller om forfattere og lyrik i Kina og læser op. tirsdag d. 3. maj: Billedhuggeren Pontus Kjerman fortæller om sit værk og sine forbindelser med Kina. Hjemmesiden Hjemmesiden har været besøgt af ca. 30.000 og Kinabladet af ca. 18.000. internettet er en god kommunikationskanal. Kinakanalen Vi har tænkt at fortsætte vort teamwork, Steen og Helle. Vi besøger kanalen dagligt og læser nye indlæg og tjekker nye brugere. Vi forventer at den nuværende tilgang på ca. en til to nyoprettede brugere om ugen vil fortsætte. Som noget nyt vil vi forsøge at sende en "velkomst-mail" til nyoprettede brugere, hvor vi fortæller om vigtigheden af at deltage aktivt, for at forummet skal være levende sted, og ligeledes at man bliver slettet hvis man ikke har besøgt siden i 180 dage. På den måde fornemmer nye, at der er mennesker bag Kinakanalen, håber vi. Budgetter: Else Poulsen gennemgik det udleverede budget. Kommentarer til budgettet: Gudrun: hvor meget kan vores formue tåle at blive reduceret? Hvor længe kan foreningen overleve underskud? Birte: kan der opnås flere fondspenge til særnummeret? Steen: vi får nye medlemmer via annoncer, mødeaktiviteter og uddeling af Kinabladet. Torsten: det er dyrt at købe fotos, kan der etableres en foreningsbank af billeder? Redaktøren: Redaktionen søger at benytte gratis billeder, men det kan ikke altid lade sig gøre. Budgettet blev derefter godkendt uden ændringer.

Punkt 6: Fastsættelse af kontingent for 2011 Kontingentet foreslås uændret, hvilket blev godkendt. Bestyrelsen skal behandle en eventuel forhøjelse til næste år. Punkt 7: Valg af bestyrelse og suppleanter På valg er Ing-Britt Christiansen som ikke genopstiller, Kjeld Allan Larsen og Jette Mechlenburg som genopstiller og blev genvalgt. Pia Sindbjerg og Kirsten Becker Hansen blev nyvalgt til bestyrelsen. Ikke på valg er Steen Jensen, Helle Willum Jensen og Lene Løgstrup som således fortsætter. Ing-Britt Christiansen blev valgt til suppleant. Punkt 8: Valg af revisorer og suppleant Revisor Bjørn Runge og suppleant Steen Petersen blev genvalgt. Punkt 9: Eventuelt Der var intet til dette punkt. Generalforsamlingen sluttede klokken 21.35.