Forslag til Middelfart Kommunes handleplan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Februar 2015
Kolofon Udarbejdet af: Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby Tlf. nr.: 88885500 E-mail: Web: teknik@middelfart.dk www.middelfart.dk Rapportens titel: Forslag til Middelfart Kommunes handleplan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Dato: Februar 2015 Sag nr.: 2014-014865 Redaktion: Erik Madsen, Teknik- og Miljøforvaltningen Rikke Clausen, Teknik- og Miljøforvaltningen Jane Pløger, Teknik- og Miljøforvaltningen Lena Bau, Teknik- og Miljøforvaltningen Lotte Mogensen, Middelfart Spildevand A/S for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Side 2
1. Indhold Afsnit Side 2. Forord... 4 3. Resume af den statslige vandplan for område nr. 1.12 Lillebælt/Fyn... 4 4. Handleplanens mål... 6 5. Prioriteringer... 7 6. Indsatser og metoder... 7 7. Øvrige indsatser i Middelfart Kommune... 11 8. Forholdet til anden relevant planlægning... 12 9. Baggrund... 14 BILAG: 1: Realiseringsrækkefølge og tidspunkter for indsatser i vandløbene 2: Realiseringsrækkefølge for indsatserne på spildevandsområdet 3: Processen for fjernelse af faunaspærringer, åbning af rørlagte vandløb og restaurering af vandløbsstrækninger Kortbilag for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Side 3
2. Forord Det følger af miljømålsloven, at kommunerne skal udarbejde handleplaner, som skal redegøre for, hvorledes indsatsprogrammerne i de statslige vandplaner vil blive realiseret. Indsatserne vil medvirke til at sikre god økologisk og kemisk tilstand i vores overfladevand og grundvand, og som i høj grad tillige vil medvirke til at skabe bedre betingelser for de marine naturtyper og i mange tilfælde sikre (positiv) synergi med andre naturindsatser. Middelfart Kommune er omfattet af vandplanen for hovedvandoplandet 1.12 Lillebælt/Fyn. Vandplanens indsatsprogram skulle oprindeligt gennemføres inden udgangen af 2015. Da statens vandplaner er flere år forsinkede, giver det således kommunen meget kort tid til implementering af de resterende indsatser, hvorfor staten har meldt ud, at det nu er tilstrækkeligt, at samtlige indsatser er igangsat inden udgangen af 2015. Staten fastsætter den samlede økonomiske ramme for indsatserne, og staten beslutter desuden, hvilke indsatser man vil give støtte til. Kommunen fremlægger i denne plan en prioritering af samtlige indsatser, som skal gennemføres i denne første planperiode, som beskrevet i den statslige vandplan. Såfremt administrationsmodel, lovgivning eller den statslige økonomiske prioritering forhindrer gennemførelsen af indsatserne i planperioden, vil Middelfart Kommune på trods af prioriteringerne i denne handleplan ikke kunne sikre gennemførelsen af samtlige indsatser rettidigt. Det er Middelfart Kommunes erfaring, at mange lodsejere viser stor forståelse for kommunens opgavemæssige rammer og glædeligt gør en ekstra indsats for naturen og miljøet. Kommunen glæder sig til at gå i dialog med lodsejerne om indsatserne. 3. Resumé af den statslige vandplan for område nr. 1.12 Lillebælt/Fyn Nedenfor er angivet et resumé af den statslige vandplans indhold. Vandplanen danner grundlag for kommunens handleplan for vandoplandet Lillebælt/Fyn. Resuméet er indholdsmæssigt identisk med vandplanens resumé. Statens vandplan Lillebælt/Fyn kan ses her: Vandplan 2009-2015 Miljømål Vandplanen fastsætter konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand. Som hovedregel er miljømålet god tilstand. Fristen for opfyldelse af målet om god tilstand er udgangen af 2015. I visse vandområder er fristen for at opfylde miljømålet forlænget. Overfladevand har opnået god tilstand, når både den økologiske tilstand og den kemiske tilstand er god. God økologisk tilstand for overfladevand er udtryk for en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet (referencetilstanden). Miljømålene for den økologiske tilstand i vandløb, søer og kystvande er først og fremmest fastlagt gennem de biologiske kvalitetselementer. Hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer understøtter de biologiske kvalitetselementer. Grundvand har opnået god tilstand, når både den kvantitative tilstand og den kemiske tilstand er god. Miljømål for grundvandsforekomster er afhængig af, om grundvandets kvantitet (mængde) og kemi (kvalitet) påvirker vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper, så de ikke er i stand til at opnå deres miljømål. Desuden sættes miljømål, så grundvandsforekomsternes brug til drikkevand ikke forringes væsentligt og så omfanget af behov for rensning på vandværker reduceres. for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Side 4
Anvendelse af virkemidler Kvælstof (tons/år) Fosfor (tons/år) Fysisk påvirkning Iltforbrugende stoffer Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder pesticider Samlede årlige omkostninger (1000 kr./år) Indsatsprogram Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne af de forskellige vandområder i første vandplanperiode fastlagt for henholdsvis vandløb, søer, marine områder samt grundvand. Indsatsbehovet er opgjort som differencen mellem den maksimalt tilladte påvirkning ved målopfyldelse og den forventede påvirkning i 2015 (baseline 2015). Den forventede baseline påvirkning i 2015 beregnes påvirkningen i 2009/2010 korrigeret for effekterne af allerede planlagte og gennemførte tiltag til reduktion af påvirkningen. I nedenstående skema er angivet indsatsen for hele hovedvandoplandet hvilket omfatter Nordfyns, Middelfart, Assens, Odense, Faaborg-Midtfyn og Ærø kommuner. Forklaring til skemaet kan ses i Statens vandplan 1.12 Lillebælt/Fyn side 34. Indsatsprogram supplerende foranstaltning Hovedvandopland Lillebælt/Fyn Effekter. Reduceret påvirkning af overfladevande Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler 1.Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. -Randzoner op til 10 m langs vandløb og søer -Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker -Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder -Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret -Ændring af normsystemet -Oversvømmelse af ådale med henblik på P- fjernelse -Etablering af vådområder til N-fjernelse 118 0,3 + + 3.800 8 ha 0,2 + 28 Op til 152 ha 17,2 + 941 2.Vandindvinding påvirkning af overfladevande -Flytning af kildepladser 0 m 3 -Kompenserende udpumpning 0 m 3 3.Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder -Fjernelse af faunaspærringer 47 stk. + 603 -Vandløbsrestaurering 3 km + 4 -Genåbning af rørlagte vandløb 5 km + 107 -Sørestaurering 1 + 19 lokalitet 4.Påvirkninger fra punktkilder -Renseanlæg forbedret rensning 0 anlæg -Spredt bebyggelse forbedret O ejd. spildevandsrensning -Regnbetingede udløb bassiner 10 udløb 0,18 0,05 + + + 1.304 -Industri forbedret rensning/afskæring til 0 anlæg renseanlæg 5.Akvakultur -Ferskvandsdambrug 0 stk. Indsatsprogram omkostninger i alt/år 6.806 for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Side 5
Retningslinjer Retningslinjerne har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration, herunder i relation til konkrete sager inden for hovedvandoplandet. Vandplanen indeholder 54 retningslinjer om myndighedernes administration af miljølovgivningen, spildevand, vandløb, søer, grundvand, kystvande, blandings- og aktivitetszoner, miljøfarlige forurenende stoffer samt koordinering af vandplaner og Natura 2000 planer. 4. Handleplanens mål Det følger af Miljømålsloven, at handleplanens mål skal fastsættes med udgangspunkt i indsatsprogrammet i statens vandplan 1.12 Lillebælt/Fyn. Statens indsatsprogram er bindende for kommunen og skal effektueres i første planperiode. De enkelte indsatser fremgår af kortbilag bagerst i denne plan. Vandløb Indsatsprogram for Middelfart Kommune i 1. planperiode vandløb Virkemiddel Omfang Fjernelse af faunaspærringer 8 faunaspærringer Vandløbsrestaurering Ca. 3,15 km i Hygind Bæk Genåbning af rørlagte strækninger Ca. 1,6 km. Spildevand Indsatsprogram for Middelfart Kommune i 1. planperiode spildevand Virkemiddel Omfang Etablering af first flush bassiner eller frakobling af regnvand ved regnbetingede udløb 4 Forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse i det åbne land 0 ejendomme Grundvand Det er handleplanens mål for grundvandet, at der kan indvindes tilstrækkeligt grundvand til sikring af drikkevandsforsyningen uden at selve grundvandsforekomsten eller tilknyttede naturtyper belastes. Det betyder, at grundvandet skal kunne leve op til kvalitative og kvantitative miljømål, ligesom de tilknyttede naturtyper skal kunne leve op til deres respektive miljømål. Selve målopfyldelsen for grundvandet er udsat til næste planperiode. Udgangspunktet for grundvandsbeskyttelsen er Grundvandsdirektivet 2006/118/EF af 12. december 2006. for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Side 6
5. Prioriteringer I henhold til bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011 om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner skal planen indeholde en prioritering og angivelse af forventet tidspunkt for igangsættelse af hver enkelt foranstaltning. Statens planer er vedtaget flere år senere end forventet og den resterende implementeringsperiode er derfor reduceret til mindre end et år. Som en konsekvens af dette har Naturstyrelsen udmeldt, at der alene er krav til kommunerne om påbegyndelse af vandløbsindsatser indenfor første planperiode. Dette vil sige, at minimumskravet til kommunerne er, at der inden udgangen af 2015 er ansøgt om forundersøgelse. Ved tilsagn om statslig finansiering må realiseringen foretages efter planperiodens udløb. For spildevandsindsatsen gælder, at fristen for gennemførelse er således, at kommunen skal have gennemført indsatserne senest to år efter vedtagelsen af vandplanen for første planperiode. Prioritering af vandløbsindsatsen Der er udført forundersøgelse på samtlige af de vandløbsindsatser i Middelfart Kommune, som ikke allerede er realiseret. Der arbejdes sideløbende på realisering af disse projekter gennem 2015. Realiseringsrækkefølgen for vandløbsindsatser er angivet i bilag 1. Det bemærkes, at en endelig realisering og tidspunktet for indsatsen på vandløbsområdet er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering. Desuden er realisering betinget af de kriterier for prioriteringen af indsatserne, med henblik på at indsatserne sker omkostningseffektivt, som Miljøministeriet fastsætter i ordningerne. Prioritering af spildevandsindsatsen Der skal ske en indsats på to områder inden for spildevand: De regnbetingede udløb og forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse i det åbne land. Indsatsen på de to områder vil ske sideløbende og har ikke indflydelse på hinanden. Indsatsen på de regnbetingede udløb vil blive prioriteret på de udløb som udleder til sårbare vådområder. Der er i statens vandplan udpeget 4 udløb som udleder til Viby Å. Viby Å leder til Gamborg Fjord som er et sårbart vandområde. Der er udpeget 1 område i vandplanen hvor der skal ske en forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse i det åbne land. Der ligger dog ingen ejendomme inden for dette område og ingen af de omkringliggende ejendomme leder spildevand ind i det udpegede område. Der skal derfor ikke ske noget indsats. Prioritering af grundvandsindsatsen Ingen indsats i 1. planperiode jf. statens plan for området. 6. Indsatser og metoder Indsatser Miljøministeriet har til opgaven med at gennemføre vandplansindsatserne udarbejdet et virkemiddelkatalog med det formål at give et hurtigt og let tilgængeligt overblik over de i indsatsprogrammerne benyttede virkemidler. En betydelig del af indsatsen til sikring af målopfyldelse for overfladevand og grundvand i hovedvandoplandet Lillebælt/Fyn skal ske ved indførelse af nogle generelle virkemidler som 10-meter randzoner langs vandløb og søer, efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker, ændringer i normsystemet, forbud mod pløjning af for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Side 7
fodergræsmarker i visse perioder samt forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret. Disse indsatser gennemføres af staten ved generelle lov- og regelændringer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne. I henhold til statens vandplan for området skal Middelfart Kommune ikke lave fosforvådområder. Derimod fremgår det, at kommunen skal etablere to kvælstofvådområder i oplandet til Gamborg Nor/Fjord og i oplandet til Emtekær Nor på henholdsvis 16 og 3 hektar. Det har i forundersøgelserne vist sig, at der ikke er mulighed for at etablere de krævede vådområder på omkostningseffektiv vis, og indsatsen er, med Naturstyrelsens godkendelse, overført til oplandet til Aborg Minde Nor i Assens Kommune. Indsatsen som Middelfart Kommune er ansvarlig for i første planperiode er således indsatserne på spildevandsområdet og vandløbsområdet, som skitseret i tabellen på side 6. For detailkort over indsatserne henvises til Miljøministeriets hjemmeside. Metode vandløb Indsatsen for forbedring af de fysiske forhold i vandløb er fokuseret på de vandløb, der repræsenterer de største naturværdier. I forbindelse med de kommende planperioder vil der blive tilvejebragt et fagligt grundlag for at prioritere, hvor en yderligere indsats bør foretages. Staten vil på den baggrund i næste planperiode træffe beslutning om en yderligere vandløbsindsats. Retningslinjerne for vandløbsindsatsen i henhold til miljømålslovens 25 fremgår i vandplanens afsnit 1.4 punkt 16) til punkt 31). Fjernelse af faunaspærringer, åbning af rør, restaurering af vandløb Ved fjernelse af faunaspærringer, åbning af rørføringer og restaureringer af vandløb følges procedurerne som beskrevet i den gældende vandløbslovs 17 og 37 samt 12-20 og 23-29 i bekendtgørelse nr. 1436 af 11/12 2007, Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering mv. Naturstyrelsen skal bevilge midler til projektering af indsatserne. I forbindelse med ansøgningen til Naturstyrelsen om midler til projektudarbejdelse vil kommunen kontakte berørte lodsejere, som vil blive informeret om vandplanens udpegninger på deres ejendom og om det videre forløb. Projekteringen af indsatserne vil indeholde en beskrivelse af blandt andet hvilke aktiviteter, der skal foretages på den enkelte ejendom og hvilke konsekvenser, som aktiviteterne vil medføre. Projekterne og konsekvenserne vil blive drøftet med de enkelte lodsejere. I henhold til 19, stk. 2 i bekendtgørelsen om Vandløbsregulering og restaurering mv. skal der i forbindelse med fjernelse af faunaspærringer og ved åbning af rørlagte vandløb foreligge en endelig afgørelse om eventuelle økonomiske spørgsmål og om arealerhvervelser og rådighedsindskrænkninger samt om erstatning for disse. Når der er enighed om de økonomiske spørgsmål kan projektet for indsatserne godkendes. Godkendelsen er undergivet klageadgang i henhold til vandløbslovens 80. Fjernelse af faunaspærringer: Fjernelse af faunaspærringer i vandløb i Middelfart Kommune kan deles op i to typer Små spærringer med lille forskel i vandspejlsniveau opstrøms og nedstrøms spærringen, som kan fjernes/afhjælpes for få tusinde kroner og store spærringer, med forskel i vandspejlsniveau på flere meter, som kræver større projektering og konsekvensvurdering. I vandplanen er angivet 3 store faunaspærringer i Middelfart Kommune, som skal gøres passable for fisk og smådyr i første planperiode (Fyllested Mølle i Stor Å, Harndrup for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Side 8
Mølle i Harndrup Fjellerup Å og Lamose Mølle i Hygind Bæk). Vandløbsrestaurering: Forbedring af de fysiske forhold kan i en række åbne vandløb med ringe tilstand være med til at sikre målopfyldelse. Hvis der ikke er spærringer, rørlagte strækninger eller ringe vandkvalitet til hinder for målopfyldelse i et vandløb, kan forbedringer af den fysiske variation med udlægning af gydegrus og sten samt bearbejdning af brinker og profil ofte forbedre tilstanden i vandløbet. F.eks. ved restaurering af kanaler, fjernelse af spærringer eller genåbning af rørlagte vandløb, kan det være nødvendigt at genslynge vandløbet. Genåbning af rørlagte strækninger: Målet med åbning af rørlagte vandløb er at sikre kontinuitet i åbne vandløb uden afbrydelse af rørlagte delstrækninger. I forbindelse med åbningen af de rørlagte vandløbs- strækninger skal der sikres tilstrækkeligt varierede fysiske forhold i det nye vandløb. Det nye vandløb skal således tilføres grus og sten og vandløbet skal i visse tilfælde også have et slynget forløb. Anlægsomkostningen i forbindelse med åbning af rørlagte strækninger vil kun i mindre grad afhænge af rørdimension og dermed af vandføringsevne. Omkostningen vil især afhænge af rørets dybde under terræn, erstatning for nyt vandløbsareal og de arronderingsmæssige ulemper som et åbent vandløb kan udgøre for jordbruget. I bilag 3 fremgår processen for fjernelse af faunaspærringer, åbning af rørlagte vandløb og restaurering af vandløbsstrækninger. Metode spildevand Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning: Der skal ingen indsats ske, da ingen ejendomme ligger inden for det udpegede område. Regnbetingede udløb: Der er i Middelfart Kommune udpeget 9 regnbetingede udløb, hvor der skal ske en indsats. 4 udleder til Viby Å som munder ud i Gamborg fjord, 3 udleder til Pave Bæk/Stor Å som munder ud ved Varbjerg, 1 udleder til Aulby Mølle Å som udmunder i Båring Vig og 1 udleder til Østrenden som udmunder i Lillebælt ved Strib. I første planperiode skal der ske en indsats på 2/5 af udløbene. Vi har valgt at prioritere de 4 udløb til Viby Å, som belaster de sårbare vandområder Gamborg Nor og Gamborg Fjord. Indsatsen der skal ske på de regnbetingede udløb er en reduktion af kvælstof og fosfor. Dette skal ske ved etablering af first-flush bassiner eller ved andre foranstaltninger med en miljømæssig ligeværdig eller bedre effekt, f.eks. separatkloakering eller lokal nedsivning af regnvand. Siden udpegelsen af de regnbetingede udløb, har Middelfart Spildevand A/S udført en grundig undersøgelse af udløbende og deres oplande. Denne undersøgelse er mundet ud i en løsningsmodel hvor dele af Nørre Aaby bliver semisepareret. Fra de 4 oplande vil vejvand og overfladevand fra offentlige bygninger, industribygninger og arealer, samt regnvand fra private parceller blive separeret fra hvor det vender ud mod vejarealet. Der skal desuden etableres 4 nye regnvandsbassiner inden udledningen af overfladevandet til Viby Å. Semisepareringen vil betyde at der kommer mindre overfladevand i fælleskloakken og derved færre overløb til Viby Å. Regnvandet vil i stedet blive ledt gennem våde regnvandsbassiner til Viby Å for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Side 9
Arbejdet med indsatsen på spildevandsområdet er fordelt mellem Middelfart Kommune og Middelfart Spildevand A/S. Det vil være Middelfart Spildevand A/S, der skal stå for indsatsen på de regnbetingede udløb. Selskabet skal stå for den fysiske udførelse af ændringerne af udløbene samt indsendelse af forudgående ansøgning. Opgaven skal finansieres over taksterne. Middelfart Kommune har ansvaret for at revidere kommunens spildevandsplan og give de nødvendige tilladelser i forbindelse med ændringer af de regnbetingede udløb. for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Side 10
7. Øvrige indsatser i Middelfart Kommune Indsatsplan til beskyttelse af grundvandet Middelfart kommune har indtil 2015 udarbejdet 1 indsatsplan til beskyttelse af grundvandet. Denne plan dækker området omkring Middelfart By og bliver revideret i 2015. Indsatsplan for Nørre Aaby-området bliver udarbejdet i 2015, mens indsatsplan for Nordfyns-området og andre områder, i den sydlige del af kommunen, forventes udarbejdet inden 2017. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Der er udarbejdet BNBO for alle vandværksboringer i Middelfart Kommune. Handlingsplaner for klimatilpasning Middelfart Kommune har udarbejdet strategi og handleplan for klimatilpasning. Der vil blive vurderet på klimahensyn i forbindelse med meddelelse af konkrete afgørelser (udledningstilladelser, vandløbsregulativ). Badevand og badevandsprofiler 12 af Middelfart Kommunes 15 badestrande er 2014 placeret i kategorien Udmærket. Der arbejdes på, at forbedre forholdene omkring de sidste tre, så de kan løftes fra kategorierne hhv. God og Tilfredsstillende til kategorien Udmærket. Dette forventes at ske, når spildevandsforholdene omkring Storåen forbedres. Der er udarbejdet badevandsprofiler for strandene. Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale handleplaner, der nu skal udarbejdes som følge af vandplanerne. for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Side 11
8. Forholdet til anden relevant planlægning Nedenfor er angivet handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen og de kommunale Natura 2000-handleplaner samt øvrig natur. En kommuneplan må ikke stride mod en vandplan, en Natura 2000-plan eller handleplaner for realiseringen af disse planer. Derudover er den kommunale risikostyringsplan (vurdering og sikring mod oversvømmelser) samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold. Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis) Kommune- og lokalplan Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen er med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Også lokalplaner skal være i overensstemmelse med vandplanen og vandhandleplanen. Denne vandhandleplan giver ikke anledning til ændringer af eksisterende lokalplaner. Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalbestyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen Den 30. oktober 2013 har Natur- og Miljøklagenævnet truffet endelig afgørelse i klager over Råstofplan 2012. Afgørelsen betyder at råstofplanen er gældende i den form Regionsrådet vedtog den 17. december 2012. Der er ikke indsatser i denne vandhandleplan der ligger i de nyudpegede områder. for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Side 12
Vandforsyningsplanen En vandforsyningsplan tilrettelægger den fremtidige vandforsyning i kommunen, så der er rent drikkevand og tilstrækkelige ressourcer, samt at der er en sikker forsyning til befolkning og erhvervsliv. Vandforsyningsplanen har ikke en direkte retsvirkning for vandværker og borgere. Planen fungerer som et overordnet beslutningsgrundlag for Middelfart Kommune. Vandforsyningsplanen må ikke stride mod vandplaner, vandhandleplaner mv. Middelfart Kommune har vedtaget en vandforsyningsplan i august 2010. I denne plan er der udarbejdet en prognose over det fremtidige vandforbrug. Der er ingen egentlig opgørelse af størrelsen af grundvandsressourcen i Middelfart Kommune. Der er vurderet på import og eksport af drikkevand bl.a. via Lillebæltsledningen fra Jylland. Opgørelserne viser, at der ikke sker overudnyttelse af grundvandsressourcen i Middelfart Kommune. Der er derfor ikke planer om f.eks. flytning af vandforsyninger, boringer mv., der kunne få betydning for opfyldelse af statens vandplan eller som har betydning for nærværende vandhandleplan. Da målopfyldelsen for grundvand er udsat til næste planperiode, er der ikke noget i den gældende vandplan der øver indflydelse på den gældende Vandforsyningsplan. Spildevandsplanen Spildevandsplanen fastlægger rammerne for, hvordan Middelfart Kommune og kloakforsyningen (Middelfart Spildevand A/S) skal håndtere spildevand i kommunen. Planen beskriver, hvilke aktiviteter der skal iværksættes og udstikker en tidsplan for arbejdet. Spildevandsplanen forpligter ikke kommunens borgere til alene på baggrund af planen, at gennemføre konkrete tiltag. Planen er dog grundlaget for at kunne meddele berørte ejendomme påbud om forbedret spildevandsrensning. Spildevandsplanen må ikke stride mod vandplaner, vandhandleplaner mv. På spildevandsområdet omfatter vandhandleplanen for første planperiode (2010-2015) en indsats overfor 4 regnbetingede udløb til Viby Å. Tidsplan for gennemførelse er planlagt således at indsatsen med de regnbetingede udløb sker fra 2014. Indsatsen overfor de regnbetingede udløb vil blive indarbejdet i et tillæg til spildevandsplanen. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplanerne til beskyttelse af grundvandet indeholder tiltagene til sikring af de kvalitative mål for grundvandet. Indsatsplanerne er således, i hierarkisk henseende, på linje med Vandplanen. Vandplanen præsenterer de kvantitative mål, mens indsatsplanen indeholder de kvalitative mål for grundvandet. Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandhandleplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse nr. 1319 af 21/12/2011 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen følger den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandværk/-selskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. Middelfart Kommunes indsatsplanlægning til beskyttelse af grundvandet følger færdiggørelsen af den statslige grundvandskortlægning. Dette gælder for følgende planer: Indsatsplan for Middelfart, 2010 (revideret 2015); kommende Indsatsplan for Nørre Aaby-området (2015) og kommende Indsatsplan for Nordfyns-området (2016) samt senere planer (2017). Natura 2000-handleplaner Middelfart Kommune er handleplanmyndighed for to Natura 2000-områder, Lillebælt samt Røjle Klint og Kasmose Skov. Der er udarbejdet en Natura 2000 handleplan for hvert område. for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Side 13
Der kan være synergieffekter mellem vand- og naturindsatserne. I nogle situationer kan der opstå konflikt mellem vandplanens indsatser og hensynet til Natura 2000- handleplanernes vandafhængige naturtyper. I sådanne tilfælde skal der foretages en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og vandindsatsen vil således kun kunne gennemføres såfremt det på grundlag af bedste faglige viden dokumenteres, at aktiviteten ikke vil skade bevaringsmålsætningen for området. 9. Baggrund Den 22.december 2000 trådte EU s Vandrammedirektiv i kraft. Direktivet har til formål at sikre, at alle EUlandenes vandløb, overfladevand, søer, kystvande og grundvand bliver beskyttet. Tanken bag Vandrammedirektivet er, at alt vand på sin vis hænger sammen, og at vand derfor skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af Vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med Miljømålsloven. Før strukturreformen i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med Strukturreformen har disse målsætninger, jf. Planlovens 3 stk. 1, haft retsvirkning som et landsplandirektiv og været gældende indtil vandplanerne blev vedtaget. Vandplan 2010-2015, Lillebælt/Fyn var dækket af Fyns Amts Regionplan 2005-. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. Til forskel fra landsplandirektivernes retningslinjer indeholder vandplanen bindende tidsfrister for målopfyldelse. For at formålet med Vandrammedirektivet opnås, har staten udarbejdet vandplaner for alle vandområder i Danmark. Ved ikrafttrædelse af Vandplan 2010-2015, Lillebælt/Fyn erstattes landsplandirektivernes målsætninger og retningslinjer for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne og kvaliteten af vandløb, søer og kystvande, jf. ændringen af planloven som følge af strukturreformen, 3 stk. 5. Vandplan 2010-2015, 1.12 Lillebælt/Fyn er én af 23 statslige vandplaner. Vandplanerne er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Vandplanerne bygger på amternes basisanalyser omkring kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt på truslerne mod dem som resultatet af menneskelig aktivitet. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli 2006. Naturstyrelsen har på baggrund af basisanalysens første og anden del vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis dette ikke allerede er opfyldt. Med udgangspunkt i vandplanen har Middelfart Kommune udarbejdet nærværende Vandhandleplan for Middelfart Kommune, 2015. Vandhandleplanen redegør for hvordan indsatsprogrammet i Vandplan 2010-2015, 1.12 Lillebælt/Fyn realiseres indenfor Middelfart Kommunes geografiske område. Realisering af indsatsen afhænger af den statslige afsatte økonomi jf. forordet side 3. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år 2015. Målene er nærmere beskreven i statens vandplan; Vandplan 2010-2015, 1.12 Lillebælt/Fyn. Vandhandleplanen skal være vedtaget senest et år efter vandplanen. Vandplanen blev vedtaget den 30. oktober 2014. Det betyder, at vandhandleplanen skal være vedtaget senest den 30. oktober 2015. Et forslag til vandhandleplan skal være vedtaget senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse, altså senest den 30. april 2015. Vandhandleplanen må ikke stride mod vandplanens mål. for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Side 14
Vandhandleplan ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år. Staten har foretaget en strategisk miljøvurdering af vandplanen, jf. loven om miljøvurdering af planer og programmer. Staten har oplyst, at såfremt kommunens handleplan alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Nærværende handleplan er udarbejdet i overensstemmelse med statens vandplan. Der skal derfor ikke foretages miljøvurdering af handleplanen. for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Side 15
BILAG 1: Realiseringsrækkefølge og tidspunkter for indsatser i vandløbene Alle vandløbsindsatser er igangsat. Påbegyndte indsatser er markeret med rødt og afsluttede indsatser er markeret med grønt. Stor Å Faunaspærring Fyllested Mølle Vandløb og aktivitet 2015 Kærbyholmrenden/Kærby Bæk Åbning rørlagt vandløb Hamborg Bæk Faunaspærring Tårup Hønnerup Bæk Åbning af rør Harndrup Fjellerup Å 4 mindre faunaspærringer Harndrup Fjellerup Å Harndrup Mølle faunaspærring Hygind Bæk Faunaspærring Lamose Mølle Hygind Bæk Vandløbsrestaurering Hybæk Åbning af rør Afløb fra Gadstrup Åbning af rør Bilag 2: Realiseringsrækkefølge for indsatserne på spildevandsområdet Regnbetingede udløb 2015 100016U (Nørre Aaby) 104002U (Nørre Aaby) 100002U (Nørre Aaby) 100100U (Nørre Aaby) for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Side 16
Bilag 3: Processen for fjernelse af faunaspærringer, åbning af rørlagte vandløb og restaurering af vandløbsstrækninger Handleplan for indsatser jf. vandplanen Indsats: Fjernelse af faunaspærringer, åbning af rørlagte vandløbsstrækninger og restaureringer af vandløbsstrækninger Ak>viteter, høringer og beslutninger. Vandplanen beskriver faunaspærringer, som skal fjernes, rørlagte vandløbsstrækninger der skal åbnes for at sikre fri passage for fisk og smådyr og vandløbsstrækninger som skal restaureres for at forbedre de fysiske forhold for fisk og smådyr Rød: Inddragelse af lodsejere Grøn: Statslige beslutninger Besigtigelse af spærring/rørføring/strækning der skal restaureres og analyse af muligheder og udfordringer. Evt. besigtigelse sammen med lodsejere Middelfart Kommune udarbejder ideoplæg til projektet. Ideoplægget drøftet med lodsejere og der informeres om vandplanindsatsen Indhentning af tilbud fra rådgiver på forundersøgelse (analyse af data og projektering) Ansøgning til Naturstyrelsen om midler til forundersøgelse Afslag på midler til forundersøgelse Tilsagn om midler til forundersøgelse Projekt ændres eller opgives Lodsejere informeres om forundersøgelse og tidsplan Rådgiver gennemfører forundersøgelse og Middelfart Kommune kvalitetssikrer rådgiverens arbejde Undersøgelse fremsendes til lodsejere, som kan komme med bemærkninger Kommunen skal indhente udtalelser fra interesserede myndigheder Ansøgning til Naturstyrelsen om midler til indsatsen Afslag på midler til gennemførelse Tilsagn fra Naturstyrelsen om midler til gennemførelse af projektet Projekt ændres eller opgives Kontrakt med rådgivende ingeniørfirma om teknisk rådgivning ved gennemførelse af projektet Udarbejdelse af projekt med konsekvensredegørelse Kommunen beslutter om sagen bør fremmes Projekt med konsekvensredegørelse sendes til lodsejere evt. møde Meddelelse om projektet offentliggøres i stedlige blade med 4 ugers frist for indsigelser i sager om fjernelse af spærringer og rørføringer og 8 ugers frist i sager om vandløbsrestaurering
Bilag 3: Processen for fjernelse af faunaspærringer, åbning af rørlagte vandløb og restaurering af vandløbsstrækninger (fortsat) Pojekter der forudsætter godkendelse efter naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven eller fiskeriloven kan først meddeles når der foreligger afgørelse efter disse bestemmelser Kommunen søger at indgå økonomisk forlig med lodsejere Der kan ikke opnås økonomisk forlig Kommunen udarbejder tilbud til lodsejer Erstatningstilbud kan indbringes for taksationskommisionen Afgørelse Offentliggørelse af afgørelsen i stedlige blade. Eventuelle klager over det udarbejdede projekt 4 ugers klagefrist Afgørelsen påklages Eventuel Udbud og licitation Klage fremsendes til Natur og Miljøklagenævnet Møde med lodsejer før igangsættelse Naturklagenævnet kan stadfæste Kommunens afgørelse, omgøre afgørelsen elle hjemvise sagen til fornyet behandling i kommunen Projektet kan iværksættes Erstatningsopgørelse * s p æ r r i n g
Vandløbsindsatser i Middelfart Kommune Faunaspærringer Åbning af rørlagte vandløb Restaurering af vandløb
Spildevandsindsatser i Middelfart Kommune Regnbetingede udløb Rensning, ejendomme