Klima og Grøn Strøm Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD
Klima og Grøn Strøm Notatet er udarbejdet af Det Økologiske Råd Forfatter: Søren Dyck-Madsen ISBN: 87-92044 - 37-9 Udgivet elektronisk august 2009 2
Baggrund for dette notat I 2003 blev det danske elmarked liberaliseret, og alle danskere kan i dag frit vælge hvilken leverandør de vil købe deres el hos. Da der er ganske lille forskel på priserne på el fra de forskellige selskaber, og da energiafgifterne har større betydning for prisen til husholdninger, så kan det være svært at finde begrundelse for at vælge det ene el-handelsselskab frem for det andet. Samtidig er der en stigende bevidsthed omkring klimaproblemet og grønne handlinger. Det har betydet, at en lang række danske elhandelsselskaber har markedsført deres strømprodukt som grønt for at appellere til kundernes grønne hjerte. Formålet med dette notat er at hjælpe danske forbrugere til at gennemskue valgmulighederne i forhold til at fremme en mere klimavenlig elproduktion. Samt at synliggøre hvilke muligheder forbrugerne i øvrigt har for via reduktion af deres elforbrug eller investering i VE at medvirke til en samlet klimaindsats. Endvidere vil vi give baggrunden og betingelserne for fremkomsten af et marked for alternative strømprodukter. Det mest annoncerede produkt, såkaldt Grøn Strøm fra eksisterende vedvarende energi såsom vind eller vandkraft har ingen ekstra effekt for klimaet. Markedsføringen af dette produkt forleder kunderne til at tro, at de gør ekstra godt for klimaet ved netop at vælge dette produkt. Dette gælder både privatkunder, virksomheder, kommuner og statslige organisationer m.fl. Denne markedsføring nærmer sig bevidst vildledning. Men enkelte strømprodukter gør en reel forskel og kan anbefales.. Vi gennemgår og kommenterer således de mange forskellige tilbud på Grøn Strøm, som findes på det danske marked. Anbefalinger fra Det Økologiske Råd: 1. Sørg for at spare så meget som muligt på strøm og anden energi 2. Køb strømprodukter, som samtidig fjerner udledningsrettigheder fra EU s kvotemarked og annuller selv yderligere 3. Invester personligt i ny vedvarende energiproduktion, som egen solvarme eller solceller eller vindmølleandele 4. Køb strømprodukter, som samtidig betaler til opførelse af ny vedvarende energi svarende til en del af dit strømkøb. Jo mere betaling, jo bedre. 5. Køb af Grøn Strøm fra eksisterende vindmøller og vandkraft har ingen effekt har på klimaet og derfor er betegnelsen med til at vildlede forbrugeren. Undlad at købe disse produkter 3
De fleste nuværende tilbud om Grøn Strøm må betragtes som fup Grøn strøm markedsføres af mange el-handelsselskaber som et særligt klimavenligt produkt. Disse el-handelsselskaber ved godt, at hvis Grøn Strøm kommer fra eksisterende vedvarende energianlæg som vandkraft og vindkraft, har det ingen direkte klimavirkning. Derfor må det betegnes som fup. Derimod er der kun meget få kunder, som ved dette. Det gælder private forbrugere, virksomheder, kommuner og statslige organisationer. Det lokker kunderne til at betale en overpris for Grøn Strøm, som ingen virkning har, og det lokker endda ellers seriøse virksomheder, kommuner og enkelte statslige institutioner til ligefrem at prale med, at deres køb af Grøn strøm sparer klimaet for CO 2. Da dette er lodret forkert bringes disse kunder i en uheldig situation, hvor de bliver meget sårbare over for afsløringer af, at deres klimaindsats med køb af såkaldt Grøn Strøm bygger på et falsk grundlag og kan afsløres som betydeligt misvisende. Udbygningen med vedvarende energi er nemlig politisk bestemt. Ved seneste opgørelse (2008) kommer ca. 28 pct. af den danske elproduktion fra vedvarende energikilder, hovedparten fra vindmøller. Denne mængde forventes at skulle stige til 50 % i 2020. mens kun 1,5 pct. af det danske elforbrug i dag sælges via efterspørgsel efter Grøn Strøm. Produktionen af vedvarende energi er altså langt større end efterspørgslen på såkaldt Grøn Strøm. Den danske efterspørgsel efter såkaldt Grøn Strøm fra eksisterende vedvarende energianlæg har således ingen virkning for udbygningen af VE og ingen klimaeffekt, så længe den ligger under den faktiske produktion. Og selv om efterspørgslen efter Grøn Strøm uventet skulle stige så enormt meget, at det ville overstige produktionen, vil det stadig kun være den lille del af Grøn Strøm, som vil overstige produktionen, som vil kunne medføre et behov for udbygning. Og det er endda ikke sikkert - hvis den Grønne Strøm så købes fra eksisterende VE-produktion i udlandet. Salget af Grøn Strøm, især til virksomheder og andre større kunder, gavner derimod el-handelsselskabernes og el-producenternes kasser, da de får en overpris for denne strøm, samtidig med at de allerede én gang har fået tilskud. Problemet er størst ved køb af Grøn Strøm med certifikater fra norsk vandkraft, som nogle af de danske el-handelsselskaber markedsfører. Vandkraft er den billigste type af Grøn Strøm, men også totalt virkningsløs i forhold til at mindske udledningen af drivhusgasser. Årsagen er, at den norske vandkraft-kapacitet er fuldt udbygget og i gennemsnit leverer over halvdelen af den producerede strøm i Norden. Derfor kan en stigende efterspørgsel på norske vandkraftcertifikater ikke medføre en stigende produktion af strøm fra vandkraftværker. De kunder, der køber denne strøm, betaler således en merpris uden at gavne klimaet, hverken nu eller på sigt. Lidt flere el-handelsselskaber tilbyder som alternativ til eksisterende vandkraft, at forbrugerne kan købe Grøn Strøm fra allerede opført dansk vindkraft. Dette medfører heller ingen udbygning af den vedvarende energi. Enkelte el-handelsselskaber skriver dog, at de kun køber Grøn Strøm fra små producenter for herved at støtte dem økonomisk. Købet har stadig ingen klimaeffekt, men kan ses som udtryk for at man hellere vil lægge sine strømpenge hos en lille vindmølleejer end hos et stort selskab, som også producerer masser af kulstrøm. Flere leverandører siger, at når nu kunderne vil have grøn strøm, så vil vi da gerne levere det. Men den holder ikke. Forbrugerne ønsker 4
faktisk at gøre en forskel, men el-handelsselskaberne tilbageholder alt for ofte deres viden om, at udstedelse af certifikater på køb af strøm fra eksisterende vindmøller eller vandkraft ikke har nogen som helst klimaeffekt. Ikke en eneste elektron bliver nemlig produceret anderledes af den grund hele ekstrabetalingen går til forøgelse af selskabets overskud. Når det gælder privatkunder, går en stor del dog til administration - til udstedelse af certifikat men det gavner stadig ikke klimaet. Behov for definition af begrebet Grøn Strøm I princippet kan Grøn Strøm kun produceres, men ikke forbruges, idet den strøm, som kommer ud af stikkontakten altid vil være en blanding af de forskellige strømproduktioner, som leveres gennem el-nettet. Man kan dog opnå en miljøeffekt gennem anvendelsen af forbrugerens merpris. De to typer strøm-produkter, som har en effekt på det danske marked, bygger således på øremærkning af ekstrabetaling for strømmen, enten til investering i opstilling af ny VE eller til at opkøbe kvoter på EU s kvotemarked og annullere denne udledningsrettighed. De to produkttyper vil vi betegne som hhv. VE-investerings-strøm og Kvote-annullerings-strøm Det bedste bud på en definition af Grøn Strøm kom fra EU- Parlamentet i forhandlingerne om EU s direktiv om 20 % VE. Parlamentet foreslog, at Grøn Strøm kun må anvendes for strømprodukter, som minimum får al strømmen fra certificeret ny VE, og 33 % af denne strøm skal være ustøttet og komme oven i (additionelt til) de statslige forpligtelser om udbygninger med VE. For at fortsat at holde muligheden åben for at borgerne kunne gøre en ekstra indsats foreslog Parlamentet desuden, at hvis man opførte nye vedvarende energi anlæg uden at modtage støtte fra staten hertil, så skulle denne VE tælle ekstra ud over Statens forpligtelse. Den endelige udformning af direktivet umuliggjorde dog definitionen, da selv ustøttet VE blev talt med i opfyldelsen af landenes forpligtelser og derved ikke kunne blive additionel. Men det er stadig den bedste definition, som vi har set. De fleste produkter, som el-handelsselskaberne markedsfører som Grøn Strøm er således langt fra den definition af Grøn Strøm med ekstra effekt, som EU-Parlamentet foreslog. 5
Vurdering af strømprodukter på det danske marked Hvis en forbruger indgår aftale om at aftage et særligt kvalitetsprodukt og betaler ekstra for dette produkt, må det forventes at forbrugeren gør dette for at gøre en faktisk forskel. I tabellen nedenfor viser vi dels handlinger, som forbrugere kan foretage, dels strømprodukter på det danske marked, og vi angiver den faktiske effekt heraf. Vi opstiller i prioriteret rækkefølgen med de bedste handlinger/ strømprodukter øverst og de dårligste nederst. Produkt/handling Beskrivelse Effektvurdering Markedsføres af Energibesparelser CO 2 Neutral Kvote Energi CO 2 Balance Personlig / virksomhed investering i VEproduktion Up-front vindenergi Energibesparelser kan foretages uden kobling til strømkøb. Energisparehjælp sammen med strømkøb er ikke et egentligt strømprodukt. Men flere selskaber tilbyder f.eks. energirådgivning, elspareskinner eller lavenergipærer i forbindelse med køb af strøm Almindelig strøm, hvor der destrueres kvoter i EU s kvotesystem svarende til 100 % af den CO 2 udledning, der er knyttet til ens strømforbrug Forbrugeren kan selv investere i produktion af vedvarende energi f.eks. svarende til eget el-forbrug og evt. eget varmeforbrug m.v. Binding af køb af strømkøb i f.eks. 10 år med overbetaling på 14 øre pr. kwh, mod at el-handelsselskabet foranlediger investering i ny VE og køber strømmen herfra Energibesparelser nedsætter ikke udledningen af CO 2 her og nu, men muliggør skrappere reduktionskrav i fremtiden. Energibesparelser gør det lettere at nå de danske VE mål i 2020 og er altid en rigtig god ide. Samtidig er der klart bedst privat økonomi for husholdninger i at spare på strømmen hele 2 kr. pr. ikke forbrugt kwh er sparet. Også for erhverv er sparepotentialet stort og ofte tjenes der penge på at spare. Forbrugeren sikres, at al der fjernes en CO 2 udledning svarende til ens strømforbrug et eller andet sted i energisystemet. En fjernet kvote betyder reduceret samlet udledning. Hvis der er overskud af kvoter i perioden 2008 12 vil reduktionen ske senere (senest 2020), idet uforbrugte kvoter kan overfør es fra periode 1 til periode 2 (fra 2013). Egen investering i vedvarende energi, som f.eks. køb af andele i vindkraft eller opsætning af solcelleanlæg vil føde mere vedvarende energi ind i det samlede el-system. Og for det meste vil investeringen give positive indtægter. Ekstra udbygning af vedvarende energi vil tælle med i Statens forpligtelse og således fremrykke tidspunktet for denne udbygning, men ikke medføre udbygning udover det allerede pålagte danske mål via EU s 20 % VE direktiv. Ved betaling af overpris og binding i 10 år giver kunden et sikkert investeringsgrundlag for ny VE. Herved bliver hele kundens indbetaling ikke kun overprisen brugt til køb af strøm fra nyopstillet VE. Investeringen vil betyde en fremrykning af den danske stats forpligtelse til at opnå 30 % energi fra VE i 2020 i Danmark Egne initiativer og som mere eller mindre omfattende sidetilbud fra mange el-handelsselskaber Modstrøm Natur Energi Energi Midt DONG Personligt initiativ Ingen markedsfører dette produkt i dag 6
Ren Energi Plus Individuel annullering af CO 2 kvoter Køb en Klimapakke Køb af strøm fra eksisterende VE med oprindelsesbevis, som Grøn Strøm suppleret med yderligere indbetaling af 14 øre pr. kwh til en pulje hos Natur Energi, som skal investere disse penge i ny vedvarende energi. Køb og destruktion af kvoter i EU s kvotehandelssystem eller fra CDM - projekter kan foretages via forskellige udbydere. Udstedelse af oprindelsesgaranti fra eksisterende VE flytter ingen ting i den virkelige verden, men den supplerende indbetaling af 14 øre pr kwh vil når den udmøntes i faktisk investering i ny vedvarende energi betyde en fremrykning af den danske stats forpligtelse til at opnå 30 % energi fra VE i 2020. Overprisen svarer ved et forbrug på årligt 3000 kwh til, hvis man investerede i én ny vindmølleandel ca. hvert tiende år. Ved at købe og destruere kvoter sikrer forbrugeren sig, at en CO 2 -udledningsret svarende til eget elforbrug fjernes et eller andet sted i energisystemet. Der fjernes typisk 1 ton for hvert bevis, som annulleres. Hvis der er overskud af kvoter i perioden 2008 12 vil reduktionen ske senere (senest i 2020), da uforbrugte kvoter kan overføres fra periode 1 til periode 2 fra 2013-2020. Natur Energi Personligt initiativ Nord Jysk Elhandel Lokal Energi Køb af CO 2 kvoter Nødstrøm Ren Energi CO2 reduceret Køb af strøm fra eksisterende VE med oprindelsesbevis, som Grøn Strøm suppleret med yderligere indbetaling af 3,75 øre pr. kwh til pulje hos Natur Energi, som investerer disse penge i ny vedvarende energi suppleret med en donation på 8 % af din el-regning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for tilpasning i u-lande til klimaforandringerne Køb af strøm med oprindelsesbevis, som Grøn Strøm suppleret med yderligere indbetaling af 3,75 øre pr. kwh til en pulje hos Natur Energi, som skal investere disse penge i ny vedvarende energi Almindelig strøm suppleret af annullering af 25 % af elforbrugets klimavirkning ved køb og destruktion af 25 % kvoter i EU s kvotehandelssystem Udstedelse af oprindelsesgaranti fra eksisterende VE flytter ingen ting i den virkelige verden, men den supplerende indbetaling af 3,75 øre vil, når den udmøntes i faktisk investering i ny vedvarende energi, betyde en fremrykning af den danske stats forpligtelse til at opnå 30 % energi fra VE i 2020. Herudover fås en lille, men positiv effekt fra de 8 % pr kwh, som investeres i projekter til tilpasning til klimaforandringerne i u-lande, som Folkekirkens Nødhjælp vælger at investere i. Som ovenfor, blot uden tilskuddet til klimatilpasning Ved køb af dette produkt sikres forbrugeren, at CO 2 udledning svarende til 25 % af eget elforbrug fjernes et eller andet sted i energisystemet, da en fjernet kvote betyder reduceret samlet udledning. Hvis der er overskud af kvoter i perioden 2008 12 vil reduktionen ske senere, da uforbrugte kvoter kan overføres fra periode 1 til periode 2 (fra 2013). Natur Energi Natur Energi Modstrøm 7
Grøn Strøm fra små udvalgte producenter Grøn strøm fra eksisterende anlæg som vindmøller og vandkraft Almindelig strøm, men hvor betalingen er fokuseret til små producenter af vedvarende energi, som ikke også producerer el fra fossile brændsler Grøn strøm adskiller sig ikke fra helt almindelig strøm og har derfor en sammensætning, som afspejler produktionen på et givet tidspunkt. Den er en blanding af strøm produceret med kul, naturgas, atomkraft, affald, vandkraft, vind, sol og biomasse Forskellen er, at der udstedes et certifikat og opkræves ekstra betaling for strøm fra eksisterende VE, Produktet har ingen ekstra klimaeffekt, men har en etisk komponent i forhold at vælge at lægge betalingen for deres strømkøb hos el-producenter, som ikke også anvender fossile brændsler til produktion af deres øvrige produkter. Anvendelse af produktet kan medvirke til styrkelse af spredningen af produktionen af vedvarende energi på flere producenter end bare de helt store. Det forudsætter dog, at selskabet først afvikler et køb af norsk vandkraft På papiret får forbrugeren strøm fra vedvarende energikilder, mens andre forbrugere som følge heraf får en større andel sort strøm. Produktion af VE ændres ikke ved køb af Grøn Strøm fra eksisterende VE. El-handelsselskabet får dækket administration af købet og muligvis en ekstra gevinst ved at tage overpris for et produkt, som allerede har fået støtte. Produktet i denne form ligner vildledning af kunden. Lokal Energi Handel DONG (kun til virksomheder) Energi Danmark Energi Fyn Energi Midt Energi Nord Lokal Energi Handel NOE Energi Nordjysk Elhandel NRGI Syd Energi TRE-FOR 8
Forudsætningerne for udbud af reelle grønne strømprodukter Mange forbrugere er i de seneste år blevet mere og mere bevidste om de meget alvorlige klimaproblemer vi står med. Derfor vil disse forbrugere i stigende grad gennem deres personlige valg gerne gøre en ekstra indsats. Landene har både gennem Kyoto-protokollen og gennem EU s kvotesystem og EU s krav til vedvarende energi fået en række forpligtelser, som borgere og virksomheder skal hjælpe med at opfylde. Men som det ses i tabellen oven for, er der ikke mange produkter, som kan tilskrives en ekstra effekt, udover at hjælpe med til at opfylde, hvad forskellige nationale aftaler m.v. allerede skal fremme. Neden for gives en kort redegørelse for den udvikling fra frit initiativ over til statslige forpligtelser, som nu har betydning for effekten af individuelle handlinger. Klimakonventionen og Kyoto-protokollen Et flertal af verdens lande erkendte sidst i 80 erne, at den alt for store udledning af drivhusgasser herunder CO 2 fra el-produktionen ville føre til en uønsket global opvarmning. Derfor tog man initiativ til en global proces, som i Rio i 1992 endte med vedtagelsen af en konvention, som pålagde landene på frivillig basis at begrænse udslippet af drivhusgasser i 2000 på niveauet for 1990. Indtil da var al indsats for reduktion af drivhusgasser sket på frivillig basis fra lande, byer, virksomheder og borgere. Klimakonventionen ændrede således ikke på dette frivillighedsprincip. Allerede to år efter erkendte man, at frivillighed ikke var nok, og igangsatte derfor processen, som endte i 1996 med vedtagelsen af Kyoto-protokollen, hvor verdens rige lande fik en bindende forpligtelse til at reducere deres udslip af drivhusgasser. I begyndelsen af 2005 trådte Kyoto protokollen så endelig i kraft, da Rusland ratificerede i 2004. Kun ganske få, men betydningsfulde lande valgte at stå uden for, heriblandt især USA og Australien. Sidstnævnte ratificerede dog i 2007. Ikrafttrædelsen af Kyoto-protokollen betød, at den tidligere ganske utilstrækkelige frivillige indsats blev erstattet af en bindende forpligtelse af et betydeligt større omfang end de frivillige indsatser. Dette indebærer dog et pædagogisk problem. Når landene er forpligtet til en bestemt reduktion kan man så sige, at enkeltpersoner eller -virksomheder gør en helt særlig forskel for klimaet? Eller betyder en særlig indsats fra nogens side for at spare energi eller producere vedvarende energi blot, at det pågældende lands forpligtelse bliver lettere at opfylde, og at andre borgere og virksomheder slipper for at gøre noget? Disse spørgsmål kan ikke besvares entydigt. For selv om det er nationen, som skal opfylde reduktionsmålet, er det jo i sidste ende borgerne og virksomhederne, som skal enten spare på energien eller bruge vedvarende energi. Hvis ingen gør en indsats, kan staten ikke opfylde målet. Staten kan opstille de tilstrækkelige rammebetingelser for at det sker. Men det er langt fra sket i Danmark endnu. 9
EU s Kvotemarked Som hjælp til at opfylde sine reduktionsforpligtelser introducerede EU en kvotehandelsordning, hvor hvert land skulle tildele sine egne energiintensive virksomheder en vis mængde drivhusgasser, som de hver især måtte udlede. Udledte man mere end de tildelte, måtte man købe fra andre, som udledte mindre end det tildelte. EU gennemførte en såkaldt prøveperiode i 2005 2007, hvor man tillod landene at uddele ganske rigeligt med udledningstilladelser til sine virksomheder. I starten af dette marked steg kvoteprisen voldsomt, men da det i 2006 stod klart, at der var uddelt for mange tilladelser faldt værdien af tilladelserne fra op mod 30 Euro til næsten ingenting. Kvotetildelingen for perioden 2008 12 blev derfor strammet (lidt) op, så der uddeltes færre udledningstilladelser. Man håbede dette ville føre til et reelt marked med en reel pris på udledninger, som kunne fremme investeringer i energibesparelser i virksomhederne. På grund af den i 2008 indtrådte recession i verden er udledningerne fra både virksomheder og private imidlertid faldet så meget, at kvoteprisen igen er så lav, at den kun i ringe grad motiverer til reduktioner. Da der samtidig er vedtaget, at der er overførselsrettighed fra perioden 2008 12 til perioden efter 2013, vil overskydende kvoter blive overført til næste periode. Og med vedtagelserne af 20 % reduktion i 2020 i forhold til 1990 i EU (og 30 % som led i en global aftale), vil der med stor sandsynlighed ikke komme overskud af kvoter i perioden fra 2013 til 2020. Kvotehandelsordningen betyder, at virksomheder, som sparer på energien, enten kan sælge overskydende kvoter eller har behov for køb af færre kvoter. Det samme gælder el-producenter som producerer mindre el på fossile brændsler, f.eks. ved at indfase mere vedvarende energi Hvis man som borger eller virksomhed sparer på strømmen, hjælper man el-producenten til en lavere udledning, hvilket forringer hans indtjening, men giver ham fordele i kvotesystemet. Og da det maksimale loft for mængden af udledninger fra den omfattede sektor er fastsat politisk, så vil en besparelse et sted i EU i princippet medføre en øget udledning et andet sted. Helt i tråd med princippet om statslige forpligtelser i Kyoto Protokollen. Samtidig kan borgere eller virksomheder opkøbe udledningskvoter og undlade at bruge dem. Herved reduceres den samlede mængde mulige udledninger med positiv effekt for klimaet. CDM Helt så simpelt er det alligevel ikke, da både lande og virksomheder har lov til øge deres hjemlige udledninger ved at gennemføre reduktioner i de fattigere lande, som ikke har en bindende forpligtelse til at reducere deres egen udledning de såkaldte CDM projekter. Flere vurderinger har efterfølgende vist, at når der gennemføres CDM projekter i stedet for reduktioner i de rige lande, så er den forhindrede udledning i u-landene kun ca. halvt så stor som den forøgede udledning i de rige lande. Derfor taber klimaet hver gang der anvendes kreditter fra CDM projekter i stedet for reduktioner i de rige lande. CDM kvoter er altid billigere end kvoter købt i EU. Da der samtidig er lagt loft over mængden af CDM-kvoter, som kan bruges i EU s system, så vil disse kvoter som udgangspunkt blive anvendt først selv om anvendelsen er problematisk. Dette medfører, at annullerede kvoter i EU s kvotesystem nødvendigvis vil påvirke mængden af de dyreste kvoter, nemlig EUkvoterne og dermed vil den ekstra annullering have en direkte 10
virkning i EU, idet der i perioden fra 2013 til 2020 helt sikkert vil være underskud af kvoter i EU. Virkningen af kvoteannullering kan dog i praksis forventes at ske senest 2020, da der på grund af recessionen forventes overskud af kvoter i første periode fra 2008-12. EU s direktiv om 20 % vedvarende energi December 2007 vedtog EU direktivet om 20 % vedvarende energi i 2020, som en del af Klima- og Energipakken. Det betyder at EU-landene hver nu har en forpligtelse til at øge deres andel af vedvarende energi i energiforbruget frem til 2020. Og det betyder, at enhver ny produktion af vedvarende energi, uanset om den sker på Statens eller den enkelte borger eller virksomheds foranledning, vil skulle tælles med i opfyldelsen af Statens pålagte forpligtelse. Igen ser vi her et skift bort fra, at individuel investering i VE gør en direkte forskel for klimaet, over til, at individuelle investeringer er med til at sikre Statens overholdelse af EU-forpligtelsen. Dog er investeringen med til at fremrykke tidspunktet for reduktionen og dermed spare noget CO 2, som ellers ville være udledt. opstillingspladser., For solceller er der mangel på produktionsmaterialer m.v. Biomasse er begrænset med mange anvendelser. Endelig ved vi godt, at vi kun lige er begyndt den nødvendige omstilling til et samfund stort set uden udslip af drivhusgasser, herunder CO 2. Skal vi nå målsætningerne for reduktioner af udledninger er det både hurtigst billigst og lettest at starte med at reducere vores energibehov. Rapporter siger, at vi kan nå halvdelen af vejen udelukkende ved at blive energieffektive uden at tabe livskvalitet herved. Tilgangen må derfor altid være: 1. Reducer dit energiforbrug så meget som overhovedet muligt 2. Erstat den energi, som er nødvendig med så megen vedvarende energi som muligt 3. Brug den lille smule nødvendige fossile energi så effektivt som muligt Energibesparelser et godt virkemiddel Det er altid en rigtig god ide at spare på strømmen. Det er det både privatøkonomisk, fordi man faktisk betaler 2 kr. pr. kwh i husholdninger. Og det er det af samfundsøkonomisk grunde, idet det koster betydeligt mere at producere en kwh end at spare samme kwh. Samtidig er ingen energikilder ubegrænsede. Vi løber tør for fossile brændsler før eller siden. For vindkraft, er der mangel på 11