NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 ERHVERVSEJENDOMME Skattereformen - ophævelse af momsfritagelsen for levering af fast ejendom... 1 Indskudsgarantiordningerne efter bankpakke I og II... 2 Skattereformen - ophævelse af momsfritagelsen for levering af fast ejendom Af advokat Jette Tang Skattekommissionens rapport og Regeringens skatteaftale med Dansk Folkeparti lægger op til en delvis ophævelse af momsfritagelsen for levering af fast ejendom, som må forventes at få betydelige konsekvenser dels for en række byggefirmaer, dels for private købere af nyopførte ejendomme eller byggegrunde. Ifølge den gældende momslovs 13, stk. 1, nr. 9, er levering af fast ejendom fritaget for moms. Det betyder, at salgsprisen ved salg af grunde og bygninger ikke pålægges moms. Hvis Regeringens skatteaftale omkring ophævelse af denne momsfritagelse fører til et lovforslag, som vedtages, betyder det, at salg af byggegrunde og nye ejendomme (ejendomme inden første indflytning) fremover vil blive momsbelagt. Der er ikke i Skattekommissionens rapport eller i Regeringens skatteaftale nogen nærmere afgrænsning af begrebet byggegrunde, og det er derfor forsat uvist, om bortfaldet af momsfritagelsen vil ramme alle grundsalg eller eksempelvis kun salget af byggemodnede grunde. Markedet for nybyggeri er i forvejen hårdt ramt af finanskrisen, og mange ejendomsudviklere ligger inde med både usolgte boliger og ubebyggede grunde. Hvis disse udviklere tvinges til at forhøje salgsprisen med momsen af selve prisen på en byggegrund eller momsen af avancen ved salg af nyopførte boliger, vil det gøre det endnu mere svært for en række ejendomsudviklere at komme helskindede gennem nedgangen på ejendomsmarkedet, og efterspørgslen på byggegrunde og nyopførte boliger vil formentlig falde yderligere. Ud over private boligkøbere, som ikke har momsfradrag, vil også virksomheder og institutioner uden - eller med begrænset - fradragsret blive ramt af den planlagte ændring af Med 195 jurister og en samlet medarbejderstab på 345 er Plesner et af landets førende internationale advokatfirmaer med specialer inden for alle erhvervs- og offentligretlige områder. Plesners vision er at være Danmarks bedste advokatfirma det naturlige valg for enhver dansk og udenlandsk virksomhed med behov for erhvervsjuridisk rådgivning. 1
momsfritagelsesreglerne. Ifølge skatteaftalen skal ophævelsen af momsfritagelsen træde i kraft den 1. januar 2011. Indskudsgarantiordningerne efter bankpakke I og II Af advokatfuldmægtig Erik Mølenberg Når der foretages større indskud i et pengeinstitut, som eksempelvis ved deponering i forbindelse med en ejendomshandel, bør det undersøges, om indskuddet er dækket af en indskydergaranti i tilfælde af bankens betalingsstandsning eller konkurs. Artiklen gennemgår dækningen efter indskydergarantiordningen i henhold til bankpakke I samt den hidtidige indskydergarantifond med de ændringer hertil, som kan forventes på baggrund af bankpakke II. Med vedtagelsen af lov om finansiel stabilitet blev der med virkning fra 5. oktober 2008 og indtil 30. september 2010 indført en omfattende og beløbsmæssigt ubegrænset indskydergarantiordning. Lov om finansiel stabilitet afskaffede imidlertid ikke den hidtidige indskydergaranti i henhold til lov om en garantifond for indskydere og investorer (indskydergarantifonden), som fortsat er gældende, og som fortsat kan være af praktisk betydning i visse tilfælde. Indskydergarantifonden forventes samtidig at blive ændret i forbindelse med implementeringen af bankpakke II samt en ændring af EF-direktivet om indskudsordninger. I det følgende vil der blive redegjort for garantien efter lov om finansiel stabilitet og derefter kort for indskydergarantiordningen. Bankpakke I Ved lov om finansiel stabilitet (også kendt som bankpakke I) blev der indført en garantiordning, som omfatter alle simple kreditorer i de pengeinstitutter, der deltager i ordningen. Bortset fra krav i henhold til særligt dækkede obligationer (dvs. krav baseret på SDOlån), krav omfattet af 132 (hybrid kernekapital) og 136 (ansvarlig lånekapital) i lov om finansiel virksomhed samt krav, som kan mødes med en gyldig indsigelse (eksempelvis i form af modregning), omfatter garantien i henhold til lov om finansiel stabilitet alle krav mod de af loven omfattede pengeinstitutter. I modsætning til indskydergarantifonden omfatter garantien dog kun krav mod pengeinstitutter, dvs. banker, sparekasser og andelskasser, og dermed ikke krav mod eksempelvis 2
realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber. Blandt pengeinstitutterne omfatter garantiordningen endvidere kun dem, som senest den 13. oktober 2008 har anmodet om medlemskab af Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser. Der findes en opdateret liste over medlemmerne af Det Private Beredskab og dermed af de pengeinstitutter, der er omfattet af garantien på Finansrådets hjemmeside: http://www.finansraadet.dk/danish/menu/omkundeforhold/detprivateberedskab/medle mmer/. De pengeinstitutter, som er med i ordningen, kan ikke frivilligt melde sig ud igen. Derimod kan Finanstilsynet tvinge et pengeinstitut, som overtræder en række regler vedrørende omfanget af de risici, medlemmerne må påtage sig i forbindelse med udlån, til at udtræde af ordningen. En sådan udelukkelse af et pengeinstitut skal ske med 8 dages varsel og kan kun ske med virkning for krav hidrørende fra perioden efter udelukkelsen. Denne udelukkelsesmulighed udgør derfor en relativt begrænset risiko for bankernes kreditorer. Udelukkelsesmuligheden må anses at være en naturlig følge af, at ordningen er baseret på en statslig garanti, og at de omfattede bankers tabsgivende långivning derfor potentielt kan få statsfinansielle konsekvenser. I praksis fungerer garantiordningen således, at et omfattet pengeinstitut, der ikke opfylder kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed, overdrager sine aktiver og passiver til Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet A/S, som er et statsejet aktieselskab oprettet i forbindelse med ordningens indførelse. Det er herefter Afviklingsselskabet, som skal honorere kreditorernes krav. Afviklingsselskabets tab i forbindelse med honorering af kreditorernes krav dækkes for op til 35 mia. kr. af medlemmerne af Det Private Beredskab, mens yderligere tab i henhold til 11, 2. pkt. i lov om finansiel stabilitet dækkes af staten. I praksis indebærer garantiordningen således, at simple kreditorer i banker, som ikke kan opfylde kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed, erhverver et krav mod et aktieselskab, for hvilket staten har udstedt en garanti mod tab. Garantiordningen omfatter som udgangspunkt ikke danske filialer af udenlandske banker. Det skyldes, at indskydergarantiordningerne i EU, i lighed med tilsynet med bankerne, er baseret på et hjemlandsprincip, hvorefter bankfilialer er omfattet af indskydergarantien i bankens hjemland. Udenlandske bankers filialer har dog mulighed for at indtræde i Det Private Beredskab og dermed i ordningen, men kun med virkning for krav af en type, som også ville være dæk- 3
ket af indskydergarantifonden. Dækningen for disse krav er uden beløbsmæssig begrænsning. En række filialer af udenlandske banker har benyttet sig af denne mulighed for at blive tilmeldt ordningen, og den kan allerede vise sig at få praktisk betydning for kreditorerne i den danske filial af islandske Straumur Investment Bank, som det islandske finanstilsyn overtog kontrollen med den 9. marts 2009. Danske pengeinstitutters filialer i udlandet er omfattet af garantiordningen, såfremt det danske pengeinstitut er omfattet af ordningen og har indgået aftale med Det Private Beredskab om, at dets udenlandske filialer skal være omfattet af ordningen. Filialer skal naturligvis ikke forveksles med datterselskaber af udenlandske banker. Danske datterselskaber af udenlandske banker er således fuldt ud omfattet af den danske regulering af pengeinstitutter og dermed tillige af garantiordningen, såfremt de er medlem af Det Private Beredskab. Dette gælder eksempelvis Nordea, der har hovedkvarter i Sverige, men i Danmark er organiseret i et selvstændigt dansk aktieselskab. Indskydergarantiordningen, bankpakke II Indskydergarantiordningen i henhold til lov om en garantifond for indskydere og investorer omfatter som anført flere institutter end garantiordningen i henhold til lov om finansiel stabilitet, idet den udover pengeinstitutter tillige omfatter realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Til gengæld dækker indskydergarantiordningen betydeligt færre krav, idet den er begrænset til navnenoterede indskud. Beløbsmæssigt er ordningen endvidere begrænset til at dække indskud på op til 300.000 kr. pr. indskyder, uanset om indskuddene er foretaget i flere forskellige institutter. En række nærmere angivne indskud er dog dækket fuldt ud. I relation til ejendomstransaktioner er det navnlig af betydning, at ordningen for så vidt angår indskud, der er deponeret som led i en erhvervsmæssig ejendomstransaktion, kun er dækket op til den almindelige beløbsgrænse på 300.000 kr. I private ejendomshandler er beløb deponeret i henhold til forudgående købsaftale dog dækket uden beløbsbegrænsning. Ved private ejendomshandler forstås i denne sammenhæng handler, hvor ejendommen har været anvendt hovedsagelig ikke-erhvervsmæssigt af sælgeren eller er bestemt til hovedsagelig ikke-erhvervsmæssig anvendelse af køberen. I forbindelse med bankpakke II blev det besluttet at hæve beløbsbegrænsningen fra 300.000 kr. til 750.000 kr. med virkning fra 1. oktober 2010, dvs. fra ophørstidspunktet for garantiordningen i henhold til lov om finansiel stabilitet. Finanstilsynet har efterfølgende sendt et lovforslag i høring, som forventes fremsat den 1. april 2009, og som indebærer, at dækningsbeløbet i overensstemmelse med en ændring af et EF-direktiv om ind- 4
skudsordninger hæves til et beløb svarende til 50.000 euro med virkning for perioden fra 30. juni 2009 til 30. september 2010, og til et beløb svarende til 100.000 euro for perioden efter den 30. september 2010. Sammenfatning Som det fremgår, er langt de fleste krav mod pengeinstitutter indtil den 30. september 2010 omfattet af garantien i henhold til lov om finansiel stabilitet. I forbindelse med større indskud i et pengeinstitut bør det dog undersøges, om pengeinstituttet er medlem af Det Private Beredskab, ligesom det bør overvejes, om indskuddet kan forventes at blive bragt til ophør inden garantiordningens udløb den 30. september 2010. I forhold til danske filialer af udenlandske pengeinstitutter bør det herudover undersøges, om indskuddet er af en type, som kan dækkes af indskydergarantifonden, og i modsat fald om filialen er omfattet af en indskydergaranti i bankens hjemland. Kontakt vores advokater på telefon 33 12 11 33, eller på nedenstående e-mail adresser: Advokat, partner Leif Djurhuus Advokat, partner Peer Meisner Advokat, partner Jakob Schou Midtgaard Advokat, associeret partner Jette Tang Advokat, juniorpartner Anders Friis Advokat Peter Ledager Advokat Lars Pærregaard Advokat Jimmy Scavenius Lang Advokat Jeppe Holt Advokat Abid Khan Advokat Thomas O. Q. Krüger Advokat Martin Jastram Advokat Luise Christensen Advokat Synne Zakarias ldj@plesner.com pme@plesner.com jsm@plesner.com jta@plesner.com afr@plesner.com ple@plesner.com lpd@plesner.com jla@plesner.com jeh@plesner.com akh@plesner.com tkr@plesner.com mja@plesner.com lch@plesner.com sza@plesner.com Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed. 5