NYHEDSBREV FRA HERLUFSHOLM ALUMNI August 2008 HILSEN FRA HEIS Kære Gammelherlovianer. Det er nu tredje Alumni-nyhedsbrev, vi udsender, og interessen har været overvældende. 1600 Gammelherlovianere har tilmeldt sig nyhedsbrevet, og der kommer løbende flere tilmeldinger til. Bl.a. fik vi en del tilmeldinger ved sidste jubilæumsstævne, hvor rigtig mange Gammelherlovianere var mødt op for at gense skolen og de gamle klassekammerater. Herlufsholm Skole står heldigvis ikke stille, og derfor er det spændende at fortælle om skolen til jer, som har været en del af skolen og måske engang imellem tænker tilbage på netop den tid i jeres liv. I foråret har vi været i gang med en visionsdebat, som i efteråret skal udmøntes i en ny vision for skolen. Det er nu 11 år siden, vi sidst udarbejdede skolens målsætninger, og i den tid har Herlufsholm gennemgået en stor udvikling, så nu er der behov for at genoptage arbejdet. Denne gang har vi valgt at inddrage langt flere personer i debatten: Alle ansatte, elever, ledelse, forældre samt en række eksterne interessenter. Formålet er at få så mange input som overhovedet muligt og at se skolens fremtid fra så mange vinkler som muligt. Jeg glæder mig til i februar-nyhedsbrevet at kunne løfte sløret for, hvad vi er kommet frem til. Jeg ser også frem til færdiggørelsen af vores nye elevgård - Bodilgården, som vi skrev om i sidste nyhedsbrev. Byggeriet er nået rigtigt langt, og vi glæder os til at kunne tage elevgården i brug i det nye år. I dette nyhedsbrev har vi valgt at sætte fokus på Anders Agger, manden bag den tvdokumentar om Herlufsholm Skole, som blev sendt på DR i 2005. En del af jer har sikkert set nogle af afsnittene, og I får her lejlighed til at høre historien om dokumentarens tilblivelse. Jeg kan varmt anbefale filmen til dem af jer, der endnu ikke har set den. Gennem samarbejdet med Anders Agger fik jeg stor respekt for hans evne til at lave vedkommende personskildringer og ikke mindst for filmholdets evne til at indfange Herlufsholms skønhed. Dokumentaren kan ses via det link, der følger efter artiklen om Anders Agger. Endvidere er det en stor fornøjelse at kunne fortælle om to store fritidsprojekter, som er blevet skudt rigtig godt i gang. Det drejer sig om hhv. Grønt flag Grøn skole og Duke of Edinburgh -programmet. Begge er initiativer, som bæres af ildsjæle blandt lærerne, og som eleverne har taget rigtig godt imod. Jeg anser det for centralt, at 1/7
Herlufsholm Skole netop qua sin kostskoleafdeling bestræber sig på at præge og udvikle eleverne - også i deres fritid. Endelig skal jeg minde om årets fugleskydning, hvor det altid er en fornøjelse at møde Gammelherlovianere. Fugleskydningen finder sted lørdag d. 23. august 2008, og alle Gammelherlovianere er velkomne fra kl. 9.00, hvor procession og fugleskydningsmarch som sædvanlig vil markere en festlig start på Fugleskydningen. Med venlig hilsen Heis ARTIKLER I DETTE NYHEDSBREV: Manden bag Herlufsholm dokumentaren interview med journalist Anders Agger S. 3 Et grønt Herlufsholm om projekt Grønt flag grøn skole S. 5 Duke of Edinburgh er kommet for at blive om startskuddet på Herlufsholm Skoles nye satsning - S. 6 2/7
MANDEN BAG HERLUFSHOLM-DOKUMENTAREN INTERVIEW MED JOURNALIST ANDERS AGGER Lige der, hvor Harry Potter møder Døde Poeters Klub. Lige der, hvor man siger opdragelse og elite uden at sige undskyld. Lige der ligger Herlufsholm kostskole, lidt uden for Næstved og alligevel lysår væk fra Danmark. Sådan indleder Anders Agger sin dokumentarserie om Herlufsholm; med sin karakteristiske stemme og sit poetiske sprog. Dokumentarserien om Herlufsholm har været en af DRs helt store dokumentarsucceser. Da den blev vist første gang i efteråret 2005, var der op mod 800.000 seere, og den er siden blevet genudsendt et par gange. Serien var ellers nær aldrig blevet til noget; for det var ikke så nemt at få lov til at komme ind bag klostermurene. I omtrent et års tid ringede Anders Agger hver uge til rektor Klaus E. Jakobsen for at overbevise ham om projektet, og hver gang svarede rektor blankt nej. Vendepunktet for Anders Aggers og rektors efterhånden rituelle ugentlige samtaler blev, da rektor så Anders Aggers dokumentar 3.Z (et personligt portræt af Anders Aggers egen klasses genforening). Derefter var rektor parat til at mødes med Anders Agger og tale mere om projektet. Efter mit første møde med Klaus, blev det til i hvert fald 7-8 møder, hvor han samlede stadig flere ledelses- og stabsfolk omkring sig, inden jeg fik et ja til projektet. Jeg husker især et møde, som fandt sted i Amaliegade, hvor jeg var inviteret til noget nær forhør hos daværende forstander Søren Haslund Christensen. Her fik min redaktionschef og jeg klar besked om, at journalister blot er en flok dumme socialdemokrater og dovne hunde og hvis vi så meget som krummede et eneste hår på Herlufsholms omdømme, så ville han personligt beskære vores ædlere dele med en manchetkniv. Anders Agger blev dog ikke skræmt væk og ledelsen i dokumentarafdelingen i DR jublede. DR og Herlufsholm Skole underskrev en samarbejdsaftale, der bl.a. beskrev, at målet med dokumentaren skulle være at skildre skolen på godt og ondt alene ud fra det, Anders Agger rent faktisk oplevede på skolen, og ikke ud fra de fordomme, han eventuelt måtte medbringe. Dokumentaren skulle bl.a. følge det første skoleår for drengene Hans, Frantz og Kasper, som alle skulle starte som kostelever i 6. klasse, og hvis forældre kom fra hhv. Californien, Jylland og Hong Kong. Blot 3 dage inde i de første optagelser kom Klaus og jeg til at krydse klinger om samarbejdet. Jeg var midt i en meget følsom interviewsituation i Festsalen med drengen Casper. Casper var blot et par dage inden blevet afleveret af sine forældre på skolen og talte ikke et ord dansk. Lige der kommer Klaus stormende ind i lokale, og forlangte at tale med mig med det samme. Klaus havde opdaget, at jeg havde filmet et sted, vi ikke på forhånd havde aftalt, og det ville han ikke finde sig i. Det møde, vi havde på gangen uden for festsalen den dag, bliver helt afgørende for vores videre samarbejde. Vi råbte begge med meget store bogstaver, men kom i sidste ende en hel del nærmere hinanden. Klaus indså, at han blev nødt til at give mig et vist råderum til at optage, hvad jeg så; men jeg måtte også indse, at Klaus ønske om kontrol over min færden primært kom af et ønske om at skærme sine elever og sikre dem mod udnyttelse. 3/7
Det var i det hele taget vigtigt for Klaus, at dokumentaren viste et nuanceret billede af Herlufsholm og bl.a. fortalte, at Herlufsholm også har plads til begavelser, som ikke nødvendigvis er født med en sølvske i munden. Bl.a. derfor præsenterer dokumentaren elever med meget forskellig baggrund. Det var også vigtigt for mig at få f.eks. historien om Emil med. Emil, der havde gået på engelsk kostskole, siden han var 7 år, og derfor havde det svært med visse ting. I første omgang var Klaus imod, men det viste sig, at Emil havde behov for, at fortælle sin historie, og derfor kom den med. Herlufsholmdokumentaren blev for alvor Anders Aggers gennembrud ud i dokumentar-genren, og dokumentaren blev tilmed kåret til Årets dokumentarserie i 2005 ved årets tv-festival (dansk fjernsyns Bodil-fest). På mange måder er Herlufsholm blevet mit kors og den dokumentarfilm, som jeg får flest spørgsmål til. Oftest bliver jeg spurgt, hvorvidt mit billede af Herlufsholm nu også afspejler det faktiske Herlufsholm. Mit svar er altid, at dokumentaren i høj grad afspejler min personlige oplevelse af stede, og ikke mindst gengiver de stemninger, der greb mig, da jeg var der. Jeg kan godt forstå, at nogle synes, at vinklingen med at følge de 3 små drenge kan synes unuanceret, når de reelt var de eneste drenge på skolen, der var så unge. Men vi har ikke fortalt en historie, som ikke var der, og jeg ved, at ikke mindst nogle lærere syntes, at det var væsentligt at få den del af livet på Herlufsholm frem i lyset. Når Herlufsholm Skole overhovedet havde Anders Aggers interesse, skyldtes det, at han som barn i Juelsminde kendte nogle børn, som gik på Herlufsholm, og at han dengang blev fascineret af den verden, de kunne fortælle om. Før Anders Agger lavede dokumentaren om Herlufsholm, var han dog meget skeptisk over for hele kostskolekonceptet. Nu er hans skepsis på mange områder vendt til begejstring. Jeg oplever Herlufsholm som et unikt stykke skolehistorie, hvor man formår at koble 1565 med moderne skolereformer. Der er en utrolig sameksistens af sarkofager og elever, der går på Crazy Daisy. Især er jeg begejstret for, at man på Herlufsholm kigger mere ud i verden for at få inspiration, end man stirrer sig blind på egen navle. Her anerkender man som noget helt naturligt, at Danmark er en del af en større helhed. Anders Aggers seneste dokumentar er serien Og det var Danmark.., hvor han forsøger at indkredse danskheden. Interessen for netop det emne blev bl.a. vakt under optagelsen af Herlufsholm-dokumentaren og mødet med de mange udlandsdanskere, som sender deres børn på Herlufsholm. Det har overrasket mig, hvor danske udlandsdanskerne faktisk er samtidig med, at de kan være fuldt integreret i et nyt land og i familien tale flere forskellige sprog sammen. Og så synes jeg, det var interessant at undersøge, hvad der driver udlandsdanskerne. Jeg havde forventet, at udlandsdanskerne især ville pege på janteloven som noget særligt dansk og som deres motivation for at rejse væk. Men det slog mig, at langt de fleste i stedet pegede på danskernes selvtilstrækkelighed og selvforståelsen af at være de bedste i verden som det begrænsende. Det, jeg bed mærke i såvel blandt forældrene på Herlufsholm som de mennesker, jeg har interviewet i min seneste dokumentar, var, at udlandsdanskerne i høj grad holder fast i en række af de værdier, de har med fra deres opvækst i Danmark, og som de oplever ikke er særlig udbredte, der hvor de rejser til. Det er f.eks. den frie 4/7
omgangstone, accepten af uenighed såvel i private relationer som faglige, ligeværdighed uanset position i samfundet og køn. Det er formentlig også nogle af disse værdier, som får forældrene til at sende deres børn til Herlufsholm. Anders Agger arbejder fortsat i DR, i øjeblikket som leder for en række dokumentarproduktioner, men han håber snart selv at lave en ny dokumentar. Han har heller ikke helt lagt Herlufsholm på hylden, men drømmer om en dag at vende tilbage til de personer, han mødte på Herlufsholm for at skildre hvad der siden er hændt dem. Anders Aggers dokumentar om Herlufsholm kan ses i Alumnis filmarkiv: www.herlufsholm.dk/alumni/filmarkiv.htm Har du lyst til at se Anders Aggers seneste dokumentarserie Og det var Danmark.. kan du her finde links til DRs dokumentsider: www.herlufsholm.dk/diverse/ogdetvardanmarkweb.htm ET GRØNT HERLUFSHOLM Herlufsholm Skole er kommet med i et landsdækkende program for bæredygtig udvikling, kaldet Grønt flag Grøn skole projektet. De elever, som er aktive i programmet, arbejder med at give alle elever på skolen en mere grøn adfærd. I første omgang forsøger de at præge elevernes vandforbrug og omgang med affald, bl.a. igennem indsamling af brugt papir. Projektet er en stor succes, og de involverede elever er glade for at kunne gøre en forskel. Senest deltog ca. 50 elever i en landsdækkende affaldsindsamling arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening (se billede). Udstyret med store affaldssække, handsker og sikkerhedsveste gik eleverne rundt i skovene omkring Herlufsholm og samlede affald op. På bare to timer blev der indsamlet 205 kilo affald og 173 dåser. Eleverne var overraskede over, hvor meget affald der lå smidt i skovene, men glade 5/7
for at se, at deres arbejde gjorde en synlig forskel. Blandt de mere finurlige affaldsfund var et gipsaftryk af et tandsæt, en fyldt flaske vodka og en skrællet scooter. I Danmark er det friluftsrådet, som udbyder programmet Grønt flag Grøn skole, men programmet er også en del af det internationale miljøundervisningsprogram Eco- Schools. Man kan læse mere om Grønt flag Grøn skole projektet på www.groentflag.dk DUKE OF EDINBURGH ER KOMMET FOR AT BLIVE Som den første skole i Danmark kan Herlufsholm Skole nu tilbyde alle elever fra 8. klasse til 3.g. at deltage i det internationalt anerkendte Duke of Edinburgh-program. Programmet giver eleverne mulighed for at udfordre og udvikle sig selv inden for disciplinerne sport, service (hjælpsomhed), skills (evner) og ekspedition (overlevelsestur). På pionerbasis blev programmet startet sidste år, og de første to elever har nu gennemført programmet på bronzeniveau. Den første ekspedition blev gennemført af fire 8. klasses elever, som på turen tilbagelagde ca. 30 km med fuld oppakning og overnatning i bivuak. Den anden ekspedition blev gennemført af en gruppe drenge i 2.g (se billede), der sejlede i Kajak fra Næstved til Vordingborg og overnattede i bivuak på den tidligere flyvestation Avnø. Inden turen blev eleverne undervist i førstehjælp og basal viden om overlevelse i det fri af deres aktivitetsleder. På selve turen var der tilknyttet en assessor, som kontrollerede at eleverne deltog aktivt, arbejdede som et team og løste de udfordringer, de mødte, tilfredsstillende. Ud over ekspeditionerne skal eleverne naturligvis også gennemføre de øvrige discipliner. I disciplinen service har nogle elever f.eks. været tutorer eller deltaget i projekter som SOS-børnebyer eller Grønt flag Grøn skole. Af tillærte skills har en elev lært at spille violin, mens andre har tillært sig færdigheder i billedkunst. Endelig har eleverne skullet deltage aktivt og samtidig udvikle sig inden for en selvvalgt sportsgren. Det er målet, at så mange elever som muligt kommer til at deltage i programmet som en naturlig forlængelse af skolens bestræbelser på at udvikle eleverne, ikke bare fagligt, men i høj grad personligt. Duke of Edinburgh-programmet kan følges på hhv. bronze-, sølv- og guld-niveau, hvilket bl.a. har at gøre med elevens alder. Den primære belønning er glæden ved at udfordre sig selv på de forskellige aktiviteter, men derudover får eleverne også et diplom (som bl.a. kan bruges, hvis eleven søger ind på en international skole eller videregående uddannelse), the international award badge, og ikke mindst får de Herlufsholm Skoles Trolleskjold. Til den første ekspedition fik skolen stor hjælp fra to forældre, hvor den ene beredvilligt stillede sin skov til rådighed for ekspeditionen, mens den anden stillede sig 6/7
selv til rådighed som assessor. For at kunne tilbyde eleverne en tilfredsstillende gennemførsel af de forskellige discipliner i programmet, kræver det, at skolen finder frem til de rette ekspertiser og ikke mindst faciliteter. Det er derfor skolens håb, at vi i forældregruppen og måske også blandt nogle Gammelherlovianere vil kunne finde nogle af disse ressourcer. F.eks. inden for disciplinen skills har skolen brug for at kunne trække på eksperter inden for en bred vifte af områder. Det kunne være alt lige fra eksperter i skak, kinesisk, madlavning, syning eller lign. Ligeledes vil ekspeditionerne være et område, hvor vi har brug for hjælp til alt lige fra gode idéer, adgang til skov/mark eller en person, som gerne vil stå i spidsen for afholdelsen. Hvis du har nogle ressourcer eller kompetencer, som du gerne stiller til rådighed for skolen, så er du meget velkommen til at kontakte skolens fritidsinspektør Jacob Normann (ansvarlig for Duke of Edinburgh-programmet). Kontaktinfo.: E-mail: jno@herlufsholm.dk eller tlf.: 21 75 66 06. Filosofien bag Duke of Edinburgh-programmet Enhver elev er et selvstændigt individ. Guidet af en voksen skal eleven tilskyndes til at reflektere over egne interesser, evner og ambitioner og derefter give sig selv udfordringer inden for de fire discipliner. Det er vigtigt, at disse udfordringer har det rette niveau, ikke for let og ikke for svært. Den enkelte elev konkurrerer med sig selv, og eleven skal give sig selv udfordringer, som er personligt udviklende. Samtidig skal eleven være i stand til at erkende andre menneskers behov og være parat til at hjælpe. Næste nyhedsbrev kommer i februar 2009 tilmelding kan ske ved at sende en mail til alumni@herlufsholm.dk indeholdende navn og årgang. Redaktør: Louise Heiberg Lund, Kommunikationsleder på Herlufsholm Skole. Herlufsholm Skole og Gods Att.: Herlufsholm Alumni Herlufsholm Allé 170 4700 Næstved E-mail: alumni@herlufsholm.dk Web: www.herlufsholm.dk/alumni 7/7