3 Hjælp på vinger Menneskers liv kan miste deres flugt fra det ene øjeblik til det andet. Det er farligt at leve, siger vi med en galgenhumor, der skal holde den tanke på afstand, at ulykken en dag kan ramme os selv, en af vores nære pårørende, en kollega. Katastrofer af et vist omfang husker vi på navn: Scandinavian Star, Estonia, Hafnia-branden... Men navnog talløse er de mindre hændelser, som hver dag efterlader mennesker mærket, og som gør det svært at leve videre som før. Brande, ulykker på arbejdspladsen, bilulykker, togkatastrofer m.v. skaber traditionelt billeder hos os om opbud af udrykningskøretøjer og et efterfølgende beredskab i regi af gips, bårer, operationsbord og rekreation. Men ikke mindst Scandinavian Star- KRISEBEREDSKAB Af redaktør Jørgen Carl Sønnen dør efter en bilulykke. Drengen drukner underen spejderlejr. Kollegaen får skåret fingrene af. Igennem nu fire år har danske privatpersoner og virksomheder kunnet abonnere på Falcks psykologiske beredskab.
4 forliset i 1989 gjorde det åbenbart, at der manglede en mindre uniformeret pendant i form af psykologhjælp. Virksomheder som DSB, Post Danmark og de store banker havde dog allerede forinden om end med knap så dramatiske udgangspunkter etableret et kriseberedskab. Men den 1. maj 1993 meldte Falck sig med en langt bredere ordning, henvendt både til private abonnenter og til private og offentlige virksomheder. Et blåt blink kunne nu også være et varsel om en mulig psykologisk indsats. Landsdækkende netværk - Jeg havde på det tidspunkt drevet egen privat praksis i en del år og var også med i de eksisterende virksomhedsnetværk, fortæller psykolog Birgit Schulz, der fra starten blev kontaktet af Falck og spurgt, om hun ville være med. Hendes erfaringer fra de andre krisenetværk var gode, og da hun netop havde flyttet sin praksis til en anden by og derfor havde plads i kalenderen, tøvede hun ikke med at sige ja. Men ja til hvad? - Det spørgsmål kan besvares på mange måder, men det, man siger ja til, er at indgå et landsdækkende netværk af psykologer, som har påtaget sig en vanskelig, men samtidig fagligt og personligt spændende opgave. Ikke så her og nu -præget, som mange måske forestiller sig, men af en karakter, hvor man ofte føler sig håndgribeligt til stede i virkeligheden. - Vi er nu 46 psykologer, som indgår i ordningen, og tallet stiger i takt med antallet af abonnenter. Hovedparten er private familier, der gennem deres eksisterende Falck-abonnement får dette tilbud. Men ellers er der både større og mindre virksomheder med, ligesom også kommuner og amter abonnerer. Ordningen kan være forskelligt skruet sammen, alt afhængig af abonnentens ønsker og behov. Fælles er det dog, at den, der rekvirerer hjælp, er garanteret kontakt med en psykolog inden for 12 timer, og at der foreligger tilbud om krisehjælp inden for de følgende 24 timer. Enkelte opgaver er hastende eller akutte og kræver hurtig indsats, men hyppigt kommer psykologen senere på banen. Falck-psykologen på åstedet er altså en atypisk situation. Trafikdræbt Mere typisk er en sag, Birgit Schulz blev kaldt ud til for nylig. En 21-årig ung mand var blevet dødeligt kvæstet ved en trafikulykke, og familien blev først nogle dage senere klar over, at de kunne få psykologhjælp. Det skete gennem en opringning til Falck, som da kontaktede Birgit Schulz.
5 - Da jeg kom hjem til familien far, mor og to andre døtre var alle i dybt chok, fortvivlelse, vrede og sorg. Hvad jeg kunne gøre, var ikke at fjerne deres smerte, det gør jeg altid klart, men jeg kunne hjælpe med at tale hændelsen igennem og rede trådene ud. - Den unge mand var blevet erklæret hjernedød, og familien havde skullet tage en pinefuld stilling til organdonation. På det punkt var de ikke enige. Deres indbyrdes konflikt måtte jeg hjælpe dem til at komme igennem. På grund af misforståelser og kommunikationsproblemer følte de en voldsom vrede mod hospitalsafdelingen, og denne vrede var en hindring for, at de kunne bearbejde tabet. Derfor deltog jeg senere i en samtale mellem dem og afdelingens overlæge. Siden gennemførte jeg nogle samtaler med moderen, som havde ønske om at fortsætte og som siden fortsatte terapien på den almindelige sygesikringsaftale. Begge forældre valgte at lytte til mit råd om efterfølgende at gå i en selvhjælpsgruppe. - Jeg havde på det tidspunkt drevet egen privat praksis i en del år og var også med i de eksisterende virksomhedsnetværk, fortæller psykolog Birgit Schulz, der fra starten blev kontaktet af Falck og spurgt, om hun ville være med. Mistede fingrene Birgit Schulz ser selv sin opgave som at skabe struktur i kaos. I en helt anden sag en arbejdsulykke handlede det om at få en gruppe mennesker ud af en låst situation. Ulykken var sket på et slagteri, hvor en medarbejder havde fået skåret tre fingre af på en slagterimaskine. Han selv havde brug for hjælp, men behovet var mindst lige så stort hos de nærmeste kolleger, som arbejdede ved den samme type maskine. - Det var en ulykke, som ikke burde kunne ske, og oven i choket reagerede kollegerne ved at sætte hælene i. De turde ikke gå på arbejde og var rasende, fortæller Birgit Schulz. - Dagen efter tog jeg hen på virksomheden, hvor jeg havde en samtale med gruppen. Deres reaktion viste sig også at dække over usikkerhed med, hvordan de fremover skulle forholde sig til kollegaen. - Nogle dage senere genoptog vi samtalen, men da var den, som ulyk-
6 ken havde ramt, også med. Vi fik talt ulykken igennem, ligesom det blev gjort legitimt at tale åbent om, hvad det betød at mangle fingre, hvordan offeret havde oplevet kollegernes hjælp og deres øvrige reaktioner. Der blev løst op, og alle kunne komme videre. Vibrationer Ved større ulykker består udfordringen ofte i at skabe sig et overblik. Det er sjældent, Birgit Schulz er ude på selve ulykkesstedet, men det er sket et par gange: Og da er det lige før jeg beder de højere magter hjælpe mig. - Men så kommer ad uransaglige veje det lærte og erfaringen op i én. Man husker, fordi man skal huske, og får sagt: Ingen forlader stedet. Så fungerer det, om man så står midt om natten ude på en stubmark og med hundrede forvirrede og ulykkelige mennesker omkring én, forklarer Birgit Schulz med henvisning til udrykningen til en spejderlejr forrige år, hvor et af børnene var druknet. Udfordringer af den slags er en vigtig del af Falck-opgavernes anderledeshed, men i lige så høj grad den belastning, som de samme opgaver øver. En eller to opgaver om måneden er, hvad man kan klare, hvis man skal nå at lade op. Og efter en tung opgave har Birgit Schulz brug for at puste ud. - Jeg er glad for min køkkenhave og min spade, jeg må altså ud at grave oven på en svær opgave. Ro har jeg også brug for, noget stille musik. Og så kender jeg nogen, jeg kan læsse af på. Ude på opgaven har jeg mødt mennesker, der vibrerede oven på en voldsom hændelse. Selv kan jeg også vibrere, når det hele er overstået. - Heldigvis er det en del af Falckkonceptet, at psykologerne inden for samme område danner et netværk. Vi bruger hinanden meget, både for at læsse af og for at styrke samarbejdet. Det sidste er også godt, for det sker af og til, at vi må være to psykologer på én og samme opgave. Desuden er der tilbud om efteruddannelse med undervisere udefra. Dermed bringes samarbejde og indsigt op på et meget højt fagligt niveau. En aftale Falck-arbejdet er et kriseberedskab, og Birgit Schulz lægger fortsat sin hovedindsats i sin praksis i Silkeborg. Hun synes, de to ting går godt i spænd, og at hun kan bruge erfaringen fra det ene felt på det andet. Når hun bliver bippet fra Falck, er det ikke ensbetydende med, at hun siger ja til opgaven. Hun prioriterer Falck-arbejdet højt, men der kan være andre hensyn. - Kan jeg ikke flytte aftaler med klienter i min praksis, må jeg sige nej. Eller hvis jeg kan se, at jeg ikke vil have tid til at lave en ordentlig opfølgning. Der skal jo ikke kun være plads til at rykke ud, men også til samtaler i den følgende tid. Føler jeg, at jeg mangler overskud, så dur det heller ikke. Men som regel bliver det et ja og næsten altid, når opgaven ligger i mit eget amt. - Som psykologarbejde er det uhyre tilfredsstillende. Det er fleksibelt, der er metodefrihed, det er udfor-
7 drende. Og så er der en meget synlig virkning af ens indsats. På en ganske anden front har Birgit Schulz ydet en betydningsfuld Falckindsats, nemlig ved at være forhandler af den aftale, DP sidste efterår indgik med Falck om honorering af psykologarbejdet. - Jeg er meget glad for aftalen, som giver en meget reel nogle ville sige gunstig betaling for psykologydelsen. Men der er bestemt ikke tale om, at vi skal spinde guld på ordningen. Snarere, at taksten er høj nok til, at vi ikke behøver gøre os økonomiske overvejelser, inden vi påtager os en given opgave. - Når vi er ude, står vi over for mennesker med et akut behov for hjælp. Der yder vi, hvad vi kan, fuldt og helt. Og dér er ikke plads til andre tanker end dem, der følger af situationens alvor. FALCK-AFTALEN Den 15. oktober 1996 indgik Falck A/S og Dansk Psykolog Forening en honoraraftale, som omfatter personer tilknyttet psykolognetværket. Aftalen indebærer en timehonorering på 575 kroner hverdage kl. 8-18. Til satsen lægges 50 procent kl. 18-22 og 100 procent kl. 22-8. Lørdag, søndag og helligdag gælder +100 procent-satsen uanset tidspunkt. Ved hastesager (reaktionstid 4-12 timer) tillægges 1.000 kroner, ved akutsager (reaktionstid 0-4 timer) 2.500 kroner. Der betales for transporttid efter DP s vejledende minimumssats samt en kilometertakst på 2,33 kroner.