Sundhedsberedskabsplan

1. Forord:...1 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet:...1 2.1. Det kommunale ansvar:...2 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark:...3 3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering:...4 3.1 Risikoanalyse...4 3.2 Scenarier til behandling i sundhedsberedskabsplanen:...6 4. Sundhedsberedskabsplanen:...6 4.1. Målsætninger for sundhedsberedskabet i :...6 4.2. Ledelse, koordination og kommunikation vedrørende sundhedsberedskabet:...7 4.3. Aftaler med Region Syddanmark om sundhedsberedskabet:...9 4.4. Indsatsen over for ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene:...10 4.4.1. Fysisk placering af sundhedsberedskabet ved ekstraordinært udskrevne patienter:...10 4.4.2. Kommandoveje og kommunikation i sundhedsberedskabet vedr. ekstraordinære udskrivelser:...10 4.4.3. Kategorisering af de udskrevne patienter og nødvendige oplysninger:...10 4.4.4. Modtagelse af de ekstraordinært udskrevne patienter og det videre patientforløb:...11 4.5. Indsatsen over for andre syge, tilskadekomne og smittede i eget hjem:.11 4.6. Lokale handleplaner:...11 4.6.1 Større brand i boligmæssig bebyggelse og ældrecenter:...12 4.7. Kvalitet og kvalitetssikring:...12 4.8 Uddannelses- og øvelsesvirksomhed:...13 5. Bilag: Actioncards:...14 5.1 Pandemisk influenza:...14 5.2 Hedebølge:...17 5.3 Strømafbrydelse:...19 5.4 Orkan og snestorm:...20 2

1. Forord: Sundhedsberedskabet er sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings og plejekapacitet m.v. udover det daglige beredskab ved større ulykker og hændelser, herunder krig. Sundhedsberedskabet består af sygehusberedskabet, herunder det præhospitale beredskab samt lægemiddelberedskabet og beredskabet i den primære sundhedstjeneste. Sundhedsberedskabsplanlægningen er en integreret del af den samlede sundhedsplanlægning. Planlægningen skal tage udgangspunkt i det daglige beredskab og sikre en fleksibel tilpasning af dette beredskab til mulige beredskabssituationer i samarbejde med og under hensyntagen til planer for det kommunale redningsberedskab Udarbejdelse af den kommunale sundhedsberedskabsplan i er udviklet igennem en kort proces i august september 2008. Udarbejdelsen er foregået internt i et samarbejde mellem Ældreplejen, Hjemmesygeplejen og Beredskabet, for at sikre at den kommunale sundhedsberedskabsplan integreres med såvel regionens sundhedsberedskabsplan samt kommunens generelle beredskabsplan. Det interne samarbejde er i den forbindelse vigtigt ikke mindst af hensyn til ejerskabet, samarbejdet og den efterfølgende implementering af sundhedsberedskabsplanen i Ældreplejen, Hjemmesygeplejen og relevante institutioner. Det er således præciseret i lovgivningen, at der både er et ansvar for at planlægge et sundhedsberedskab og for rent faktisk at opbygge et sådant. 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet: Rammerne for det kommunale ansvar for planlægning af sundhedsberedskabet fremgår af Indenrigs og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 977 af 26.september 2006 m.v. Sundhedsstyrelsen har medio 2007 suppleret bekendtgørelsen med en håndbog om sundhedsberedskab og bilag til håndbog om sundhedsberedskab en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning. Håndbog og bilag indeholder samlet godt 300 sider med en række punkter med beskrivelse af beredskabsforhold, som kommuner og regioner skal tage stilling til i udarbejdelsen af de kommende sundhedsberedskabsplaner. Sundhedsberedskabet omfatter: Sygehusberedskabet Lægemiddelberedskabet Beredskabet i den primære sundhedstjeneste I sundhedsberedskabet indgår samtidig et kriseterapeutisk beredskab, et pandemisk influenza beredskab i forbindelse med verdensomspændende epidemier og endeligt et sundheds- 1

beredskab ved CBRN hændelser (indsats i forbindelse med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser). 2.1. Det kommunale ansvar: Det kommunale ansvar fremgår af bekendtgørelsens 6 9 i kapitel 2 Planlægning af sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats. Kommunalbestyrelsen skal således, jf. 6, én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Sundhedsberedskabsplanen skal koordineres med kommunens øvrige planlægning på beredskabsområdet, herunder planer for det kommunale redningsberedskab, med regionsrådets plan for sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt med de omkringliggende kommuners sundhedsberedskabsplaner. Kommunerne sender sundhedsberedskabsplanerne til høring i nabokommuner, region, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen med henblik på parternes afgivelse af høringssvar. Kommunerne er forpligtet til at indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. Regionerne har den koordinerende rolle i forhold til planlægningen af beredskabet i den primære sundhedssektor i kommunalt regi. Sundhedsberedskabsplanen skal sikre, at beredskabet under større ulykker, hændelser, katastrofer og krigsforhold kan sikre en videreførelse af de daglige opgaver der tilpasses de ændrede krav samt varetagelse af forebyggelses-, behandlings- og omsorgsopgaver. Planlægningen skal omfatte den del af den primære sundhedstjeneste, som kommunerne har ansvaret for dvs. hjemmepleje, hjemmesygepleje, plejecentre, psykologer og sundhedspleje for børn og unge. Planen skal udarbejdes på baggrund af nationale trusselsvurderinger og en lokal risiko- og sårbarhedsanalyse, der bl.a. skal omfatte: Kortlægning af kritiske funktioner og opgaver i sundhedsvæsenet. Identifikation af trusler og hændelser, der kan hindre, at sundhedsvæsenet kan fungere eller sætte det under betydeligt pres som f.eks. pandemier og masseskader som følge af alvorlige ulykker og hændelser. Der bør i planerne foreligge klare og entydige aftaler om aktivering af kommunens sundhedsberedskab. Herunder bør det sikres, at der ved alarmering af kommunens sundhedsberedskab på hvilket som helst tidspunkt af døgnet hurtigt kan etableres beslutningskompetence. Planen skal beskrive kommunens målsætning for sundhedsberedskabet, herunder for: Indsats over for ekstraordinært udskrevne patienter samt andre syge, tilskadekomne og smittede, der opholder sig i eget hjem. Samarbejde med regionen og omkringliggende kommuner. Kommunikation mellem de personer, der deltager i sundhedsberedskabet, herunder regionens aktører. 2

Aktivering af sundhedsberedskabet, herunder samarbejde med Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK). Kvalitet og kvalitetssikring. Uddannelses- og øvelsesvirksomhed på sundhedsberedskabsområdet, evt. i samarbejde med region og tilgrænsende kommuner. De overordnede opgaver for beredskabet i den primære sundhedstjeneste omfatter: Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene samt andre syge og smittede i eget hjem. Behandling af lettere tilskadekomne til aflastning af sygehusene. Varetagelse af hygiejniske foranstaltninger, forebyggelse og behandling af infektioner og epidemiske sygdomme. Plejeopgaver i relation til en hedebølgesituation. Ydelse af anden omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede. Herunder evt. krisehjælp. 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark: Kommuner og region skal koordinere planarbejdet med hinanden. Der er nedsat følgende udvalg med politisk forankring i region Syddanmark: Sundhedskoordinationsudvalget er nedsat, jf. 1 i bekendtgørelse nr. 414 af 5. maj 2006 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Sundhedsloven fastlægger, at Regionsrådet i samarbejde med kommunalbestyrelserne i regionen samt lægepraksis nedsætter et sundhedskoordinationsudvalg, der skal beskæftige sig med den regionale og kommunale indsats på sundhedsområdet. Sundhedsberedskabs - og Præhospitalt udvalg er nedsat af Regionsrådet i henhold til 15 i bekendtgørelse nr. 977 af 26. september 2006 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale mv. Udvalget, der har repræsentanter fra regionens sundhedsvæsen, ambulanceberedskabet, kommunerne i regionen, politiet, det statslige regionale redningsberedskab samt private ambulanceentreprenører, har til opgave at koordinere samarbejdet om sundhedsberedskabet og den samlede præhospitale indsats mellem de repræsenterede parter. 3

3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering: 3.1 Risikoanalyse 4

Voldsom snefald/islag. 5

3.2 Scenarier til behandling i sundhedsberedskabsplanen: 1. Brand i bymæssig bebyggelse. 2. Brand på ældrecenter. 3. Unormalt vejrlig sne, orkan, hedebølge 4. Strømsvigt på et ældrecenter. 5. Modtagelse af akut-udskrevne patienter. 6. Pandemisk influenza. 4. Sundhedsberedskabsplanen: Sundhedsberedskabsplanen tager udgangspunkt i de overordnede opgaver for beredskabet i den primære sundhedstjeneste, der primært vedrører indsatsen over for ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene som følge af alvorlige ulykker, hændelser og katastrofer samt andre syge og smittede i eget hjem. Endeligt er der på baggrund af en lokal udarbejdet risiko og sårbarhedsvurdering udarbejdet lokale handleplaner (såkaldte actioncards), der konkretiserer ansvaret, koordinationen og kommunikationen mellem de involverede sektorer i udvalgte beredskabssituationer. 4.1. Målsætninger for sundhedsberedskabet i : Formålet med sundhedsberedskabet er specifikt at sikre sundhedsvæsenets evne til at kunne udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. ud over det daglige beredskab, såvel ved større ulykker, katastrofer og hændelser, herunder krig. Sundhedsberedskabet skal derfor hurtigt og fleksibelt med udgangspunkt i den daglige drift og de opgaver, der løses til hverdag, kunne håndtere større ulykker og katastrofer, når de indtræffer og genoprette samfundets funktioner så hurtigt som muligt, evt. i form af en midlertidig udvidelse af det daglige beredskab, såfremt det vurderes at være nødvendigt. Det betyder: At sundhedsberedskabet skal være sammenhængende med det øvrige beredskab i ; herunder i særlig grad redningsberedskabet. At sundhedsberedskabet skal sikre en entydig ledelse, koordination og kommunikation mellem de involverede sektorer. At sundhedsberedskabet skal være koordineret med Region Syddanmark og skal koordineres med omkringliggende kommuner efter behov. 6

At sundhedsberedskabet tager udgangspunkt i grundaftalen om udskrivningsforløb med tilhørende bilag, der er indgået mellem Region Syddanmark og kommunerne i regionen. At der på baggrund af en lokal risiko- og sårbarhedsvurdering udarbejdes lokale handleplaner (actioncards), der konkretiserer ansvaret, koordinationen og kommunikationen mellem de involverede sektorer i en beredskabssituation. At sundhedsberedskabsplanen skal være kendt i den primære sundhedstjeneste og udgøre rammerne for det videre arbejde med de kommunale driftsenheders egne lokale overvejelser og planer for de berørte områder i sundhedsberedskabsplanen. 4.2. Ledelse, koordination og kommunikation vedrørende sundhedsberedskabet: Da sundhedsberedskabsplanen skal afspejle almindelige principper for beredskabsplanlægning, herunder en glidende overgang fra dagligdag til øget beredskab og dermed give kontinuitet med dagligdagen skal sundhedsberedskabet tage udgangspunkt i den daglige drift og de opgaver der løses til hverdag. Den, der løser opgaven til daglig, bør således også være den der løser tilsvarende opgaver i en beredskabssituation. Kriseberedskabet består af følgende personer: Områdeleder, plejecenter-område vest (vakant) (ældrechef Allan Christiansen tlf. 7253 5001) Områdeleder Anne Clemmensen, hjemmeplejen-område vest, tlf. 7253 5101 Områdeleder Helle Liedecke, plejecenter-område øst, tlf. 7253 5025 Områdeleder Marianne Krämer, hjemmeplejen-område øst, tlf. 7253 5201 Kostfaglig leder Dorit Jensen, tlf. 7253 5021 Sygeplejefaglig leder Betina Bendix, hjemmesygeplejen-område vest, tlf. 7253 6007 Sygeplejefaglig leder Lene Soelmark, hjemmesygeplejen-område øst, tlf. 7253 6037 Ledende sygeplejerske Anne Grethe Stadil (formand), tlf. 7253 6002 Den ledende sygeplejerske er formand for krisestaben. Ovennævntes organisatoriske indplacering fremgår af organisationsdiagrammerne nedenfor vedr. hjemmesygeplejen og ældreplejen. Vagthavende indsatsleder kontakter den vagthavende i kriseberedskabet, som underretter lederen af kriseberedskabet. Sidstnævnte orienterer kommunaldirektør og det politiske system. Lederen af kriseberedskabet tager sammen med øvrige medlemmer af kriseberedskabet sig af de spørgsmål, der skal tages stilling til ifølge udarbejdede aktions-kort. I kraft af at kriseberedskabet er en del af plejecentrene, hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, har den et indgående kendskab til og overblik over de ressourcer, som er til stede i kommunen. 7

Organisationsdiagram for Ældreplejen Direktionen Fagsekretariat Fagchef Aftaleholder Stabsfunktioner Aftaleholdere område Vest Områdeleder Aftaleholder område Vest Områdeleder Aftaleholder område Øst Områdeleder Aftaleholder område Øst Områdeleder Aftaleholder Kostforplejning Leder Aftaleholder Åløkkeparken sektion Humlehaven sektion Steensvang sektion Åhaven sektion Lykkevalg sektion Tingager sektion Prices have sektion Bakkegaarden sektion Lysbjergparken sektion Nørrevænget sektion Præstekærgård sektion Egebo sektion Organisationsdiagram for Hjemmesygeplejen Ledende hjemmesygeplejerske Hjemmesygeplejen Område vest Sygepl.fagl. leder Hjemmesygeplejen Område Øst Sygepl.fagl.leder BROBY FAABORG GISLEV RINGE 8

Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) i Region Syddanmark har som nærmere beskrevet under pkt. 4.4.2. et døgnåbent telefonnummer til hjemmeplejen, og hjemmeplejen har tilsvarende et døgnåbent telefonnummer til AMK, så og Region Syddanmark altid kan komme i kontakt med i hinanden i en beredskabssituation. Der er under afsnit 5 udarbejdet en telefon- og kontaktliste til tjenestebrug vedrørende ledelsen af sundhedsberedskabet og eksterne/interne samarbejdsparter. Formanden har ansvaret for løbende at ajourføre listen. Sundhedsberedskabsplanen forudsættes at være kendt og tilgængelig for de respektive aftaleholdere. 4.3. Aftaler med Region Syddanmark om sundhedsberedskabet: Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) har kompetencen til at koordinere den samlede indsats og uddelegere opgaver fra sygehus til lægerne mv. AMK har kompetencen til at aktivere på forhånd udpegede undersøgelses-, behandlings-, isolations- og karantænefaciliteter. AMK/Sygehuset har ansvaret for at medicinsk udstyr, lægemidler og hjælpemidler følger med borgeren til den fysiske placering af sundhedsberedskabet i ved ekstraordinært udskrevne patienter. AMK/Sygehuset har ansvaret for transporten af de ekstraordinært udskrevne patienter til den fysiske placering af sundhedsberedskabet i. AMK/Sygehuset skal sende oplysninger til, som det fremgår af afsnit 4.4.3. Region Syddanmark har ansvaret for den samlede indsats ved større ulykker, da regionen har tilstrækkeligt med præhospitale ressourcer og mulighed for at trække på udrykning fra sygehusene. Region Syddanmark har ansvaret for aktivering af almen praksis, vagtlæge og praktiserende speciallæger. Region Syddanmark har ansvaret for massevaccine. Herunder har almen praksis opgaven med massevaccine ved pandemier, hvor der vil være mange syge borgere og medarbejdere. Region Syddanmark har ansvaret for kriseterapeutisk indsats og biologisk beredskab ved større ulykker, hændelser og katastrofer. AMK, der er beliggende på Odense Universtitetshospital i Odense, kan kontaktes på 65 41 15 50. 9

4.4. Indsatsen over for ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene: Region Syddanmark (Sundhedsområdet Planlægning og Udvikling) har via e-mail af 26. august 2008 orienteret kommunerne i regionen om følgende: Det vil i realiteten være et begrænset antal patienter og de mindst syge, der udskrives, hvis der akut opstår et stort behov for mere sygehuskapacitet. De udskrevne patienter vil ved en masseudskrivning fordele sig, så de fleste hjemmeplejedistrikter vil få nul eller en ekstra person at tage vare på. Ved masseudskrivning bruges de vanlige kommunikationsveje mellem sygehus/kommune/praktiserende læge/vagtlæge. 4.4.1. Fysisk placering af sundhedsberedskabet ved ekstraordinært udskrevne patienter: Beredskabet er placeret på Bakkegården, Snarupvejen 9B, Espe, 5750 Ringe. 4.4.2. Kommandoveje og kommunikation i sundhedsberedskabet vedr. ekstraordinære udskrivelser: Akut Medicinsk Center (AMK) varsler vagthavende sygeplejerske om forestående ekstraordinære udskrivninger med et varsel på forventeligt 6-8 timer inden modtagelsen af personerne. AMK aktiverer vagthavende sygeplejerske på nødkaldenumre således: Dag kl. 07.00-15.30 tlf. 7253 6391 Aften kl. 15.30 23.30 tlf. 7253 6391 Nat kl. 23.30 07.00 tlf. 7253 6391 Vagthavende sygeplejerske tilkalder nødvendigt personale til dag, aften og nat. 4.4.3. Kategorisering af de udskrevne patienter og nødvendige oplysninger: Da der er tale om ekstraordinært udskrevne patienter, som ellers ikke ville være udskrevet endnu, samt at det kan være ukendte borgere for kommunen, skal kommunen modtage oplysninger om stamdata, tidspunkt for modtagelse, diagnose, omfang af personlig pleje, behov for sygepleje medicin som medgives til 48 timer, madservice, hjælpemidler som medgives, samt eventuelt behov for ambulant kontrol på sygehuset eller opfølgende besøg hos læge. Udskrivningsoplysningerne skal også modtages i papirform sammen med patienterne ved selve udskrivelsen. Regionen har desuden i forbindelse med udskrivelsen ansvaret for hurtig information om de fornødne oplysninger til almen praksis, vagtlæge, og praktiserende speciallæge og for at inddrage disse i sundhedsberedskabet i øvrigt. 10

Endelig tager sundhedsberedskabet udgangspunkt i grundaftalen om udskrivningsforløb med tilhørende bilag, der er indgået mellem Region Syddanmark og kommunerne i regionen, hvor andet ikke er nævnt. 4.4.4. Modtagelse af de ekstraordinært udskrevne patienter og det videre patientforløb: Patienter til eget hjem: Vagthavende sygeplejerske varsler tjenestegørende personale i de respektive distrikter om at yde hjælp til den ekstraordinært udskrevne borger. Patienter til plejecentre: Vagthavende sygeplejerske varsler tjenestegørende personale på Bakkegården om at modtage de ekstraordinært udskrevne patienter. Vagthavende sygeplejerske leder og vurderer ud fra en faglig vurdering omfanget af hjælp og indkalder eventuelt ekstra personale. Sygeplejen og personalet kan kontakte vagtlæge på tlf. 70110707 i tidsrummet 16.00-08.00 samt weekend og helligdage. De praktiserende læger kan kontaktes i almindelig åbningstid 4.5. Indsatsen over for andre syge, tilskadekomne og smittede i eget hjem: Indsatsen omfatter indkaldelse af mandskab, affaldshåndtering, desinfektion, overtrækstøj, handsker, masker, sårplejemidler m.v. Sygeplejefaglig leder planlægger og iværksætter indsatsen, herunder hygiejneprocedurer i forhold til den enkelte situation. Nødvendige sårpleje- og værnemidler hentes i sygeplejedepoterne på følgende adresser: Floravej 11, 5750 Ringe Nørrevænget, Nørrevænget 1, 5854 Gislev Prices Have, Prices Have Centeret 1, 5600 Faaborg Åløkkeparken, Åløkkevej 4, Brobyværk, 5672 Broby 4.6. Lokale handleplaner: På baggrund af scenarierne i forbindelse med den lokale risiko og sårbarhedsvurdering, er der på baggrund heraf udarbejdet lokale handleplaner (actionscards), der konkretiserer ansvaret, koordinationen og kommunikationen mellem de involverede sektorer i en beredskabssituation. I de lokale handleplaner foreligger der således klare og entydige aftaler om aktivering af kommunens sundhedsberedskab på hvilket som helst tidspunkt af døgnet med henblik på etablering af hurtig beslutningskompetence. 11

De lokale handleplaner er endvidere udarbejdet under hensyntagen til, at beredskabsarbejdet i alle sektorer og på alle niveauer bygger på følgende tre overordnede principper, jf. den nationale beredskabsplan: Sektoransvarsprincippet, som indebærer, at den myndighed eller organisation, der har ansvaret under normale forhold, også har ansvaret for både det forebyggende og afhjælpende beredskab på dette område. Lighedsprincippet, som indebærer, at der skal være størst mulig lighed mellem en given organisation under normale forhold og i tilfælde af ekstraordinære hændelser, således at omfanget af organisatoriske tilpasninger ikke bliver større end situationen tilsiger. Nærhedsprincippet, som indebærer, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på det lavest egnede, relevante organisatoriske niveau. Endvidere fremgår det bl.a. af de generelle retningslinjer for det danske beredskab, der er beskrevet i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 om beredskab med efterfølgende ændringer i henhold til 57, at: Offentlige ansatte og ansatte i offentlige og private virksomheder og institutioner skal udføre de opgaver inden for redningsberedskabet og den civile sektors beredskab, der pålægges dem. De lokale handleplaner (actioncards) udarbejdes for følgende udvalgte sandsynligt forekommende hændelser i : Unormalt vejrlig - hedebølge, sne, orkan mv. Strømsvigt i ældrecenter Modtagelse af akut-udskrevne patienter Håndtering af pandemisk influenza (obligatorisk). De lokale handleplaner for ovennævnte hændelser indgår som særskilte bilag i afsnit 5. 4.6.1 Større brand i boligmæssig bebyggelse og ældrecenter: Der udarbejdes ikke lokal handleplan (aktions-kort) for en større brand i en boligmæssig be byggelse eller ældrecenter, da redningsberedskabet er den primære aktør ved brande. Ved større brand kan sundhedsberedskabet aktiveres, hvis der for eksempel bliver brug for efterfølgende at genhuse evakuerede og iværksætte hjælpeforanstaltninger. Sundhedsberedskabets ledelse vil i denne situation blive aktiveret af redningsberedskabet med henblik på at koordinere og iværksætte den nødvendige indsats. 4.7. Kvalitet og kvalitetssikring: Planlægningen af ns sundhedsberedskab evalueres løbende i forbindelse med sundhedsberedskabshændelser eller ved øvelser. Evalueringen varetages i disse situationer i samarbejde mellem de involverede fagsekretariater samt beredskabschefen. 12

På baggrund af den konkrete beredskabshændelse eller øvelse foretages en selvevaluering, hvor følgende spørgsmål f.eks. kan stilles: Blev sundhedsberedskabsplanen anvendt? Blev kun noget af planen anvendt?. Hvis ja, hvilke dele og hvorfor blev ikke alle dele anvendt? Var der dele i planen, der ikke kunne gennemføres i praksis og hvorfor? Virkede planen, eksempelvis i relation til den planlagte ansvarsfordeling, ledelse og koordinering? Hvad var styrkerne og svaghederne ved planen? Med henblik på opfølgning og eventuel ændring af planen, kan følgende spørgsmål f.eks. stilles: Hvordan kan sundhedsberedskabsplanen forbedres på henholdsvis kort og lang sigt? Viste beredskabshændelsen/øvelsen et særligt behov for uddannelse? Hvis ja, hvilken form for uddannelse/kompetenceudvikling? Andet der viste sig behov for ændringer af eller fokus på? 4.8 Uddannelses- og øvelsesvirksomhed: Øvelses- og uddannelsesgruppen under FYNS POLITI, planlægger og iværksætter teoretiske og praktiske øvelser, som omfatter samtlige beredskaber, herunder lokale myndigheder og institutioner mv. Region Syddanmark laver en plan for uddannelses og øvelsesvirksomhed. Med mellemrum arrangerer regionen øvelser, hvor kommunen også deltager. Regionen er bl.a. ansvarlig for at udarbejde følgende kursustilbud i samarbejde med det kommunale sundhedsberedskab: Grundkursus i sundhedsberedskab for al personale i den primære sundhedssektor. Varighed 3 4 timer. Kursus i sundhedsberedskab for praktiserende læger og kommunalt sundhedspersonale. Varighed 7 timers teori samt 6 timers øvelse (2 dage). Kursustilbud fra Region Syddanmark, formidles til relevant sundhedspersonale i Faaborg- Midtfyn Kommune. Endelig vil kommunen selv løbende tage initiativer efter behov til relevant øvelsesvirksomhed og kompetenceudvikling af personale i håndtering af sundhedsberedskabet i den primære sundhedssektor. Fagsekretariaterne kan herunder i relevant omfang inddrage beredskabet som samarbejdspartner i øvelses- og kursusvirksomhed. 13

5. Bilag: Actioncards: Sundhedsberedskabsplan 5.1 Pandemisk influenza: Definition: En pandemi er en influenzaepidemi, som rammer store dele af verdens befolkning. Den kan bryde ud, når der opstår en type influenzavirus, som ikke er set før hos mennesker. Pandemi angiver noget om udbredelse og ikke noget om alvorligheden. Kort beskrivelse af scenariet: Sundhedsstyrelsen vurderer, at der også i fremtiden vil komme pandemier i Danmark. Ingen vaccine beskytter på forhånd mod en influenzaepidemi, da en vaccine først kan udvikles, når den nye virus er identificeret. Sundhedsmyndighederne modtager et kort varsel på ca. 2 uger fra WHO, før de første tilfælde ses i Danmark. Vedr. yderligere oplysninger om pandemisk influenza kan der i øvrigt henvises til www.kriseinfo.dk eller Sundhedsstyrelsens hjemmeside www. sst.dk, hvor der bl.a. i bilag til håndbog om sundhedsberedskab findes en vejledning til kommunernes sundhedspersonale i håndtering af pandemisk influenza (bilag 29.5) Pandemisk influenza udgør en direkte trussel mod de personer, som bliver syge. Smittede personer er syge i nogle uger, dog ikke alle på samme tid. Endvidere udgør pandemisk influenza en indirekte trussel i forhold til at opretholde og videreføre samfundets kritiske funktioner (f.eks. ældrepleje, skoler dagpasning m.v.) på grund af udbredt personalefravær, særligt når antallet af sygdomstilfælde er på sit højeste niveau. Det vil bl.a. betyde et stort personalefravær på børne- og ældreområdet. På ældreområdet vil det herudover betyde, at ældre og svækkede personer, der i forvejen får hjælp af hjemmeplejen, vil have et større behov end normalt for pleje under en influenzaepidemi. Dermed vil hjemmeplejen samtidig være udsat for et stort pres fra brugerne. Sundhedsstyrelsen vurderer i planen Beredskab for pandemisk influenza, at ca. hver 4. dansker vil blive smittet under en pandemi. Der vil kunne forekomme dødsfald under en influenzapandemi, ligesom der forekommer dødsfald under en almindelig influenzaepidemi. Hvordan vil forberede sig på scenariet inden for børne- og ungeområdet, pleje og omsorg og hjemmesygeplejen: Ledelsen af sundhedsberedskabet kan træffe bestemmelse om, at sygeplejefagligt personale midlertidigt skal forrette tjeneste i hjemmeplejen, således at den samlede indsats over for borgerne i eget hjem, herunder indsatsen over for sygdomsramte børn, koordineres via sundhedsberedskabet. Instruks i forhold til at afbryde smitteveje: Borgere, der er smittet, skal være isoleret i deres bolig i 2 døgn efter sidste symptom. 14

Personel, der er smittet, skal blive hjemme i 2 døgn efter sidste symptom. Dette gælder såvel personale med direkte brugerkontakt i hjemmeplejen, i sundhedsplejen, i skoler, i daginstitutioner og den kommunale administration. Personalet i Pleje og Omsorg og hjemmesygeplejen opdeles i 2 hold. Det ene hold yder service hos ikke smittede borgere, og det andet hold yder service hos de smittede. Personalet må ikke arbejde på kryds og tværs af rene og inficerede boliger. Personale, som yder yder service over for smittede borgere, skal anvende overtrækskitler (væsketæt) og mundbind i borgernes hjem. Kitlerne må bruges flere gange, og skal hænge i de enkelte borgeres hjem, mens mundbind kun benyttes én gang. Personalets håndhygiejene skal være omhyggelig, foregå med vand og sæbe op til albuerne og skal afsluttes med håndspritning af hænder og arme. Vask af inficeret linned og tøj skal ske på normal vis. Maskinen skal herefter gennemkøre et program på 90 grader i tom tilstand, inden der evt. vaskes ikke inficeret tøj i samme vaskemaskine. Vaskemaskinen må ikke fyldes med for meget tøj ad gangen. Desinfektionsmidlet Virkon S anvendes i 1 % opløsning til aftørring af dørhåndtag og telefoner, samt i de tilfælde hvor der f.eks. forekommer opkast og afføring på gulve og lignende. Producentens anvisninger for brug af desinfektionsmidlet følges. Hygiejne, desinfektion, rengøring, affaldshåndtering og tøjvask samt madservice ved pandemisk influenza: Håndhygiejne Håndhygiejne er den vigtigste enkeltstående procedure ved afbrydelse af smitteveje. Der skal anvendes et ethanolbaseret hånddesinfektionsmiddel tilsat glycerol. Såfremt hænderne er våde og/eller synligt forurenede, foretages der håndvask forud for hånddesinfektionen. Der udføres håndhygiejne o Før og efter patientkontakt, o Før rene opgaver o Efter urene opgaver o Efter brug af handsker eller andre værnemidler Smykker herunder fingerringe må ikke benyttes under tjenesten. Rengøring og desinfektion Rengøring og desinfektion er vigtige elementer til at begrænse smittespredning. Der anvendes almindeligt anvendte rengøringsmidler, hvor producenternes anvisninger for brug af midlerne følges. Spild af blod, sekret, ekskret og puds tørres straks op. Der benyttes handsker. Efter optørring aftørres stedet med Virkon S i en 1 % opløsning. Rengøringspersonale anvender samme værnemidler som plejepersonale. Rengøring foretages jf. ovenstående: Kontaktpunkter, f.eks. sengeheste, håndtag, vandhaner, fjernbetjeninger til elektronisk udstyr, klokkesnore og alarmer, gulve, vandrette overflader som sengeborde, borde og stole desinficeres med Virkon S i en 1% opløsning. Bortskaffelse af affald Affald bortskaffes som dagrenovation, med mindre det falder ind under kategorien klinisk risikoaffald. Klinisk risikoaffald omfatter: 15

Stikkende og skærende affald Engangsmateriale indeholdende blod, pus eller vævsrester, som vil dryppe ved sammenpresning. Vasketøj Vasketøj håndteres ifølge de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler således: Tøjvask i borgerens eget hjem: Vask af inficeret linned og tøj skal ske på normal vis. Maskinen skal herefter gennemkøre et program på 90 grader i tom tilstand, inden der evt. vaskes ikke inficeret tøj i samme vaskemaskine. Vaskemaskinen må ikke fyldes med for meget tøj ad gangen. Tøjvask på institution: Inficeret tøj anbringes i smeltepose og samles i tøjsæk, der opbevares i borgerens bolig. Én gang i døgnet anbringes tøjsækken i en særlig plastiksæk, som lukkes med sikkerhedstape og sendes til vaskeri. Vaskeripersonale, som modtager inficeret tøj, skal anvende overtrækskitler og mundbind, når de håndterer tøjet. Smelteposer anbringes i lukket form i vaskemaskinen. Når vaskeripersonalet har anbragt tøjet i vaskemaskinen, kasseres overtrækskitler og mundbind. Vask af inficeret linned og tøj skal ske på normal vis. Maskinen skal herefter gennemkøre et program på 90 grader i tom tilstand, inden der evt. vaskes ikke inficeret tøj i samme vaskemaskine. Vaskemaskinen må ikke fyldes med for meget tøj ad gangen. Instrumenter og andet udstyr Udstyr håndteres ifølge de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler således: Engangsudstyr anvendes så vidt muligt. Varmedesinfektion benyttes, såfremt det ikke er muligt at anvende engangsudstyr. Der anvendes Virkon S i en 1 % opløsning i 10 minutter. Madservice Madservice ydes ifølge de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler: Engangsservice anvendes Madaffald bortskaffes med dagrenovation. Rekvirering af materialer Overtrækskitler, mundbind, smelteposer, handsker og desinfektionsmidlet Virkon S kan rekvireres i sygeplejedepoterne eller hos Abena A/S, Egelund 35, 6200 Aabenraa tlf. 7431 1818 e-mail: abena@abena.dk Vigtigt Vigtigste forebyggelse er jævnlig obligatorisk undervisning i håndhygiejne og daglig kollegial feed back. Alarmering af sundhedsberedskabet, såfremt scenariet opstår: World Health Organisation (WHO) Sundhedsstyrelsen/Akut Medicinsk Koordinationscnter Redningsberedskabet i Ledelsen af sundhedsberedskabet (formanden indkalder til indsats- og afhjælpningsmøde) 16

5.2 Hedebølge: Definition: DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) definerer en hedebølge som gennemsnittet af de højeste registrerede temperaturer over 3 sammenhængende døgn skal være over 28 grader celcius. DMI har udfærdiget en dansk definition, der er tilpasset det danske klima. Kort beskrivelse af scenariet: I scenariet tages der udgangspunkt i en hedebølgesituation af over en uges varighed, hvlket forekommer sjældent langs kysterne, men kan være mere forekommende inde i landet. Ifølge Sundhedsstyrelsen peger klimamodeller på, at der fremover vil komme flere hedebølger og anbefaler, at der tages højde for hedebølger i planlægningen af kommunernes sundhedsberedskab, da ældre og i forvejen plejekrævende er i højrisikogruppen for hedeslag og dehydrering, som i værste fald kan være livstruende. På ældreområdet anbefaler Sundhedsstyrelsen, at planlægningen involverer midlertidig udvidelse af kapaciteten i hjemmeplejen og på plejecentrene. Endvidere anbefaler Sundhedsstyrelsen, at personalet er tilstrækkeligt uddannet i at forebygge hedeslag og dehydrering hos risikogrupper, samt at personalet i konkrete situationer kan modtage særlige instruktioner, hvis der er behov herfor. Der skal f.eks. være særlig fokus på såvel indtagelse af medicin som medicinopbevaring under en hedebølge. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk findes informationsmateriale målrettet borgerne med gode råd om adfærd under en hedebølge. Hvordan vil Faaborg-Midtfyn forberede sig på scenariet: Ældreområdet Forebyggende tiltag Tjenestegørende personale skal sørge for, at borgeren/beboeren drikker rigeligt, selvom denne ikke føler tørst. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man drikker 1½ gang så meget, som man plejer pr. dag i stærk varme. Drikkevarerne bør være kolde, og der anbefales endvidere let påklædning, ophold i skygge og anvendelse af kolde klude eller lignende. Særlig opmærksomhed Tjenestegørende personale skal under en hedebølge være særlig opmærksom på udsatte grupper inden for ældre- og børne- og ungeområdet. Mange kroniske sygdomme forårsager dårlig evne til at svede og dermed dårlig evne til at sænke kropstemperaturen naturligt. Sygdommene kan også give mindre tørstfølelse. Det betyder, at borgeren kan blive alt for varm uden forudgående advarselstegn. Medicin som nedsætter evnen til at svede 17

Noget medicin kan nedsætte evnen til at svede eller føle tørst. Dette gælder både recept pligtig medicin, håndkøbsmedicin og naturmedicin. Indlægssedlen i medicinpakningen skal derfor læses omhyggeligt, og personalet kan evt. rådføre sig på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside www.laegemiddelstyrelsen.dk under Sol, varme og medicin. Medicin som ikke tåler temperaturer over 25 grader Celcius Medicinens holdbarhed er ofte afhængig af, at det opbevares ved maksimalt 25 grader Celcius. Det skal derfor kontrolleres, om noget af den enkelte borgers medicin skal opbevares i køleskab i den varmeste periode. Der kan søges oplysning herom på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside www.laegemiddelstyrelsen.dk under Sol, varme og medicin. Alkohol og varme Alkohol virker både vanddrivende og bedøvende. Borgerne skal derfor rådgives om at være forsigtig med indtagelse af alkohol i varmen, og der skal sørges for, at borgerne drikker rigeligt vand og får noget at spise. Astma eller anden form for kronisk luftvejslidelse Borgere med astma eller anden form for kronisk luftvejslidelse kan være mere udsat for at få symptomer, når lufttemperaturen er høj i en længere periode. Det er derfor vigtigt, at personalet er opmærksom på, om medicindosis skal reguleres, og at borgerne opholder sigpå skyggefulde steder med god ventilation. Børne- og ungeområdet Særlige forhold vedr. børn og unge Børnene og de unge skal opfordres til at drikke rigeligt, og specielt skal man være opmærksom på de små børn under 4 år, som ikke føler tørst som vi andre. Det gælder både i eget hjem og på institutioner, og der tilbydes primært vand. Sukkerholdige drikkevarer bør begrænses, da de virker vanddrivende. Alle bør i størst muligt omfang opholde sig i skygge, og voldsomme lege og aktiviteter søges begrænset på grund af varmedannelse i kroppen. Specielt småbørn bør ikke udsættes for direkte sol og skal under søvn kun tildækkes let af hensyn til at kunne afgive varme. Opholdsrum skal være ventilerede og der anbefales letpåklædning af hensyn til, at huden kan ånde. Alarmering af sundhedsberedskabet såfremt scenariet opstår Offentlig information/dmi Kommunale institutioner/driftsenheder Ledelsen af sundhedsberedskabet (formanden indkalder til indsats- og afhjælpningsmøde) 18

5.3 Strømafbrydelse: Definition: Strømafbrydelse defineres som manglende strømforsyning i minimum 12 timer. En strømafbrydelse af det omfang kan medføre betydelige problemer i forhold til ældre og svækkede personer. Kort beskrivelse af scenariet Manglende opvarmning vil være blandt de alvorligste konsekvenser af strømafbrydelsen. Manglende opvarmning kan afhængig af årstiden være et alvorligt problem, da olie- og gasfyr ikke vil fungere. Formentlig vil fjernvarmeforsyningen heller ikke fungere, da pumpesystemer er eldrevne. Der kræves derfor tiltag i forhold til ældre og svækkede personer. Der vil ligeledes være forskellige konsekvenser i forhold til f.eks. brug af iltapparater, telefoni, IT samt tilberedning af mad inden for ældreområdet. Hvordan vil forberede sig på scenariet: 1. Omtanke og ro bevares. 2. Vagthavende personale på plejecentrene finder lommelygter eller andre lyskilder frem. Lyskilderne opbevares på et kendt sted, som kan findes i mørke. 3. El-forsyningen alarmeres på deres døgnvagttelefon eller evt. alarmeres beredskabets formand (se beredskabsplanens telefonliste). 4. Orientering af ansvarshavende sygeplejerske, som tager kontakt til det udekørende personale. 5. Ansvarshavende sygeplejerske tager vare på borgere og beboere, der har elektronsik medicinsk udstyr. Borgere eller beboere med iltapparat har høj prioritet. Vagthavende personale hjælper borgere eller beboere med tilslutning af mobil iltbombe (som altid står i hjemmet), og firmaet Medical Danmark kontaktes om akut levering af nye iltbomber på telefon 65938018. Der skal passes på åben ild (levende lys). 6. Vagthavende personale på plejecentrene eller i udegruppen indkalder i samarbejde med ansvarshavende sygeplejerske nødvendigt personale. 7. Vagthavende personale på plejecentrene orienterer beboerne om situationen. Flytbare beboere flyttes til opholdsstuen, hvor der skabes en hyggelig atmosfære med levende lys. Et medlem af personalet bliver sammen med beboerne. 8. Levende lys på plejecentrene må kun anvendes som lyskilde under personalets opsyn. 9. Borgere eller beboere, som er sengeliggende på elektrisk trykaflastende madras, vendes og lejres med korte intervaller. 10. Borgere eller beboere, som har eldreven seng, hjælpes på relevant måde. Det kan være med lejring ved hjælp af puder og tæpper i sengen, eller det kan være i forbindelse med forflytning til og fra seng, der står fastlåst for højt eller for lavt. Der kan evt. tilkaldes hjælp (personale/pedel/falck). 11. Det vurderes, hvor længe der er strøm på el-lifte, der står til opladning. Hvis strømafbrydelsen er langvarig, og den opladede strøm er opbrugt, kan der blive tale om, at borgere eller beboere må forblive i seng eller stol. Der kan evt. tilkaldes hjælp til forflytninger (personale/pedel/falck). 12. Der samarbejdes med produktionskøkkenet eller modtagekøkkenet om levering af kold mad og kolde drikke til erstatning måltider, der ikke kan tilberedes som vanligt. 19

Alarmering af sundhedsberedskabet såfremt scenariet opstår Offentlig information Elforsyningen Redningsberedskabet i Ledelsen af sundhedsberedskabet (formanden indkalder til indsats- og afhjælpningsmøde) 5.4 Orkan og snestorm: Definition: DMI (Danmarks meteorologiske Institut) varsler orkan, hvis der er udsigt til en vindhastighed på over 32 meter i sekundet. Der varsles snestorm, hvis nedbørmængden overskrider 10 mm svarende til 10 cm sne på 6 timer og middelvindhastigheder overskrider 10 meter i sekundet, og fygning er sandsynlig over et større område. Kort beskrivelse af scenariet: Orkaner bliver ofte ledsaget af kraftig og udbredt nedbør og stormflod. Orkaner forårsager ofte omfattende skader, og det kan være forbundet med livsfare at færdes udendørs. DMI udsender varsler op til 18 timer før, det farlige vejr forventes. Man kan holde sig nærmere orienteret på www.dmi.dk og www.kriseinfo.dk om dels vejrsituationen og dels om hvordan man nærmere forholder sig. Færdsel udendørs kan være forbundet med livsfare på grund af løsrevne tagsten og andre flyvende genstande, væltede træer, oversvømmede veje m.v. Dette kan give problemer for hjemmeplejens betjening af ældre og svage borgere. Det kan forekomme sammenstyrtninger af svage bygningskonstruktioner. Kystnære områder kan blive ramt af kraftig stormflod. Mange steder vil lavtliggende områder, havneanlæg, vejbaner viadukte, kældre m.v. blive oversvømmet. Der kan derfor opstå behov for at evakuere, indkvartere og forplje nødstedte personer fra truede eller allerede overssvømmede områder eller i andre situationer forbundet med overhængende fare. Ældre og svækkede personer kan være særligt udsatte og vil kræve særlig opmærksomhed, da orkaner kan føre til strømafbrydelse på grund af væltede træer i det luftbårne distributionsnet eller medføre vandskader, vindskader m.v. Endelig kan der være store direkte eller afledte konsekvenser for f.eks. IT- og elsystemerne. Ikkekun på grund af strømsvigt men også på grund af overbelastning af nettet. Snestorm DMI udsender varsler op til 18 timer før, det farlige vejr forventes. Man kan holde sig nærmere orienteret på www.dmi.dk og www.kriseinfo.dk om dels vejrsituationen, og dels om 20

hvordan man nærmere forholder sig. Snestorm er forbundet med mange af de farer, som er nævnt ovenfor. Hvordan vil forberede sig på scenariet Ved varsel om orkan og snestorm gennemgår sektionslederne i hjemmeplejen borgernes situation i distriktet og overvejer følgende muligheder: 1. Borgere, der kan klare sig uden besøg i en periode,, underrettes om muligheden for, at de ikke modtager bessøg. 2. Borgere, der vil kunne klare sig ved andres hjælp, kontaktes for at sikre, at denne hjælp er til rådighed. Der indgås en aftale med borgeren herom, og vagthavende personale underrettes om den indgåede aftale. 3. Borgere, der ikke kan klare sig uden hjælp, og som ikke har mulighed for at modtage hjælp af andre, tilbydes ophold på et plejecenter. 4. Borgere i dagtilbud opfordres til at tage hjem. 5. Det sikres, at der er hjelme og sikkerhedsveste til det nødvendige. 6. Biler checkes for optankning af benzin og udstyr (lygte, hjelm, sikkerhedsvest, og antichock-tæppe. 7. Personalet anbefales at medbringe varmt tøj, gummistøvler og regntøj. Når orkanen eller snestormen raser eller hvis et uvejr gør vejene ufarbare uden varsel: 1. Sektionslederne prioriterer besøg, således at der ikke køres unødigt, og orienterer de berørte borgere eller pårørende. 2. Borgere, der ikke kan klare sig uden besøg, sikres hjælp efter den sunde fornufts princip, dvs at man kører to i bilen (bilgrupper). Hvis vejene er ufremkommelige kontaktes vejvæsenet eller evt. beredskabets indsatsleder (se beredskabsplanens telefonliste). 3. Hvis der bor personale/er personale i vagt i nærheden af den/de konkrete borgere, anmodes disse om at yde den fornødne hjælp. 4. De dispositioner, som er foretaget i løbet af vagten, dokumenteres og ledelsen underrettes. 5. Borgere, der skulle have haft besøg, tilses, når det er muligt. 6. Borgere, der evakueres, kan om nødvendigt placeres på plejecentrene, hvor der er plads til en ekstra seng. Der er pladser på: Bakkegården, Snarupvejen 9B, Espe, 5750 Ringe. Alarmering af sundhedsberedskabet såfremt scenariet opstår DMI Kyst- og/eller vejdirektorat Politi/Falck Redningsberedskabet i Ledelsen af Sundhedsberedskabet (formand indkalder til indsats- og afhjælpningsmøde) 21

22