MATEMATIK ( 5 h ) DATO: 5. juni 2008 (formiddag) Lommeregner hverken grafisk eller programmerbar

Relaterede dokumenter
MATEMATIK ( 5 h ) DATO: 4. juni 2010

MATEMATIK ( 5 h ) DATO: 8. juni 2009

MATEMATIK ( 3 h ) EUROPÆISK STUDENTEREKSAMEN DATO: 4. juni PRØVENS VARIGHED: 3 timer (180 minutter)

Aalborg Universitet - Adgangskursus. Eksamensopgaver. Matematik B til A

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x)

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe den første opgave af hvert emne over.

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x)

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over. , og et punkt er givet ved: P (2, 1).

TERMINSPRØVE APRIL x MA, 3z MA og 3g MA/2 MATEMATIK. onsdag den 11. april Kl

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over. 1, og et punkt er givet ved: (2, 1)

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen

STUDENTEREKSAMEN MAJ-JUNI MATEMATISK LINJE 2-ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 5. december 2014 kl stx143-mat/a

Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl indd 1 20/03/12 07.

MATEMATIK ( 3 h ) DATO : 8. juni 2009

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 27. maj 2014 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 2stx141-MATn/A

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 23. maj 2017 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 2stx171-MATn/A

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 24. maj 2016 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 1stx161-MATn/A

Matematik A. Studentereksamen

gl. Matematik A Studentereksamen

Matematik A 5 timers skriftlig prøve

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Mandag den 11. maj Kl STX091-MAA. Undervisningsministeriet

MATEMATIK A-NIVEAU-Net

Matematik A. Studentereksamen. Torsdag den 22. maj 2014 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 1stx141-MATn/A

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 9. december 2011 kl stx113-mat/a

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen

gl. Matematik A Studentereksamen Torsdag den 14. august 2014 kl gl-stx142-mat/a

GUX. Matematik. A-Niveau. Fredag den 31. maj Kl Prøveform b GUX191 - MAA

Differentialregning 2

MATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1

Matematik A. 5 timers skriftlig prøve. Højere Teknisk Eksamen i Grønland maj 2009 GLT091-MAA. Undervisningsministeriet

Matematik A. Studentereksamen

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Onsdag den 12. august Kl STX092-MAA. Undervisningsministeriet

Opgavesamling Matematik A HTX

Matematik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Fredag den. december kl... STX MAA LQGG

MATEMATIK A-NIVEAU-Net

GUX. Matematik. A-Niveau. August Kl Prøveform a GUX152 - MAA

GUX Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 1

gl. Matematik A Studentereksamen Torsdag den 22. maj 2014 kl gl-1stx141-mat/a

GU HHX MAJ 2009 MATEMATIK A. Onsdag den 13. maj Kl GL091-MAA. Undervisningsministeriet

Supplerende opgaver. 0. Opgaver til første uge. SO 1. MatGeo

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen

STUDENTEREKSAMEN DECEMBER 2008 MATEMATIK A-NIVEAU. Fredag den 12. december Kl STX083-MAA

MATEMATIK A. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl GL083-MAA. GU HHX DECEMBER 2008 Vejledende opgavesæt. Undervisningsministeriet

Ugesedler til sommerkursus

Matematik A. Studentereksamen. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet

Integralregning ( 23-27)

Matematik A. Studentereksamen. Gammel ordning. Tirsdag den 21. maj 2019 kl gl-1stx191-mat/a

GUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 1. juni Kl Prøveform b GUX171 - MAA

Matematik A August 2016 Delprøve 1

GUX. Matematik. A-Niveau. Fredag den 31. maj Kl Prøveform a GUX191 - MAA

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

Vejledende Matematik A

Matematik A. Studentereksamen

GUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 26. maj Kl Prøveform b GUX161 - MAA

Matematik A. Studentereksamen

gl. Matematik A Studentereksamen

MATEMATIK A-NIVEAU. Terminsprøve Kl STX0310-MAA-net

STUDENTEREKSAMEN GUX MAJ MATEMATIK A-NIVEAU. Prøveform a. Kl GUX-MAA

gl. Matematik A Studentereksamen

MATEMATIK B. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl GL083-MAB. GU HHX DECEMBER 2008 Vejledende opgavesæt. Undervisningsministeriet

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve Maj Matematik Niveau A

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Q (0, 1,0) MF(161): y a( x) y b( x) har løsningen: y e b( x) bx ( ) e dx e e dx e dx e. y e 8e. Delprøve uden hjælpemidler: kl

ADGANGSKURSUS AALBORG UNIVERSITET. Formelsamling. Brush-up Flex

STUDENTEREKSAMEN GUX MAJ MATEMATIK A-NIVEAU. Prøveform b. Kl GUX-MAA

MATEMATIK A. Indhold. 92 videoer.

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 6. december 2013 kl stx133-mat/a

Matematik A. Studentereksamen

Vektorer i 3D. 1. Grundbegreber. 1. Koordinater. Enhedsvektorerne. Vektor OP. De ortogonale enhedsvektorer kaldes for: Hvis punkt p har koordinaterne:

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 MATEMATIK A-NIVEAU. Onsdag den 14. maj Kl STX081-MAA

Matematik A. Studentereksamen

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve september Matematik Niveau B

FRANSK BEGYNDERSPROG HØJT NIVEAU FORTSÆTTERSPROG TILVALGSFAG HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2009 HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2009

Flemmings Maplekursus 1. Løsning af ligninger a) Ligninger med variabel og kun en løsning.

GUX. Matematik. B-Niveau. Torsdag den 31. maj Kl Prøveform b GUX181 - MAB

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 24. maj 2016 kl stx161-MAT/A

Undervisningsbeskrivelse

GUX. Matematik Niveau B. Prøveform b

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over.

Undervisningsbeskrivelse

GUX. Matematik. B-Niveau. Fredag den 31. maj Kl Prøveform b GUX191 - MAB

GUX. Matematik. B-Niveau. Fredag den 29. maj Kl Prøveform b GUX151 - MAB

GUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 1. juni Kl Prøveform a GUX171 - MAA

Matematik A. Højere handelseksamen. Mandag den 16. december 2013 kl hhx133-mat/a

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2017

GUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 31. maj Kl Prøveform a GUX181 - MAA

Matematik Terminsprøve 2h3g Ma/3

Grønland. Matematik A. Højere teknisk eksamen

Matematik B. Højere handelseksamen

Løsningsforslag Mat B 10. februar 2012

Transkript:

EUROPÆISK STUDENTEREKSAMEN 2008 MATEMATIK ( 5 h ) DATO: 5. juni 2008 (formiddag) PRØVENS VARIGHED: 4 timer (240 minutter) TILLADTE HJÆLPEMIDLER: Europaskolernes formelsamling Lommeregner hverken grafisk eller programmerbar BEMÆRKNINGER Besvar de fire obligatoriske opgaver Sæt kryds på det udleverede ark for at markere, hvilke to af de tre valgfri opgaver du har valgt Skriv kun én opgave på hvert ark Side 1/8

OPGAVE 1 ( Obligatorisk) Funktionsundersøgelse Side 1/1 Point En funktion f er givet ved f ( x) = (1 x)e x. a) Undersøg funktionen f med henblik på nulpunkt, asymptote og monotoniintervaller. Bestem koordinatsættet til det punkt på grafen for f, der svarer til funktionens ekstremum, og gør rede for, om det drejer sig om et maksimum eller et minimum. 6 point b) i. Skitsér grafen for f. ii. Gør rede for, at funktionen F( x) = (2 x)e x er en stamfunktion til f. iii. Grafen for f afgrænser sammen med koordinatakserne et område i første kvadrant. Beregn arealet af dette område. Side 2/8

OPGAVE 2 ( Obligatorisk) Differentialligninger Side 1/1 Point Ifølge en model for kortdistanceløb kan en løbers voksende hastighed v (i m/s) som funktion af tiden t (i sekunder) beskrives ved følgende differentialligning dv 12,2 kv, dt = hvor k er en konstant, der afhænger af den enkelte løber. a) Bestem den fuldstændige løsning v som funktion af t til denne differentialligning. b) I et 100 m løb starter en løber fra hvile, dvs. v = 0, når t = 0. i. Bestem den løsning v som funktion af t, som opfylder denne begyndelsesbetingelse. ii. For en bestemt løber har k værdien 1,25. Beregn, hvor lang tid denne løber er om at nå op på hastigheden 9,0 m/s. 6 point Side 3/8

OPGAVE 3 (Obligatorisk) Geometri Side 1/1 Point I et koordinatsystem i rummet er givet planerne α :2x 3y+ z 2= 0 og β : 3x y 2z+ 4 = 0 og linjen l : x= 2t+ 3 y = t z = t + 1, t R. a) Gør rede for, at skæringslinjen m mellem planerne α og β er givet ved 6 point m : x 0 1 y = 0 + s 1, z 2 1 s R. b) i. Gør rede for, at linjerne l og m er vindskæve og ortogonale. ii. Beregn afstanden mellem l og m. Side 4/8

OPGAVE 4 (Obligatorisk) Sandsynlighedsregning Side 1/1 Point En fabrikant introducerer en ny sodavand på markedet i et bestemt land. På undersiden af hver kapsel er der trykt et bogstav. I dette land har alfabetet 26 bogstaver: A, B, C,, Z. Hvert af disse 26 bogstaver har lige stor sandsynlighed for at blive trykt på kapslen. En bestemt kunde køber en flaske af den ny sodavand hver dag. a) i. Beregn sandsynligheden for, at kunden den 14. dag køber en flaske, der ikke har bogstavet Z trykt på kapslen. ii. Beregn sandsynligheden for, at den første gang, kunden køber en flaske med bogstavet Z trykt på kapslen, er den 3. dag. b) i. Beregn sandsynligheden for, at kunden i løbet af de første 10 dage køber mindst én flaske med bogstavet Z trykt på kapslen. ii. Beregn sandsynligheden for, at kunden kan få kapslerne fra de første 3 dage til at danne ordet BAC. Side 5/8

VALGOPGAVE I Funktionsundersøgelse Side 1/1 Point Funktionerne f og g er givet ved x f( x) = x+ 2 og gx= ( ) 2. 2 a) i. Undersøg funktionerne f og g med henblik på definitionsmængde og nulpunkter, og angiv, om de er voksende eller aftagende. ii. Bestem koordinatsættet til skæringspunktet mellem graferne for f og g. iii. Tegn graferne for f og g i samme koordinatsystem. 5 point b) Der er givet punktet K (0, 2 ). Tangenten til grafen for f i punktet K betegnes t 1, og tangenten til grafen for g i punktet K betegnes t 2. i. Bestem en ligning for hver af disse tangenter, og indtegn dem i samme koordinatsystem som ovenfor. ii. Beregn gradtallet for den spidse vinkel mellem t 1 og t 2. c) Mellem x-aksen og graferne for f og g afgrænses et område S, der har et areal. i. Beregn arealet af området S. 5 point ii. Beregn rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når området S drejes 360 om x-aksen. Side 6/8

VALGOPGAVE II Sandsynlighedsregning Side 1/1 Point Nedenstående tabel viser fordelingen af blodtyper i en meget stor population. Blodtype O A B AB Frekvens 0,45 0,40 0,11 0,04 a) Der vælges på tilfældig måde en stikprøve på 15 personer fra denne population. i. Beregn sandsynligheden for, at stikprøven indeholder højst 10 personer med blodtype A. ii. Beregn sandsynligheden for, at stikprøven indeholder mere end 4, men mindre end 8 personer med blodtype B. b) Bestem antallet af personer i den største stikprøve, hvor sandsynligheden er mindre end 0,99 for, at der er mindst én person med blodtype B. Der udtages nu på tilfældig måde en stikprøve på 100 personer fra den betragtede population. c) Den stokastiske variabel X angiver antallet af personer med blodtype O i stikprøven. i. Beregn middelværdi og spredning for X. ii. Brug en normalfordelingsapproksimation til at beregne PX> ( 49). Gør rede for, hvorfor en normalfordelingsapproksimation kan bruges i dette tilfælde. iii. Beregn det mindste antal (k) personer, hvor PX ( < k) > 0,95. iv. Den stokastiske variabel Y angiver antallet af personer med blodtype AB i stikprøven. Benyt en Poissonapproksimation til at beregne PY ( 1). Side 7/8

VALGOPGAVE III Geometri Side 1/1 Point I et koordinatsystem i rummet er givet planen π 1 : 4x+ 3z+ 29= 0 kuglen S: 2 2 2 x + y + z + 2x 6y 15= 0 x = 3 + t og linjen l 1 : y = 1 t z = 3, hvor t R. a) Bestem koordinatsættet til centrum M og radius R for kuglen S. b) i. Gør rede for, at π 1 er en tangentplan til kuglen S. ii. Gør rede for, at planen π 1 rører kuglen S i punktet A( 5, 3, 3). c) i. Gør rede for, at linjen l 1 skærer kuglen S i punktet A, og bestem koordinatsættet til det andet skæringspunkt mellem l 1 og S. ii. En plan går gennem punktet ( 1, 1, 3) og står vinkelret på linjen gennem punkterne A og M. Denne plan skærer kuglen S i en cirkel C. Bestem radius r og koordinatsættet til centrum F for cirklen C. d) Punktet H ( 1,7,3) ligger på kuglen S. Planen π 2 er tangentplanen til kuglen S i punktet H. i. Bestem en ligning for planen π 2. ii. Beregn gradtallet for den spidse vinkel mellem planerne π 1 og π 2. e) Punktet B (3,3,3) ligger på kuglen S, således at AB er en diameter i S. Linjen l 2 er tangent til kuglen S i punktet B og skærer linjen l 1. Bestem en parameterfremstilling for linjen l 2. 6 point Side 8/8