Bilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål.



Relaterede dokumenter
Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Samarbejdet er desuden projektorienteret og de enkelte projekter løfter fælles udfordringer og resulterer i innovative løsninger.

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde

Energi- og klimahandlingsplan

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

INDLEDNING. med at forbedre data og indikatorer.

Energikonference den 1. december 2015

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Økologi

Grønt Regnskab Brændstofforbruget reduceret med 52 % CO2-udledningen reduceret med 1,9 % Vandforbruget reduceret med 9 % Økologi i køkkener 64 %

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement

Klima- og energipolitik

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

Daka ReFood FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD

Miljø- og Energiforvaltningen

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Agenda 21 - fra proces til resultater

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

GRØNT OVERBLIK Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Kommunale ejendomme

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

Københavns Miljøregnskab

KLIMAINDSATS TIL KLIMAHANDLING

Grønt regnskab kort udgave.

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Kommunens grønne regnskab 2011

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Ny bæredygtighedspolitik for Syddjurs

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

Københavns Miljøregnskab

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ

Klimatjek kommuneplanen

Bæredygtig udvikling/ Green Cities status 3. kvartal 2009

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Regnskab for genanvendelse og affald

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Notat. De væsentligste tal og konklusioner fra Grønt Regnskab Modtager(e): MBU

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Intern sammenfatning for Grønt Regnskab 2012

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok?

By- og Miljøudvalget - Opfølgningsredegørelse

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

I Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi indgår Ældre- og Handicapforvaltningen med seks bæredygtighedsmål og indsatser:

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan Del 1- målsætning og planlægning

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Klimaindsatsen i Roskilde Kommune

Den Konservative Kommune fordi vi passer på dig og dine

Den nye klimadagsorden

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Bilag 3 Afskriv af posters fra møde om klimastrategi med erhverv

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni CO2 Beregneren

Klimastrategi Politiske målsætninger

Region Hovedstadens arbejde med FN s verdensmål

Transkript:

Bilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål.

Målsætning: CO 2 -neutrale kommuner Delmål Status ift Herning Kommune Effekt og mulig indsats for Vi udvikler el- og varmeforsyningen i, så den er CO2- neutral inden udgangen af 2025. som geografisk område Herning Kommune er på vej mod målet med 73 % VE i varmeforsyningen 2013 og 53% VE i elforsyningen. Strategisk energiplan er på vej og kan udpege og uddybe indsatsen. Målet understøttes af samarbejde på tværs af regionen og vindmølleplan. Grøn erhvervsvækst, forskning og udvikling. Lokal selvforsyning med energi (uafhængighed af fossilt brændstof). Planlægning, samarbejde med erhverv og borger, kampagner, samt kommunal indsats ift. eget forbrug. Kommuneplanen, Vindmølle- og biogasplan, Strategisk Energiplan, Varmeplanlægning, Borgmesterpagten, Grønt regnskab, Samarbejde med regionen. BEK - ift. Planlægning. Bemærkning fra OPB vurderer: Kommunale aktiviteter udgør kun lille del af miljøpåvirkningen inden for Herning kommunes grænser. Derfor er de mål der orienterer sig mod som geografisk sted, mest interessante set fra et miljøperspektiv. Flere af disse mål kan desuden følges op af konkret kommunal handling. Vi reducerer CO2-udledningen inden for kommunegrænsen med 55% fra 2006 til 2025. som geografisk område CO2-udleningen er faldet, men tidligere GC-mål om 25% reduktion i 2015 er ikke nået. Bl.a. fordi det også omfatter transport og landbrug. - Her kan kun påvirke indirekte. Reduktionsmål inden for kommunegrænsen kan udfordre regionalt samarbejde. Strategisk energiplan kan udpege og uddybe indsatsen. Grøn erhvervsvækst og mulige jobs med bl.a. energirenovering mv. Energibesparelser skaber langsigtede økonomiske besparelser/konkurrencefordel for erhvervet. Planlægning, samarbejde med erhverv og borger, kampagner, samt kommunal indsats ift. eget forbrug. Kommuneplanen, Strategisk energiplan, Varmeplanlægning, Borgmesterpagten. Regionalt samarbejde. BEK - ift. Planlægning.

Delmål Status ift Herning Kommune Effekt og mulig indsats for Kommuneplanen og lokalplaner, Strategisk energiplan. Mobilitetesplanlæ gningen. Vi øger antallet af cyklister og brugere af den kollektive trafik i med 25% fra 2010 til 2020. som geografisk område Der arbejdes med cyklisme gennem Herning Cykler. Der er incitamentsaftaler i forhold til bustrafik. Over de sidste år er brug af cykler og kollektiv trafik kun øget ganske lidt. Hvis tendensen holder er målet svært at nå. Der arbejdes med mobilitetsplanlægning i. CO 2 -mæssigt er effekten mindre i en landkommune, da brug af særligt kollektiv trafik er mindre end i bykommuner Herning Kommune har en historie med brintudvikling og brintvirksomheder. Der er pt. planer om etablering af brintstation og mulighed for kommunale biler på alternative drivmidler vurderes. Cykling øger også sundheden. En kommune med gode cykelmuligheder og god kollektiv trafik er med til at tiltrække borgere. Mobilitetsplanlægning, kampagner vedr. cykling, samkørsel, vaneændring mm, samarbejde med borgere og virksomheder, lokalplanlægning, udbudskrav til kollektiv trafik. - Påvirkning af nationale mål og retningslinjer. BEK ift planlægning. BOU ift cykelindsats i skoler mv. Foreslået indsatser fra CBL: Flere skoler bliver lige som Engbjergskolen cykelambassadørskoler. Cyklerne skal være en naturlig del i undervisningen. Sikring af skolevejene for de elever, som cykler til skoler Arbejde for at cyklen er det naturlige transportmiddel, når børnene skal på ture udenfor skolen og institutionen. Vi øger den del af biltransporten, der er baseret på alternative drivmidler til mindst 20% i 2025. som geografisk område Biltrafikken øges i dag og dermed CO 2 - udledningen. Alternative drivmidler kan være en af løsningerne. Begrænser partikelforurening i byområder. Udviklingen på området går dog langsomt og har få virkemidler til målopfyldelse ift. borgerens valg af elbilder mv. Skabe planrammer og gode forhold for biler på alternative drivmidler Kommunen kan feje for egen dør og selv afprøve biler på alternative

drivmidler

Delmål Status ift Herning Kommune Effekt og mulig indsats for Vi reducerer antal kørte km i bil i med 25% fra 2010 til 2020. som geografisk område Biltransporten i er jævnt stigende. Der er få kommunale handlemuligheder CO2-reduktion, mindre partikelforurening, bedre sundhed. Trafik- og byplanlægning, cykelstier, bedre kollektiv trafik Strategisk Energiplan. BEK i forhold til planlægning Vi reducerer CO2-udledningen forbundet med drift af bygninger og biler med minimum 55% fra 2006 til 2025. som virksomhed CO2 fra kommunalt energiforbrug er faldende, men den er svagt stigende for kommunal transport. Der arbejdes pt med følgende: Energirenovering (pulje afsat 2013-2016). Adfærdsprojekt i daginstitutionerne. Mulig optimering af kommunal transport via flådestyring undersøges pt. Hjemmeplejen er i gang med transportoptimering. I POGI er der mål om, at 25% kommunalt byggeri skal være energistandard over lovkrav og 100% efter 2018. Samt mål om energirigtige indkøb også ift. biler. Der er et potentiale i transportoptimering og flådestyring. De letteste energibesparelser i bygninger Langsigtede økonomiske besparelser. Troværdighed ved at feje for egen dør. Arbejdspladser ifm energirenovering. Økonomiske besparelser ved optimering af kommunal transport. Optimering af kommunal transport via flådestyring, retningslinjer for kommunal kørsel, flere cykler, el-biler mv. Investeringer i energiforbedrende foranstaltninger. - Ny energisparepulje. Intern information, kampagne og forankring. Strategisk Energiplan. Målet går på tværs af stort set alle forvaltninger, da bygningerne er involveret, og kan derfor involvere politiske beslutninger her om.

er ved at være indhentet. Målsætning: Værn om vandet Delmål Status ift Herning Kommune Effekt og indsats for Vi prioriterer grundvandsbeskyttelsen i fysiske planlægning og gennem motivation af grundejerne. I Herning Kommune dannes der meget grundvand, og det er derfor relevant at beskytte denne ressource. Der arbejdes i øjeblikket med grundvandsbeskyttelse inden for lovgivningens rammer. Et gode for borgere og virksomheder, at der kan garanteres rent og rigeligt drikkevand. På lang sigt kan rent drikkevand være en handelsvare. planer, politikker og aftaler Vandforsyningsplanen, indsatsplaner, kommuneplane n, Grønt regnskab. Samarbejde med BEK. Godt samarbejde med eksterne parter, lodsejere, vandværker mv. Fokus på informationskampagner for lodsejere. Vi nedbringer vandforbruget til et gennemsnitligt forbrug pr. borger på 100 liter /døgn i 2020, svarende til 36,5 m3/år. I dag er der et gennemsnitsforbrug på ca. 130 l vand pr borger. I Herning Kommune er der ikke et ressourceproblem i forhold til drikkevand. Det er kvaliteten, det handler om. Indsats over for borgere og virksomheder. Mindre vandforbrug er også en besparelse. Vandforsynings planen,

Delmål Status ift Herning Kommune Effekt og mulig indsats for Vandforsyningernes ledningstab reduceres til maximalt 5% i 2020. Ledningstabet i Herning Kommune 2014 er på 4,4%. Målet er allerede nået, så der er tale om en vedligeholdelsesindsats. Hovedaktører i indsatsen er Herning Vand og vandværkerne. Kommunen følger udviklingen og samarbejder med værkerne. Hensigtsmæssig brug af ressourcen, ingen unødig spild. Fortsættelse af hidtidig praksis og godt samarbejde mellem og vandværkerne. planer, politikker Vandforsynings planen, Vi reducerer vandforbruget i de kommunale bygninger med 25% fra 2010 til 2020. som virksomhed Vandforbruget i kommunale bygninger med 13,3% fra 2013-2014 (8,8% i forhold til 2010). Det skyldes både strukturændringer og vandbesparelser. Et lavere vandforbrug udgør også en økonomisk besparelse. Hensigtsmæssig brug af ressourcen og læring i skoler og daginstitutioner. Information og adfærdskampagne. Det er et tværgående mål, da det omfatter alle kommunale brugere af vand. Holde fokus på vandreducerende foranstaltninger ifm. renovering og nybyggeri.

Målsætning: Mangfoldig natur Delmål Status ift Herning Kommune Effekt og indsats for Vi styrker biodiversiteten og borgernes oplevelse af naturen frem mod 2020. Der arbejdes med målet via Herning Kommunes naturpolitik og i de lovgivningsmæssige rammer. Der er positiv udvikling ift. benyttelse af naturen. 20% af ansvarsarter er i tilbagegang. Det indikerer behov for styrkelse af biodiversiteten. Mangfoldig natur er et gode for borgeren, og fremmer sundheden. Gør attraktiv at flytte til. Et langsigtet gode for kommende generationer. Mulig Indsats: Øget fokus på indsatsen for biologisk mangfoldighed. Naturpolitikken, Parkpolitikken, Kommuneplanen, FOU Natur og sundhedsfremme. BFU og SSB Naturen som læringsog udviklingsrum for børn og unge og handicappede. Mindst 20% af landbrugsarealet inden for kommunegrænsen er økologisk drevet inden udgangen af 2025. Der er i dag 12% økologisk drevet landbrugsjord i Herning Kommune mod 7% på landsplan. Herning Kommune har en incitamentsordning for forpagtning af kommunal jord til økologisk dyrkning. Der har været tilbud om gratis omlægningstjek fra Økologisk Landsforening. Beskyttelse af grundvand og biologisk mangfoldighed. Information til lodsejere. Øget fokus på omlægning af kommunale arealer til økologi. Mere økologi i naturfølsomme områder og vandindvindingsområder. Vandforsyningsplanen, Kommuneplanen,

Delmål Status ift Herning Kommune Effekt og mulig indsats for Vi øger andelen af økologiske fødevarer i fødevarefor-brug til mindst 75% ved udgangen af 2020. som virksomhed Der har i de sidste 4 år været ca. 20% økologiske fødevarer i kommunale køkkener. Beskyttelse af grundvand og biologisk mangfoldighed. Fælles struktureret indsats skal øges væsentligt for at nærme sig målet. Grønt regnskab SSB BFU Vi øger andelen af økologisk mad til børn, så mindst 90% af fødevarerne på børne- og ungeområdet er økologiske inden udgangen af 2020. som virksomhed 8 integrerede institutioner, en børnehave og mindst en skole har over 75% økologi. Daginstitutionerne har i gennemsnit omkring 50% økologi. Økologiandelen har været stigende på daginstitutionsområdet. Beskyttelse af grundvand og biologisk mangfoldighed. Fokuseret indsats for børneområdet, kan give en årlig fremdrift mod målet. Grønt regnskab BFU Målet omfatter udelukkende børn og ungeområdet - men kan involvere et samarbejde. SSB anbefaler dette mål Forældreinteresse for økologi til børnene. Der er løbende blevet arbejdet med inspiration mv. ift målgruppen. Der er opbygget mange erfaringer.

Målsætning: Ingen spild af ressourcer Delmål Status ift Herning Kommune Effekt og indsats for Vi reducerer mængden af affald, som sendes til forbrænding fra husholdninger med minimum 30% fra 2010 til 2018. Målet er ikke ændret ift. tidligere Green Cities mål. Det var i sin tid et forslag fra Herning Kommune. Resultatet fra genbrugspladsen med at reducere restaffald er godt. Der arbejdes ikke i forhold til husholdningerne. Der planlægges en indsats fra 2018 ift husholdningerne. Administrationen anbefaler omformulering af målet til næste år, så det passer til den nationale strategi. (Og vores egne affaldsstrategi.) Det er Green Cities positive overfor. Positiv effekt ift. de nationale mål: 50% genanvendelse. Væsentlig CO2-besparelse og god ressourceanvendelse. Mulig gebyrreduktion ved mindre husholdningsaffald til afhentning. Tiltag ift husstandsindsamlingen ift metal. Optimering af eksisterende ordninger via kampagner mv. Fremtidig indsats er bl.a. afhængig af mulighed for central sortering. Affaldshåndterings planen, Kommuneplanen, BFU i forhold til indsats i skoler og institutioner. Foreslået indsatser fra CBL: Skoler og institutioner skal som rollemodeller opdrage børnene til affaldssortering. Flere skoler og institutioner skal deltage i "Skraliaden". Der etableres lokale indsamlingsstationer på skoler og institutioner, hvor børnene kan aflevere familiernes brugte batterier. SSB anbefaler dette mål

Delmål Status ift Herning Kommune Effekt og mulig indsats for Vi genanvender mindst 25% af plastaffaldet og 20% af metalaffaldet fra husholdninger i 2018. Målinger på genbrugspladsen viser en lille fremgang i genanvendelse af de to fraktioner. I nye affaldshåndteringsplan er der fokus på metalindsamling ved husstandene og forsøg med plastindsamling fra 2018. Der arbejdes pt med indsats i Studsgård med støtte fra Miljøministeriet. Positiv effekt ift. de nationale mål: 50% genanvendelse. Væsentlig CO2-besparelse og god ressourceanvendelse. Mulig gebyrreduktion ved mindre husholdningsaffald til afhentning. Tiltag ift husstandsindsamlingen ift metal. Affaldshåndterings planen, Kommuneplanen, Grønt regnskab BFU i forhold til indsats i skoler og institutioner. Bemærkning fra Foreslået indsatser fra CBL: Ved indkøb af varer og øvrige aktivitetsmaterialer til skoler og institutioner skal der være stofposer, som genanvendes. Børnene syer frugtposer, som genanvendes. Skoler og institutioner indsamler metalaffald og sælger det for at spare op til lejrskoler og skolerejser. Optimering af eksisterende ordninger via kampagner mv. Vi er medlem af Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb og sikrer der igennem øget indkøb af miljørigtige produkter og serviceydelser. som virksomhed Herning Kommune har været med i partnerskabet i en årrække, så målet er opfyldt. Der kommer løbende nye partnerskabsmål, som bliver indarbejdet i indkøbsaftaler. Grønt regnskab viser, at mange af partnerskabsmålene følges. Der mangler stadig implementering af bl.a. bygge-mål og nye mål fra Fremtidig indsats bl.a. afhængig af mulig central sortering. Kommunen er en stor indkøber og kan derfor påvirke og klæde markedet på til ny grøn efterspørgsel. Mulig Indsats: Løbende implementering af grønne partnerskabsmål fra offentlige Grønne Indkøb. Øget indsats for at implementere endnu ikke nåede mål. Grønt regnskab Partnerskab for offentlige grønne indkøb (POGI) SSB anbefaler dette mål

2014 er endnu ikke indarbejdet. Delmål Status ift Herning Kommune Effekt og mulig indsats for Vi har maximalt 10% madspild i de kommunale køkkener inden udgangen af 2020. Og vi inspirerer borgerne til det samme. som virksomhed Målformuleringen gør, at køkkener, der er gode til at reducere madspild, måske allerede har nået målet. I dag kasseres 33% af de indkøbte fødevarer i Danmark. Storkøkkener i Danmark har et madspild (spiseligt madaffald) på 15.750 ton om året. I affaldsprojektet i Studsgård er madspild også et tema. På Grøn Herning Uge er madspild ofte et tema. Et væsentligt besparelsespotentiale i køkkenerne Fornuftigt brug af ressourcer og store CO2 besparelser God signalværdi hvis går foran og inspiration til borgere og virksomheder. Muligt Indsats Tværfaglig indsats: Inspiration og procedure til kommunale køkkener. Ændrede arbejdsgange og vaner. Registrering af besparelser, CO2 og økonomi. Grønt regnskab SSB - køkkener i ældreområdet, specialtilbud. BFU - køkkener i skoler og daginstitutioner. Bemærkning fra SSB anbefaler dette mål Forkortelser: BEK By, Erhverv og Kultur-forvaltningen BFU Børne- og Familieudvalget BOU Børn og Unge-forvaltningen FOU Forebyggelsesudvalget CBL Center for børn og læring i Børn og Unge-forvaltningen GC Green Cities SSB Social, Sundhed og Beskæftigelse VE Vedvarende energi POGI Partnerskab for offentlige grønne indkøb