høreforeningen Høreforeningen - dit talerør tinnitus spørgsmål & svar



Relaterede dokumenter
høreforeningen Høreforeningen - dit talerør tinnitus spørgsmål & svar

TINNITUS & Spørgsmål svar

Viden om tinnitus. En guide til at hjælpe dig med at håndtere tinnitus mere effektivt

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Din hørelse er dyrebar

- 2 - Hvad er tinnitus?

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

TINNITUS. Hvad er tinnitus? Hvor mange rammes af tinnitus? Hvorfor får man tinnitus?

Information Tinnitus

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Information om hørelsen

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

0% år år år år. Figur 1. Køns- og aldersmæssig rapportering om tinnitus (NAK 2000)

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

widex zen terapi Introduktion

Er du sygemeldt på grund af stress?

Kolesteatom ( benæder )

Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine!

Fakta om hørelse. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan den bliver dårligere, og hvad du kan gøre ved det

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

Velkommen til STØJKASSEN

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Læseafdelingen. Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it. Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende.

Måske behøver din næste hovedpine aldrig at blive til noget? Gode råd ved spændingshovedpine

Pårørende - reaktioner og gode råd

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Høreforeningen. - dit talerør. spørgsmål & svar

De sidste levedøgn... Information til pårørende

Gør, hvad der er bedst for din hørelse

STRESS. En guide til stresshåndtering

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

JOAN ØRTING LYKKEN HØRETAB RODFRUGT GIVER UNGE ALDRIG FÅET HØFLIG NOK? SÅDAN HAR DU MUSIK I ØRERNE LÅ PÅ LANGELAND KRISER ER GULD OG

To skal der til. Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører

Defekt i mellemøreknogler

INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

Information om BEHANDLING MED ECT

Når det gør ondt indeni

Ingenting Værst tænkelige

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

Center for Kommunikation - Herning Høreafdelingen. Stine Borges Tinnituskonsulent Audiologopæd, cand. mag.

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

Garanti, reparation, justering, udskiftning

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Opfølgningsspørgeskema

Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det. AM-Gruppen A/S

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

Delirium Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

Psykiatri. Information om ANGST

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

depression Viden og gode råd

Otorhinolaryngologi, hoved- og halskirurgi & audiologi Udarbejdet af

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Undgår du også tandlægen?

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang Risskov Tlf.:

Børn med hjernerystelser

Migræne. Få indsigt på 60 sekunder. igræne danmark

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

Veje til at mestre langvarige smerter

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Beredskab for krisehjælp i Viften

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Når syn og hørelse svigter

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Migræne & Hovedpineforeningen

Vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan afhjælpes.

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej?

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse

Børn med hjernerystelser

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

Udforsk din hørelse Discover. At forstå hørenedsættelse. your hearing

APD Auditory Processing Disorder. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Slip af med hovedpinen

Transkript:

høreforeningen Høreforeningen - dit talerør tinnitus spørgsmål & svar

tinnitus / spørgsmål & svar 1 Hvad er tinnitus? s. 4 2 Hvordan opleves tinnitus? s. 4 3 Hvordan reagerer man, når man rammes af tinnitus? s. 5 4 Hvor almindelig er tinnitus, og hvem rammes især? s. 6 5 Sammenhæng mellem støj, hørelse og tinnitus? s. 7 6 Hvor kraftig en lyd kan et normalt øre tåle? s. 8 7 Mulige årsager til tinnitus s. 10 8 Kan tinnitus være tegn på sygdom? s. 11 9 Kan tinnitus forsvinde igen af sig selv? s. 12 10 Bliver tinnitus værre med tiden? s. 12 11 Påvirker tinnitus hørelsen? s. 13 12 Kan man vænne sig til tinnitus? s. 13 13 Findes der en behandling for tinnitus? s. 14 14 Kan man operere for tinnitus? s. 16 15 Findes der medicin mod tinnitus? s. 16 16 Hjælper alternativ behandling? s. 17 17 Hvad betyder placeboeffekt? s. 17 18 Kan en psykolog hjælpe en tinnitusramt? s. 18 19 Hvem kan man tale med? s. 18 20 Hvad kan man selv gøre? s. 20 21 Hvad er lydfølsomhed? s. 21 22 Forskes der i tinnitus? s. 21 23 Hvor kan man få mere hjælp? s. 23 6. udgave. Tekst: Høreforeningen Grafisk Produktion: Formula A/S Grafisk design: Hjo Grafik - www.hjo-grafik.dk Udgivet 011 af: Høreforeningen Kløverprisvej 10B 650 Hvidovre Tlf.: 36 75 4 00 E-mail: mail@hoereforeningen.dk www.hoereforeningen.dk

høreforeningen Da denne pjece om tinnitus i høj grad bygger på spørgsmål, som behandlere og kontaktpersoner ofte kommer ud for, vil mange svar overlappe hinanden, således at en del af svarene bliver gentaget i flere sammenhænge. Det er uundgåeligt, hvis man vil undgå henvisninger, som vil gøre pjecen mindre overskuelig. Tinnitus giver for de fleste mennesker ikke anledning til større problemer, men for en lille gruppe er tinnitus et meget generende element i dagligdagen. Ofte er det svært at finde personer, der har tilstrækkelig viden og tid til at give kvalificerede svar på de spørgsmål, der trænger sig på. Der har i de senere år været meget opmærksomhed om tinnitus. Mange mennesker har på denne måde fået en betegnelse nemlig tinnitus - at hæfte på det problem, de måske tidligere ikke rigtig har turdet tale om. Denne pjece er selvfølgelig ikke udtømmende, men den giver et grundlag for at forstå, hvad tinnitus er, og hvad man kan gøre ved den. Ved medlemskab af Høreforeningen støtter man arbejdet for tinnitusramte. 3

tinnitus / spørgsmål & svar 1 Hvad er tinnitus? Tinnitus (øresusen, ringen for ørene osv.) er en lyd, der kun eksisterer inde i hovedet på den person, der hører den. Den skyldes ikke en udefra kommende lydkilde og kan derfor ikke måles objektivt eller registreres af andre end den person, der har tinnitus. Det er vigtigt at gøre sig klart, at tinnitus er et symptom og ikke en sygdom i sig selv. Stort set alle mennesker har oplevet en kortvarig susen eller ringen for ørene, fx efter en kraftig lydpåvirkning som skud, kanonslag eller lignende eller efter et slag, jvf. udtrykket en syngende lussing. Den er som regel hurtigt væk igen og opleves sjældent som noget problem, men hos nogle forsvinder den ikke, eller den kommer tilbage med mellemrum i længere perioder. Hos de fleste er det dog ikke muligt at påvise nogen præcis årsag til tinnitus. Lyden, eller snarere støjen, kan have meget forskellig karakter brummen, susen, ringen, hylen osv. Tinnitus kan være lokaliseret til det ene eller begge ører. Mange oplever deres tinnitus et sted inde i hovedet. 2 Hvordan opleves tinnitus? Tinnitus kan være en brummen, susen, ringen, hylen konstant eller af varierende styrke. Måske er lyden ikke til stede hele tiden, men med mellemrum. Det kan være svært at koncentrere sig hundrede procent om andre ting, når støjen i hovedet er kraftig og dominerende. 4

høreforeningen Især i den første tid kan tinnitus komme til at dominere ens hverdag totalt. Man er næsten konstant opmærksom på, om lyden er stærk eller svag. Har lyden ændret sig i forhold til i går? Er tinnitus lige så kraftig på arbejdet, som når man sidder hjemme foran fjernsynet? Kan man koncentrere sig om det vigtige møde i morgen? Får man lige så svært ved at sove i nat som de foregående nætter? Det er naturligt, at man er meget opmærksom på, hvordan tinnitus griber ind i ens hverdag. Men det er meget vigtigt, at man selv gør en indsats for, at tinnitus ikke kommer til at dominere og styre hele ens tilværelse. Langt fra alle generes af deres tinnitus. Man kan til en vis grad sammenligne med hovedpine. Også hovedpine kan variere med hensyn til grad og hyppighed. Undertiden forekommer den kun i mild grad og kun sjældent, og giver dermed kun få gener i hverdagen. Men den kan også ramme den enkelte person i meget belastende form og kan da gribe dybt ind i dagligdagen og virke forringende på livskvaliteten. 3 Hvordan reagerer man, når man rammes af tinnitus? Mange mennesker, der bliver ramt af tinnitus, reagerer med uro og angst. Nærliggende spørgsmål er: Hvad kommer det af, Er det farligt og ikke mindst Forsvinder det igen? 5

tinnitus / spørgsmål & svar Nogle kan være nervøse for, at de er på vej mod et nervesammenbrud. Følelsen af at være helt alene med problemet er ikke ualmindelig. Det er derfor vigtigt, at mennesker med tinnitus lige fra starten får grundig information om, hvad tinnitus er og får lejlighed til at tale med andre, der kender problemet. Når man har fået svar på de mest påtrængende spørgsmål og har erfaret, at andre har været i stand til at komme videre med deres liv, er man allerede godt på vej til at få styr på sin egen tinnitus. Statistikker viser i øvrigt, at risikoen for at få et nervesammenbrud ikke er større for tinnitusramte end for befolkningen i øvrigt. 4 Hvor almindelig er tinnitus, og Hvem rammes især? Tinnitus er meget almindeligt forekommende i alle befolkningsgrupper og uden sikker kønsforskel. Det er svært at få præcise oplysninger om hyppigheden, især da mange har tinnitus i så let grad, at de kun ved direkte forespørgsel bekræfter, at de har øresusen. Man regner dog med, at der i Danmark er ca. 500.000 mennesker med tinnitus medens kun ca. 50.000 er virkelig generet af deres lidelse. Tinnitus forekommer ofte sammen med hørenedsættelse, og da ældre mennesker oftere har hørenedsættelse end yngre, møder man oftere tinnitus blandt ældre. En anden forklaring kan være, at yngre menne- 6

høreforeningen sker på arbejdsmarkedet ofte må koncentrere sig om arbejdet i så høj grad, at de glemmer deres tinnitus. Stress kan skyldes en presset situation på arbejdspladsen, i familien, i hjemmet, eller angst og sorg. Stress kan forværre (og måske udløse) tinnitus - tinnitus giver mere stress - og man er inde i en ond cirkel. 5 sammenhæng mellem støj, Hørelse og tinnitus? Man har ved forsøg vist, at af en gruppe unge normalt hørende mennesker, som blev lukket inde i et helt lydtæt rum, fik 95 % i løbet af mindre end 1/ time susen for et eller begge ører. Man formoder, at når hjernen ikke modtager nogle lydimpulser udefra, vil den fejlfortolke nogle andre impulser i hjernen som lyd. Der løber jo altid en svag elektrisk strøm i eller på hjernen. På en måde kan tinnitus altså opfattes som noget normalt. Det bliver således også naturligt, at mennesker med nedsat hørelse oftere har tinnitus end dem med normal hørelse. Det er den almindelige opfattelse, at kraftig lyd/støj-påvirkning selv i kort tid eller selv moderat støj i længere tid kan forårsage både hørenedsættelse og/eller tinnitus. Det er her værd at gøre opmærksom på, at de moderne musikafspillere fx mp3-afspillere, der sender en kraftig lyd direkte ind i øregangen, kan udgøre en risiko. 7

tinnitus / spørgsmål & svar 6 Hvor kraftig en lyd kan et normalt øre tåle? Man risikerer at få hørenedsættelse og/eller tinnitus, hvis man i for lang tid er udsat for støj. Jo kraftigere lyden i omgivelserne er, jo kortere tid kan ørerne tåle den. Man måler lyd i decibel (db). Bemærk at skalaen er logaritmisk - hver gang lydeffekten bliver fordoblet, øges db-indekset med tre. En fordobling af lydtrykket svarer til seks db. Det menneskelige øre opfatter ikke nødvendigvis stigninger på tre eller seks db som en fordobling af lydstyrken. Ofte skal der op til 10 db, før vi opfatter lyden som dobbelt så høj. Læs mere om decibel på www.hoerelse.info. På lydtermometret her kan man se lydstyrke for forskellige situationer, fx almindelig samtale 60 db. Man anser, at et menneske kan tåle støj i omgivelserne på 5 db i højst timer pr døgn. Arbejder man ved højere støjniveau, påbyder Arbejdstilsynet anvendelse af høreværn. Så arbejder man timer dagligt ved maximalt støjniveau og går på diskotek nogle timer om aftenen, er der faktisk risiko for, at ørerne kan tage skade. Man sætter grænsen for, hvor meget støj øret kan tåle uden at tage skade til: 85 db i højst 8 timer pr. døgn 88 db i højst 4 timer pr. døgn 91 db i højst 2 timer pr. døgn 100 db i højst 15 min. pr. døgn 112 db i højst 1 min. pr. døgn

høreforeningen Lydtermometer db skadeligt område 180 Kanonskud trommehinden brister risikozone sikkert område 125 110 109 90 85 80 SmertegrænSe Diskotek, hovedtelefoner, rockbands, øvelokale /3 volumen på mp3-afspiller (fx. ipod) Stærkt trafikeret gade, græsslåmaskine, tung lastbil Max tilladte lydstyrke på arbejdsplads uden høreværn Trafikeret gade, hårtørrer 60 50 Almindelig samtale Dæmpet samtale 0 Hørbarhedsgrænse for et sundt øre 9

tinnitus / spørgsmål & svar 7 mulige årsager til tinnitus Årsagerne til tinnitus er meget forskellige. Som regel er det vanskeligt for en behandlende læge at sige med sikkerhed, hvad der er årsagen til den enkelte persons tinnitus. Dette hænger naturligvis sammen med den manglende mulighed for at måle eller på anden måde registrere den tinnitus, som opleves af personen selv. De fleste mennesker med tinnitus må derfor acceptere, at årsagen til deres tinnitus ikke kan bestemmes. For ganske få år siden var der for fagfolk inden for området ingen tvivl om, at støjskader var en af de væsentligste årsager til tinnitus, men dette synspunkt har inden for de seneste år ændret sig. Følgende liste skal tages som et udtryk for mulige medvirkende årsager til tinnitus: 10 4 Lidelser i øret (det ydre øre, trommehinden, mellemøret og det indre øre), herunder nedsat hørelse og døvhed 4 Piskesmæld og kraniebrud 4 Virusinfektion 4 Problemer med blodkredsløbet og blodtrykket 4 Stofskiftesygdomme 4 Allergi 4 Visse former for medicin (mest kendt er Albyl, Kodimagnyl samt andre mediciner, der som virksomt stof indeholder acetylsalicylsyre) 4 Spændinger i skulder-, hals- og kæbemuskler

høreforeningen Men den egentlige årsag til, at tinnitus bliver et problem, må ses som resultat af en stress-situation (fysisk såvel som psykisk altså følelsesmæssig stress). 8 kan tinnitus være tegn på sygdom? Det er kun sjældent muligt med sikkerhed at påvise en årsag til, at den enkelte har fået tinnitus. Formentlig er der tale om flere faktorer, hvoraf støjskade kan være én. Der er dog enkelte sjældne sygdomme, der kan medføre en form for tinnitus, og da de kan helbredes, er det vigtigt, at man bliver undersøgt hos en ørelæge, dersom man har fået tinnitus. Forsnævring i blodkarrene på hals eller omkring det indre øre kan undertiden give anledning til en pulserende susen i et eller begge ører. I nogle tilfælde vurderer personalet på audiologisk afdeling, at det vil være relevant med en scanning for at udelukke, at der er tale om en acusticusneurinom. Acusticusneurinom er en sjældent forekommende, godartet knude, der opstår i den interne ørekanal, der fører fra det indre øre til hjernen. Menières sygdom viser sig ved anfald af svimmelhed, tinnitus og hørenedsættelse og skyldes forandringer i væsken i det indre øre. Nærmere oplysning om denne sygdom kan findes i en folder, som fås hos Høreforeningen. 11

tinnitus / spørgsmål & svar 9 kan tinnitus forsvinde igen af sig selv? Alle mennesker kender til tinnitus. De fleste har oplevet hylen eller susen for ørene i forbindelse med nytårsfyrværkeri eller efter en støjfyldt aften i byen. En del har måske også oplevet tinnitus i forbindelse med forkølelse eller mellemørebetændelse. I de tilfælde er man i reglen kun generet af tinnitus i kort tid, hvorefter den forsvinder af sig selv. I de tilfælde, hvor tinnitus varer ved igennem længere tid, er forholdet et andet. Efter 10-1 måneder kaldes tinnitus for kronisk. Dette betyder ikke uhelbredelig, men blot at hjernen har sværere ved at udelukke lyden, så den ikke længere opfattes. I hjernestammen findes filtre, hvis opgave det er at forhindre uønskede sanseindtryk i at nå op til hjernebarken, hvor de opfattes. Et menneske modtager i løbet af et døgn milliarder af sanseindtryk. Det kan hjernen overhovedet ikke nå at opfatte, og det er filtrenes opgave at frasortere unødvendige/ ufarlige indtryk (fx tinnitus). Hvis man bliver stresset, vil tinnitus måske atter dukke frem, men forsvinder oftest hurtigt igen. 10 Bliver tinnitus værre med tiden? Tinnitus kan variere meget i løbet af dagen og fra dag til dag. De fleste oplever, at tinnitus høres mest, når der er stille i omgivelserne, samt når de bliver belastet eller presset. 1

høreforeningen Som nævnt er tinnitus en subjektiv oplevelse, og den kan altså ikke høres af andre. På forsøgsbasis har man ladet nogle tinnituspatienter med en lydgenerator finde en lyd, der i styrke og kvalitet ligner deres tinnituslyd, og det har vist sig, at tinnitusstyrken varierer meget lidt, til trods for at patienter angiver store variationer. Det er altså opfattelsen i hjernen, der varierer. I modsætning til hvad man tidligere har ment, anser man nu, at tinnitus mindskes med årene. Måske vænner hjernen sig til lyden filtret i hjernestammen sorterer de fleste lyde fra, og de opfattes ikke længere som en trussel. 11 påvirker tinnitus Hørelsen? Tinnitus er ikke årsag til hørenedsættelse eller døvhed, men tinnituslyden kan hos nogle forstyrre lydopfattelsen og kan nedsætte koncentrationsevnen; derfor kan det være svært at samle sig om at lytte i længere tid ad gangen, og tinnitus kan dermed hæmme kommunikationen. Tinnitus er dog især generende, når der er stille omkring en. Derimod kan nedsat hørelse ofte forstærke tinnitus, og i den situation vil et høreapparat være en meget god hjælp. 12 kan man vænne sig til tinnitus? Langt de fleste vænner sig til deres tinnitus, selv om det for nogle i starten synes helt 13

tinnitus / spørgsmål & svar umuligt. Nogle klarer denne proces alene, andre har stor gavn af hjælp fra ligestillede, medens andre henter hjælp i behandlersystemet - fra ørelæger, audiologer, hørepædagoger, psykologer eller andre professionelle samt Høreforeningens kontaktpersoner. Mange med tinnitus giver udtryk for, at de ikke er blevet mødt med forståelse, når de har forsøgt at drøfte deres tinnitus med pårørende eller med fagfolk i dele af behandlersystemet. Selv om dette er en beklagelig oplevelse, må man generelt anbefale, at man er åben om sin tinnitus. Hvis man isolerer sig med sine tinnitusproblemer, er der for alvor risiko for, at tinnitus kommer til at dominere tilværelsen så meget, at det bliver unødigt svært at vænne sig til den. Svar som Det må du lære at leve med eller Det vænner du dig til er ikke nogen dårlig hjælp at give en tinnitusramt, men det fordrer, at man samtidigt fortæller, at det kræver en egenindsats og formentlig hjælp udefra, og at man fortæller, hvor han/hun kan få denne hjælp. 13 findes der en BeHandling for tinnitus? Der findes ingen behandling, der med ét slag kan fjerne tinnitus! Men mange med tinnitus oplever, at de i lange perioder ikke 14

høreforeningen lægger mærke til deres lyd, og at de må lytte efter for at konstatere, om den stadig er der. Dette at fjerne opmærksomheden fra sin tinnitus kan de fleste lære. Hvis man foruden tinnitus har en hørenedsættelse (der ikke behøver at være særlig udtalt) vil et høreapparat ofte være en meget god hjælp, idet forstærkning af de udefra kommende lyde til et normalt niveau ofte vil dæmpe tinnituslyden. Man kan også kombinere høreapparatet med en lydgenerator, der sender en svag støj i øret, hvilket hos nogle kan bortlede opmærksomheden fra tinnituslyden. Andre har glæde af blot at have radioen tændt for at hæve baggrundslyden og dermed mindske tinnituslyden. En del har besvær med at falde i søvn på grund af deres tinnitus, mange af dem beroliges af svag, stille musik, medens andre hellere vil lytte til naturlyde, såsom bølgebrus, vindsusen og lignende. For ikke at forstyrre den, der evt. ligger i sengen ved siden af, kan man få hovedpuder med indbygget højttalere (kan skaffes via det lokale høreinstitut/kommunikationscenter). Den bedste metode til behandling af tinnitus er den såkaldte TRT-behandling (Tinnitus Retraining Therapy = tinnitus genoptrænings terapi). Den udføres af læge, audiolog og psykolog i fællesskab, og strækker sig ofte over 1-1,5 år. Denne behandling - eller en variant af den tilbydes af mange høreklinikker/høreinstitutter/kommunikations- 15

tinnitus / spørgsmål & svar centre landet over. Behandlingen giver et godt resultat i ca. 0 % af tilfældene. 14 kan man operere for tinnitus? Man kunne tro, at det i særligt belastende tilfælde ville være en god idé at skære hørenerven over og på den måde blive fri for en plagsom tinnitus. Men for det første ville det medføre døvhed på det pågældende øre, og for det andet ville det ikke fjerne tinnitus. Tværtimod ville denne sandsynligvis forekomme værre, da øret ikke ville modtage de sædvanlige impulser udefra. Det er en kendt sag, at også helt døve mennesker kan have tinnitus. 15 findes der medicin mod tinnitus? Medicin hjælper sjældent på tinnitus. Meget forskelligt har været forsøgt, men uden overbevisende resultater. Det kan i visse situationer være nødvendigt at få hjælp til at falde til ro ved hjælp af beroligende medicin eller i en periode at tage lægeordineret sovemedicin, da manglende søvn stresser organismen hvilket forværrer tinnitus. Det bør dog kun være i en overgangsperiode for at bringe stressniveauet ned. Vær opmærksom på, at visse former for medicin kan forværre tinnitus. Her kan specielt nævnes acetylsalicylsyre, som findes i visse 16

høreforeningen smertestillende tabletter samt i kamillete. Desuden kan noget vanddrivende medicin forværre tinnitus. Spørg lægen eller på apoteket. 16 Hjælper alternativ BeHandling? Man læser ofte, at alternative behandlere tilbyder at fjerne tinnitus, men man må orientere sig grundigt og være kritisk, da man ellers risikerer at have ofret mange penge til ingen nytte. Dermed være ikke sagt, at ingen er blevet hjulpet af alternativ behandling, men som en seriøs patientforening kan Høreforeningen ikke anbefale disse behandlinger, når der ikke er bevis for, at de hjælper. Det må være op til den enkelte at tage en sådan beslutning. Hvad angår alternative former for medicin, bør man altid spørge sin læge, da man kan komme ud for, at den alternative medicin ikke må tages sammen med den medicin, man evt. får i forvejen. Andre alternative behandlinger såsom akupunktur, zoneterapi, laserbehandling, kranio-sacral-terapi m.fl. har utvivlsomt hjulpet enkelte tinnituspatienter, skønt der ikke findes videnskabelige undersøgelser, der kan bevise behandlingernes effekt. 17 Hvad Betyder placeboeffekt? Ved placeboeffekt forstår man det fænomen, at en ellers uvirksom behandling alli- 17

tinnitus / spørgsmål & svar gevel hjælper en del mennesker. Man siger blandt læger, at en hvilken som helst behandling virker på ca. 5 % af de behandlede. Derfor kan man naturligvis heller aldrig afvise, at et menneske er blevet hjulpet af en behandling, som fagfolk mener, er uden effekt. 18 kan en psykolog Hjælpe en tinnitusramt? Et menneske, der er hårdt ramt af tinnitus, vil ofte føle, at tilværelsen er uudholdelig. Alt er kaos, man kan ikke sove og ikke koncentrere sig om nogen ting. Ofte kommer tinnitus som en ekstra belastning oven i allerede eksisterende problemer. Her vil en psykolog ofte kunne hjælpe ved at give den tinnitusramte nogle teknikker at arbejde med for at mindske de traumatiske oplevelser. Herved kan den ramte sættes i stand til selv at bearbejde problemerne arbejde aktivt, i stedet for passivt at forvente, at andre løser problemerne. Til tider vil en psykolog, der giver hypnose, kunne være til hjælp. 19 Hvem kan man tale med? Den første professionelle behandler, den tinnitusramte søger, vil formentlig være ørelægen. Denne vil undersøge og evt. henvise til en øreafdeling for at udelukke, at der ligger en behandlingskrævende sygdom til grund for tinnitus en. Dersom der foreligger en hørenedsættelse, vil næste station være høreklinikken for tilpasning af høreapparat 1

høreforeningen og evt. en lydgenerator. På dette tidspunkt vil de fleste nok have fået en henvisning til et høreinstitut/kommunikationscenter (ellers må man selv henvende sig), hvor man de fleste steder vil gå i gang med en TRT-behandling (eller en variant af denne) enten individuelt eller i hold. Høreforeningen har en række kontaktpersoner, som kan træffes på tlf. 70 10 49 9. De er uddannede til pr. telefon at give vejledning om akut opståede problemer vedr. tinnitus eller andre høreproblemer. På Høreforeningens hjemmeside www.hoereforeningen.dk kan man få mange oplysninger om tinnitus og andre høre/ øreproblemer, ligesom man på hjemmesiden kan få oplysninger om arrangementer i de lokale afdelinger af Høreforeningen. Ligeledes er man på Høreforeningens sekretariat, tlf. 36 75 4 00, i almindelig kontortid parat til at give vejledning om høreproblemer. Castbjerggård redigerer en hjemmeside www.hoerelse.info, der indeholder mange interessante oplysninger. EUTi er en europæisk sammenslutning af nationale tinnitusforeninger, og Høreforeningen er medlem af denne. EUTi støtter forskning og sørger for udbredelse af kendskabet til nyeste forskningsresultater. På hjemmesiden www.eutinnitus.com findes en lang række artikler. 19

tinnitus / spørgsmål & svar 20 Hvad kan man selv gøre? Primært må man sørge for at opsøge og stille krav om relevant information. Derefter må den enkelte, alt efter sit behov, benytte de muligheder, der findes for yderligere hjælp og vejledning. Det er vigtigt, at man orienterer pårørende, venner og kolleger om sin tinnitus og de eventuelle særlige vanskeligheder, man især i begyndelsen af forløbet oplever som tinnitusramt. Man må langt hen ad vejen være indstillet på at være sin egen behandler. Det kan være svært at fjerne tinnitus fuldstændig gennem behandling, men generne kan begrænses væsentligt, og derfor er den personlige holdning til tinnitus og til de problemer, den fører med sig, af stor betydning. Den personlige holdning er medbestemmende for, hvor meget tinnitus kommer til at gribe ind i den enkeltes tilværelse. Hvis man møder sin tinnitus med passivitet og isolerer sig, er der stor risiko for, at tinnitus vil kunne udvikle sig til en ond cirkel, som er svær at bryde. Hvis man derimod forholder sig aktivt og åbent til sin tinnitus, analyserer sine egne reaktioner og handlemønstre, indhenter viden og vejledning, er der stor sandsynlighed for, at man får kontrol over sin tinnitus. Dermed kommer tinnitus ikke til at styre ens tilværelse mere, end man selv giver den lov til. 0

høreforeningen Det er vigtigt, at man ikke søger total stilhed, men tværtimod sørger for lidt baggrundsstøj såsom stille musik, naturens lyde osv. 21 Hvad er lydfølsomhed? Et fænomen, der ofte ledsager tinnitus, er lydfølsomhed (hyperacusis), som for mange er et langt større problem end tinnitus. Hvor tinnitus er en lyd, der kun findes i den tinnitusramtes eget hoved, er lydfølsomhed en fornemmelse af, at visse ganske almindelige lyde høres ekstremt højt, så det næsten gør ondt i øret. Det har intet at gøre med lydstyrken, men kun med opfattelsen af lyden. Man kan sige, at hjernen fejlfortolker de informationer, den modtager. Det vil for mange være nærliggende at gå rundt med ørepropper for at mindske lyden men det er ikke den rette måde at bekæmpe problemet på. Kun i de situationer, hvor man ved, at man vil blive udsat for ekstrem støj, kan ørepropper benyttes som en nødløsning. Konstant brug vil blot forværre situationen. I stedet anbefales TRT-behandling på et høreinstitut/kommunikationscenter/høreklinik. 22 forskes der i tinnitus? Der foregår til stadighed megen forskning om tinnitus rundt om i verden. Nogle af de bedste resultater er opnået ved et samarbejde mellem amerikaneren Pawel Jastre- 1

tinnitus / spørgsmål & svar boff og englænderen Jonathan Hazel. Det er disse to, der har udviklet TRT-behandlingen ud fra den såkaldte neuro-fysiologiske model. Denne hjemmeside www.tinnitus.org henviser til mange andre danske og udenlandske hjemmesider med bl.a. forskningsresultater. Høreforeningen er med til økonomisk at støtte forskning i Danmark. Du er med dit medlemskab af Høreforeningen også med til at støtte forskningen.

høreforeningen 23 Hvor kan man få mere Hjælp? Høreforeningen Sekretariatet Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre Tlf. og fax: 36 75 4 00 E-mail: mail@hoereforeningen.dk www.hoereforeningen.dk Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri Videnscenter for Hørehandicap ophørte som selvstændigt center den 31. december 010. Videnscentrets medarbejdere og aktiviteter indgår herefter i Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri i Servicestyrelsen. Det nye videnscenter er placeret i hhv. København, Århus og Aalborg. Ny hovedadresse pr. 1. januar 011: Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf: 7 4 37 00 E-mail: info@servicestyrelsen.dk Kontakttelefon: Høreforeningen har en kontakttelefon, hvor du kan komme til at tale med en person, der kender tinnitusproblematikken. Kontakttelefonen har nummer 70 10 49 9. Høreforeningens Tinnitusudvalg E-mail: tinnitusudvalg@hoereforeningen.dk 3

tinnitus / spørgsmål & svar Høreforeningen Kløverprisvej 10 B 650 Hvidovre Tlf. 36 75 4 00, telefontid hverdage 10-14 mail@hoereforeningen.dk www.hoereforeningen.dk